Volstrup sogn

(V. kom.) grænser mod ø. til Sæby kbst. og på begge sider af denne til Kattegat, mens det i øvrigt omgives af Albæk, Hørby, Karup og Understed so. I so. en lille enklave af Sæby. Det meste af so. udgøres af et stort sletteland, afvandet af Sæby å og dens mange tilløb, hvoraf fra s. Volstrup bæk og Grønhave å og fra n. Vejlbæk. Fladen er gl. senglacial havbund, og p.gr.af landhævningen har åerne kunnet skære sig stejle dale ned i denne. Kun Sæby å når ud til havet, da høje strandvolde andre steder spærrer for udløbet, fx. langs vejen ml. Sæby og Voerså. I et par km’s afstand fra havet afløses yoldiafladen af den yngre stenalderhavbund, der her er udformet som tætliggende strandvolde og mellemliggende smalle laguner (rimmer og dopper), dog delvis udviskede af sandflugten. De bedste sandstrande findes ved Solsbæk samt n.f. Sæby, til trods for at havet her æder kraftigt bort af land. Morænebakkeland findes længst mod sv. ved Hytten skov samt mod nø., hvor s.randen af Understed bakker under navnet Gedebjerg rager op som et vældigt forbjerg og når den imponerende højde af 85 m (trig.stat.). Langs Sæby å ligger den smukke og meget besøgte Sæbygård skov. Andre skove er Hytten skov og Dyrhede plantage, mens lyngen flere steder breder sig over flyvesandsområderne. I den indre del af so. er jorderne s. 239 ganske fortrinlige, mod ø. og s. derimod mest sandede. Jernbanen Ålborg-Sæby-Frederikshavn passerer so.

Areal i alt 1955: 6412 ha. Befolkning 1/10 1955: 2015 indb. fordelt på 528 husstande. (1801: 825, 1850: 1038, 1901: 1773, 1930: 1870). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 1224 levede af landbrug m.v., 372 af håndværk og industri, 81 af handel og omsætning, 60 af transportvirksomhed, 46 af liberale erhverv og administration og 121 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Volstrup (1408 Wormsstorp, 1500 Wolstrop) m. kirke og præstegd. (n.f. byen) samt centralskole (opf. 1956) ved hovedvejen m. so.bibl. (opret. 1943; 6500 bd.), teglværk (50 arb.) og jernbanestat.; Syvsten (landevejsbebyggelse) m. missionshuset Ebenezer, stadion, hotel, minkfarm, maskinstat., andelsmejeri (opret. 1887, omb. 1917) og Volstrup telf.central; Langtved (1465 Langetwedh; u. 1837); Tamholt (*1455 Tamholtt); Øksenhede (1408 Inxenhedhe, 1432 Junxenhedh, 1500 Øxenhedhe; u. 1837); Ørtoft (1560 Øthofte; u. 1830) m. missionshus og andelsmejeri (opf. 1907); Toftlund (1662 Stoer-, Lille Tofftlund) m. kom.kontor (1946) og Volstrup Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; indskud 31/3 1959 2,8 mill. kr., reserver 225.000 kr.) og Agerledet (ved grænsen til Sæby) – bymæssige bebyggelser, begge forstæder til Sæby, m. 1955 henh. 113 indb. fordelt på 30 husstande og 81 indb. fordelt på 29 husstande (1930: 100 indb.); fordelingen efter erhverv i de 2 forstadsbebyggelser var 1950 flg.: 23 levede af landbrug, 104 af håndværk og industri, 21 af handel og omsætning, 4 af transportvirksomhed og 7 af aldersrente, formue, pension olgn. – Saml. af gde og hse: Knæverhede (*1455 Kneffuerheede; u. 1835–37); Kragelund (1560 Kragelund); Grønhede (*1499 Grønheden); Birkmose (1638 Birckmosze); Krættrup (1432 Kræptrup); Solsbæk (1567 Sulsbæk; u. 1830); Dyrhede (1560 Dyrhede); Uggerholt (1567 Vggelholdt) m. maskinstat.; Stisholt (1664 Stidzholt) m. friskole og Stisholt Ungdomsskole (1929); Rønholt (1662 Rennholt); Ørtoft Hede; Hybholt (1662 HybHolt); Ll. Ørtoft (1662 Ørretofft); Røllen (1662 Røllen); Skovsgde (1560 Skoufgaard, 1610 Skousgrd.); Gedebjerg Huse; Sulbæk Huse (1560 Soelbeck, delvis i Understed so.). – Gårde: hovedgd. Sæbygd. (1537 Sæby Gaard) (i alt 37,2 tdr. hartk., 583 ha, hvoraf 170 skov; ejdsk. 592, grv. 258, hvoraf under hovedgd. 30,6 tdr. hartk., 289 ha); hovedgd. Ottestrup (11,7 tdr. hartk., 160 ha, hvoraf 6 skov; ejdsk. 260, grv. 122); Kelstrup (1610 Kielstrup) (7,0 tdr. hartk., 83 ha, hvoraf 5 skov; ejdsk. 225, grv. 95); Memhave (1560 Menhof); Heden (1662 Heedegaard); Skølstrup (1432 Skiørstorp); Fuglsang (1560 Fugelsang); Kraftet (1567 Kraften); Ørhede (1560 Ørhede); Stenshede; Haven (1610 Haeffuund, 1662 Hafuen); Lundergd. (1662 Lundergaard); Bajensgd. (1610 Baedensgrdt).

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Hørby so. ét pastorat, har sa. tingsted og hører under sa. retskr., politikr., lægekr., amtstuedistrikt og skyldkr. som Understed so., men under 56. skattekr. (Dronninglund hrd.s skattekr.) og amtets 2. folketingsopstillingskr. (Sæby). So. udgør 5. udskrivningskr., 465. lægd og har sessionssted i Sæby.

Den hvidkalkede, blytækte kirke består af kor og skib, mul. med en senromansk kerne, men stærkt omdannet i sengotisk tid, samt våbenhus mod n. Kor og skib er opf. af røde munkesten med anvendelse af en del enkeltheder i huggen granit, bl.a. dele af skråkantsokkel og rundbuede vinduessten. Ud over den rundbuede n.dør, der kan være senromansk, er der ingen enkeltheder, som nærmere belyser den opr. bygn., der i sengotisk tid helt omdannedes, da der s. 240 i skibet indsattes to krydshvælv og koret forlængedes til næsten sa. længde som skibet, også med to fag krydshvælv. Den tilmurede s.dør er spidsbuet ligesom korbuen. Gavlene fik, formentlig i 1600- el. 1700t., svungne nordjyske barokkamme. – Altertavlen, der står på et muretbord, rummer dele af en ungrenæssance-fløjtavle med Johan Ruds og Anne Hardenbergs våben (kun de mødrene bevaret), men præges stærkt af en omdannelse 1709 med våben og initialer for (salig) Holger Pachs og Fru Lisbeth Bille. I fodstykket malerier af den jødiske og den kristne nadver, i storfeltet korsfæstelsen. Prægtig sengotisk kalk med graverede passionsfremstillinger. Svære barokstager. Et par barokstager fra 1701 med Holger Pachs og Lisbeth Billes våben er nu i Nationalmus. Lille, stærkt ophugget romansk granitfont. Sydty. fad o. 1575 med granatæble-motiv og graverede våben fra 1683 som på stager og altertavle. Sengotisk korbuekrucifiks. Enkel, snedkret prædikestol fra 1700t. med naive malerier af Kristi dåb, korsfæstelse, opstandelse og himmelfart samt bebudelsen og dommedag. Stor firkantet himmel med evangelistmalerier. Stoleværk fra renæssancetiden med trekantgavle og pålagte profilruder og våben, dels for Vogn Vognsen til Stenshede (1592–93), dels for Malte Sehested og Sophie Brahe (1627). I v.enden et pulpitur fra beg. af 1700t. med våben for Pachs, Bille og Arenfeldt. Klokke 1701 af Luc. Rudolpsen Melchior med (sal.) Holger Pachs’ og Lisbeth Billes våben og navne (AarbVends. 1939. 5). – Et epitaf for præsten Otto Jacobsen Kringelhede, † 1661, er nu i Vends. hist. Mus. I koret gravsten over Otto Brahe, † 1646. I kirken er ophængt en del kisteplader fra de nu til varmekælder omdannede gravhvælvinger under koret (i kirken er bl.a. bisat rigsmarsk Peder Munk, † 1623, og officeren Vogn Vognsen, † 1650). På kgd. et stort gravkapel af gule mursten i engelskpræget nygotik med Preben Krag-Juel-Vind-Arenfeldt til Sæbygårds, † 1867, og hustrus kister.

Sæbygård var i beg. af 1500t. en sædegd. under den børglumske bispestol, men inddroges ved reformationen under kronen, der 1537 bortforlenede gden til den sidste børglumbisp Stygge Krumpens fætter, fhv. biskoppelig køgemester Christoffer Stygge (Rosenkrantz), sen. til Lynderupgård († 1565), som fra 1546 havde S. i pant for 1200 mk. lybsk. 1552 fik den pommerske adelsmand Jørgen v. Raade tilladelse til at indløse lenet og besad det, til kongen 1560 mageskiftede S. med adsk. gods til admiral Otte Knudsen Rud til Møgelkær, efter hvis død i sv. fangenskab 1565 enken Pernille Oxe besad gd. og gods til sin død 1576; hun fik 1567 bevilling s. 241 til at oprette et birketing ved S. og tilladelse s.å. til at lægge en del fæstegde, der tidl. søgte til Sæby, under Volstrup so., ligesom hun opførte den nuv. hovedbygn.s nø.fløj (se ndf.). Ved hendes død 1577 på S. kom denne gd. til sønnen Knud Ottesen Rud, der døde ugift 1589, hvorefter den solgtes til rigsadmiral, sen. rigsmarsk Peder Munk (Lange) († 1623) til Estvadgård, hvis frue Sophie Pedersdatter Brahe efter datteren Kirstine Munks død 1624 arvede gd. og gods. Hun, der nu lod opføre borggårdens sø.fløj (se ndf.), ægtede 1627 Malte Sehested til Rydhave († 1661), som 1627 ff. skrev sig til S.; men ved hendes død 1638 på S. overgik gden (75 1/2 tdr. hartk.), da deres ægteskab var barnløst, til hendes broder Otte Pedersen Brahe († 1642), g. m. Mette Rosenkrantz († 1646 på S.). Gd. og gods tilfaldt deres søn Manderup Brahe, der døde 1666, hvorefter enken Birgitte Trolle († 1687) 1668 solgte ejendommen til admiral Niels Juel († 1697), der efter sit ægteskab 1671 med Margrethe Ulfeldt († 1703) vist en tid holdt hus her, men bortforpagtede avlingen og endelig 1682 mageskiftede gden (1688: 48, 15 tdr. hartk. m. 314 tdr. land dyrket areal) til Holger Pachs mod dennes sjællandske herregårde Eriksholm og Torup. Denne døde 1698 som slægtens sidste mand; hans enke Elisabeth Bille besad S. til sin død 1723 og arvedes af to døtre, hvoraf Cathrine Mette Pachs († 1730), g. m. kaptajn Niels Rosenkrantz til Brusgård († 1746), endnu s.å. solgte sin halvpart i S. til svogeren, kancelliråd Lage Beck Arenfeldt til Knivholt og Bangsbo, g. m. Anne Sofie Pachs. S. bestod da af 48 1/8 tdr. hartk. hovedgdstakst m. 7 1/8 tdr. skovskyld, 8 1/2 tdr. mølleskyld, hvortil hørte Stenshede (18 5/8 tdr. hartk.) og Hørbylund (21 7/8 tdr. hartk.) samt tiender og gods. Efter Lage Arenfeldts død 1735 besad enken godset til sin død 1763. Deres datter Elisabeth Bille Arenfeldt († 1798), g. 1758 m. fætteren, sen. oberst Otte Arenfeldt, arvede S. og Stenshede; de oprettede ved testamente af 30/8 1797 godserne til et stamhus (610 tdr. hartk.), der efter hans død 1806 tilfaldt hendes søstersøns datter Mette Johanne Reedtz († 1817), g. m. sen. generalmajor Jens Karl baron Krag-Juel-Vind (fra 1807 Krag-Juel-Vind-Arenfeldt) til stamhuset Stensballegård. 1820 overdrog han stamhuset S. til sønnen, stænderdeputeret, cand. jur. Fr. Sigfred baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt († 1866). Da denne ved broderen, major Jens Holger baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldts død 1858 overtog stamhuset Stensballegård, tilfaldt stamhuset S. broderen Preben baron Krag-Juel-Vind-Arenfeldt, hvem søsteren Sophie Cathrine baronesse Krag-Juel-Vind-Arenfeldt succederede ved hans død 1867. Hun døde 1878, hvorefter stamhuset s. 242 S. tilfaldt den yngre søster Elisabeth Eleonore Christine baronesse Krag-Juel-Vind-Arenfeldt, der døde 1884 som den sidste af denne gren af slægten. De beboede Stensballegård, mens broderen Prebens enke Petrine Elisabeth baronesse Krag-Juel-Vind-Arenfeldt, f. Linnemann, boede på S. til sin død 1880. Stamhuset S. tilfaldt 1884 Chr. Ditlev Adolph Arenfeldt af den no. linje; han døde 1909 og efterfulgtes af sønnen Julius Fr. Arenfeldt, under hvem stamhuset 1921 overgik til fri ejendom; det bestod da af de to hovedgde S. og Ottestrup, tilsammen o. 67 tdr. hartk., hvoraf ca. 1 3/4 album bøndergods, i bankaktier 6800 kr., i fideikommiskapitaler ca. 634.643 kr., hvoraf ca. 7504 kr. tilhørte det m. stamhuset forbundne Arenfeldtske familielegat. Til staten betaltes ved afløsningen if. lensloven 253.216 kr., til successorfonden hensattes 382.600 kr.; der afgaves 2 husmandsbrug (à ca. 16,5 ha) med påstående bygn. – S. overgik derefter som fri ejendom til den hidtidige besidder, der 1924 overdrog Ottestrup (s.d.) til sønnen Oscar Wergeland Arenfeldt († 1933). Derefter frasolgtes ca. 138 ha mose og hede, og 1934 opførtes 2 nye gde (72, henh. 26,5 ha). Ved den tidl. stamhusbesidders død 1947 overgik godset til sønnen Julius Fr. Arenfeldt.

Litt.: Mogens Lebech i DSlHerregd. III. 1943. 450–57. Anton Jakobsen i Vendsyssel Folk og Land. I 1908. 139–41; II. 1910. 5–59. DLandbr. VII. 1935. 95–98.

Hovedbygn. ligger smukt, helt omgivet af brede grave, og består af fire fløje. Størst og ældst er nø.fløjen, der if. indskrifttavle er fuldført 1576 af Pernille Oxe. Det er en bygn. i to stokv. over kælderen, af store røde mursten med et kraftigt firkantet porttårn midt på yderfaçaden, rundbuet, hvælvet port og på gårdsiden ved porten et ottekantet trappetårn, hvis kvaderinddeling, udført i mursten, peger på Hercules Midow som bygmester (Aarb. 1938. 110ff.). Ved portens anden side er der i murværket spor af endnu et tårn og mul. en karnap. De enkle svungne gavle har top- og fodtinder samt midt på hver gavllinje en mindre tinde. Porttårnet havde tidl. sadeltag med svungen barokgavl (vist fra o. 1700), men fik 1861 sin nuv. ottekantede overbygn. med pyramidespir. I det indre har hovedfløjen bevaret flere gl. værelser, bl.a. en meget smuk riddersal med bjælkeloft. Fortandinger på hovedfløjens gårdside viser, at anlægget fra første færd er planlagt med flere fløje, dog noget anderledes end nuv. udførelse (borggården bestod 1662 af to bygn. i grundmur, to i bindingsværk, hvoraf den ene var i to stokv.). Den nuv. sø.fløj, der er i ét stokv. af grundmur, er i sin kerne fra renæssancetiden (den siges at være bygget af Sophie Brahe, † 1638), men gennemgribende ombygget o. 1750. Også sv.fløjen indeholder ældre murværk, men er dog væsentligst bygget 1745–46 af Anne Sophie Pachs. Mod nv. lukkes borggården af en lav spærremur fra 1688, bygget af Holger Pachs, nu inddraget som bestanddel af nyere, lave bygn.

Ottestrup er en gl. adelig sædegd., der opr. hed Stenshede (1610 Stennshede), hvortil Vogn Mortensen (Vognsen af Stenshede) († tidligst 1508) 1480 skrev sig; hans enke Kirsten Larsdatter Viffert († tidligst 1546) ejede vist derefter gden, indtil sønnen Godske Vognsen (Vognsen af Stenshede) († senest 1568) overtog den; han nævnes 1532 og 1546 i S., og hans enke Maren Eriksdatter (Grøn) omtales 1568 i S., som sønnen Vogn Godskesen (Vognsen af Stenshede) dog 1567–68 skrev sig til. Han må være død senest 1570, da hans frue Bodil Vognsdatter (Vognsen af Hæstrup) omtales som enke. Deres søn Vogn Vognsen overtog S., der efter hans død 1635 kom til hans søn, oberst Vogn Vognsen, † 1650 på S. Hans enke Christence Rodsteen solgte derefter 1654 gden til oberstløjtn. Preben Banner, hvem den tilhørte til hans død 1666; enken fru Ellen Rosenkrantz ejede den derefter sa. m. børnene indtil 1673, da den (20 tdr. hartk.) solgtes til admiral Niels Juel til Sæbygård, og Store Stenshede, som gden nu kaldtes (1688: 18,55 tdr. hartk. m. 132,4 tdr. land under dyrkning) fulgte derefter med dette gods under skiftende ejere. 1705–06 beboedes den af major Kjeld Krag Sehested († 1727), hvis ægtefælle Henrikke Elisabeth Pachs døde her 1706. 1719 var kaptajn Niels Rosenkrantz († 1746) forp. på S., der indgik i det af Otte Arenfeldt 1797 oprettede stamhus Sæbygård (se s. 240) og nu efter dennes fornavn fik navnet Ottestrup. Ved stamhusets afløsning 1921 overgik O. som fri ejendom til Julius Fr. Arenfeldt († 1947), hvis søn Oscar Wergeland Arenfeldt 1924 overtog gden og 1926 frasolgte 11 ha til et teglværk samt 5,5 ha eng. Ved hans død 1933 solgtes O. til propr. Jens Nielsen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 93 f. P. M. Rørsig. Oberst Vogn Vognsen til Stenshede, AarbVends. XI. 1935–36. 186–216.

På enestegden Knæverhede, der 1688 havde 12,97 tdr. hartk. m. 92,6 tdr. land dyrket jord, boede 1746–48 kaptajn Erik Axelsen Arenfeldt († 1748 i Sæby), der 1745 havde solgt Tidemandsholm, og hustru Dorothea Henriksdatter Unger († 1757) (jf. Personalhist T. VI. 1885. 186f.).

Ved Knæverhede lå i gl. tid en vandml. En middelald. kværnsten, nu i Vends. hist. Museum, opgravedes o. 1912 på den gl. gårdsplads (jf. Anton Jakobsen i AarbVends. XI. 1935–36. 14f.).

Nordre og Søndre Krættrup var opr. én gd. Krættrup, der o. 1500 tilhørte Sæby kloster. 1671 var der to brugere på gden, som i løbet af 1700t. deltes i to gde på hver 6 3/8 tdr. hartk. Søndre K. blev 1871 fattiggd.

Litt.: Hans H. Fussing. K., AarbVends. IX. 1930–32. 67–74.

I so.s nordl. del nævnes 1610 gden Threholt, 1662 gden Wlmosholt (1688 Vlms Holm), 1688 gden Aasen og huset Store Heede. Under St. Ørtofte nævnes 1662 hussamlingen Huolsig. Ottestrup kaldtes tidl. Stenshede (1532 Stiendzhiede), se ovf.

Skove: En del skov. Nordligst ligger Sæbygård skovdistrikt, der består afSæbygård skov (ca. 120 ha) og Sæbygård plantage (ca. 130 ha). Sidstn. er anlagt 1904. Træartsfordelingen er: bøg 76 ha, eg 8 ha, andet løvtræ 39 ha og nåletræ 27 ha. Jordbundsforholdene er nogenlunde gode, i plantagen dog mindre gode. Rødgran trives godt, bøg mindre godt. En del løvtræer opnår dog, trods den nordl. beliggenhed, en ret anselig størrelse. Langs Sæby å er flere smukke partier. Ca. 37 ha af Sæbygård skov er naturfredet. Skoven besøges af et stort publikum, og der findes sportsplads, mødeplads samt pavillon Skovlyst. Kjeldgård plantage (24 ha), umiddelbart s.f. banelinien, ejes af Sæby kom. Dyrhede plantage (87 ha, hvoraf 81 ha bevokset med nåletræ), der er anlagt 1899, ligger på mager jord – grus og sand. Såvel n.f. Dyrhede plantage som s. herfor mindre plantager. I so.s sydvestl. hjørne Hytten skov (62 ha, hvoraf bøg 6, eg 5, andet løvtræ 20 og nåletræ 12 ha) på kuperet terræn. Ret god skovjord. Skoven er 1950 solgt fra Sæbygård til godsejer E. v. Folsach, Storskoven, Dronninglund.

Fredede oldtidsminder: 24 høje; af disse ligger de 9 ml. Langtved og Øksenhede, hvor der har ligget en meget stor højgruppe; flere af dem er meget anselige, således Langtved høj, Hestehøj, Torntvedens høje og en høj, der har indeholdt en jættestue. 3 andre større høje ligger i en højrække, der fra sv.f. Sæbygård strækker sig mod s. langs randen af det høje land. – Sløjfet el. ødelagt: 83 høje, hvoraf omtr. halvdelen har ligget i den omtalte højgruppe ml. Langtved og Øksenhede, medens 30 har ligget i højrækken mod s. – Ved Dyrhede er der fundet 8 guldspiralringe fra bronzealderen.

Genforeningssten rejst 1920 i Sæbygård skov.

I præsteindb. 1638 omtales en nu forsvunden hellig kilde, viet Skt. Morten, ved Volstrup kirke (Schmidt. DH. 131).

Ved kgl. brev af 18/3 1567 blev Langtved, Memhave, Uggerholt, Dyrhede, Kragelund, Knæverhede, Ll. Stenshede m.m., hvis beboere før havde søgt til Sæby kirke, henlagt til Volstrup. I kommunal hens. var Hørby og Volstrup forenede indtil 6/4 1847.

Litt.: Anton Jakobsen. Kommunalhistorie fra Volstrup-Hørby Sogne, i Vendsyssel Folk og Land. VIII. 1917. 49–72. Sa. V.-Hørby Præstekalds Indtægter i ældre Tid, sst. II. 1910. 140.