Branderslev sogn

(B. kom.) omgives af Herredskirke so., Nakskov kbst., Nakskov fjord samt Sandby so. Den lave, svagt bølgede moræneflade sænker sig i so.s midte ned mod den tidl., lange, smalle fjord, der nåede ind til kun 600 m fra Branderslev by, men som nu er inddæmmet og tørlagt og blevet til kulturjord. Andre indvundne områder ligger på s.siden af Hellenæs’ uregelmæssige kystlinie, hvor der ml. mundingen af Oksebæks Rende og Hestehoved halvø fører en vejdæmning over til lystbådehavnen og friluftsbadet på Hestehoved. Den i øvrigt lerede moræneflade er ved Hellenæs dækket af senglacialt ferskvandsler, der finder anvendelse i teglindustrien. Småskove findes dels ved Kristiansdal og Nakskov Ladegård og dels ved kysten s. 753 (Lindelse og Hellenæs skove). Gennem so. går jernbanen Nakskov-Kragenæs og landevejen Nakskov-Sandby-Tårs. – 1/4 1955 er den sydl. del af Hestehoved halvø samt den ved en lav dæmning nu landfaste Kuddeholm indlemmet i Nakskov kom.

Areal i alt 1950: 1502 ha. Befolkning 7/11 1950: 739 indb. fordelt på 204 husstande. (1801: 380, 1850: 632, 1901: 640, 1930: 872). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 383 levede af landbrug m.v., 195 af håndværk og industri, 53 af handel og omsætning, 28 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 54 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Branderslev (*1231 Brandæslef, 1447 Brandersløff, 1584 Westerbrandersløff, Østerbrandersløff; u. 1777) m. kirke (2 km nø.f. byen), skole (opf. 1853), forsamlingssal (i skolens gymnastikhus, udv. 1953), alderdomshjem (opf. 1923), sportsplads (anl. 1942) og vandværk (opf. 1939); Hellenæs (*1420 Helnes; u. 1792). – Saml. af gde og hse: Uglemose; Sandvadet; Branderslevvig; – Gårde: hovedgd. Kristiansdal under Krenkerup gods (60,5 tdr. hartk., 270 ha; ejdsk. 778, grv. 536); hovedgd. Nakskov Ladegd. (1427 Lathæ gordh; 50,4 tdr. hartk., 256 ha, hvoraf 19 skov; ejdsk. 610, grv. 389); hovedgd. Hellenæs (38,3 tdr. hartk., 254 ha, hvoraf 14 skov; ejdsk. 530, grv. 382); Holmegård (26,6 tdr. hartk., 121 ha; ejdsk. 360, grv. 246); Vennershåb (20,9 tdr. hartk., 82 ha; ejdsk. 281, grv. 185); Adamsgave (26,6 tdr. hartk., 87 ha; ejdsk. 280, grv. 188); Elmelund (15,2 tdr. hartk., 57 ha; ejdsk. 188, grv. 117); Frihavegd. (14,9 tdr. hartk., 67 ha; ejdsk. 210, grv. 132); Gertrudsminde (10,4 tdr. hartk., 46 ha; ejdsk. 158, grv. 100); Jarlstensgd. (11,1 tdr. hartk., 49 ha, ejdsk. 159, grv. 107); Søgd.

B. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Nakskov kbst. eet pastorat, har tingsted i Nakskov og hører under 31. retskr. (Nakskov kbst. med Lollands Nørre samt Sønder hrd.), 22. politikr. (Nakskov), Maribo amtstuedistrikt med amtstue i Maribo, Vestlollands lægekr. (Nakskov), 27. skattekr. (Nakskov), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.) og amtets 1. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 271. lægd og har sessionssted i Nakskov.

Den hvidkalkede, teglhængte kirke, der ligger ensomt uden anden bebyggelse i sognets n.østl. hjørne, består af skib, smallere kor m. halvrund apsis, våbenhus i s. og et ryttertårn m. pyramidetag over v.gavlen. Dens kerne, skib, kor og apsis, er opf. i senromansk tid af røde teglsten. En let profileret sokkel løber rundt om hele bygn.; der er ingen hjørnelisener. Alle spor af romanske vinduer er udslettet. I korets s.mur ses en rundbuet præstedør, tilmuret i ny tid. Begge skibets døre er delvis bev.; s.døren, som dækkes af våbenhuset, har kantprofiler, men er sen. omdannet; n.døren er tilmuret. Under tagskægget løber svagt fremspringende rundbuefriser. Gavlene er glatte m. små top- og fodtinder. I sen. middelalder påbegyndtes et tårn foran skibets s.dør; dets øvre partier skal være nedrevet 1744, underste stokværk, der endnu er bev., tjener til våbenhus. Rytterspiret af egebindingsværk fra midten af 1700t. har afløst det murede tårn; i vindfløjen ses nu årst. 1865. Kirkens indre er fladloftet, i koret m. kraftig barokkantning fra 1700t., i skibet m. enklere profilering fra 1800t. – På senmiddelald., muret alterbord står en udsk. barokaltertavle fra 1640erne, m. Chr. IV.s navnetræk i topstykket; mul. skåret i Henrik Werners værksted; storfeltet, flankeret af søjler og nicher, har en udsk. fremstilling af nadveren. Fonten, stærkt omhugget, er romansk af granit. Kirken ejer to korbuekrucifikser, et fra 1400t. på skibets n.væg, et fra 1500t.s beg. over korbuen. Prædikestolen fra o. 1600, opr. en »lektoriestol« midt for korbuen, har i rundbuede felter stærkt fornyede malerier, forestillende Kristus og evangelisterne, flankeret af korintiske søjler. I tårnet to klokker: 1) senmiddelald. (Uldall. 152) og 2) fra 1724 (Fr. Holtzmann). I kirken findes nu 5 gravsten, 1) over sgpr. Jørgen Rasmussen, † 1619 (i korets n.væg), 2) over sognefoged Oluf Hjul, † 1618 (i korets s.væg), 3) fra o. 1630 m. initialer HRS og MOD, sen. benyttet over forp. Jacob Cornelisøn, † 1724 (i korets n.væg), 4) fra 1639 m. initialer KMS s. 754 (i våbenhuset) og 5) over Sidsel Margrete Mortensdatter, g.m. Chr. Felthuus, † 1702 (i korets v.væg). På skibets s.væg en mindetavle af træ over gdr. Johs. Petersen, såret i slaget ved Slesvig, † 1848 i ty. fangenskab, begr. i Flensborg.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 468–80.

Kristiansdal hed til 1743 Lundegård (1443 Lundegardh). Denne tilhørte 1443 væbn. Ulv (Oluf) Godov, der nævnes hertil endnu 1451, da han til værge for sine børn indsatte sin søstersøn Johan Oxe († senest 1491), som 1460 indløste L., der var blevet pantsat. Mul. har Johan Oxe benyttet sin stilling til at gå Ulv Godovs børns ret for nær. 1501 fik sønnen Mathias Godov et landstingsvidne på, at han ofte havde givet kære på det brev, som hr. Johan Oxe fik af ham på hans fædrene del i L. M.G. havde forfulgt J. O.s arvinger både til herredsog landsting, uden at de ville stå ham til rette. Imidlertid forblev L. hos Oxerne, indtil den kendte Torben Oxe († 1517) 1512 skødede den til kong Hans. Den tilhørte herefter formentlig kronen, lige til den 1647 blev bortmageskiftet for 4 bøndergde til borger i Nakskov Peder Hansen († 1681), som dog skulle svare landgilde af den. Siden kom L. igen til kronen, formentlig efter Peder Hansens død. 1686 omtales L. som kronens nyanlagte ladegd. og den bortforpagtedes i den flg. tid. 1694 til sin død 1699 havde kommandanten på Kronborg, generalmajor Jacob Gewecke, indtægterne af den. 1719 besluttedes det at bortsælge L. tillige m. andet loll. krongods ved auktion. Dette skete dog ikke, og 1722 skødede Fr. IV L. til hertug Chr. August af Augustenborg († 1754) med gemalinde Frederikke Louise, f. grevinde Danneskiold-Samsøe († 1744) og greverne Christian († 1728) og Frederik Danneskiold-Samsøe († 1770) som erstatning for ældre tilgodehavende fordringer på i alt ca. 140.000 rdl. L. bestod af ca. 21 tdr. hartk. hovedgdstakst. Dertil kom den derunder lagte Abildtorpegd. (se s. 647) med ca. 25 tdr. Endv. bevilgedes det, at 54 tdr. hartk. bøndergods efter frit valg måtte lægges under hovedgdstaksten, således at den nye hovedgd. kom på i alt hovedgdstakst ca. 100, bøndergods ca. 1056 og tiender ca. 297 tdr. hartk. 1727 skødede hertug Chr. Aug. og Frederikke Louise den dem tilhørende søsterlod (1/5) til greverne. Efter Chr. D.-S.s død skødede Fr. D.-S. 1728 på egne og brodersønnen Frederik Christian D.-S.s († 1778) vegne hele godset til Adam Christopher greve Knuth til Knuthenborg († 1736), som 1729 af ovenn. 54 tdr. hartk. oprettede ladegden Knuthenlund (se s. 749). Hans enke, Ida Margrethe grevinde Knuth, f. Reventlow († 1757), oprettede 1743 L. til baroniet Kristiansdal for sønnen Christian Frederik baron Knuth († 1801). Han fulgtes af sønnen Adam Christopher baron (sen. greve) Knuth († 1844), som 1804 fik K. substitueret med en fideikommiskapital på 325.000 (1820 nedsat til 150.000) rdl., i stedet for hvilken 1821 trådte Lilliendal (se s. 329). Efter frasalg af største parten af bøndergodset samt Abildtorpegd. solgtes K. hovedgd. 1804 til købmand Diderich Diderichsen i Nakskov, som 1810 solgte den for 100.000 rdl. til Christian Heinrich August friherre (sen. lensgreve) Hardenberg-Reventlow († 1840), der 1815 oprettede grevskabet Hardenberg Reventlow (nu Krenkerup, se s. 884). hvori K. indgik. 55 ha er solgt til Nakskov kom. – Godsarkiv LAS.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 28–32.

Hovedbygn. er opf. 1903–05 (arkt. H. C. Glahn) i to stokv. m. mandsardtag til afløsning af den ældre stilfulde senempirebygn. fra 1842; denne 1 stokv. høje bygn. m. afvalmede gavle ligger ved voldstedet og tjener nu til arbejderboliger. En endnu ældre hovedbygn. brændte under krigen 1659.

Lundegaard (Kristiansdal) voldsted bestod indtil omlægningen af vejen af to banker, der var omgivet og indbyrdes skilt af en vandfyldt voldgrav. Den vestre grav begrænses mod v. af en voldlignende dæmning. Den vestl. af bankerne har måske opr. været firkantet, men er nu næsten rund. Dens største tværmål ved foden (i n.-s.) er ca. 22 m, og den står med ret stejle skrænter ned mod graven. Dens topflade hæver sig godt 3 m over gravens vand. Der er her spor af en rektangulær murstensbygn., ca. 7 1/2 × 5 1/2 m. Den østl. banke, der nu er omdannet ved at vejen er ført hen over den, var allr. tidl. en del forstyrret ved afgravning og planering navnlig på nø.siden, hvor graven var opfyldt på et stykke. Dens vestl. og sydl. sider var bedst bevarede. Dens form har vistnok opr. været rektangulær med en topflade på ca. 21 × 14 m med længderetning i n. s. topfladen lå ca. 2 m over gravens vand og var plan. Der fandtes her murstensbrokker. Terrænet omkr. voldstedet er lavt, og mul. er voldgraven rester af en opr. dam.

(Nakskov) Ladegård nævnes første gang 1427, da Ulv Godov pantsatte til borger i Nakskov Anders Nielsen »et mit gods i Lathæ gordh« for 20 lybske mark. 1457 omtales nævnte gods, s. 755 liggende i »Ladegaards Mark«. 1461 nævnes »lathegords jord«, som Thomas Jensen skøder til Nakskov kirke. Sen. er L. kommet til kronen. Den har formentlig været ladegd. for Engelborg (se s. 761). O. 1560 lå den under Ravnsborg len. 1628 kaldes den Lille Skibsgaard. 1656 overlod kongen L. fri for fæste og hoveri til Jens Jensen, der 1687 endnu levede og omtales som forhen kammertjener hos prins Christian og Magdalene Sibylle, sen. husfoged og fiskemester på Nykøbing slot. 1691 skødede kronen en »bondegd. kaldet L.« med ca. 18 tdr. hartk. for tilgodehavende fordringer til kammerråd og land- og krigskomm. Johannes Hieronimus Hoffmann († 1696), som i forvejen ejede Asserstrup og Grimsted. 1697 søgte hans enke, Luttemelle Winterberg, forgæves om tilladelse til at lægge L. under Grimsteds hovedgdstakst. 1744 købte byfoged i Maribo Niels Siersted ved auktion Grimsted med L., hvilken sidste han s.å. solgte til Jørgen Christensen Skafte og Peder Jessen i Tårs m. halvdelen til hver. Sen. er gden på ny blevet samlet og er formentlig identisk m. den Branderslev ladegd. under Kristiansdal, som nævnes 1789. Den frasolgtes i beg. af 1800t. og ejedes først af Abraham Ditlev Suhr († 1851), derpå af H. J. Junior og L. Junior, 1833–37 af cand. theol. William Courtonne Mourier († 1879), som skødede den for 70.000 rdl. til stadshauptmand i Nakskov, major Rasmus Martin Clausen († 1864), hvis enke 1865 solgte den til Niels Christian Engel Neergaard († 1883), som øgede gdens tilliggende ved inddæmning og 1877 solgte den for 440.000 kr. til sen. hofjægerm. Carl August Johannes Neergaard († 1901). Han solgte 1891 gden for 335.000 kr. til købmand i Holbæk W. R. Tidemand, som 1900 solgte den til mejeriejer J. W. Hanssen, der forøgede jordtilliggendet og 1912 solgte L. for 625.000 kr. til Laurids J. Juul, der igen reducerede den og 1916 solgte den til Johannes Marcussen, som 1917 solgte den til købmand i Maribo N. Chr. Mølvig, der 1918 solgte den til A. Hansen for 900.000 kr. Han solgte den 1927 for 550.000 kr. til O. Borchsenius, som ejede den til 1944. Derefter ejedes den 1944–47 af J. T. Jørgensen. Nuv. ejer K. M. C. Kruse, der købte den for 820.000 kr.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 32–35. DLandbr. IV. 1932. 32–33.

Hovedbygn. fremtræder efter en ombygning 1848 som en grundmuret længe i eet stokv. med frontispice og kamtakgavle.

Hellenæs (tidl. Karenslyst) er opstået i slutn. af 1700t. og beg. af 1800t. ved sammenlægning af flere gde i byen af sa. navn. 1801 tilhørte den birkedommer Johannes Friis, sen. herredsfoged, etatsråd Ferdinand Tøttrup († 1825), som 1815 solgte den til Vilh. Licht, der 1818 afhændede den til Jakob Soel († 1853). Sen. ejedes gden af generalløjtn. Johan Frederik Blix v. Oppen († 1826), som 1823 solgte den til agent i Kbh. Josva From († 1860) og købmand i Nakskov, sen. stadshauptmand og major Rasmus Martin Clausen († 1864), der 1830 solgte den til landvæsenskomm., sen. kammerråd Jens Peter Schwensen († 1862), som gav den navnet H. og før 1860 overdrog den til sønnen cand. phil. Reinholt Svendsen, der forøgede og forbedrede den ved inddæmning, men derved kom stærkt i gæld og 1884 måtte afstå den til svigerfaderen Niels Chr. E. Neergaards (se ovf.) bo, som 1885 solgte den til Poul Rudolph Engholm, hvis søster fru Selchau-Hansen 1891 solgte gden, hvis avlsbygn. s.å. var brændt, til landbrugskand., løjtn. Alexis Michelsen, der 1898 solgte den til Carl Bernhard Emil Lawaetz. Denne solgte 1910 H. til Chr. P. Justesen, som 1918 solgte den for 685.000 kr. til løjtn. Sv. Chr. Fabritius Løppenthin, der 1924 solgte den for 805.000 kr. til den nuv. ejer K. Kiær.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 35–36. DLandbr. IV. 1932. 28–29.

Holmegård er formentlig opstået i 2. halvdel af 1700t. ved sammenlægning af to gde i Branderslev by. 1768 ejedes den af strandkontrollør Frederik Wilhelm. 1789 lå den under Kristiansdal og havde 16 tdr. hartk. (alle byens øvr. gde 8). I beg. af 1800t. blev den selveje. 1838 skødedes den af købmand N. Theisen til landvæsenskomm. N. Jacobsen, der ved tilkøb af tilstødende gde udvidede H. til 33 tdr. hartk. og anlagde teglværk og pottemageri (sen. nedl.). 1853 solgte han H. for 58.000 rdl. til Carl August Wied, som 1891 afhændede den til Peter Holger Magarus Christian Dornonville de la Cour († 1926), hvis søn Peter Holger D. de la Cour nu ejer den.

Litt.: C. C. Haugner. Lolland. III. 1922. 36–37. DLandbr. IV. 1932. 29–31.

Skove: Der findes kun mindre skove, således Hellenæs skov (14 ha hvoraf bøg 8, eg 2 og nåletræ 4) ud til Nakskov fjord, der hører under gården Hellenæs, og den lidt nordligere Lindelse skov (10 ha, hvoraf en del i Sandby so.) samt Haveskov (Østerskov 9 ha), som begge ejes af Nakskov Ladegård. Træartsfordelingen er i sidstnævnte to skove flg.: bøg 6 ha, a. løvtræ 8 ha, nåletræ 3 ha og ubev. 2 ha. Endv. findes en lille skov n.f. Kristiansdal. Alle skovene på aldeles fladt terræn.

1682 nævnes Pildtegaarden i B.

Fredede oldtidsminder: I Nakskov Ladegårds skov en 65 m lang, ret forgravet langdysse. – Sløjfet: En langdysse i sa. skov, en høj på Nakskov Ladegårds mark og 4 høje på Kristiansdals marker.

I Hellenæs havde svenskerne deres hovedkvarter under belejringen af Nakskov 1659. (C. C. Haugner. Nakskov Købstads Historie. I. 1934. 278).

I B. præstegd. fødtes 1690 filologen og forf. Chr. Falster, på Holmegård 1855 fabrikant John Wied og 1858 broderen forf. Gustav Wied.