Navr sogn

(N.-Sirkom.) omgives af Vejrum, Sir og Måbjerg so., Ulfborg hrd. (Idum so.) samt Bur og Asp so. Grænsen til Ulfborg hrd. dannes på en strækning af Storåen, og den tilgrænsende jævne, sandede flade hører til Storåens hedeslette. På denne lå tidl. Gedemose, kultiveret 1942–47. Grænsen ml. hedesletten og den n. herfor liggende bakkeø står som en markeret erosionsskrænt, fx. ved Navr kirke. På bakkeøen ligger det smukke bakkeparti Sir Lyngbjerg (68 m) m. lyngbevoksning og plantage, og hvor landevejen fra Holstebro fører op i bakkerne sv. herfor, ses gl. hulveje, bræmmet af oldtidshøje (Mangehøje) i kanten af Mangehøje plantage. Kun længst i ø. (ved Alstrup) hører overfladen til den unge moræne. Gennem so. går jernbanen Ringkøbing-Vemb-Holstebro (Navr trinbræt) og landevejene Vemb-Holstebro og Holstebro-Lemvig over Vilhelmsborg.

Areal i alt 1962: 3097 ha. Befolkning 26/9 1960: 653 indb. fordelt på 167 husstande (1801: 288, 1850: 352, 1901: 534, 1930: 638, 1955: 657).

I sognet Navr (1347 Naker, 1330–48 Nakæræ; so. u. 1796–97) kirke, præstegd. og missionshus; Navr stationsby (Navrby, 1688 Naffuer bye) m. centralskole (opf. s. 286 1963, arkt. P. Hempel) m. sognegård og børnebibl., dambrug (1547 Nafver Mølle), jernbanetrinbræt og telf.central. – Saml. af gde og hse: Falsig (*1503 Falshee, 1532 Falsi); Blodmose; Vognstrup (her? *1472 Ostrup, *1487 Wonstrup); Kærgd. (1547 Kiergaardt); Alstrup (*1407 Alstrup); Krunderup (1347 Krumdrop). – Gårde: Overgd. (1585 Ofvergaard; 8,1 tdr. hartk., 130 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 360, grv. 156); Overlund (1688 Ofuerlund; 6,2 tdr. hartk., 127 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 375, grv. 120); Gade (1688 Gade); Nr. og Sdr. Torp (1547 Torp); Mosegd. (1585 Muosgaard); Dalgd. (1597 Dahlgaard) m. dambrug; Søndergd.; Bjergegd.; Brøndensgd.; Stavnstrup; Godthåb; Dalbjerg; Stabildal (1597 Stabildall); Mae; Bastrup.

N. so., der sa. m. Sir so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Måbjerg so., bortset fra at det hører under 69. skattekr. (Lemvig). So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 175. lægd og har sessionssted i Holstebro.

Den højtliggende, blytækte kirke består af kor og skib samt sen. tilføjet våbenhus mod n. og tårn ved v.gavlen. De ældste dele, det romanske kor og skib, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. I skibet er to romanske vinduer endnu i funktion; ét gl. vindue i koret ses tilmuret. N.døren bruges endnu, men noget omdannet; s.døren m. retkantede indfatninger er tilmuret. Våbenhuset er sengotisk af munkesten; gavlen er prydet m. stor, rundbuet blænding, og i det indre har sidemurene fladbuede sparenicher. Det ligeledes sengotiske tårn har n.-s.-vendende gavle m. spærstikformede blændinger, opf. af munkesten i munkeskifte. Det hvælvede tårnrum åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade. I kirkens indre, hvor korbuen er bev., har koret ottedelt ribbehvælv fra sengotisk tid, mens skibet dækkes af bjælkeloft. – Altertavlen er et snitværk fra renæssancen, o. 1600, prydet m. stor trekantgavl og m. storstykket tredelt ved glatte, s. 287 toskanske søjler; i midtfeltet et maleri o. 1890, Kristus m. barnet, af C. Bloch. To alterstager 1634. Romansk fontekumme af granit, smykket m. tovsnoning, fordybede kors i mundingsranden (Mackeprang.D. 68, 165). Prædikestolen er samtidig m. alteret, m. toskanske søjler i hjørnerne, og i de firkantede felter ses nymalet de fire evangelister i moderne udgave. Sengotisk krucifiks. Stolestaderne fra 1908 er en gentagelse af stolene i Asp. På skibets v.væg to store series pastorum. Orgel 1949. I tårnet hænger en middelald. klokke, støbt af mester Nicolaus 1340 (Uldall. 68). 1777 indrettedes tårnrummet til begravelse for Th. J. Jermiin, † 1778, og to hustruer, og kapellet blev afskilret fra skibet ved et jerngitter. Begravelsen fjernedes 1936. Tidl. stod et orgelpulpitur over n.døren. I våbenhuset en gravsten over legatstifteren Anna Margrethe Reimer, † 1790, datter af sgpr. Chr. Reimer, † 1749. Kirkens indre blev rest. 1950; alter og prædikestol blev opmalet, orgelet blev opstillet i tårnet, og der indlagdes el-varme.

Navr Mølle lagdes 1640 under Lundenæs, efter at den af Erik Krabbe var mageskiftet til kronen for Langagergd.

Skove: En del plantager, således største delen (205 ha) af Mangehøje plantage. Resten (36 ha) ligger i Asp so. (jf. dette). Det samlede bevoksede areal er 288 ha. Det er overvejende bevokset m. rødgran og bjergfyr. Tilplantningen er påbeg. 1910. Plantagen ejes af Det danske Hedeselskab. På Sir Lyngbjerg ejer I/S Krunderup plantage flere arealer, i alt 40 ha. Under præsteembedet hører en plantage på 30 ha; til gde på egnen andre, mindre plantager.

I so. nævnes tidl. gden Brændsgård (*1400t. Brenszgaard).

Fredede oldtidsminder: 66 høje, hvoraf en stor del samler sig om oldtidsvejen, der fra Store Døes i Måbjerg so. går forbi Alstrup, n.f. Vognstrup og ind i Asp so. Her ligger ved Alstrup en anselig gruppe, der slutter sig til gruppen ved Store Døes; den består af 3 langhøje, hvoraf de to er henh. 110 og 96 m lange, og 9 høje, hvoraf de 4, heribl. Tvillinghøje, er store. Nv.f. Alstrup ligger den anselige Ringshøj, og længere mod nv., også langs oldtidsvejen, ligger de 12 Mangehøje. Uden for højrækken ligger en gruppe på 3 høje, hvoraf de to er store, ved Falsig. – Sløjfet el. ødelagt: 56 høje, hvoraf en stor del lå i højrækken. – Langs Storåen kendes flere stenalders bopladser.

I N. so. fødtes 1650 skolemanden og digteren Elias Naur, 1792 skolemanden N. B. Krarup, 1838 præsten R. Volf.