Gammelstrup sogn

(Kobberup-Feldingbjerg-G. kom.) omgives af Tårup, Nr. Borris, Mønsted og Feldingbjerg so.; ved skellet til sidstn. løberJordbro å. I denne del ligger Gammelstrup hede på en smeltevandsslette fra istidens slutning (se Tårup so.), men største delen er enten opdyrket el. beplantet, selv om ca. 100 ha er tilbage 1960. I den ligger den lille Birkesø, hvori der bades. Den sydl. del er et mere jævnt bakket land med ret gode jorder.

Areal i alt 1955: 1139 ha. Befolkning 26/9 1960: 259 indb. fordelt på 65 husstande (1801: 185, 1850: 247, 1901: 397, 1930: 423, 1955: 257).

I so. byerne: Gammelstrup (*1469 Gamelstrup; u. 1798) m. kirke og forskole. – Saml. af gde og hse: Riskær (delvis i Nørre Borris so.); Lundgårds Mark. – Gårde: hovedgd. Lundgd. (1454 Lundgardh), udstykket, m. 2 teglværker; Lundholm; Bækkegd. (1610 Beche); Drengsgd. (1629 Drengsgaardt). Ved Gammelstrup hede grusgrav.

G. so., der sa. m. Kobberup og Feldingbjerg so. udgør én sognekom. og sa. m. Nørre Borris so. ét pastorat under Fjends hrd.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 152. lægd og har sessionssted i Viborg.

Den lille, kullede kirke består af romansk kor og sikkert senromansk eller sen. skib med nymodens våbenhus mod n. Koret er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og af opr. enkeltheder skimtes indvendig et tilmuret rundbuevindue mod n. Korbuen er temmelig lav med plumpe kragbånd. Skibet, der også har skråkantsokkel af granitkvadre, er opf. af kvadre, især ved hjørnerne, rå kamp og munkesten, vist o. 1200 el. noget senere. N.døren er fladbuet i et noget højere fladbuespejl, og s.døren spores svagt. Kor og skib har bjælkelofter. Et sikkert sengotisk †v.tårn er nedrevet, uvist hvornår. – Altertavle 1885 med maleri, Emaus, af Anker Lund i nyromansk rammeværk. Balusterstager på kraftig fod med meget slidte, graverede våben og initialer: S E P og W F 1643. Præstestol 1643 og degnestol 1614 med fornøjelige malerier af præst og degn fra 1696. Romansk granitfont – glat kumme med tovstav, skråkantbund på terningkapitæl-fod (Mackeprang. D. 323). Sydty. fad med bebudelsen og utydelige bomærker og initialer PP. Korbuekrucifiks o. 1700 af ejendommelig type, ganske svarende til det i Karby på Mors (VI. 706). Prædikestol i renæssance 1608 med staffering fra o. 1700, bekostet af Thøger Ostenfeldt. Herskabsstole o. 1590 med våben og initialer for Preben Bild og Anne Kaas. Stoleværk 1696 med pietistiske allegori-malerier. Pulpitur 1696 m. Thøger Ostenfelds og hustrus initialer. Under koret en nu ryddet †begravelse, hvor Preben Bild († 1602) har hvilet.

Lundgård tilhørte 1524 Margrethe Vesteni, g. m. Just Nielsen (Skovgaard); den arvedes af børnene Mourids (1535), Anders (1550) og Mogens Justesen Skovgaard (1539, 1552). Sen. kom den til Predbjørn Bild († 1602), hvis enke Anne Kaas (Sparre-K.) og datter Vibeke Bild († 1650), g. m. Erik Rantzau († 1627), derefter ejede den. Anne Kaas’ bror hr. Mogens Kaas ejede derpå L. (33 tdr. hartk.) til sin død 1656, hvorefter den kom til hans datter Sophie Kaas († 1663), enke efter Frederik Parsberg, og hendes datter Mette Parsberg, g. m. oberst Wolf v. Buchwaldt til Gudumlund, der 1673 efter hendes død ægtede Anna v. d. Wisch, hvem han overdrog L. (36 tdr. hartk.) i morgengave; men 1693 solgte de gden (23 tdr. hartk., gods 167) for 26 rdl. pr. td. til Thøger Jensen Ostenfeld († 1725). Enken Sara Rasmusdatter Overgaard s. 246 solgte 1727 L. (23 og 207 tdr. hartk.) til brødrene Christen Andersen og Gravers Nielsen, der 1730 solgte den til deres svoger kancelliassessor Christen Friis († 1749). Derpå ejedes den af enken Johanne Kirstine Panderup († 1781), som 1763 sammen med sine børn skødede L. (23, 63 og 283 tdr. hartk.) til sønnen kammerassessor Peder Friis († 1809), som 1793 overlod den for 39.400 rdl. til sønnen Christen Friis, der 1797 ved auktion solgte den (23 og 6 tdr. hartk.) for 10.400 rdl. til sin bror Lars Wandborg Friis, der 1798 fik bevilling på at sælge 2 parceller. Da han var blevet gjort umyndig, solgte hans værge 1808 ved auktion L. (16 tdr. hartk.) og Mønsted kirke (17) for 11.100 rdl. til landvæsenskommissær, kammerråd O. Bering († 1845), der 1838 skødede den til Morten Jensen († 1870), hvis søn Christian Jensen († 1899) solgte den 1896 for 140.000 kr. til H. J. Madsen. Han solgte 1912 gden til et konsortium for 160.000 kr. Jorden n.f. banelinien frasolgtes, og her opførtes gden Lundholm. 1913 solgtes resten til Fjends Herreds Udstykningsforening, der udstykkede den i 11 husmandsbrug. Hovedparcellen med teglværket overtoges af Chr. Sørensen, hvis søn Søren Otto Sørensen 1942 overtog den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. VI. 507–08. JySaml. 4. Rk. VI. 28, 42, 82 m.fl. Chr. P. Friis i AarbSkive. 1961. 106–21.

Paa Heden n.f. Gammelstrup, umiddelbart s.f. Plantagen (ø.f. Vejen til Jordbro) ligger den s.k. Dronning Margrethes Skanse, en uregelmæssig, ca. 115 m lang og 75 m bred Sænkning delvis omgivet af lave Volde, tydeligst mod SV. Sandsynligvis er der Tale om en naturlig Dannelse.

I G. var der i 1600–1700t. en betydelig jydepotteindustri, hvis produkter dels solgtes på landet og i Viborg, dels udførtes over Limfjorden (Jens Østergaard i AarbViborg. 1936. 5–25).

Gammelstrup var anneks til Ørum, indtil det 19/10 1825 blev anneks til Kobberup; fra 1/5 1908 blev det anneks til N. Borris. 18/2 1954 indlemmedes Fusager m.m. i N. Borris so.

Fredede oldtidsminder: 6 høje; større er kun en stærkt forgravet høj ved Lundgård. – Sløjfet el. ødelagt: 23 høje, de fleste i den sydl. højere del af so.

Litt.: Jens Østergaard. Gregers Olufsen Uf i G., AarbSkive. 1958. 56–66. 1959. 28–50.