Gjesing sogn

(G.-Nørager kom.) omgives af Djurs Nørre hrd. (Ørum og Nimtofte so.), Koed, Maria Magdalene (hvorved en enklave af Koed), Auning og Vejlby so., Rougsø hrd. (Ørsted so.) samt Vivild og Nørager so. I so. en enklave af Vivild so. Mod sv. ligger et ret højt, delvis skovklædt bakkedrag (Hvidbakke 64 m), der må betragtes som dele af en israndslinie, som har vanskeliggjort dræneringen af landskabet længere mod ø., som derfor præges stærkt af smeltevandets udjævnende og aflejrende virksomhed. Heder, moser, småsøer og skov er derfor typiske for disse egne. Store arealer optages af Løvenholm skove, hvori ligger Gjesing mose, Langsø, Sømose, Nielstrup hede og skov, Troldkrat, talr. småsøer og moser og endelig den store, nu opdyrkede og udstykkede Georgsminde hede. Herfra strækker der sig et sandet, småkuperet landskab mod nø. ind ml. Ramten skov s. 868 og Fuglsø mose. Bedre jorder findes kun omkr. Gjesing. Gennem so. går hovedvej A 16 (Randers-Grenå).

Areal i alt 1961: 4101 ha. Befolkning 26/9 1960: 873 indb. fordelt på 264 husstande (1801: 407, 1850: 585, 1901: 758, 1930: 968, 1955: 931).

I so. byerne: Nørre Gjesing (*1271 Gyæsingi, 1344 Gæsum, 1345 Gesingh; u. 1793) m. kirke, præstegd., skole (nedlægges tillige m. kom.s andre skoler, når den i Nørager påbeg. centralskole fuldføres) og afdelingsbibl. (i skolen); Sønder Gjesing (1664 Sønder Side aff Gieszingh, 1688 Synder Giessing; u. 1789) m. forskole, bibl. (i skolen; opret. 1942; 2500 bd.), missionshus, forsamlingshus (opf. 1912), kom.kontor, privat plejehjem (opf. 1960), sportspl. og andelsmejeri (fællesmejeri til 1911). – Saml. af gde og hse: Krusborg (1688 Krugsborg Skoufhuus); Stenbergholt (1688 Steenbergholt) m. skole og afdelingsbibl.; Skoffergårde (u. 1801) (delvis i Koed so.); Østenfjeld (1688 Østerfield Teglhuusz, -Skoufhuuz); Munkhuse (1688 Munckhuuszet); Vrangbæk. – Gårde: hovedgd. Løvenholm (1688 Løwenholmbs Hgd.; i alt 117,2 tdr. hartk., 3228 ha, hvoraf 2728 skov; ejdv. 3913, grv. 1386, heraf under 172 ha, ejdv. 650) m. briketfabr.; hovedgd. Sorvad (1485 Sarewath, 1509 Sorwadt), udstykket; Georgsminde, udstykket; Eldrupgd. (1200t. Castrum Almæthorp, *1271 Ælmæthorp), under Løvenholm; Mikkelborg; Kærhavegd., udstykket; Skofferhus (1688 Schopperhuset); Højholt (1512 Høwholtt), skovfogedhus; Dyrbak.

G. so., der sa. m. Nørager so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vivild so. So. udgør 4. udskrivningskr., 313. lægd og har sessionssted i Allingåbro.

Kirken består af kor og skib m. sen. tilføjet tårn mod v. og våbenhus mod n. Kor og skib er fra romansk tid, af granitkvadre på sokkel m. skråkant. Korets opr. n.vindue er i brug, ø.vinduet og to vinduer i hver side af skibet er tilmurede, den rundbuede s.dør, m. rundstav langs kanten, ligeså. N.døren er forsv. Korbuen er udv. til spidsbuet form. I senmiddelalderen er der i koret indbygget 1 og i skibet 3 krydshvælvinger, den vestl. ganske smal. V.tårnet, m. takkede blændingsgavle mod n. og s., er fra gotisk tid, opf. af kvadre, kamp og munkesten; tårnrummet, der åbner sig mod skibet m. en spidsbue, har krydshvælving svarende til skibets. I tårnets v.side er 1934 indsat en dør, der tjener som hovedindgang. Våbenhuset er opr. opf. af rå kamp, men i senmiddelalderen forhøjet m. kvadre og munkesten. Det indre er delt af en bindingsværksvæg og den sdr. del sat i forb. m. skibets 2 vestligste fag gennem en bred rundbue og en smal spidsbue. Kirken, hvis tilbygninger er hvidkalkede, har tegltage. – Altertavlen er et enkelt renæssancearbejde m. nyere malerier, Jesus i Gethsemane, Johannes og Peter, og staffering fra 1905. Alterstager fra 1602 m. Otto Banners våben. Romansk granitdøbefont m. glat kumme. Dåbsfad af sydty. type m. Rantzaus og Ahlefeldts våben. Prædikestol i renæssancestil m. malerier af evangelisterne; rest. 1905. Smukke, lukkede stolestader fra o. 1600. I koret en skriftestol m. udskæringer fra renæssancetiden og det grevelige Rantzauske våben. Et maleri af provst Søren Hansen Ølgod, † 1694, og hans to hustruer, hidrører fra et 1675 opsat epitafium. Over v.indgangen et orgel på 6 stemmer (Frobenius & Co.) m. nygotisk façade. En klokke, som 1705 blæste ned fra ø.fløjens trappetårn på Løvenholm og blev ført til Gjesing kirke, er måske identisk m. kirkens mindste, skriftløse klokke fra 1100t. (Uldall. 5, 8). Den større klokke er fra 1641. En romansk ligsten er indmuret højt i tårnets n.side. På kgd. er opf. et ligkapel. Efter kirkens overgang til selveje er en hovedistandsættelse under forberedelse.

Gjesingholm (*1460 Gieszingholmb) blev sa. m. 5 bol af Skt. Hans kloster i Viborg 1445 skødet til Essenbæk kloster, der ejede Nr.- og Sdr. Gjesing til reformationen; væbneren Christen Andersen til G., der nævnes 1512, var vel klosterets foged. Senest fra 1530 tilhørte G. marsk Erik Eriksen Banner († 1554), derpå hans søn Anders Banner († 1583), samt hans sønner Erik († ugift 1597) og Otto Banner († 1625), der 1609 solgte G. til Frands Rantzau († 1612). Dennes s. 869 søn Erik Rantzau († 1627) solgte 1616 G. til sin farbror Gert Rantzau til Breitenburg († 1627), hvis søn overstatholder Christian Rantzau († 1663) 1637 fik birkeret til G. (1638: 60 tdr. hartk.). Dennes søn, gehejmeråd, statholder Ditlev Rantzau († 1697) fik 1/5 1674 grevskabet Løvenholm opret. af sine hovedgde G., Demstrup, Sødringholm, Eskær i Salling (udgik 1681) og Skovgd. i Tørrild hrd. Da hans søn grev Christian Ditlev Rantzau hævede sin trolovelse m. en datter af Ulrik Frederik Gyldenløve og ikke betalte en aftalt erstatning på 30.000 specier, inddrog kongen 1700 grevskabet L. Chr. VI genopret. 12/4 1732 grevskabet L. bestående af de 4 hovedgde (208 tdr. hartk.), tiender (94) og gods (1303 tdr. hartk. foruden 39 tdr. skov- og mølleskyld); det overdroges til grev Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, som 1733 m. kgl. bevilling frasolgte Skovgd. og 1742 Demstrup og Sødringholm og 17/8 1742 fik tilladelse til at nedlægge grevskabet. Han skødede 1743 L. (102, 33 og 637 tdr. hartk.) som allodium til sin bror grev Ulrik Adolph Danneskiold-Samsøe, der 1751 fik kgl. bevilling på, at 300 tdr. hartk. af bøndergodset måtte beholde skattefrihed, så længe hans slægt eksisterede, selv om gden kom til en anden slægt. Han døde s.å. og enken skødede straks L. for 40.000 rdl. til regimentskvarterm. Søren Seidelin til Refstrup, som 1753 solgte den til kammerråd Niels Basse til Hindsgavl, der 1756 skødede den til sin svigersøn kancelliråd Hans Fønss († 1791). Han overdrog 1783 L. (67 tdr. hartk., skovskyld 17, afbyggere 18, tiender 33, bøndergods 614, hvoraf 20 tdr. under Sorvad) for 74.000 rdl. til sin søn, kmh., amtmand Peter Severin Fønss († 1824), som 1796 fik bevilling på, at gden måtte beholde sin frihed, selv om godset blev frasolgt; han afhændede halvdelen og solgte 1811 (skøde 1814) L. (86, 33 og 307 tdr. hartk.) for 430.000 rdl. til et interessentskab bestående af etatsråd H. R. Saabye († 1817), overkrigskommissær Chr. Kemp († 1813), baron C. U. D. Eggers († 1813) og kammerråd O. Esmarch til Ingvorstrup. Interessentskabet solgte 1817 L. for 180.000 rdl. til etatsråd H. J. Hansen til Bramstrup, men 1820 mistede L. sin frihed, og 1828 blev den tildømt den kgl. kasse for resterende skatter. 1831 solgte staten den (68, 33 og 62 tdr. hartk.) for 16.465 rbdl. til ovenn. etatsråd Saabyes arvinger og skibskapt. Krøyer. De videresolgte den 1833 for 30.000 rbdl. sølv til H. Frellsen fra Flensborg, som 1836 solgte den til forp. på Estrup Christen Pind († 1855), hvis enke Laura Faith († 1890) 1872 solgte den m. 3 tiender for 232.000 rdl. til konsul L. U. la Cour. Han solgte den 1887 for s. 870 520.000 kr. til landstingsmd., hofjægerm. Carl Aug. Joh. Neergaard, der døde 1901, hvorefter L. m. 2 kirker m.m. købtes på tvangsauktion for 370.000 kr. af etatsråd N. P. Bornholdt i Riga. Han solgte den 1918 for 2.250.000 kr. til hofjægerm. Ove H. C. Vind til Sanderumgd., der 1919 for 1.950.000 kr. solgte den til grev Werner E. C. Schimmelmann, tidl. til Bygholm. 1929 købtes L. ved tvangsauktion for 773.000 kr. af gross., sen. hofjægerm. Valdemar Uttental, der ved fundats af 23/1 1947 opret. Løvenholmfonden, hvis formål er at oprette og drive en jy. kostskole i stil m. Herlufsholm. Godset blev overdraget Løvenholmfonden af executorerne i V. Uttentals bo ved arveudlægsskøde af 26/3 1953. Pengemidlerne var dog ikke tilstrækkelige til at gennemføre kostskoleplanen, men 1961 besluttedes det at opføre et kollegium m. plads til 60 elever i Grenå for fondets midler; eleverne skal undervises i byens nye gymnasium. – Stort godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 367–69. Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 284–91. Hans H. Fussing. Godsregnskaber fra G. 1619–1661, i JySaml. 5. Rk. I. 1932–34. 393–423. Sa. G. 1609–1663, i HistTidsskr. 10. Rk. III, 59–101, 193–241.

Hovedbygn., fredet i kl. A, er opf. på en firkantet, udstrakt holm, højt hævet over den brede voldgravs spejl. Ældst er ø.fløjen, bygget af slægten Banner i 1570erne, hvis man tør tro en af de store munkesten i muren, som har fået årst. 1576 indridset, mens den endnu var våd. Dette lange enkelthus ligger i retning n.-s. og det består af to stokv. over en kælder, hvor man den dag i dag kan beundre det svære egetømmer. Soklen står beklædt m. tilhugne kampesten. Det øverste stokv. er kraget let ud m. en rundbuefrise, der også omslutter det runde tårn i nø. N.gavlen er enestående i sin udsmykning, delt som den er i to stokv. og m. to rækker arkader over hinanden, m. kalkede blændinger. Denne gavl kan tænkes at have haft forb. m. et nu forsv. halvstokv. Også et trappetårn på gårdsiden af denne fløj er forlængst borte.

Den lidt kortere og smallere s.fløj er opf. 1642–43 af Christian Rantzau, og de to stokv. er ført op i sa. højde som det gl. hus, skønt der ikke er kælder under det nye. Ved denne lejlighed er vel den gl. s.gavl taget ned, så at taget på s.fløjen kunne fortsætte helt hen til sø.hjørnet på det gl. hus, hvor et tårn på denne tid er opf. som en tro kopi af det allr. eksisterende. Løvenholm har fået lov at stå ret uforandret gennem 300 år. Vinduerne er lidt mere fladbuede end de første, taget har fået sin nuv. rejsning i 1700t., og tårnene bærer ikke mere kuppelspir som opr., ej heller blytækning, som sen., men flade, teglhængte afdækninger. Men radikale ombygninger har ikke ændret husets ydre præg, skønt endnu synl. fortandinger i begge fløjes mure røber planer om at bygge videre for at opnå en lukket borggd. Disse planer har været oplivet så sent som i hofjægerm. Uttentals tid i form af detaljerede tegn.

Af den store, rummelige ladegd., der åbnede sig mod s. over mod borggården, er nu kun sidelængerne tilbage. Den smukke ladebygn. m. portgennemkørslen har man måttet rive ned i nyeste tid. Ml. ladegden og hovedbygn. ligger en ydre voldgrav og derefter et haveanlæg før den indre grav. Dette stykke jord ml. gravene har måske i sin tid givet plads for den første avlsgd.

Tilkørslen sker stadig n.fra over en dæmning og over en bro, gennem en smuk lindeallé, der ligesom den gl. haves kastanie- og lindealleer er plantet i 1700t., vel af den første Fønss. Hvor to af disse alleer mødes, er rejst en sandstens obelisk m. portrætrelief af Valdemar Uttental. Selv hviler han i et moderne mausoleum på den romantiske thepavillons plads i havens sydl. udkant.

Løvenholm birk hed opr. Gjesingholm birk. Det blev opret. 19/5 1637, da Chr. Rantzau fik birkeret til sin gd. Gjesingholm samt sine gde i Gjesing so., 1 gd., kaldet Mogenstrup, og 2 gde, kaldet Rygård, imod at opgive birkeretten til Sødringholm i Gjerlev hrd. En ansøgning fra 1646 om udv. af birkeretten til også at gælde købte gde i Kolstrup, Bøjen m.fl. st. synes ikke at være efterkommet. Da Løvenholm 1674 blev opret. til grevskab, synes birkerettigheden også at have omfattet Demstrup og Sødringholm, som blev en del af grevskabet. 22/4 1758 fragik disse to gde dog birket. Den sidste birkedommer døde 1806, og 1807–22 opføres embedet i Hof- og Statskalenderen som vakant, hvorefter det forsvinder.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 298.

Sorvad (2 gde, 1662 à 12 tdr. hartk.) erhvervede Anders Banner o. 1570 ved mageskifte m. Århus kapitel og lagde under sin gd. Gjesingholm. 1744 blev de af Ulrik Adolph Danneskiold-Samsøe med kgl. bevilling samlet til en ladegd. (19 tdr. hartk.), som Peter Severin Fønss 1804 skødede (i alt 37 tdr. hartk.) for 24.600 rdl. og 200 dukater til Anders Hviid († 1840), der 1830 s. 871 solgte den til sin søn P. Hviid († 1893). Han solgte den (41 tdr. hartk.) for 150.000 rdl. til grev Christian C. H. Moltke til Lystrup, som 1903 afstod den for 175.000 kr. til sin søn, løjtn. grev Eiler Fr. E. Moltke. Af ham købte kammerjunker M. A. Creagh-Bornholdt gden 1905 for 220.000 kr., og 1921 solgte han den til et konsortium for 500.000 kr. Der udstykkedes 17 statshusmandsbrug, og resten af gden solgtes for 315.000 kr. til Henrik Andreassen, der 1929 yderligere frasolgte jord til 14 statshusmandsbrug. Den har nu kun 37 ha.

Litt.: DLandbr. VI. 239–41.

Hovedbygn. er en enkel, enetages, hvidkalket og teglhængt bygn. m. en gavlkvist i rød mur til haven. Den er opf. 1804 i bindingsværk og er grundmuret 1854–55.

Stig, ærkedegn i Roskilde og provst i Randers, skødede 1271 en gd. i Eldrup til kannikerne i Århus. 1683 lagdes Eldrupgd. under Stenalts hovedgdstakst uden dog at blive skattefri. Den fulgte Stenalt indtil 1930, da den med et betydeligt skovareal for 350.000 kr. købtes af Valdemar Uttental til Løvenholm. Efter hans død indgik den i Løvenholmfonden.

Litt.: DStørreGde. I. 369–70.

Georgsminde (311 ha) under Løvenholm solgtes 1925 til Fr. Legarth for 200.000 kr.; den blev trods sin dårlige jord helt udstykket i husmandsbrug.

I so. nævnes tidl. gdene Vestergård (*1509 Vestergaard) og Strandkærholm (1688 Strandkierholm) ved Strandkær (1478 Strandkier).

Skove: Store dele af so. er dækket med skove, således Løvenholm Storskov, Løvenholm Østerskov, Nielstrup skov, Højholt skov, Troldkrat, Voldbakkerne, Eldrup skov, Sorvad Dyrehave samt et betydeligt plantageareal af nyere og ældre dato (Marielund, Elsborg, Laurasminde, Glarmester gården m.m.), i alt ca. 2000 ha. Terrænet er fladt til bakket. Jordbundsbeskaffenheden varierer fra ret god på mindre arealer til ringe på større arealer. I plantagerne er der overvejende magert sand. Der forekommer udbredte moseområder, hvoraf en del udnyttes til briketfabrikation. Bøgens vækst er kun middelmådig, mens rødgranen trives bedre. Moserne bærer ofte kratagtige bevoksninger af birk, bævreasp m.v. De nævnte skove indgår som en bestanddel af Løvenholm skovdistr., der desuden omfatter skove i Fausing, Auning, Nørager, Marie Magdalene so. m.m., tilsammen 2728 ha, hvoraf bevokset m. bøg 373 ha, eg 109 ha, andet løvtræ 175 ha, nåletræ 1517 ha, bevokset mose 161 ha og ubevokset areal 393 ha. En betydelig del af nåletræbevoksningerne er skrællet af kronvildt, som nu er reduceret til en bestand på ca. 30 stk. Der findes i øvrigt en lign. bestand af dåvildt. 1683 havde Løvenholm skove til 806 svins olden, men skovene bar kun sjældent olden, da de lå så koldt og overvejende bestod af »schrommelworen« små egetræer. Ml. træerne var der så megen lyng, at det var til hindring for kreaturgræsningen. Skovene var forhuggede, og det blev sen. nødvendigt at nedsætte ansættelsen til 400 svins olden. Ud over de nævnte skove under Løvenholm findes der i so. plantager af nyere oprindelse, således tilhører Kvasbro plantage, 71 ha, Pindstrup Mosebrug.

Fredede oldtidsminder: En runddysse, 4 langdysser, 2 små høje og 3 røser. Runddyssen ligger på en holm i mosen Kejtenhale, har kammer m. dæksten og 16 randsten. Den ene langdysse, der ligger på en holm i Dyrmosen, er velbev. m. dæksten over det femsidede kammer og mange randsten. – Sløjfet el. ødelagt: 15 høje.

En runesten lå i sin tid uden for Løvenholms kapeldør, men findes nu i Nationalmuseet; stenen er middelald. og indskr. lyder: þuæþ gjorde dette hvalv over Thyri Ebbesøn Lave – – Nikolaus skærme (sjælen) Horder (huggede stenen).

Litt.: DRun. 148–50.

I G. so. fødtes 1858 forstmanden H. C. Elers Koch, 1764 amtmanden Peter Fønss, 1838 instrumentmageren C. P. Jürgensen.