Rise sogn

omgives af Løjt so., Åbenrå kbst. og Hjørdkær so. samt af Sdr. Rangstrup hrd. (Ø. Løgum og Egvad so.). Ø.grænsen mod Åbenrå kbst. forløber yderst kompliceret gennem Åbenrå-dalene m. hovedretning nø.-sv. Visse strækninger, fx. langs Mølleå, følger den dalbunde og vandløb, men krydser i øvrigt op og ned over skrænter og plateaurygge. N.grænsen mod Ø. Løgum so. er i det væsentlige en mosegrænse frem til den gl. oksevej, som den følger et par km n.over. De vestl. grænser er rette, brudte linier omtr. midtvejs ml. landsbyer og gårdgrupper, antagelig følgende gl. overdrev og heder.

Rise so. er et overgangsområde ml. østland og vestland. Den udprægede østlandsnatur breder sig som en tunge v.over i forlængelse af Åbenrå fjord frem til en linie gennem Rise-Hjarup-Brunde-Rise-Søst. Mod n. griber so. ind over randen af Ø. Løgum-området med dettes mosaik af lave, sandede bakker, åsdannelser og s. 898 mellemliggende højmoser. Dette landskab går næsten umærkeligt over i Tinglevfladen, der n.f. Rødekro ligger i højden ca. 50 m m. fald mod sv. til 35 m i det moseområde, hvor Hvirlå udspringer. Den øvre del af Tinglev-fladen er vel afvandet, og overfladens jordbund er her mere blandet end længere mod v. Grundvandstanden ligger ret højt, men først ved so.s v.rand møder man et par af de mosestrækninger, der karakteriserer Tinglev-fladens mellemste zone, i flader som ligger omkr. 30 m. Den østl. sektor af so. har to væsentlige ejendommeligheder. Overfladen består hovedsagelig af moræneler, og landskabet er dissekeret ud i dale og kløfter, der har gravet sig så langt tilbage som til udkanten af landsbyen Rise. Den herfra kommende dal danner aksen i Åbenrå-landskabet og må tolkes som en tunneldal, der under isdækket har gravet sig ned i morænen og ført smeltevand i en lukket kanal frem til en gletscherport omtr. på det sted, hvor byen Rise nu ligger. Dalen gennemstrømmes af Mølleå og har i øvrigt et indviklet relief m. snævringer, bredninger og forgreninger. Stedvis finder man på dalsiderne hylder af ler og sand, afsat af isdæmmede søer i afsmeltningstiden (eks.: lerforekomsten ved Fredenshøj teglværk). Dalsiderne er furede af dybe, stejlvæggede kløfter m. talr. kilder og vældhuller. De omgivende plateaurester når maksimalt højder på 75–80 m og ligger oftest over 60 m, medens dalen ved Nymølle ligger i højden 17 m. Jernbanen Rødekro-Åbenrå følger hoveddalen fra kløfterne ved Rise, gennemskærer et par tærskeler fra et andet dalsystem og går ud i hoveddalen ved Åbenrå. De gl. lokalveje snor sig i alle retninger gennem kløfter og snævringer, medens de moderne vejanlæg gennem sidekløfterne fra hoveddalene stiger jævnt op mod randene af plateauet (eks.: Åbenrå-Ø. Løgum, Åbenrå-Rødekro og Åbenrå-Hjordkær). Storheden i dette landskab øges ved den rige skovbevoksning navnlig m. bøg af høj kvalitet. Hvor dalbundene vider sig ud, træffer man oftest dyrkede marker, delvis under engkultur, men i de stejle kløfter går skovene ned til bunden. Stedvis udbreder skoven sig over plateaurandene, men det jævnere moræneland er for største delen rig og frugtbar bondejord. De gl. møllesøer i Åbenrå-dalene er nu næsten alle nedlagte, men de tilh. anlæg er i flere tilfælde smukt bevarede. N.randen s. 899 af Rise so. mod Ø. Løgum har store gruslejer, navnlig i Genner ås. Disse fortsætter i et område fra Rødekro mod Hjordkær, hvor store pakninger af moræneblokke markerer en randmoræne, der nu er udfladet og udvasket og derfor ikke mere markeres terrænmæssigt. Grus- og stenlejer udnyttes i stor målestok. So. har ikke mindre end en halv snes større grusværker, som udgør den nordligste zone af det store grusområde ml. Knivsbjerg-egnen og landet n.f. Padborg, hvorfra bygningsindustri og vejanlæg på begge sider af grænsen henter en stor del af deres behov for sand, grus og sten.

Afvandingen af dallandskaber og moræneplateauer foregår mod Åbenrå fjord gennem et antal mindre vandløb (Bøgelundsbæk, Nymølle å m. tilløb og Svolmså), alle m. stejlt fald og rivende løb. Vandet er klart og rent, sommerkøligt og vinterlunt, og pibler frem i talr. kilder i kløfter og dalsider. Grundvandsafstrømningen mod Åbenrå-dalene erobrer en del grundvand fra de nordl. og vestl. grænseområder. Den nordligste grænsezone i Rise so. afvandes mod v. til Vadehavet gennem Rødå og Hjarup å, som begge udspringer i moserne ml. Løjt og Ø. Løgum. Smeltevandsfladerne i so.s vestl. del afvandes mod v., men har en svagt udviklet afstrømning.

På plateau-fladerne omkr. Åbenrå-dalene er moræneler den overvejende jordbund. Leret danner et stort, sammenhængende felt m. v.grænse omtr. langs linien Rødekro-Rise-Søst. De vestl. smeltevandssletter indeholder store mængder af grus, afblæsningsflader og flyvesandstæpper forekommer, og stedvis træffer man underlag af al. Tørve- og kærjord har betydelig udbredelse langs n.grænsen.

Dallandskabernes bebyggelse er meget sparsom og spredt, i reglen knyttet til dalenes bredninger og til møllestederne, men den bymæssige bebyggelse trænger fra Åbenrå frem mod v. og nærmer sig so.grænsen. Landsbyerne ligger i en bue langs den vestl. og nordl. rand af moræneleret. Rise og Søst er placeret på kanten af dybe kløfter og Rise-Hjarup er en åbebyggelse ved Rødå-Hjarup å. Rødekro har ligesom flere andre af den østl. længdebanes stationsbyer, fx. Vojens og Tinglev, i de sen. årtier haft stærkt voksende folketal. Bebyggelsen er bymæssig, og industrien er i livlig vækst. På smeltevandssletterne møder man fortrinsvis den gl. bebyggelse, ved åløbene og ml. disse et antal nyere udflyttergårde og helt nyanlagte brug. Den østl. længdebane og sidebanen Rødekro-Åbenrå går gennem so. Banen Rødekro-Bredebro er nedlagt. Oksevejen, el. Hærvejen, følger en linie fra n. til s. over Rødekro, v. om Rise og Søst m. retning mod Urnehoved. På en del af strækningen har man i de sen. år bygget en ny, moderne vejbane, der følger hærvejslinien, og ad denne rute går bl.a. en betydelig del af grustransporterne. Nyanlagte veje, delvis følgende gl. trafiklinier, fører fra Åbenrå mod Ribe, Skærbæk og Tønder.

Areal i alt 1960: 4544 ha. Befolkning 26/9 1960: 2698 indb. fordelt på 829 husstande (1860: 1369, 1910: 1901, 1921: 2014, 1930: 2386, 1955: 2709). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 822 levede af landbr. m.v., 835 af håndv. og industri, 244 af handel og omsætning i øvrigt, 216 af transportvirksomhed, 135 af administration og liberale erhverv, 46 af anden erhvervsvirksomhed og 356 af formue, rente, understøttelse olgn.; 44 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Rise (1736 Rise; u. før 1770) m. kirke, præstegd. (opf. 1898), forsamlingshuset »Risehus«, kro, børnehjemmet »Solhjem« (opf. 1950) og planteskole; Rødekro – bymæssig bebyggelse m. 1960: 1621 indb. fordelt på 331 husstande s. 900 (1930: 1111, 1955: 1592); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 116 levede af landbr. m.v., 668 af håndv. og industri, 200 af handel og omsætning i øvrigt, 189 af transportvirksomhed, 173 af administration og liberale erhverv, 41 af anden erhvervsvirksom hed, 774 af formue, rente, understøttelse olgn.; 20 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. baptistkirke (opf. ca. 1335), centralskole (opf. 1961, arkt. S. Riis-Olsen) m. afdelingsbibl., børnehave, bibl. (Østergade; opret. 1920: 3300 bd.), missionshus, kom.kontor (opf. 1952), politistat., lystanlæg, sportsplads m. klubhus (opf. 1966), hotel, kro, filialer af Andelsbanken og Nordslesvigske Folkebank, svineforsøgsstationen »Sønderjylland« (opret. 1960), A/S Røde Ml. (hvedestivelsesfabr.), A/S Rødekro Savværk (70 ans.), Rødekro Skotøjsfabr. (Anton Ohlsen; 100 ans.), filial af A/S Dansk Påhængsvogns-Fabrik, Åbenrå (ny fabr. opf. 1965), Heine Frederiksens tømrerforretning (40 ans.), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Brunde (1335 Brunnæmarck, 1335 Brunde; u. enkelte 1765, i øvrigt 1772, fælles græsning 1789 og 1807) m. ty. privatskole; Rise Hjarup (*1499 Herdorp, 1335 Jarderup; u. kær og enge 1786, ager 1786–91, overdrev og mose 1806–7); Lunderup (*1477 Lunderup; u. 1794); Mjøls (*1486 Møls, 1335 Mulse, 1648 Miols; u. 1790, enge 1793); Søst (1436 Zost, 1535 Soes, 1634 Søes; u. 1759); Nr. Ønlev (1535 Nordt Enlewe; u. 1771). – Saml. af gde og hse: Vestermark; Østermark; Søst Mark; Mjøls Mark; Lunderup Mark; Dybvad (1335 Dupwat); Nørremark; Skedebjerg m. skovfogedhus; Fælledsgade. – Gårde: Søstgd. (83 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 550, grv. 739); Skovgd.; Egelund; Risgd. (1704 Riesz hoff); Alfagd.; Mjølsgd.; Borgdigegd.; Almely; Brundegd.; Mønterhøj, tidl. restauration, nedlagt i 1890’erne, nu ridehal for Åbenrå rideklub. Fredenshøj teglværk. Spejderhytten Møntervang. Der er 10 større og mindre grusværker i so.

R. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Åbenrå provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Løjt so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 165. lægd og har sessionssted i Åbenrå.

Den ret anselige, hvidkalkede og skifertækte kirke står i dag stærkt præget af bygningsinsp. Jablowskis istandsættelse efter dens brand 1893. Kirken består af romansk kor og skib af kvadre m. profileret sokkel, senmiddelald. sakristi n.f. koret, kapel østl. på skibets s.side, og tårn m. den nuv. indgang til kirken i v. I disse tilbygn. er genanv. kvadre (mul. fra † Ønlev kirke) samt munkesten. Forsv. er den romanske apsis (i 1721), våbenhuset foran s.døren (i 1816) og et tømret klokkehus på kgd. (nævnt 1704). I kor og skib spores flere middelald. og yngre vinduer, bl.a. tre romanske i koret, de to mod n., og de opr. indgange i n. og s.; sidstn. var i brug til 1893. Gavlene på sakristi og kapel prydes m. savskifter, sakristiets desuden m. kvadratiske og cirkulære blændinger; i kapellets gavl et genanv. solur af hvidgrå kalksten fra 1710 og et gl. vindue over den nyere dør. Det m. skibet jævnbrede tårn på opr. tre stokv., der sen. er slået sammen til to, krones af et ottesidet pyramidespir, mage til det som brændte 1893; over spiret et kors over en kugle; adsk. jernankre i tårnmurene, bl.a. m. 1757 i v. og 1788 i s. Tårnunderrummet, som var hvælvet før branden, har en spidsbuet arkade mod skibet, der dækkes m. bjælkeloft fra 1894; den spidse korbue er sikkert samtidig m. korets sengotiske krydshvælv. Flg. inventardele stammer fra Jablowskis rest.: alterbord og -tavle (snedkerm. Schmidt, Flensborg) m. fire gammeltestamentlige malerier og krucifiks foroven, prædikestol m. himmel, stoleværk, v.pulpitur m. orgel (Marcussen og Søn, Åbenrå), omb. 1933 m. 11 stemmer, to manualer og pedal, og de tre lysekroner. Kirkens gotiske fløjaltertavle m. jævn Golgatha-fremstilling nu på Gottorp Mus., som også rummer prædikestol i renæssance m. årst. 1607 og fire fag, hvori figurer, Kristus og dyder; tilh. himmel brændt 1893. I Åbenrå Mus. et lille bord m. årst. 1577. Altersølvet er skænket 1894 af sgpr. Reuter; sygesæt af plet. Alterstager: 1) 1799 af messing, 33 cm høje, skaft som kanneleret søjle, giverindskr., 2) o. 1900, nygotiske m. mindeindskr. om pastor O. G. Grauer i Wilstrup, f. og død i Rise 1818 og 1900, samt hustru. Romansk granitfont af arkadetype (Mackeprang.D. 307, 312, 321). Dåbsfad 1936; fontelåg fra 1700t. Klokken er s. 901 omstøbt 1894 (Gebr. Ulrich in Laucha a. U.), frakturindskr. Gravsten: 1) ved korets n.mur over Marcus Adtzersen Holtz af Søes, † 1831; 2) på kgd. over livhusar Niels Jensen fra Calløe i Sjælland, † 8/6 1848. Kgd.monument 1920 over faldne 1914–18. Ved s.porten i kgd.diget en stor sten m. skålformede fordybninger og ved v.lågen genanv. sokkelkvadre.

Litt.: DanmKirk. XXII. Åbenrå a. 1806–16.

På kgd. er bl.a. begr. stænderdeputeret Christian Hansen Møller, † 1888.

Risgård er en 1661–65 af 8 bol i Rise, 4 i Søst og 2 i Brunde af amtmand i Åbenrå Hinrich v. Brockdorff († 1671) oprettet frigård på 8 1/4 plove. Hans enke Mette, f. Rumohr († 1705) fik privilegierne fornyet, derefter sønnen, kmh. Chr. Albrecht v. Brockdorff, der måtte opgive skattefrihed 1709. Amtsskriver, kammerråd Hinrich Lüders († 1737) fik 1720 gden ved tvangsauktion for 1500 rdl., hvormed hovedparten af de kgl. restancer betaltes. 1731 klagede Lüders til rentekammeret over gdens dårlige forfatning og måtte 1733 afstå den til kronen for 2000 rdl. Den bortforpagtedes derefter til Hans Paulsen, der 1740 afløstes af borgm. i Åbenrå Burchard Chr. Kamphövener. Denne efterfulgtes 1746 af Andreas Petersen, der 1748–49 mistede 32 køer ved kvægpest. Ved hans død 1750 blev Hans Chr. Schnack forpagter. Efter at rentekammeret 1763–65 forgæves havde søgt at sælge gården, blev den bortforpagtet til den hidtidige forp. Andreas Fabricius’ stedsøn Thomas Bertelsen for et tidsrum af 6 år. Han døde imidlertid, og stedfaderen havde derefter atter forpagtningen til 1774, da den 1000 tdr. store ejd. udparcelleredes, hvorved der oprettedes 14 s.k. hovtjenestesteder og 9 kirketjenestesteder, medens 255 tdr. skov lagdes ind under statsskovene ved Åbenrå. Stamparcellen, opr. på ca. 150 tdr., sen. udv. til 90 ha, overtoges af den tidl. forp. Andreas Fabricius, der også havde ejd. i Kolstrup ved Åbenrå. Han efterfulgtes i besiddelsen af Johann Friedrich Riebe, derefter en løjtn. von Beck, hvis efterfølger 1806 var Hieronymus Tramm, der 1833 efterfulgtes af sønnen Thomas Carl Albrecht Tramm. Denne solgte 1841 gden til etatsråd og landkommissær F. W. Otte, som 1846 videresolgte til P. M. Zoëga. 1854 købtes den af Nicolai Chr. Henningsen, som 1878 s. 902 efterfulgtes af Boy Thamsen Feddersen, hvis arvinger 1904 afhændede den til Carl Fridrich Dethlefsen, som havde den til 1918. 1918–25 skiftede gden ejer 5 gange. Fra 1925–41 ejedes den af Knud og Chr. Fuglsang, der 1941 solgte den nu ca. 60 ha store ejd. til fabr. Mathias Hansen, Haderslev, som 1959 overdrog den til sønnerne, kbmd. H. J. og ass. M. S. O. Hansen.

Den nuv. hovedbygning, en beskeden, hvidkalket, grundmuret længe, er opf. 1922 efter gårdens brand. Avlsbygningerne stammer fra 1957, men i den gl. lade var anv. munkesten, og munkesten er også fundet i grunden under de nuv. bygninger.

Søstgård, tidl. domæne. Gården er 1877 sammenstykket af Peter Winther, hvis enke 1905 solgte den da 102 ha store ejd. til den prøjsiske domæneforvaltning, der udvidede dens areal til ca. 135 ha. En stamparcel på 83 ha afhændedes 1945 af Statens Jordlovsudvalg til den hidtidige forp. J. P. Møller. Fra gden er udstykket 5 husmandsbrug og 1 tillægsparcel. 1959 købtes den af R. Sørensen for 430.000 kr. Gården brændte 1910.

Hovedbygningen er en rødstensvilla, opført som bol. for den prøjsiske domæneforp. efter gårdens brand 1910. Avlsbygningerne er samtidige.

I Åbenrå a.s Jb. 1535 er der 7 gde i Brunde, 3 i Rise, 8 i Søst, 6 i Nr. Ønlev, 6 i Hjarup, 7 i Lunderup, 6 i Mjøls og 2 i Dybvad. I a.s Jb. fra 1609 er flg. opført: sognepræsten har 5 ottinger på Rise mark, noget stuf på Nr. Ønlev mark, hvorpå der bor en fæster, som yder hoveri. I Hjarup var der 7 gde m. i alt 31 1/2 ottinger, hvoraf de 12 1/2 var fæstejord. Hertil kom 2 kåd. I Brunde var der 7 gde m. 28 ottinger, alle selvejerjord. Her var 2 kåd. I Rise var der 4 gde m. 20 1/2 ottinger samt 1 otting, som var kapellanjord. Også 6 andre ottinger var fæstejord. Til en af gdene lå der 4 ottinger på Søst mark. Der var 1 toftebol og 4 kåd. I Søst var der 9 gde m. 29 1/2 ottinger og 2 alen, altsammen selvejerjord. Hertil 7 kåd. I Nr. Ønlev var antallet af gde 5 m. 13 ottinger og 7 1/2 alen, heraf 1 1/2 otting på Sdr. Ønlev mark. Kun 1 otting og 3 alen var fæstejord. Der var 8 kåd og en »præstetjener«, der skulle betale afgift til præsten. I Lunderup var der 6 gde m. 21 ottinger, hvoraf knap 2 ottinger var fæstejord. 6 kåd. Mjøls havde 7 gde m. 24 ottinger, hvoraf de 11 var fæstejord. I Dybvad var der 2 gde og 2 kåd. Ottingstallet var 3, halvt fæste-, halvt selvejerjord. På Mejers kort fra 1641 var der 9 gde i Hjarup, som hørte under Åbenrå a., 7 i Brunde, 9 i Rise, 12 i Søst, 8 i Nr. Ønlev, 11 gde og 6 kåd i Lunderup, 12 gde i Mjøls, 2 gde og 2 kåd i Dybvad.

Til Skt. Jørgensgd. i Åbenrå hørte 1 gd. i Rise, 1 i Nr. Ønlev og 1 i Søst. Allr. 1539 opføres de i et skatteregister under Åbenrå amt.

Biskoppen i Slesvig havde 2 gde i Søst, som nævnes i Jb. fra o. 1463. Efter reformationen blev de en del af Svavsted a. og blev 1702 indlemmet i Åbenrå a. og Rise hrd.

Under Flensborg a. hørte 1483 1 gd. i Ønlev, her er dog sikkert tale om Sdr. Ønlev, hvor der sen. var 2 gde, der hørte under Bolderslev fogderi, Haderslev amt. 1710 var der dog 1 landbol i Nr. Ønlev under Bolderslev fogderi og Haderslev amt. 1850 kom denne ejd. under Åbenrå amt.

O. 1825 var der i den under Åbenrå a. hørende del af so. 10 helgde, 15 trekvartgde, 15 halvgde, 11 trediedelsgde, 5 kvartgde, 3 sjettedelsgde, 19 ottendedelsgde og 8 sekstendedelsgde, 20 kåd m. jord og 4 uden. De var ansat til 4011 skattetdr. Kreaturholdet var: 435 malkekøer, 444 ungkreaturer, 202 heste, 368 får, 79 svin, 190 bistader. Udsæden var: 13 tdr. hvede, 479 tdr. rug, 263 tdr. havre, 94 tdr. byg og 206 tdr. boghvede.

Rise so. hørte under Rise hrd. m. undt. af Mjøls, Lunderup, Rødekro og Dybvad, som fra gl. tid har hørt til Sdr. Rangstrup hrd. De svavstedske ejendomme lå under Kolstrup fogderiet, der havde særligt ting. 1702 kom det under Rise hrd. Den under Bolderslev fogderi hørende ejd. var tingpligtig til Rise hrd.

Om Nr. Ønlevs gejstlige tilhørsforhold og det gl. Ønlevs so.s omfang se ndf. under Hjordkær so.

Rise so. hørte fra gl. tid under Slesvig stift. I middelalderen var det en del af Ellumsyssels provsti. Efter reformationen kom det under Åbenrå provsti, hvortil det siden da har hørt. Ved oprettelsen af Haderslev stift 1922 kom det herunder.

På Mejers kort over Søst 1641 nævnes »Galgenberg Weide«, der også omtales 1704. Den støder op til en lokalitet af sa. navn i Årslev, Hjordkær so., og har fået navn af Galgebjerg, der findes på Årslev mark. I den ty. matrikel nævnes Stejleløkke på Nr. Ønlev mark.

På Mejers kort 1641 nævnes i Mjøls »Dingholtz«, der vel må oversættes ved Tingskov. Den lå n.f. byen. Lige n. herfor har Mejer skrevet salve justitia, et udtryk, han andetsteds bruger om bestående galger. På Mejers kort over en række byer i nærheden, bl.a. Hønkys og Lunderup, er der vist tingveje, som søger mod Mjøls. Der kan næppe være tvivl om, at Sdr. Rangstrup hrd.s tingsted 1641 har været her i Mjøls, indtil det lidt sen. blev flyttet til den nærliggende Rødekro.

1642 lod en tidl. skytte hos amtmanden opføre et lille hus ved Rødåen. Han anlagde her en kro, og Sdr. Rangstrup herredsting blev flyttet hertil, selv om kroen lå alleryderst i herredet. Rødekro nævnes som tingsted 1687, og endnu 1837 blev der her holdt ting.

Et stykke agerjord Vrågård (1641 Wragarde Heck) sv.f. Rise Hjarup minder mul. om en forsv. gård. Efter traditionen har der ligget en borg her. Den tilstødende agerjord hedder Skanse.

På præstegårdens mark lå Helligvandskilden (Schmidt.DH. 156).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 151 da., 63 ty.; 1884: 110 da., 74 ty.; 1912: 148 da., 168 ty., 15 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 736 da., 401 ty. (tilrejsende 124 da., 115 ty.). Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 430 da., 140 ty., 98 S.; 11/4 1924: 367 da., 121 ty., 191 S.; 2/12 1926: 451 da., 144 ty., 260 S.; 24/4 1929: 375 da., 129 ty., 309 S.; 16/11 1932: 449 da., 163 ty., 350 S.; 22/10 1935: 482 da., 198 ty., 341 S.; 3/4 1939: 932 da., 228 ty.; 28/11 1947: 956 da., 125 ty.; 5/9 1950: 970 da., 90 ty.; 22/9 1953: 1122 da., 153 ty.; 14/5 1957: 1128 da., 150 ty.; 15/11 1960: 1170 da., 126 ty.; 22/9 1964: 1366 da., 133 ty.

Voldstedet Risborg ligger ved Bækken i Byens østl. Udkant paa Borgdigegaards Mark. Paa en uregelmæssig, sandsynligvis i det væsentlige naturlig Banke, der begrænses af ligeledes naturlige Sænkninger i S. og SØ., dog tilsyneladende af en kunstig Grav, som har forbundet Sænkningerne, og som nu kun anes, ses spredte Murbrokker. Voldstedet er nu stærkt udpløjet.

Skove: Rise skov, 99 ha, og Søst skov, 64 ha, tilh. begge staten og administreres under Åbenrå skovdistr. I den førstn. skov må terrænet overvejende karakteriseres som stærkt kuperet. Undergrunden består i hovedsagen af stift ler, stedvis sand- el. grusblandet. Tyndt muldlag. I Søst skov (tidl. Jørgensbjerg skov) fremtræder terrænet som en høj kuppel m. stærkt fald mod skovens omgivelser. Jordbunden gennemgående muldet. Undergrund ofte af stift ler. 1774 foretoges udstykning af Risegård, der siden 1733 havde tilhørt kronen, og skoven blev lagt ind under statsskovene omkr. Åbenrå, jf. omtalen under Åbenrå kbst. s. 854. V.f. den n.-s.gående jernbane ligger plantagen Cimbria IV, der ejes af Cimbria Tømmerhandel A/S i Åbenrå. 15 ha er tilplantet ca. 1920, en overvejende del (ca. 50 ha) af resten er tilplantet 1943. Til præsteembedet hører en skov, Rise Fredskov (Ravnsholt m.fl. parceller), 26 ha, hvoraf bøg 19 ha, eg 1 ha, andet løvtræ 3 ha og nåletræ 3 ha. Endelig er der lidt skov til enkelte gde.

Fredede oldtidsminder: 20 høje, hvoraf flere er ret anselige: Fladhøj og en anden høj v.f. Rise, Kongenshøj og en anden høj v.f. Søst, Stelhøj og en anden høj s.f. Mjøls og en høj i Søst skov. – Sløjfet el. ødelagt: En dysse ved kirken og 110 høje. En stor del af højene lå i et bælte v.f. Rødekro, Rise og Søst, langs Hærvejen – el. Oksevejen, som den her kaldes. I en høj ved Mjøls er fundet en ældre bronzealders grav m. sværd, guldfingerring m.m.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Åbenrå herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. en del af Åbenrå forstgodsdistr. Rise amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Brunde, Lunderup, Mjøls, Nr. Ønlev, Rise Hjarup, Rise og Søst. Rødekro stationsby hørte dels til Brunde, dels til Lunderup kom.

Personregisterdistr.: Rise.

I R. so. fødtes 1804 stænderdeputeret Christian Hansen Møller.

Litt.: N. Black-Hansen. Stednavnene fra Ris Sogn, SdjyAarb. 1953. 125–27.