Idestrup sogn

(I. kom.) omgives af Østersøen, Væggerløse so., Nykøbing kbst. samt Systofte, Sdr. Kirkeby og Sdr. Alslev so. Det småkuperede el. bølgede terræn hæver sig s.f. Tjæreby i Pregehøj til 26 m (trig. stat.). Mod v. udgør so.s andel i det 1870 inddigede og tørlagte Hasselø nor 124 ha, og til so. hører også den nordligste del af Bøtø nor med med odde- og feddannelsen Langø. Uden for de beplantede strandvolde ligger her Sildestrup strand og Elkenøre strand, der ligesom kysten længere mod n. ved Strandhuse og Ulslev strand er meget besøgte af badegæster. Her ligger også en del sommerhuse. Morænejorderne er fortrinsvis lerede og kalkrige; dyrket er også so.s andel i Bøtø nor, mens Hasselø nor ligger hen som græs. Skove findes mod v. (Hallerup skov, Lindeskov, Folehave og Østerskov) og ved Orupgd. (Overskov). Gennem so. går jernbanen Stubbekøbing-Nykøbing (Sdr. Ørslev stat., Idestrup hol. og Sdr. Vedby trinbræt) og Kbh.-Gedser, hovedvej 2 og landevejen Nykøbing-Horbelev.

Areal i alt 1950: 3872 ha. Befolkning 7/11 1950: 1930 indb. fordelt på 558 husstande. (1801: 1042, 1850: 1589, 1901: 1781, 1930: 2118). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1037 levede af landbrug m.v., 515 af håndværk og industri, 87 af handel og omsætning, 45 af transportvirksomhed, 50 af administration og liberale erhverv og 179 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 17 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Idestrup (*1231 Ydringsthorp, *o. 1250 Jdringsthorp; u. 1799) m. kirke, præstebol., skole, alderdomshjem m. sognebibl. (opret. 1903, 3800 bd.), forsamlingshus, andelsvaskeri (anl. 1951), jernbanehpl. og telf.central; Sønder Ørslev (*o. 1250 Hezislef, *1438 Øsløff søndre, 1509 Synderøsløff; u. o. 1798) m. s. 965 kom.kontor, andelsmejeri, el.værk (S.E.A.S.), jernbanestat. og posteksp.; Sønder Vedby (*o. 1250 Withby syndræ; u. ml. 1805–09) m. skole; Tjæreby (*o. 1250 Tyærby; u. 1800) m. skole og vandværk; Sildestrup (*o. 1250 Sildæsthorp; u. 1815); Sønder Tåstrup (*o. 1250 Thoristhorp syndræ; u. 1796) m. skole og maskinstat.; Hillestrup (*o. 1250 Hyldæsthorp; u. 1794); Elkenøre (*1231 Ælknør, *o. 1250 Elkenør; u. 1815); Ulslev (*1231 Vluærslef, *o. 1250 Vleslef; u. 1804) m. skole, vandværk og telf.central. – Saml. af gde og hse: Strandhuse; Sønder Vedby Skovhuse; Sønder Vedby Kolonihuse; Orupgårdshuse, en del i Sdr. Kirkeby so.; Tjæreby Tang; Ulslev Strand; Elkenøre Strand; Sildestrup Strand, de tre sidstn. m. sommerhusbebyggelse. – Gårde: Hovedgd. Orupgd. (*o. 1250 Oræthorp; m. Kristianssædes skove på Lolland i alt 243,2 tdr. hartk., 2814 ha, hvoraf 1859 skov; ejdsk. 5675, grv. 2937, hvoraf under hovedgården 137,9 tdr. hartk., 608 ha; ejdsk. 2194, grv. 1247), under Brændte Ege 46,1 tdr. hartk., 264 ha; ejdsk. 670, grv. 429; Kringelborg (*1483 Kringelborg), tidl. under Orupgård (47,8 tdr. hartk., 222 ha, hvoraf 31 skov; ejdsk. 650, grv. 447); Pallesminde (14,1 tdr. hartk., 78 ha; ejdsk. 209, grv. 127); Hofgård; Søndertofte; Norupgd.; Krogløkkegd.

I. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Systofte so. So. udgør 2. udskrivningskr., 204. lægd og har sessionssted i Nykøbing.

Kirken (viet Skt. Jørgen) er en anselig, romansk bygn. m. kor og skib af kamp og munkesten. S.døren er tilmuret, n.døren udvidet. I korets ø.gavl er et trekoblet, rundbuet, nu blændet vindue, delvis ødelagt af en o. 1850 indhugget præstedør. Den meget brede, falsede korbue hviler på halvsøjler m. trapezkapitæler, mindende om Maglebrændes. I gotisk tid rejstes i v. et svært tårn af munkesten m. smal, spids tårnbue; dets øverste del er nymuret, i vindfløjen står 1725 og Fr. IV.s monogram. 1876 blev kirken rest. ved J. D. Herholdt; et våbenhus foran n.døren blev næsten helt nyopf., kirken fik store, rundbuede vinduer, nye bjælkelofter og blev udvendig pudset og kalket. – Højrenæssance altertavle fra 1598, stærkt omdannet 1840, m. indsat maleri: Kristus i Emaus, sign. A. Dorph 1895; bag på tavlen et ældre maleri: Kristus i Gethsemane, sign. Raedel 1840. Alterstager fra 1583 el. 85. Granitfont fra 1946. Romansk granitfont svarende til Slemminges (Mackeprang. D. 121) i mus. »Falsters Minder« i Nykøbing. Nederl. dåbsfad o. 1625. Fontehimmel o. 1600 på våbenhusloftet. Smukt, højgotisk korbuekrucifiks o. 1350. Prædikestol fra sa. værksted som altertavlen. Stolestader fra 1877. Mindetavle af træ m. malet årst. 1601 og versificeret indskr. (akrostikon) over dronn. Sophies km.junker Joachim Barnewitz (navnet dannes af versliniernes begyndelsesbogstaver), der har skænket altertavlen og †stolestader, på skibets s.væg. Klokker 1708 (Konrad Kleimann) og 1891.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 1336–44.

På kgd. er begr. landmanden E. Tesdorpf, † 1889, politikeren Rasmus Claussen, † 1905, og landmanden og politikeren Fr. Tesdorpf, † 1937.

Orupgård er opstået af en lille landsby m. nogle få gde. I ValdJb. anføres den m. 1 bol jord, takseret til 3 mk. I beg. af 1500t. rummede landsbyen 3 gde, men i løbet af årh. blev de to øde. Den tredie fæstedes 1585 til Christoffer Jørgensen (Skriver), forstander for hospitalet i Nykøbing, efter at hans kones afdøde broder tidl. havde haft den. 1640–44 træffes som fæster en Eiler v. Bülow. Sen. var O. overladt til fæstere af bondestand, Jens Olsen, Jens Nielsen (der skal være blevet 113 år) og dennes søn Niels Jensen, og derefter til herredsfogeden Poul Garb († 1703) samt derefter i et par år til oberst Johan Albrecht v. Peperlow († 1707), der som fæster efterfulgtes af sin enke Else Margrethe Bille († 1710) og hendes nye mand, den tidl. hovmester, fændrik Johan Martin Gamper. 1718 nedbrændte gden og blev ikke genopbygget foreløbig. Jorderne blev drevet under Nørre Ladegård el. var overladt til bønder. Ved krongodssalget 1766 genoprettedes gden som en komplet hovedgd. (hovedgdstakst ca. 30 tdr., bøndergods ca. 547 tdr. samt en del tiender), der for 37.843 rdl. erhvervedes af købmanden, sen. justitsråd Chr. Hincheldey i Nykøbing († 1793). Hans s. 966 enke Laurentia Hofgaard ejede O. til 1809, da den købtes af kmh., baron Ch. de Selby († 1823). For gden, der var udvidet m. ca. 170 tdr. hartk., betalte han 382.000 rdl. Den arvedes af sønnen kmh., gehejmekonferensråd Ch. Borre de S. og købtes 1840 af etatsråd, sen. gehejmekonferensråd Edw. Tesdorpf († 1889), efter hvem den for 1.798.700 kr. overtoges af sønnen hofjægerm. Edw. Fr. J. T. († 1937). 1939 købtes O. m. Brændte Ege for 2.750.000 kr. af civiling. Knud Højgaard, som en tid bortforpagtede den til fhv. statsminister Th. Madsen-Mygdal. Fra 1948 drev H. selv godset; 1954 overlod han det til sin søn godsejer Erik Højgaard, Brændte Ege. – Godsark. LAS.

Litt.: P. Petersen i AarbLollF. 1918. 117–26. Fr. J. West i DHerreg. 1920. II. 1923. 117–30. H.Hjelholt. Falsters Hist. I–II. 1934–35 (se registeret). M. Lebech i DSlHerreg. II. 1943. 374–84.

Den ældre hovedbygn., der synes at have været en større bondegd., brændte 1718 og blev ikke foreløbig genopført. Chr. Hincheldey opførte o. 1770 et nyt stuehus af bindingsværk i tre fløje. En større hovedbygn. rejstes 1812–14 af baron Selby; den blev 1860–62 afløst af et mere vidtløftigt anlæg m. kamtakkede gavle, karnapper og tårn, opf. i nygotisk stil af Hamborgarkitekten Ernst Heinrich Glüer. Ved civiling. Højgaards overtagelse blev hovedbygn. 1940 på ny totalt ombygget i mere enkel, moderne stil ved arkt. O. Gundlach-Pedersen, som tillige opførte nye avlsbygninger. Efter en brand 27/10 1954 er hovedbygn. genopført i ganske sa. skikkelse som før. Forvalterboligen er bygget 1905–07 af P. V. Jensen-Klint. – I haven findes en stor platan (platanus occidentalis).

Lindeskoven, sen. Nøjsomhed, optræder allr. o. 1770 som en af byggergd. til Gedsergd. (2 tdr. hovedgdstakst, 55 tdr. bøndergods). En kort tid i midten af 1780erne var den i hænderne på Chr. Hincheldey, men fulgte ellers Gedsergd. 1905 dannedes af denne gd., nogle tilkøbte arealer og nedlagte fæstegde Brændte Ege (navnet stammer fra en nærliggende skov af sa. navn, som skal kaldes således, fordi den blev af brændt af svenskerne 1658). Boet efter E. F. J. Tesdorpf († 1937) solgte sa.m. Orupgd. B. E. til ing. Knud N. Højgaard, der 1945 overdrog den til sin søn Erik H.

Litt.: J. C. B. la Cour i DGaarde. III. 1907. 1315–16.

Kringelborg (jf. ndf.), der 1766 på ryttergodsauktionen var erhvervet af Chr. Hincheldey, Orupgd., ejedes en kort tid omkr. 1800 af Nykøbing hospital, men erhvervedes 1808 af Chr. Hincheldeys enke for 5000 rdl. og en årl. afgift på ca. 37 tdr. byg og lagdes på ny til Orupgd., som den derefter fulgte som af byggergd., indtil den ved kmh. Edw. Tesdorpfs død 1937 overtoges af datteren Fritze grevinde Ahlefeldt-Laurvig.

Hans Waltersen i Ulslev, en adelsmand af ukendt slægt, hvis segl viser et skjold m. tre halvmåner over en stjerne, tilskødede 1554 Gert Ulfstand en gd. i U. i Idestrup so., som han havde arvet efter sin moder.

I I. so., ligesom i det hele taget på Syd-Falster (se under Væggerløse so.), har bønderne til langt ind i 1800t. båret en særegen dragt af en form, der skrev sig fra de under Chr. II indvandrede hollændere; også visse navne minder om denne indvandring (se i øvrigt A. Olrik. Falsterske tilnavne fra I. Sogn, i Dania. V. 1898. 124–56).

I Hillestrup er bev. et bystævne, der brugtes indtil ca. 1870, bestående af 4 (tidl. 5) utilhugne sten m. et lindetræ (tidl. en hyld) i midten; i Sdr. Ørslev var der indtil ca. 1883 også et sådant, bestående af 11 sten om et piletræ i midten; det havde ikke været brugt i mands minde.

I Falsterlisten (o. 1250) i Valdjb. nævnes under I. so. i alt 18 bebyggelser, hvoraf 10 eksisterer endnu og 3 andre kan stedfæstes m. sikkerhed, medens beliggenheden af de resterende fem kun fremgår af rækkefølgen i listen. I midterste og vestl. del af so. findes: Idestrup (m. 2 bol og 48 ørtug skyldjord), Krybæthorp (1 bol, 24 ørtug), Algutsthorp (1 bol, 24 ørtug), Lumsthorp (Lumstrup, se ndf.; 1 bol, 54 ørtug), Gogæthorp (1 bol, 54 ørtug), Vedbysøndre (8 bol, 256 ørtug), Oræthorp (Orup, se ovf.; 1 bol, 72 ørtug), Gunnildethorp (12 ørtug) og Haddæthorp (fejl for Haldæthorp? Se ndf.; 1 bol, 24 ørtug); i den sydl. del: Tjæreby (8 bol, 256 ørtug), Sildestrup (1 bol, 72 ørtug), Tåstrupsøndre (1 bol, 48 ørtug) og Elkenøre (4 bol, 96 ørtug); i den østl. del: Hezislef (Sdr. Ørslev; 8 bol, 256 ørtug), Ulslev (størrelsen uvis), Tokæthorp (1 bol), Bysæthorp (Bisserup, se ndf.; 1 bol) og Hillestrup (1 bol, 72 ørtug). Kongen har ret betydelige ejendomme, 330 ørtug el. ca. 1/5 af hele so., idet han ejer hele Elkenøre og Gogæthorp, næsten hele Sdr. Tåstrup og halvdelen af Idestrup og Krybæthorp samt mindre besiddelser i de store landsbyer Sdr. Vedby (16 ørtug), Tjæreby (36), Sdr. Ørslev (21) og mul. noget i Ulslev, hvor listens oplysninger er ufuldstændige. Biskoppen har et bol i Hillestrup, s. 967 men so.s næststørste godsbesidder er Kietil Sluffæ, der har tre bol (96 ørtug) i Sdr. Ørslev og 4 ørtug i Sdr. Vedby. Det er dog uvist, om det er den sa. Kietil, der nævnes som ejer af halvdelen af hver af de tre byer Idestrup, Krybæthorp og Algutsthorp samt mindre ejendomme i Lumstrup, Tjæreby og Sdr. Tåstrup. En Kietil ejer også sa.m. Gnemær (se under Horbelev so.) hele Tokæthorp. Af de øvr. 14 navngivne godsbesiddere kan endnu nævnes Esbærn, der ejer halvdelen af Sildestrup og hele Bysæthorp. – Om dette Bisserup, der ikke nævnes som bebyggelse i andre kilder, oplyses det i markbogen 1682, at »Biszerup jord ligger sønden for Taastrup byes Sønder march og kommer 3 Taastrupmænd og saa Ølkenør bye til«, og »Bidstrup Tofter« på et kort 1791 angiver byens beliggenhed s.f. Sdr. Tåstrup og Elkenøre. – Om Tokæthorps beliggenhed minder måske marknavnene 1682 Thaaderup Schifft og Taage Kilde Schifft n.f. Hillestrup.

Lumsthorp (1473 Lwmstørpe) kaldes 1509 Lumbstrup Ladegordt og sen. (fra 1527) Sønder Ladegd. (under Nykøbing slot); den har ligget s.f. Sdr. Vedby og Kringelborg og haft bygninger endnu kort efter 1600. 1686 indrettedes gårdens marker, der var bortlejet som græsning til Tjæreby mænd, til folevænger for det nyopret. stutteri i Nykøbing (Hjelholt. Falsters Historie. II. 1935. 234). På en del af jorden (Lindeskoven og Folehaven) oprettedes sen. gden Nøjsomhed (fra 1905 Brændte Ege, se ovf.). – Det lille Haddæthorp (Haldæthorp?) har formodentlig ligget nv.f. Hallerup skov, hvor der fra o. 1700 til nutiden har ligget et Hallerup Hus.

Kringelborg, der if. P. Rhode tidl. kaldtes Klingborg, nævnes *1483 og *1485 (Kringelborrig husz) og er vel opstået af en af de forsv. landsbyer (Krybæthorp?) i so.s vestl. del. 1571 siges den at være lagdegd. til Helliggejsthus i Nykøbing; 1682 var den delt i to ret store bøndergde. Jf. ovf. – Et marknavn i Sdr. Tåstrups Vestermark, 1682 Peerstrup Schifft, 1791 Pederstrup, minder mul. om en forsv. bebyggelse.

Skove: I so. findes en del skov, således under Orupgård: Lindeskov (94 ha), Folehave (23 ha), Kalvevænge og Overskov (ca. 30 ha) samt Hallerup skov (121 ha) m. Indelukket. Terrænet er gennemgående bølget, og jordbunden er dels stærkt leret, dels lettere lermuldet. Hovedtræarten er bøg. I Kalvevænget findes gl. eg. Denne skov er helt uden for alm. skovdrift. Ligeledes henligger Overskov som lystskov i forb. m. parken. Idestrup skov (10 ha) tilh. gården Brændte Ege. Østerskov (24 ha, hvoraf bøg 21 og eg 2) ejes af Fritze grevinde Ahlefeldt Laurvig.

Fredede oldtidsminder: Ved Ulslev et ret anseligt, men noget forstyrret, jordfyldt jættestuekammer af 14 bæresten m. 4 dæksten. I præstegårdshaven Præstehøjen, sydligst i so. Pregehøj. – Sløjfet eller ødelagt: 2 langdysser, en jættestue, 5 ubest. stengrave og 13 høje; i en af langdysserne, ved Hillestrup, er fundet 4 flintøkser og nogle lerkarskår. – I et gærde ved vejen ml. Nykøbing og Orupgd. stod tidl. Skjeppestenen m. 6 hjulkors af forsk. størrelse; den er nu forsvundet. Fra Sillestrup stammer et depotfund fra ældre bronzealder m. 2 pålstave, bælteplade m.m. En vikingetidsgrav m. spydspids er fundet ved Elkenøre. Fra Orupgd. stammer antagelig vor sværeste sølv-armring fra vikingetiden.

Genforeningssten i Idestrup rejst 1921.

G. Fr. A. Graae var sgpr. i Idestrup 1867–84.

I I. so. fødtes 1848 politikeren P. Holm, på Orupgård 1854 godsejeren og politikeren Fr. Tesdorpf, 1859 broderen landmanden Ad. Tesdorpf.

Litt.: F. C. A. Betz. En gammel Lærers Livserindringer. 1859. Hans Rasmussen. Fra Alfr. Betz’s Ungdom, AarbLollF. 1923. 72–84. Fr. Graae. Falster-Minder. I. Idestrup. 1928.