Lemvig

Lemvig by ligger dels i Lemvig købstadskom., dels i Nørlem kom. (forstæderne Østerbjerg og Rønbjerghage), begge i Skodborg hrd. Den ligger under 56°33’0” n.br. og 8°18’38” ø.l. for Grw. (4°16’2” v.l. for Kbh.) beregnet for kirkens tårn. Fra Lemvig er der til Struer 23 km ad landevejen og 63 km ad jernbanen, til Holstebro 38 km ad landevejen og 47 km ad jernbanen, til Ringkøbing 53 km ad landevejen og 58 km ad jernbanen, og til Thyborøn 25 km ad landevejen og 29 km ad jernbanen. Lemvig ligger naturskønt ved s.enden af Lem vig, en kort fjord fra Nissum bugt i Limfjorden. Lem vig er den vandfyldte nordl. del af en tunneldal, der s.f. Lemvig by fortsætter frem til isens hovedstilstandslinie i sidste istid. I tunneldalens bund ligger sø.f. bycentret den lille Lemvig sø (10 ha vandflade). Mens den centrale bydel ligger i selve dalbunden, er forstæderne vokset op ad tunneldalens sider og til dels ud langs vigen. Gaderne har derfor mange steder meget stejle stigninger fra dalen op i det omgivende moræneland. Byens kirke (Vor Frue kirke), der er beliggende i bycentret, ligger knap 3 m o.h., mens banegården ligger 33 m o.h. Ø.f. byen når morænelandet 90 m o.h.

Fra Torvet ved kirken, der må opfattes som byens centrum, går strøggaden Vestergade mod v., mens Østergade fører mod ø. Østergade fortsætter op ad tunneldalens stejle side i gaden Ny Østerbjerg, der går over i landevejen over Nr. Nissum mod Struer. Vestergade fortsætter mod v. i Vesterbjerg, som danner en tilsvarende serpentine ved opstigningen mod bydelen n.f. banegården. Her fortsætter Vesterbjerg mod v. i Heldumvej, mens Storegade går til baneterrænet. Fra Torvet leder den krumme Søndergade mod sv., og fra denne går Romvej mod s. som landevejen mod Holstebro. Fra Østergade leder Enghavevej og dens fortsættelse Søvejen langs v.siden af Lemvig sø, mens Sølystvej tilsvarende forløber langs ø.bredden af søen. Fra Vestergade, s.f. havnen, går Havnegade lidt inden for kysten ml. det egl. havneområde og byen; den fortsætter mod n. inden for vigens ø.side i Teglgårdsvej og dennes fortsættelse Fjordvænget. Fra Vesterbjergfører Strandvejen langs v.siden af Lem vig mod n. P.gr.af den stejle stigning fra havnen til banegården er havnesporet meget stejlt. Banegården er en terminusbanegård, hvor togene må køre tilbage ad sa. spor.

Lemvig har en udpræget alsidig erhvervsstruktur. Industri er nok det vigtigste erhverv, men beskæftiger dog kun godt 1/3 af den erhvervsaktive befolkning. Af vigtigere industrigrene kan omtales levnedsmiddelindustrien (slagterier, filetfabrik m.m.), bådeværftet og tærskeværksfabrikken. Bortset s. 96 fra de her nævnte virksomheder og enkelte andre arbejder byens håndværk og industri overvejende for det lokale marked i byen og dens opland. L. er en vigtig fiskerihavn, ikke blot for fiskeriet i Limfjorden, men også for Nordsøfiskeriet. I denne forbindelse må nævnes, at byen har fiskeriauktioner. Som egl. trafikhavn er havnen af ringere betydning. Som oplandsby har L. en ret stor betydning; dens oplandsområde strækker sig mod ø. næsten til Struer, mod s. til Nissum fjord, mod s. 97 v. til Nordsøkysten og mod n. til Thyborøn. Oplandet er overvejende frugtbart, leret og tæt befolket moræneland. For udvalgsvarer m.m. vil dog befolkningen i L. og dens oplandsområde ofte vælge at købe i den større by Holstebro.

Lemvig har privat jernbaneforbindelse til Vemb på den vestjy. hovedjernbane og til fiskerihavnen Thyborøn. Den ligger uden for hovednettet af vigtigere landeveje, men har dog gode vejforbindelser (og bilruter), der forbinder den med dens opland og nabobyer.

På byens markjorder ligger gårdene: Nørmark; Nyvang; Nygd.; Kristinelyst; Teglgd.

Lemvig købstads samlede areal var 1960: 398 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1963 19,6 km. Af arealet var i 1962 193 ha landbrugsareal og ca. 20 ha vandareal.

Der var i Lemvig kbst. i 1962: 9 heste, 243 stk. hornkvæg (deraf 83 malkekøer), 389 svin og 1207 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme i L. kom. 47,6 mill. kr., deraf grundværdi 8,9 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var i 1963: 135,1 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet et beløb på 1,6 mill. kr.

Bygninger og institutioner.

Den hvidkalkede kirke (if. præsteindberetn. 1638 viet Skt. Nicolaus, i Pont.Atlas benævnt Vor Frue), der ligger frit midt på Torvet, er i sin nuv. skikkelse en langhusbygn. m. henh. tre og to korsarmskapeller mod s. og n. og spirprydet tårn mod v., alt stærkt præget af en gennemgribende ombygn. og istandsættelse 1934 (arkt. Hother Paludan). Bygn.s kerne er et langhus, indvendig ca. 22 m langt og 6,6 m bredt med retkantet afslutn. mod ø., opf. i enkel sengotik, antagelig i 1400t., men uden nærmere daterende enkeltheder, af gule munkesten og kløvet granit uden særl. sokkel over sylden. Af de to fladbuede døre langt mod v. er n.døren genåbnet, mens s.døren, der havde spidsbuet spejl, forsvandt ved ombygningen 1934. En romansk vinduesoverligger, indsat over n.døren, kan stamme fra et andet sted. Rummet overdækkes overalt af otteribbede hvælv og står helt hvidkalket. Det gotiske langhus er endnu i sengotisk tid udv. med korsarme mod n. og s., og over dets vestligste fag rejstes et tårn. Korsarmene er næsten udelukkende af gule mursten, tårnet forneden delvis af rå kamp. Den nordl. korsarm har i gavlen fem fladbuede højblændinger (alle bygn.s øvr. blændingsgavle og murdekorationer hidrører fra ombygningen), og indvendig har de begge otteribbede hvælv. På korsarmen mod s. er trods ombygningen bev. en halvsøjleportal i provinsiel klassicisme, snarest fra s. 99 slutn. af 1700t. Den sengotiske bygn. er i århundrederne efter reformationen gennemgået adsk. større og mindre ændringer. Tårnet havde, mul. fra opførelsen, et spir, der brændte 1683 ved lynnedslag (omtalt på klokken fra 1686), og kirken led også skade ved byens brand 1684, hvorefter tårnet genopførtes med et nyt spir, ca. 9,5 m lavere end det gl. 1788 måtte tårnet ombygges p.gr.af forfald, og 1867–69 fik det gotiserende blændingsgavle i n.-s., ligesom de øvr. gavle forsynet med småtskårne kamtakker. Ved denne lejlighed cementeredes vistnok alle ydermurene, og i anledning af Fr. VIII.s besøg blev bygn. 1908 hvidkalket. Kirken befandt sig i en i hvert fald i det ydre temmelig forhutlet tilstand indtil den omfattende ombygning 1931–34, der i væsentlig grad ændrede dens karakter. På s.siden tilføjedes ved begge sider af korsarmen tilsvarende udbygninger, hver med sin blændingsgavl, og den gl. korsarms gavl fornyedes; ved n.siden opførtes der ø.f. korsarmen et sakristi, der i det ydre svarer til korsarmen. Korgavlen ombyggedes i s. 100 overensstemmelse m. de andre fornyelser. Indvendig er hele den sydl. kapelrække inddraget i kirkerummet, forbundet indbyrdes og med langhuset ved rundbuede arkader. Tårnets overdel blev omb., og der rejstes et kobbertækket lanternespir m. løgkuppel.

Alterbordet dækkes af panelværk i rokoko, svarende til den ret pompøse altertavle, der er en konveks opbygning m. rigt snitværk og malerier af korsfæstelsen, Gethsemane, opstandelsen og himmelfarten. Et altermaleri fra 1855, der sad i storfeltet indtil istandsættelsen, Kristus m. kalken, malet af J. L. Lund, er ophængt i kirken. Alterkalken er en gave 1655 fra Maren Skram, Hartvig Huitfeldts enke, noget omdannet 1794. Alterkande 1665. Et par balusterformede renæssancestager er fra o. 1650 og en gotiserende, syvarmet stage er givet af lærere og elever i Lemvig skole 193? (årst. er ikke udfyldt). På alteret Chr. IV.s Bibel. Godt, sengotisk korbuekrucifiks, der adskiller sig fra de gængse typer ved at have fire nagler. Romansk granitfont m. noget uregelmæssig kumme m. tovstav og ny, kapitælformet fod. Prædikestolen svarer i sit snitværk ganske til altertavlen ligesom de gl. dele af stoleværket og orgelpulpituret, der 1854–1934 var anbragt i korsarmen mod n. Af lysekronerne er én givet 1661 af borgm. Oluf Jepsen, to andre er dat. henh. 1708 og 1731, mens endnu to udaterede sandsynligvis er fra 1700t. Orgel 1935. Foruden det omtalte tidl. altermaleri er der endnu et ret tarveligt maleri af Kristus m. kalken fra slutn. af 1700t. Klokker: 1) 1686, af Rudolph Melchior m. Chr. V.s initialer og omtale af spirets lynbrand; 2) 1759, Casper Kønig i Viborg.

Epitafier: 1) Borgm. Simon Christensen, † 1648, og hustru, lille billedskærerarb.; 2) foged Iver Christensen, der gav 300 dlr. til latinskolen for korsang; stentavle. Gravsten: 1) Rådmd. Knud …, † 1602, m. hustru og to døtre; 2) rådmd. Jep Olufsen, † 1626, og hustru; 3) Kirsten Pedersdatter, † 1633, sat af Peder Nielsen; 4) borgm. Peder Pedersen Lange, † 1661, og tre hustruer. Ved istandsættelsen 1768 blev gravsten fra kgden anbragt i gulvene, hvorfra de sen. er fjernet. 1790 opfyldtes præstebegravelserne under koret m. sand. En del gravsten, der stod ved kirkens ydermure, er helt op mod 1920rne ødelagt el. solgt.

Valgmenighedskirken »Johannes-kirken« i Kirkegade er opf. 1883 (indv. 17/12) for 14.000 kr. af røde mursten ved bygm. A. Bentsen, Vallekilde, ganske svarende til flere andre valgmenighedskirker fra denne tid. Den består af et ottekantet midtparti, hvorfra der udgår fire korte korsarme m. lave gavle og skifertage, i midten m. et firkantet spir. – Altertavlen er et maleri 1889 af P. Møller, Kristus og Peter på vandet. Ved korbuen marmorrelief af den Helligånd, udf. af Torvald Westergaard. Den romanske granitfont, af vestjy. bægerbladstype, stammer fra Nørlem kirke. En lysekrone er givet 1932 af Chr. Ovesen. Orgel 1963, Frobenius. I pulpituret er der anbragt fire malede evangelistsymboler af Niels Bjerre. Kirken var fra første færd filial til valgmenigheden i Bøvling, men udskiltes 1907 som selvstændig menighed med egen præst.

Metodistkirken Jesuskirken, Østerbjerg, er en mindre bygn., opf. 1890 af røde mursten.

Missionshuset, Vasen, er opf. 1930 (arkt. S. J. Bruun).

Kirkegården v.f. byen er anl. 1807, udv. 1872, 1901 og 1917 og omfatter 3,3 ha. På kgd. er 1878 opf. et ligkapel, udv. 1917. På kgd. er bl.a. begr. godsejeren og s. 101 byfogeden Frederik Christian Schønau, † 1829, konsulen og organisatoren af redningsvæsenet Anthon Andersen, † 1909, og digteren Thøger Larsen, † 1929.

Råd- og tinghuset, Østergade, er opf. 1876–77 (arkt. J. B. Løffler) af røde mursten i to stokv. m. et tårnlignende midtparti; det indeholder bl.a. en større og en mindre byrådssal, retslokaler og borgmesterkontor. Bygn. restaureredes 1916, og lokalerne blev smykket m. kalkdekorationer af Johs. Malling, forhallen m. byens våben og Hardsyssels segl og derimellem et vers af Thøger Larsen. Det ældre rådhus på Torvet, opf. 1822 i to stokv., er nu Lindemanns Hotel; et endnu ældre på Torvets n.side skal være opf. 1755.

Administrationsbygningen, hjørnet af Vasen og Skolegade, er opf. i 1870erne af røde mursten i to stokv. og købtes 1921 af kom.; den indeholder bl.a. skattekontor og folkeregister.

Dommerkontoret, Østerbrogade, er opf. 1919 i to stokv., gulkalket (arkt. Helge B. Møller); det indeholder kontorer og dommerbolig.

Politikontoret, Østerbrogade, ét stokv., hvide mursten, er opf. 1919 (arkt. Charles Jensen); det påtænkes flyttet til rådhuset.

Det kommunale skolevæsen, hvorunder den 1875 oprettede private realskole 1908 er indgået, består af en normalskoleafdeling og en realafdeling. Skolebygn. består af den ældre borgerskole i Skolegade, opf. 1857 af røde mursten i to stokv., og en tilbygn., opf. 1896–97 i 3 stokv. af røde mursten, en bag skolen 1889 opf. lærerbolig s. 102 og den tidl. private realskoles bygn. i Vasen, et ældre hus i to stokv. af røde mursten, et 1911 opf. nyt gymnastikhus og en 1926 erhvervet ejd., hvori sløjdlokale. Sen. er opf. en ny fløj m. 15 klasseværelser og to nye gymnastiksale. Ved skolevæsenet er der nu 48 normalklasser, 8 fagklasser, 999 elever og 43 lærere og lærerinder. En ny skole er projekteret i stationskvarteret.

Teknisk skole, Søndergade, er opf. af Industriforeningen m. statstilskud 1901 af røde mursten i to stokv. m. kælder og tårnlign. midtparti (arkt. Berg); der er 3 klasser m. 153 elever.

Handelsskolen, m. lokale i kom.skolen, er opret. 1900 af Handelsstandsforeningen.

Centralbiblioteket, Vasen, er opret. 1902; egen bygn. (arkt. Kr. Jensen) fra 1931. Der er 34.500 bd., samt et børnebibl. m. 10.500 bd.

Museet er opret. 1929 og har fra 1940 til huse i empiregården Vesterhus, Vesterbjerg. Der er en lokal, kulturhist. samling, mindestuer for maleren Niels Bjerre (med en del af hans malerier) og forf. Thøger Larsen; i haven en portrætbuste på høj sokkel af Thøger Larsen (billedhuggeren Torvald Westergaard).

Amtssygehuset, Østerbjerg, er opf. 1913 (arkt. Helge B. Møller) på den 1840 opførte fattiggårds grund; det er i to stokv. af gule mursten. I 1933 tilbyggedes en fløj. Der er røntgenafd. og 120 senge; der er ansat en overlæge, en reservelæge og to andre læger.

De gamles Hjem, Nygade, er opf. 1908 (arkt. Helge B. Møller) i to stokv. af røde mursten; det blev udv. 1928; der er 47 pladser.

Stiftelser: Daus Stiftelse, Romvej 4, er opret. 1899 af enkefru Wilhelmine Rosenvinge Dau som fribolig for 4 ældre, gifte kvinder, døtre af embedsmænd el. borgere i Lemvig. Kæmner C. C. Lunds og Hustrus Stiftelse, Sønderbjerg, er opret. 1920 i en ældre bygn. i ét stokv. som bolig for 4 ugifte kvinder.

Et børnehjem ved søen er opf. 1896 af røde mursten i ét stokv.; det blev opret. af dav. sognepræst Fr. Nielsen med støtte af byens borgere og har plads til 20 børn.

En børnehave er opret. 1950; der er plads til 60 børn.

Apoteket ligger på Torvet; flytter 1965 til en nybygn. i Vasen.

Der er sportspladser dels ved søen, dels et nyt stadion m. klubhus i stationskvarteret, opret. 1962.

Gasværket, mod ø. ved fjorden, er anlagt af kom. 1902 og 1962 ændret til salg af propangas.

Vandværket, ved Lemvig sø, er anlagt af kom. 1887 og udv. 1902; der findes to beholdere, en for den nedre bydel og en for den højere omkr. banegården; en i banegårdskvarteret 1905 opf. vandbeholder ved Sønderbjerg blev 1919 ombygget til et vandtårn, hvidkalket og tækket m. rødt tag. Vandværkets højeste ydeevne er 2520 m³ pr. døgn.

Brandstationen, opf. 1898 af røde mursten, ligger i Skolegade; et offentligt slagtehus m. kødkontrolstation er opf. 1927.

Banegården, sv.f. byen på Vesterbjerg, station på Vemb-Lemvig-Thyborøn banen, er opf. 1908 i to stokv. af røde mursten, efter at den 1876 opførte banegård var brændt.

Posthuset m. telegrafstat. er opf. 1951 i Andrupsgade.

Toldkammerbygningen, Havnegade, er opf. 1920–21 (kgl. bygningsinsp. J. Vilh. Petersen) i to stokv. og er gulkalket.

Andre bygninger: Præsteboligen, opf. 1938 i Ågade (arkt. K. P. Dalgaard). Vandbygningsvæsenets kontorbygn., i banegårdskvarteret nær Bakkeskrænten, 2 stokv., røde mursten, opf. 1904. Sparekassens bygn., Vestergade, opf. 1907 (arkt. Nielsen) i to stokv. af gule mursten m. granitsokkel og granitbånd. Lemvig Banks bygn., hjørnet af Torvet og Østergade, er opf. 1921 (arkt. H. Th. Andersen) i to stokv. af røde mursten og sandstensbeklædning; en tilbygning er opf. 1940 (arkt. K. P. Dalgaard).

Industrihotellet, Vasen, omb. 1920 af Håndværker- og Industriforeningen; Jespersens Hotel, Søndergade; Lindemanns Hotel, Torvet (i gl. rådhus); Missionshotellet, Østergade.

Et lystanlæg findes i Vesterbakkerne langs fjorden; beplantningen påbegyndtes 1857; i anlægget, der ejes af kom., findes en pavillon opf. 1893.

Ved en vestl. nedkørsel til byen findes et mindre anlæg Aabergs Minde m. en mindestøtte (granitsten m. portrætmedaljon) for folketingsmand Chr. Aaberg († 1897), afsløret 1899.

Af aviser udgives Lemvig Folkeblad, grl. 1874, Lemvig Dagblad, grl. 1889, og Amtsbladet (tidl. Lemvig Socialdemokrat), grl. 1915; byens ældste avis, Lemvig Avis, grl. 1863, gik ind 1962.

Markeder holdes hver torsdag for heste og kreaturer; torvedag hver fredag.

Af foreninger skal nævnes Borger-, Industri- og Haandværkerforeningen, stiftet 1918 ved sammenslutning af Industriforeningen og Haandværkerforeningen, begge stiftet 1869, hvis foreningsbygn. i Vasen, opf. i 1870erne, ombyggedes til Industrihotellet. Handelsstandsforeningen, stiftet 1857. Fiskeriforeningen, stiftet 1908. Turistforeningen, stiftet 1922; et turist- og erhvervskontor oprettedes 1946 i Havnegade.

Gamle Huse. Kun meget faa af Byens ældre Huse er endnu i Behold i en saadan Stand, at de har arkitektonisk Interesse. Søndergade 20 er et lavt Hus fra 18. Aarh. m. Kvist og m. bevarede Døre og Paneler fra Husets Opførelsestid og sen. (Rokoko og Louis-Seize). Paa N.siden af Vestergade ligger en Husrække, som stadig giver Indtryk af den Fornemhed, der har præget Byens Bebyggelse fra Beg. af forrige Aarh. Nr. 40–42 er grundmurede, i to Etager. Vestgavlen af disse sammenbyggede Ejendomme er holdningsfuldt udformet m. skraat afskaaret Hjørne. Borgerskolen er en enkel, gulkalket Bygn. i to Etager fra 1857. Vesterbjerg nr. 46 (Museet) er et enkelt, hvidtet, grundmuret Hus i én Etage m. lille Kvist paa Midten over Indgangsdøren.

Større erhvervsvirksomheder.

A/S Vestjyden, Landbrugsmaskiner, Storegade 1–5, fabrikation af mejetærskere og andre landbrugsmaskiner, grl. 1917 af Mads Kjær og Aage Kallesøe, aktiekap. 4 mill. kr.; 50 funktionærer og 200 arb. Filial i Hjørring.

A/S Lemvig Svineslagteri, Havnegade 42, grl. 1908 (som filial af A/S Koopmanns Svineslagteri i Ålborg); 1954 blev det et privat A/S, 1958 overtaget af A/S Plumrose; aktiekap. 187.500 kr.; 14 funktionærer, 75 arb.

A/S Lemvig Fiskefiletfabrik, Havnen, grl. 1936 af Georg H. Olsen; 7 funktionærer, 60 arb. Filial i Thyborøn.

Lemvig Skibsværft, Havnen, grl. 1915. Lemvig Teglværk, grl. 1839. 3 maskinfabr., 1 savværk, 3 bogtrykkerier.

Havnen er anl. 1855–57 (endnu i slutn. af 1700t. måtte der losses og lades ved både), hvortil der optoges et lån på 18.000 rdl., knap 20 år efter måtte den ombygges, da den var ødelagt af pæleorm; 1895 byggedes en ca. 60 m lang havnebro, 60 m landbolværk og et nyt havnebassin mod v. Flere udvidelser har sen. fundet sted; 1925 foretoges således en betydelig udvidelse mod ø. Havnen består nu af et østl. og et vestl. bassin, og den har en dybde på 4,1 m og en samlet bolværkslængde på 600 m. Et gravet sejlløb, 3 1/2 m dybt, fører ind til den. Havnens samlede formue er 1.435.000 kr., dens gæld 730.000; de årl. indtægter udgør 200.000 kr. Havnen bestyres af havneudvalget, der foruden borgmesteren består af 6 medlemmer. Ved havnen findes et beddingsanlæg. Der er forbindelse m. banegården ved en s. 105 1893 anl. havnebane m. stærk stigning; den fører langs fjordens v.side ud i anlægget og herfra til banegården over en høj bro over landevejen (39 m lang, spændvidde 11,3 m, højde over landevejen 11 m). Ved havnen er stationeret en hjælpelods under Aggerkanalens lodseri. Et system af ledefyr vejleder besejlingen, to røde, faste ledefyr v.f. Bjergegd., 2 hvide, faste ledefyr på Søgd.s mark, 2 røde, faste ledefyr v.f. havnen, et grønt, fast fyr på dækmolens østl. ende, et rødt, fast fyr på enden af midtermolen og et rødt og grønt, fast fyr på østerhavnens mole.

Kommunens faste ejendomme: Rådhuset, den nedlagte fattiggård, skolen, administrationsbygn., brandstationen, gasværket, vandværket, lystanlægget, 14 huse og forsk. jordarealer.

Statistik.

Indbyggerantallet i Lemvig kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 5783 indb. fordelt på 1892 husstande (1801: 375, 1850: 859, 1901: 3207, 1930: 4574, 1955: 5558 indb.).

Inkl. forstadsbebyggelserne Østerbjerg (1960: 216 indb. fordelt på 63 husstande) og Rønbjerg Hage (1960: 126 indb. fordelt på 33 husstande) – begge i Nørlem kom. – var indbyggerantallet i 1960: 6125 indb. (1988 husstande). Opgjort på grundlag af folkeregistrene var indbyggerantallet i L. 1/1 1964 5807.

Efter erhverv fordelte befolkningen i Lemvig inkl. forstæder sig 1960 i flg. grupper: 593 levede af landbrug m.v., 2078 af håndværk og industri, 1067 af handel og omsætning i øvrigt, 530 af transportvirksomhed, 606 af administration og liberale erhverv, 317 af anden erhvervsvirksomhed og 894 af formue, rente, understøttelse olgn.; 40 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i Lemvig kbst. i alt 81 fremstillingsvirksomheder inden for industri og håndværk med et samlet personel på 388 og en årsomsætning (1957) på 19,1 mill. kr. og en lønudgift på 2,3 mill. kr. Der var endv. inden for bygge- og anlægsvirksomhed 39 virksomheder med 171 beskæftigede, en årsomsætning på 3,2 mill. kr. og en lønudgift 709.000 kr. Kbst.s 3 el-, gas- og varmeværker beskæftigede 23 og havde en samlet årsomsætning på 2,2 mill. kr. og en lønudgift på 312.000 kr.

For handelens vedkommende var der i byen 26 engrosvirksomheder, der beskæftigede 98 personer, havde en årsomsætning på 18,5 mill. kr. og en lønudgift på 701.000 kr., og de 123 detailhandelsvirksomheder havde 468 beskæftigede, en samlet omsætning på 32,3 mill. kr. og en lønudgift på 1,8 mill. kr. Der var 23 vognmandsforretninger olgn. m. 28 beskæftigede, en årsomsætning på 480.000 kr. og en lønudgift på 38.000 kr. og 14 hoteller, restauranter m.v. med et personel på 75, en årsomsætning på 1,9 mill. kr. og en lønudgift på 185.000 kr., og endelig var der 29 virksomheder inden for servicebranchen (vaskerier, renserier, frisører, fotografer o.s.v.) med et personel på 90, en årsomsætning på 850.000 kr. og en lønudgift på 225.000 kr.

Ved udgangen af 1963 var der ved Lemvig toldsted hjemmehørende 35 sejlmotorskibe m. tilsammen 1349 brt. samt et uddybningsskib på 37 brt.

Skibsfarten på Lemvig omfattede i 1962 204 indgående skibe med en tonnage på 23.185 nrt., hvoraf fra andre indenlandske havne 82 skibe på tilsammen 6611 s. 106 nrt. og med en udlosset godsmængde på 11.211 t og fra udlandet 122 skibe med en tonnage på 16.574 nrt. og en udladet godsmængde på 27.683 t. Af de udgående skibe, i alt 204 skibe med en tonnage på 23.185 nrt. og en godsmængde på 8104 t, gik til andre indenlandske havne 109 skibe med en tonnage på 9008 nrt. og en godsmængde på 3718 t og til udlandet 95 skibe på 14.177 nrt. og 4386 t gods.

Af det i Lemvig udlossede gods var 13.023 t kul, koks og briketter, udelukkende fra udenlandske havne, 2451 t var benzin, olie olgn. fra andre indenlandske havne, 8771 t var bearbejdede gødningsstoffer, hvoraf ca. 80 pct. fra udlandet, 788 t var andre kemiske produkter fra udlandet, 11.536 t forskellige ubearbejdede varer, deraf knapt halvdelen fra udlandet, og endelig 1567 t forskellige bearbejdede varer fra udlandet.

Af det indladede gods var de største poster 4102 t foderstoffer til udlandet og 3049 t teglværksprodukter til andre indenlandske havne.

Der var 31/12 1962 i alt 879 automobiler i Lemvig, deraf 564 alm. personbiler, 18 drosker olgn., 15 rutebiler, omnibusser olgn. og 276 vare- og lastbiler samt 101 motorcykler.

6 bilruter på fra 30 til 60 km udgik fra eller berørte byen.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1962/63: 3.370.000 kr.; skatterne indbragte i alt 2.873.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 2.390.000 kr., erhvervskommuneskat 1000 kr. og aktieselskabsskat 78.000 kr., ejendomsskyld 154.000 kr., grundskyld 223.000 kr., grundstigningsskyld 12.000 kr., dækningsafgift af offentlige ejendomme 15.000 kr., afgifter og kendelser 35.000 kr., overskud af vandværker 13.000 kr., gasværker ÷70.000 kr. og el- og varmeværker 198.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 3.323.000 kr., var sociale udgifter 720.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 557.000 kr., biblioteker og museer m.v. 88.000 kr., medicinalvæsen 426.000 kr., vejvæsen 147.000 kr., gadebelysning 33.000 kr., snerydning 51.000 kr., offentlig renholdelse i øvrigt 123.000 kr., brandvæsen 46.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 69.000 kr. og administration 404.000 kr.

Kom.s formue var 31/3 1963: 12,2 mill. kr., hvoraf 7,8 mill. kr. faste ejendomme og 4,35 mill. kr. værdipapirer olgn.; kom.s gæld var 2,1 mill. kr. og legatkapitalen 137.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1962/63 14,0 og skatteprocenten 8,9, hvilket for begge procenters vedkommende var lidt lavere end gennemsnittet såvel for købstæder i samme størrelsesgruppe som Lemvig som for samtlige landets købstæder; i 1961/62 var beskatningsprocenten 15,2 og skatteprocenten 9,2.

I Lemvig Bank, opret. 1874, var aktiekap. 31/12 1963 1,2 mill. kr., reserverne 4,7 mill. kr.; indlånene var 29,3 mill. kr. og udlånene 30,2 mill. kr.

I Lemvig Folkebank, opret. 1925, var aktiekap. 31/12 1963 900.000 kr., reserverne 2.067.000 kr.; indlånene var 21,8 mill. kr. og udlånene 20,5 mill. kr.

I Spare- og Laanekassen for Lemvig Købstad og Omegn, opret. 1847, var indskuddene 31/3 1963 35,5 mill. kr. og reserverne 2,8 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør Lemvig ét sogn, der betjenes af en sognepræst, som for tiden tillige er provst for Skodborg og Vandfuld hrdr.s provsti, hvorunder Lemvig hører; der er endvidere en kaldskapellan i L. so.

Der er tillige en valgmenighed for Lemvig og Omegn.

Øvrighed. Byrådet består af 11 medlemmer, hvoraf efter de kommunale valg i marts 1962 5 tilhørte Socialdemokratiet, 2 Det konservative Folkeparti og 4 Venstre.

Lemvig kbst. hører under 92. retskr. (Lemvig) og har tingsted i Lemvig, under 62. politikr. (Lemvig); byen er bopæl for en dommer og en politimester.

L. hører under Holstebro amtstuedistrikt m. amtstue i Holstebro, den udgør 58. lægekr. (Lemvig), 69. skattekr. (Lemvig) og amtsskyldkredsens 7. vurderingskr. (Lemvig) og amtets 2. folketingsopstillingskr. (Lemvig).

Endelig hører Lemvig under 5. udskrivningskr., III. udskrivningsområde, 216. lægd og har sessionssted i Lemvig. L. er sessionssted for lægderne 191.–211. og 215.–216.

Vemb-Lemvig-Thyborøn jernbane (57,6 km) er for strækningen Vemb-Lemvigs vedk. bygget i h. t. lov af 31/3 1874 og eneretsbevilling af 7/8 1878 og åbnedes for drift 20/7 1879. Strækningen Lemvig-Harboør er bygget i h. t. lov af 8/5 1894 og eneretsbevilling af 5/5 1897 og åbnedes for drift 22/7 1899. Banen ejes og drives af Vemb-Lemvig-Harboør Jernbaneselskab m. sæde i Lemvig; aktiekap. 2.068.200 kr. Banen driver tillige den staten tilhørende strækning Harboør-Thyborøn. I driftsåret 1962–63 udgjorde antallet af rejsende 264.844, indtægt 400.384 kr., der befordredes af gods og kreaturer 34.173 t, indtægt 561.812 kr.

Historie. Der er i tidlig middelalder opstået et lille bysamfund i bunden af den beskyttede vig, der skærer sig ind fra Nissum Bredning. Fra landsiden har det været besværligt at komme ind i byen, omgivet som den er af høje, stejle bakker. Om byens ældste historie vides så godt som intet. Den nævnes i breve fra 1200t., og kirken menes opf. i 1400t. De ældste kendte privilegier stammer fra 1545, og de er sen. blevet fornyede, fx. 1597. Byens næringsveje har været de sædvanlige, nemlig landbr. og håndv. Det er også sandsynligt, at fiskeriet har spillet en vis rolle foruden handel og søfart. Kirken var indv. til de søfarendes helgen Skt. Nicolaus. Det er mul., at byen har nydt godt af de opgående konjunkturer i 1500t. Chr. III indstiftede en lille latinskole i L. og henlagde 1542 kongetienden af Lem so. til skolen. Latinskolen nedlagdes 1739.

Et alvorligt knæk led byen ved en stor brand 27/6 1684, og en alm. og langvarig nedgangsperiode begyndte. Dette kan man bl.a. aflæse af befolkningstallet, der fra 1672 til 1760 sank fra 450 til 316 pers. I slutn. af 1700t. synes dog – ligesom andetsteds – en vis opgang at være sat ind, og byen havde 1801 375 indbyggere. Hvad der hemmede den økon. udvikling, var mangelen af en havn. Først henimod år 1800 fik man anl. en primitiv skibsbro. Tidl. havde man klaret sig med at omlade godset i både. Også landevejene var i meget dårlig forfatning.

I løbet af 1. halvdel af 1800t. synes byen at være vågnet til nyt liv, og befolkningstallet var 1850 steget til 859. Baggrunden herfor var de stigende landbrugskonjunkturer efter den store landbrugskrises ophør, og for L.s vedk. især gennembruddet af Aggertangen 1825 og åbningen af Aggerkanalen. Dette betød en kraftig stimulans for fiskeriet og åbnede nye muligheder for søfarten og handelen, der hidtil havde været stærkt trykket af konkurrencen fra Ålborg. En kraftig stormflod 1839 tilføjede dog byen en ikke ringe skade. Opgangen fortsatte efter midten af årh., og 1901 havde byen 3207 indbyggere. Det lykkedes i denne periode at få skaffet byen en virkelig havn, og den fortsatte udbygning af vejnettet åbnede en nær kontakt ml. byen og dens opland. Stor betydning havde det endv., at byen gennem jernbaneanlæg kom i forb. også m. et fjernere liggende opland. 1879 åbnedes driften på privatbanen til Vemb, hvor der blev tilslutning til statsbanestrækningen Holstebro-Ringkøbing. 1899 indviedes banen til Harboør. Den opr. banegård blev lagt sv.f. byen, og 1893 førtes et spor ned til havnen.

Fra 1849 foregik der politiske valg i byen, og 1863 grundlagde C. A. Meyer L. Avis, der i mange år forsvarede de konservative ideer. Fra 1874 udsendtes L. Folkeblad, et af C. Bergs talr. aflæggerblade, som stadig udkommer, nu fra Ringkøbing. 1864 kom østrigske tropper til byen, og byens avis ophørte en tid med at udkomme. De politiske valg trak mange landboere til byen, men større betydning havde det, at L. lidt efter lidt blev det naturlige økon. centrum for et ret stort opland. 1847 oprettedes en sparekasse i byen, og 1874 grundlagdes L. Bank. Håndværket blomstrede op, og de første små industrielle virksomheder begyndte at vise sig.

Udviklingen fortsattes efter år 1900, om end i noget langsommere takt, og befolkningstallet har nærmet sig 6000. Nye industrielle virksomheder er blevet opret., bl.a. Koopmanns svineslagteri, der begyndte virksomheden 1908. Endv. oprettedes en tobaksfabr., maskinfabrikker, teglværker olgn. Fiskeriet spiller stadig en vigtig rolle, om end konkurrencen fra Thyborøn er mærkbar. I tilknytning til fiskeriet er anl. flere virksomheder, bl.a. et isværk.

Den voksende befolkningsmængde medførte, at den gl. bykerne nede omkr. kirken blev sprængt, og bebyggelsen begyndte at kravle op ad de stejle bakker. Byens tilkørselsveje er i nyeste tid blevet udbygget og forbedret, og med automobilismens sejrsgang er turiststrømmen vokset, og turisterne har mærkbart øget byens omsætning. Allr. 1882 fik byen sit eget epidemisygehus, og 1913 opførtes det nye amtssygehus. Også de kommunale institutioner og virksomheder har måttet udvides. Et kommunalt vandværk anlagdes allr. 1887, 1902 begyndte gasværkets drift, og 1911 toges elektricitetsværket i brug. 1925 påbegyndtes en udv. af havnen. Denne havde længe været påkrævet, idet man fra 1902 havde påbeg. et havgående fiskeri fra L. havn. Også i nyere tid har byen været ramt af flere større ulykker. Stormfloder hærgede både 1895 og 1907, og 1919 rasede en stor ildebrand i byen, der ødelagde værdier til ca. 2 mill. kr.

I byrådet har de borgerlige partier hidtil haft flertallet. Byens første folkevalgte borgmester var kordegn, sen. viceskoleinsp. N. J. Poulsen, der virkede som borgm. i mere end 20 år. 1955–62 har sagf. Svend Knudsen (V) været borgmester; nu konsulent P. Dalgaard-Frandsen (V).

1471 nævnes Josefs gd., som beboeren Mette Josefskone og hendes børn har pantsat til Mattis Jensen i Heldum. 1546 fik Lemvig by af kronen skøde på J., hvis jorder blev en del af bymarken.

Ved kulegravning på Lemvig Møllegårds mark, matr. nr. 43c, fandtes 1902 152 skillinge fra kong Hans. Ved kloakgravning smst. fandtes 1938 yderligere 38 skillinge fra sa. konge.

Litt.: Nord.Num.Årsskr. 1939. 180f.

Lemvig (*1234 Læmwich, ca. 1330 Læmwik) har navn af beliggenheden ved vigen ved Lem, d.v.s. Nørlem, en sammensætning af et gammeldansk læ ’gravhøj’ og hem ’landsby’.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker på byens grund, men der har været 3 høje. – N.f. Vinkelhage er der i strandkanten fundet et par bopladser fra tidlig ertebøllekultur. Også et par stensatte lerkargrave fra ældre romersk tid kendes fra byens jorder.

I L. fødtes 1538 den medicinske prof. Anders Lemvig, 1734 præsten og topografisk forf. Matthias Galthen, 1735 præsten og forf. J. N. Wilse, 1844 fabrikanten L. Heymann Bloch, 1861 veterinæren G. Sand, 1876 statskonsulenten August Kjær, 1877 zoologen og lægen Carl With, 1881 elektroteknikeren A. K. Aubeck, 1882 forf. Julius Magnussen, 1898 skuespillerinden Else Skouboe.

Litt.: C. Dreyer. En liden Beskrivelse over L. samt Skodborg og Vandfuld Hrdr. 1795. Nyudgave 1893. E. Falbe Hansen. Erindringer fra Vestjylland for henved 50 Aar siden, AarbHards. 1909. 112–44. Holger Sandvad. Præsteindberetning fra L. 1766, smst. 1915. 133–39. Hans Lilholt. L. i Jyske Byer og deres Mænd. IX. 1917. Joh. Faur schou. Barndomsminder fra L. 1857–64, AarbHards. 1922. 1–21. L. som Købstad gennem 400 Aar. 1945. Chr. Møller Hansen. Købmands-Slægten Andrup i L. 1947.