Rudkøbing

Rudkøbing by ligger i R. købstadskom. med mindre forstadsbebyggelser i Simmerbølle kom., i Langelands Nørre hrd. R. ligger under 54° 56’ 13” n.br. og 10° 42’ 40” ø.l. (1° 52’ 0” v.l. for Kbh.), beregnet for kirketårnet, omtr. midt på Langelands v.kyst. Havnen ligger ved Rudkøbing løb, hvis vanddybde er 4–6 m, og delvis i læ af Siø. Terrænet i købstadskom. er karakteriseret ved ejendommelige, runde bakker, således Galgebakken (22,3 m), Savmandsbakken (17,3 m), Fattigbakken (17,3 m) o.a., men er i øvrigt temmelig fladt. Fra R. er der ad jernbanen 9 km og ad landevejen 10 km til Spodsbjerg, ad jernbanen 28 km og ad landevejen 26 km til Bagenkop, og ad landevejen 30 km til Lohals. Den vigtigste hovedgade er Brogade, der fra havnen fører op til Gåsetorvet og Torvet og fortsætter i Østergade; denne deler sig i Spodsbjergvej, der fortsætter i landevejen tværs over øen til Spodsbjerg, og i Humblevej, der går videre som landevejen til s. 633 Bagenkop. Fra Østergade går Ørstedsgade mod n.; den forener sig med Nørregade og fortsætter i Nørrebro og Lohalsvej som hovedvejen nordpå over Tranekær til Lohals. Langs de tre nævnte udfaldsveje ligger korte bebyggelsesstråler af yngre dato (Ringvejen, Skovbakke, Peløkke, Fredensvej). Også havnekvarteret er ret nyt, men største delen af de enetages huse i bykernen kan føres tilbage til 1700t. Ved havnen ligger byens banegård i umiddelbar nærhed af færgelejerne.

R. er Langelands eneste købstad og vigtigste centrum for handel, trafik og industri. Selv om oplandet er frugtbart og veldyrket, begrænser øens trafikalt set afsides beliggenhed byens udviklingsmuligheder. R. er en udpræget oplandsby, der kun har få og uvæsentlige funktioner ud over de lokalt betingede. Med jernbanefærgeruten til Svendborg og bilfærgeruterne til Vemmenæs på Tåsinge (og herfra videre over Vindeby til Svendborg), samt til Strynø og Marstal er R. udgangspunktet for de vigtigste forbindelsesveje ml. Langeland og det øvrige land.

Rudkøbings samlede areal var 1950: 294 ha og den samlede længde af gader 1956 11,5 km.

Af arealet var 1951 84 ha landbrugsareal, 2 ha gartnerier og frugtplantager, 13 ha bebygget grund og gårdsplads, 149 ha private haver, 28 ha gader, veje, jernbaner, hegn o.l., 17 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v. og 1 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 30,3 mill. kr., deraf grundværdi 5,6 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikringsforeningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var 61 mill. kr.

På markjorderne ligger bl.a. Kohave, saml. af gde og hse, Hine Mølle og Langelands Landbrugs- og Husholdningsskole (se ndf.).

Bygninger og institutioner.

Kirken, der er opf. af røde munkesten og står ukalket, består af et ejendommeligt senromansk langhus med gotisk sakristi og sengotisk korsfløj mod n., over hvis nv.hjørne der 1621 er opført et anseligt tårn. Det senromanske langhus, der er rejst på en sine steder to til fire m høj kampestenssokkel og har velbev. profilgesims – to rundstave over platte – udmærker sig ved sin sjældne plan, idet der i det ydre ikke fremtræder nogen særlig korbygning, mens der i det indre er spor af, at der har været triumfmur. På skibets n.væg skimtes en tilmuret rundbuedør. I korgavlen er der tre 1896 genåbnede rundbuede vinduer, samlet i gruppe, og begge langmure har enkle rundbuevinduer, i koret delvis genåbnede, i skibet af hensyn til lysvirkningen stadig tilmurede. Den kamtakkede ø.gavl har tre dobbelte, stigende rundbueblændinger, sikkert opr., men en del rest. Indvendig i korets vægge er der talr. små nicher og en stor, der sikkert har rummet et skab. Ældst af tilbygningerne, vistnok fra o. 1400, synes det lille sakristi, der har glat kamtakgavl og pærestavprofileret krydshvælv. I sengotisk tid indsattes i s. 634 langhuset fem fag krydshvælv, hvoraf kun de to østl. er bevaret i rest. stand, idet de vestl. i slutn. af 1700t. veg for en flad tøndehvælving af pudset træ. Sengotisk er også taggavlen mod v., der har to vandrette trapperudefriser, samt korsfløjen mod n., der vistnok også har haft hvælv (nu fladt, gipset loft). Ved korsfløjens gavl opførtes 1621 det kraftige renæssancetårn med fladrundbuede muråbninger og fire volutgavle med vandrette profilled (rekonstrueret 1896). Over gavlene rejser sig et slankt ottesidet spåntækt spir (32,6 m til fløjspidsen). Over døren i tårnets v.mur sten med byfoged Claus Bertelsens navn og beretning om reparation af tårn og spir 1699. Bygn. undergik en hårdhændet hovedreparation 1837, da man fjernede et †våbenhus mod s. og vistnok et †gravkapel ml. sakristiet og n.fløjen, opf. af Claus Bertelsen. I anl. af korhvælvingernes delvise nedstyrtning gennemførtes 1896 en gennemgribende og i alt væsentligt heldig restaurering (arkt. H. F. J. Estrup). Ved rest. fremdroges på korets n.væg ubetydelige kalkmalerier, som ikke bevaredes. Ved en ny rest. 1956 er kirkens indre hvidkalket. – Alteranordning i nyromansk stil fra 1904 m. forgyldt trækrucifiks og alterbordsforside m. Guds lam og evangelister. Den gl. renæssancetavle fra 1612 (skænket kirken af rådmd. Kr. Nielsen og arvinger) er nu i Langelands museum, mens dens maleri fra 1838 af H. Eddelien, »Emaus«, skænket af prins Chr. (VIII) er ophængt i kirken. Stager fra 1585. Sengotisk krucifiks i koret. Døbefont af kunststen i nyklassisk stil, fra 1836, skænket af amtsprovst H. P. E. Lund, sgpr. her 1812–33. Sydty. fad o. 1575 m. Bebudelsen. Prædikestolen er et snedkerarbejde i højrenæssance 1608 m. samtidig himmel. Stoleværk i koret 1950 af Kaare Klint. Fire malmlysekroner, hvoraf en er givet 1623 af Peder Thomassøn og hustru, en anden 1729 af Laur. Kjeldsens enke og børn. Endv. to skibsmodeller fra 1844 og 1795 (Henningsen. KK. 78, 151, 154). Orgel 1864 af Demant, Odense. Den største klokke, »stormklokken«, er fra beg. af 1400t., af Olug Jurgensun med minuskelindskr., men uden årst. (Uldall. 73); endv. »tiklokken«, M. C. Troschell, 1768, og »tolvklokken«, Gamst og Lunds eftf., 1863 (den ældre var af gietmester Alb. Benning, 1693).

Epitafium 1698 over byfoged Claus Bertelsen, † 1715, og hustru. Et epitafium, o. 1650, m. præsteportræt, men uden indskr., er i Langelands Museum. Ved rest. 1835 solgtes en del epitafier og gravsten. Ved indgangsdøren lå tidl. fragmenter af en gravsten over Tommes Feddersen, † 1680, opbevares nu i museet. Ved koret har været en muret begravelse for generalmajor Hans Jørgensen Samsøe, † 1739, til minde om hvem der længe var en † gravfane i k. (PersonalhistT. 3. R. II. 208).

Metodistkirken Skt. Peders kirke, Reberbanen (opf. 1896, arkt. Jensen, Odense), af røde mursten, overhvælvet skib og tårn; sammenbygget hermed kirkebetjentbol. – Det katolske Skt. Bents kapel i Brogade er indret. i ombygget borgerhus 1925, vinduer m. glasmosaik (af Birgitte West og C. Skikkild) og træskærerarbejder (af C. Skikkild); betjenes fra Svendborg; m. præstegård m. træ-relief på hjørnet (»Den gode Hyrde«, C. Skikkild) og klokkestabel i haven. – Baptistkapellet Ebeneser, Østerport (opf. 1892), m. spir. – Missionshuset Bethesda, Ahlefeldtsgade (opf. 1909, arkt. P. Baumann). – K.F.U.M., Sidsel Bagersgade (opf. 1924). – Frelsens Hær, Nørregade. – Odd Fellowlogen, Ahlefeldtsgade (opf. 1915, arkt. L. Andersen), tidl. K.F.U.M.s bygn.

Kirkegården omkr. kirken nedlagdes 1812 og blev planeret. – Den nye kirkegård, 1,4 ha, m. smuk udsigt over havet, granitmindestøtte for 12 soldater, der døde på lasarettet i R. 1864; sandstensstøtte for præsten C. L. Steen, † 1877; granitmindesmærke over 4 russ. soldater, døde i R. efter kapitulationen (1945), rejst af byen. Endv. er her begr. lokalhistorikeren, byskriver P. Rasmussen, † 1865, skolemanden P. G. Møller, † 1913, og arkæologen Jens Winther, † 1955.

Rådhuset, Torvet (opf. 1845 af bygningsinsp. J. H. Koch), 2 etager; indeholder retslokale, byrådssal, borgm.-, kæmner-, social- og stadsing.s kontor. (Det tidl. rådhus lå smst. opf. 1659, ombygget 1791, bindingsværk). – Arresthuset, bag rådhuset (opf. 1882, arkt. C. Lendorf), 11 pl., arrestforvarerbol. – Politistation, Kirkepladsen, i tidl. borgerskole.

Det kommunale skolevæsen består af grundskole, mellem- og realskole samt eksamensfri mellemskole. Skolen, Kastanievej (opf. 1921, arkt. L. Andersen, udv. 1955, arkt. Mindedal Rasmussen) m. 26 klasselok., 2 lokaler til særundervisning (ordblindeundervisning), faglokaler, lokaler til læge og tandlæge, børnebibl. m.m. 1955 28 klasser, 771 elever, 1 stadsskoleinsp., 1 viceinsp., 25 lærere og lærerinder. – Teknisk Skole, Ahlefeldtsgade, opret. 1877, opf. 1891, arkt. Schwanenflügel, udv. 1950, 14 lærere, 106 elever. – Handelsskolen drives som aftenskole i vinterhalvåret, 9 lærere og 125 elever. – Langelands Landbrugs- og Husholdningsskole, Nørrebro (opf. 1908, arkt. P. Baumann, palæstil, 2 etager, s. 636 udv. 1951, arkt. Mindedal Rasmussen, og 1954, bygm. Carl Nielsen, Kædeby), opret. 1945; var folkehøjskole 1908–17; selvejende; 1 forst., 6 lærere og 65 elever.

Biblioteket, Nørregade i Sygekassebygn., selvejende, 6700 bd. og 1100 bd. børnebøger.

Langelands Museum, Jens Winthersvej (opf. 1905, arkt. P. Baumann, udv. 1932), bygn. skænket af arkæologen, kbmd. Jens Winther i Rudkøbing († 1955). Ejes fra 1956 af de langelandske kommuner og Strynø kom., tilskud fra staten (statsanerkendt centralmuseum siden 1946), kommunerne, amtet, lokale pengeinstitutioner og J. Winthers fond. Betydelig forhistorisk samling (især stenalder og vikingetid, bl.a. de store bopladsfund fra Troldebjerg, Blandebjerg og Lindø fra yngre stenalder), i øvrigt samlinger til belysning af Langelands kulturhistorie i historisk tid. Museumsforstander og kustode.

Teater i Ørstedspavillonen. – Biograf, Torvet, 200 pl.

Amtssygehuset, Fredensvej (opf. 1859, arkt. J. D. Herholdt, sen. flere tilbygninger, således epidemiafd. 1926; røntgen- og badeafd. 1937, arkt. A. Jensen; funktionærbol. 1955, arkt. O. Kyed); 125 pl.; overlæge, 2 reservelæger, 3 kandidater, oversygeplejerske, 5 afdelingssygeplejersker, 13 assistenter og 22 elever, sygehusinsp., portører m.m.

Alderdomshjemmet, Ahlefeldtsgade, indret. i den tidl. private realskole 1925, senere udv.

Den Mehl’ ske Stiftelse, Vinkældergade, 1 etage, opret. 1807 af fhv. konsumtionsskriver Peter Mehl, m. fribol. for 2 fattige, der modtager renterne af legatkap. (2000 kr.). – Stiftelsen af 25. Juli 1851, Ørstedsgade, 1 etage, opret. af en forening, afgiver fribol. for 12 medl., trængende medl. modtager renterne af legatkap. (5000 kr.). – De Gladske Legatboliger, stiftet ved testamente af 1873 af skomagermester A. J. H. Glad, † 1883, m.fl., ejer 18.000 kr., et hus i Smedegade m. 3 og et hus i Grønnegade m. 2 friboliger for enker og ugifte døtre af håndværkere. – Enkemadam Schmidts Legater, stiftet 1874 af Ane Jacobine, enke efter kordegn J. P. Schmidt, ejer 8000 kr. og et hus i Smedegade m. 2 fribol. for trængende enker eller ældre, ugifte damer. – Købmand J. K. Winthers stiftelse, Nørregade, skænket 1905 til Købmændenes Understøttelsesforening, afgiver fribol. for ældre købmænd og deres efterladte.

Af foreninger nævnes: Rudkøbing borgerlige Skyttelaug, opret. 1841 (W. Drøhse. Rudkøbing borgerlige Skyttelaug 1841–1941. 1941); Borgerforeningen, opret. 1853; Haandværker- og Industriforeningen, opret. 1877, og Handelsstandsforeningen, opret. 1886 (Johs. Rueløkke og Poul Thomsen. Rudkøbing Handelsstandsforening 1886–1936. 1936).

Rudkøbing Asyl for Småbørn, Ramsherredsgade, 1 etage, stiftet af borgm. H. C. Sager, † 1885, 40 pl. – Det kommunale Børnehjem, Spodsbjergvej, indret. i beboelseshus.

Vandrehjem, Jens Winthersvej, opret. 1953 af Skt. Georgsgildet, drives af gildet, 48 pl.; bruges om vinteren til ungdomsklubarbejde.

Privat badeanstalt, Ahlefeldtsgade, opf. 1908, kom. tilskud. – Kommunal søbadeanstalt, s.f. havnen, anl. 1926, ombygget 1954.

Lystanlægget Ørstedsparken, anl. 1884, ca. 1,8 ha, ejes af kom., opr. borgm. Sagers have, skænket af denne; umiddelbart ved anlægget Ørstedspavillonen, der siden 1911 tilhører Borgerforeningen, som her har opf. sidebygn. m. foreningslokaler og teater. – Hine Anlæg, Spodsbjergvejen, m. 1949 anl. amfiteatralsk friluftsscene. – Fredeskoven (i Skrøbelev so., tidl. Nørremarksskoven), udlagdes 1874 til lystskov af teglværksejer F. Christensen, for hvem mindestøtte er rejst i skoven, restaurationspavillon fra 1878, skoven ejes af private. – Yndede stier er »Bag Haverne« og Strandstien. – Stadion, Strandbakken, m. omklædningshus; tennisbaner på Teglbakken.

Af mindesmærker nævnes: Bronzestatue af H. C. Ørsted, Gåsetorvet, rejst 1920, en afstøbning af H. W. Bissens Ørstedstatue i Polyteknisk Læreanstalts gård. – Mindestøtte for brødrene H. C. og A. S. Ørsted, Ørstedsparken, 3 m høj granitstøtte (prof. Chr. Hansen) m. indskr., rejst 1879 af borgm. Sager. – Smst. mindestøtte af granit for borgm. Sager, rejst 1903 (stod opr. på Torvet som sokkel til Fr. VII.s buste, rejst 1867, der sen. blev anbragt i en niche i rådhuset). Granitsten, midtermolen, havnen, til minde om sømænd, faldne under 2. verdenskrig. – Granitsten, havnen, rejst 1947 m. havnehistoriens hovedtræk indhugget. – Mindesten over byskriver, prok. P. Rasmussen, Hine Anlæg, rejst 1941 af byen. – Statue af A. S. Ørsted, Ørstedsparken (prof. Johs. Bjerg), rejst 1938, bekostet s. 638 af Det Modewegske Legat. – Buste af overbibliotekar J. C. Bay, Ørstedsparken, (C. Warthoe), rejst 1955 af dansk-amerikanere i Chicago. – Granitsten m. portrætrelief af udenrigsminister P. Munch på hjørnet af Winthersvej og Ringvejen. – Mindeplade af marmor for brødrene Ørsted på façaden af deres fødehjem (apoteket) i Brogade. – Mindeplade for politikeren J. A. Hansen på hans barndomshjem, Torvet. – Amorinbrønden, hj. af Østergade og Sidsel Bagersgade, springvand (prof. Johs. Bjerg), skænket 1935 af købmand Rhein Knudsen.

Jernbanestationen, Havnegade, opf. 1911, arkt. H. B. Møller, monumental bygn., 2 etager. – Posthuset og Telegrafstationen, Brogade, opf. 1900. – Toldboden, Havnegade, opf. 1891, bygningsinsp. J. V. Petersen, 1 etage m. lavt tårn midt på façaden, røde mursten.

Andre bygninger: Dommerkontoret (Brogade), apoteket (Brogade, opf. 1856), Sygekassebygn., Nørregade (opf. 1943, arkt. J. Dall), m. massageklinik og bibl. (se ovf.) samt byhistorisk arkiv (opret. 1937 af tandlæge C. Kiilsgaard).

Hotel Langeland, Torvet; Hotel Rudkøbing (opf. 1913, arkt. F. Jørgensen); Hotel Skandinavien, Brogade; Høyers Hotel; Landmandshotellet.

Af pengeinstitutter nævnes: Langelands Bank, Ørstedsgade, opf. og opret. 1872; filial af Andelsbanken, Østergade, siden 1936; Langelands Sparekasse, Ørstedsgade, opret. 1841 (Carlin Klæsøe. Jubilæumsskrift udg. af Langelands Sparekasse. 1941); Den langelandske Landbostands Sparekasse, opret. 1881.

Følgende aviser udgives: »Langelands Avis«, opret. 1850 (H. A. Hansen. Langelands Avis 1850–1950. 1950); »Langelands Folkeblad«, opret. 1905 og »Langeland«, opret. 1908 (trykkes i Odense).

Brandstation, Reberbanen (opf. 1950, arkt. R. Madsen), røde mursten, slangetårn og 2 tjenestebol. – Redningskorps, Rolighedsvej, opf. 1935.

Gasværket, Nørrebro, anl. 1894, udv. 1925 og 1950, producerer årlig 710.000 m³. – Elektricitetsværket, ved gasværket, anl. 1910, arkt. P. Baumann og ing. P. A. Pedersen, nu strømkøbende af Fynsværket, strøm føres i kabler fra Tåsinge over Strynø til Langeland, maskinerne holdes i reserve (J. R. Langhorn og Chr. Kiilsgaard. Langelands Elektricitetsværk. 1945). – Vandværket, Spodsbjergvej, anl. 1907 af Mortensen & Galster (Chr. Kiilsgaard. Fra Vippebrønd til Vandværk. 1957).

Af fabrikker og industrielle anlæg nævnes: Langelands Andelssvineslagteri, Havnen, opret. 1933, udv. sen.; R. Fiskeindustri, filetfabr., Havnen; R. Isværk, Havnen; møbelfabr.; kobindselfabr.; skindfabr.; skibsværft, anl. 1913; Nørrebro Maskinfabr.; karosserifabr.; maskinfabr. »Danmark«; fl. bogtrykkerier; Nørrebros Bryggeri (mineralvandsfabr. & mosteri); Østergades Bryggeri;

Af handelsforetagender nævnes: Langelands Frøavlskompagni A/S, Havnen, opret. 1908, bygn. fra 1934, aktiekap. 320.000 kr.; Langelandskorn, Havnen, A/S, opret. 1908, aktiekap. 1/2 mill. kr.; Ølandenes Frøkontor, Ørstedsgade, A/S, opret. 1917, aktiekap. 35.000 kr.; Odense Ægforretning, Havnegade.

Havnen. Opr. kun en skibsbro, medens skibene måtte overvintre i Henninge nor; 1776 blev den gl. bro afbrudt og en ny opf. (120 m lang og 6–12 m bred); s. 639 sejlløbet 2,3 m dybt. 1821–26 anlagdes den gl. havn på sv.siden af broen, sejlløb 2,5–2,8 m dybt; 1847 anlagdes den nye havn nø.f. broen; 1883–87 anlagdes en lille bådehavn, 2,2 m dyb, nø. herfor; 1900 gravedes en 4 m dyb rende over Revbjerg grund. 1910–11 anlagdes fiskerihavnen, 1913 et privat skibsværft, 1915 en ophalebedding (skibe indtil 275 t), 1926 færgeleje til jernbanefærgen R.-Svendborg og 1935 færgeleje til automobilfærgen R.-Marstal (Sydfynske Dampskibsselskab). Lystbåde- og fiskerihavn anlagdes 1933–1937, 2,2 m dyb, m. roklubbens hus. Havnens samlede vandareal er 4 ha, bolværkslængde 1730 m og dybde 5 m; havnens landareal består udelukkende af opfyldt terræn, på dette indvundne areal ligger fl. af de større virksomheder, siloer, pakhuse og kraner. Havnevæsenet bestyres af havneudvalget m. borgmesteren som formand. Ved havnen er ansat en havnefoged og lods. På havnens n.mole et fast, rødt og hvidt fyr, samt til brug ved indsejlingen et 3-dobbelt ledefyr. (Chr. Kiilsgaard. Rudkøbing Havns Historie. 1947).

Langelandsbanen, anl. 1911, fra Rudkøbing til Spodsbjerg og fra R. til Bagenkop, i alt 33 km, normalsporet, ejes og drives af Langelandsbanens Jernbaneselskab i R.

Der er regelmæssig forbindelse m. Korsør over Lohals, Nakskov over Spodsbjerg, Marstal og Svendborg over Rudkøbing (Sydfynske Dampskibsselskab), Vemmenæs på Tåsinge fra Rudkøbing (automobilfærge), Lundeborg på Fyn over Lohals; disse ruter drives af private selskaber.

Gamle Huse. Ingen af Byens Huse synes at være ældre end det 18. Aarh., men fra dette Aarh.s sidste Del er levnet en smuk Repræsentation, i hvilken man bl.a. finder nogle af Byens stateligste Bygninger, nemlig Østergade 2 (Præstegaarden), Østergade 24 (Den Bayske Gaard) og Nørregade 12. Alle tre er af Bindingsværk i 1 Stokv. m. høje Tage og m. Fremhævelse af Façade-Midten m. Indgangsdøren, hvortil høje dobbeltløbende Stentrapper m. Smedejernsgelænder fører op. Præstegaarden er opf. 1760 (Istandsættelser 1890 og 1930) og har stor Kvist m. Valmtag over Indgangspartiet.

Paa den 1782 opførte Bayske Gaard, der har Mansardtag, markeres Midtpartiet m. den smukt udskaarne Louis Seize-Dør af en Trekant-Fronton. Sidelængerne er fra 1741 og 1848. Nørregade 12, der er opf. 1799, har ligeledes en statelig, udskaaren Dør i Bygningens Midte og tre smaa Kviste i det høje, halvvalmede Tag. Beslægtet m. disse store Gaarde, men af Grundmur, er den gl. Borgmestergaard, Nørregade 21, fra 1802. Den har stor Kvist m. afvalmet Tag, kraftige Gesimser og en Indgangsdør i Stil m. de ovennævnte (Maaleren 1916). Disse smukke, karakteristiske Døre, der formodentlig er udgaaet fra sa. Værksted, ses endnu, foruden i de ovennævnte Huse, fl. St. i Byen, f. Eks. Nørregade 14 og 19.

Mindre Huse, hovedsagelig fra det 18. Aarh., præger Karreen omkr. Kirken og bidrager ved deres beskedne Maal til at forlene Kirkebygningen m. Monumentalitet i Bybilledet. Smukkest er Husrækken i Smedegade, Numrene 3 (Glads Legat), 5, 7 (Haandværkssvendenes Rejse- og Sygeforening) og 9 (Enkemadam s. 641 Schmidts Legater), alle i 1 Stokv., Nr. 5 m. en lille Kvist. Husrækken sluttes mod Grønnegade af det pyntelige Sprøjtehus, bygget 1834 af Grundmur m. smaa Frontispicer over Portene og Pilastre paa Murene. (Opmaaling af Husrækken, Kiilsgaard. Rudk. II. 1955. 247). Paa Kirkens S.side lukkes Kirkepladsen af den maleriske lille Husgruppe, Brogade 6, 8 og 10, der slutter sig til Hjørneejendommen, Gåsetorvet 1, »Skt. Ansgarius Stiftelse«, en lille Bygn. m. skraat afskaarne Hjørner i 2 Stokv. af glat Bindingsværk fra 18. Aarh.

Skæmmet af et dominerende moderne Nabohus ligger i Grønnegade 3 et lavt Bindingsværkshus m. en karnapagtig Udbygning paa Midten, saaledes som man tidl. hyppigt har kunnet finde det paa Byens Smaahuse. Huset er et af Byens tidligste, formodentlig fra Beg. af 18. Aarh. (Kiilsgaard. Rudkøbing. II. 191–96). Her drives siden 1771 Landets ældste Bageri.

I denne Karré ligger endv. den gl. Skole fra 1835 (udv. 1846 og rest. 1922), en stor 12 Fag lang grundmuret Bygn. i 2 Etager m. lavt Valmtag, og Raadhuset, ligeledes af Grundmur i to Stokv., opf. 1845 efter Tegn. af Bygningsinsp. J. H. Koch i streng, senklassicistisk Stil. 1867 anbragtes i en Niche over Døren en Bronzebuste af Fr. VII. Begge Bygn. er smukke Prøver paa Klassicismens officielle Byggeri. Fra sa. Periode er den statelige Købmandsgaard i 2 Stokv., Brogade 25, samt Apotekets Bygning (1856) (Dam og Schæffer. De da. Apothekers Hist. 1928. 105 f.). Uden at nævne enkelte Ejendomme i Ramsherredsgade er der Grund til at fremhæve det harmoniske Helhedspræg, som de lave Huse, der hovedsagelig er af Bindingsværk fra omkr. 1800, endnu sætter paa denne Gade.

Byens største og smukkeste Pakhus ligger ved Havnepladsen paa Hj. af Brogade. Det er opf. 1844 af Grundmur i 2 Stokv. og er dækket af et mægtigt halvvalmet Mansardtag. Det maleriske Ruestræde begrænses mod V. af et Par mindre Pakhuse (fra 1838), og i Gaarden til Østergade 21 ses et grundmuret Pakhus, hvis Jernluger har støbte Hermesrelieffer.

Desværre har Rue Mølle (»Bymøllen«), der ligger imponerende paa en gammel Skanse lige S.f. Byen, mistet sine Vinger, men endnu er hele Møllekomplekset med den store Møllebygning, de gl. Bindingsværksudlænger samt Stuehuset m. Mansardtag bevaret, og efter at Møllen 1957 er købt af et lokalt Udvalg, vil den blive rest.

Litt.: Hugo Matthiessen i Arch. XIX. 1916–17. 173–77, 181–85, 191–97. Knud Voss. Klassicismens fyenske Borgerhuse 1790–1850. 1953.

Indbyggerantallet i Rudkøbing kbst. var 7/11 1950: 4541 indb. fordelt på 1469 husstande. (1801: 1141, 1850: 2333, 1901: 3462, 1930: 4129).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 184 levede af landbrug m. v., 1681 af håndværk og industri, 1013 af handel og omsætning, 535 af transportvirksomhed, 492 af administration, liberale erhverv m. v. og 600 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 36 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1955 var der ved Rudkøbing toldsted hjemmehørende: 1 dampskib m. 265 brt., 2 motorskibe m. i alt 233 brt., 7 sejlskibe m. motor m. i alt 344 brt.

Skibsfarten på R. omfattede 1954: 1059 indgående skibe m. 60.708 t gods, hvoraf 232 skibe m. 24.518 t gods fra udlandet og 1059 udgående skibe m. 15.144 t gods, hvoraf 247 skibe m. 6207 t gods til udlandet. Af det udlossede gods var 3258 t korn, hvoraf ca. halvdelen fra udlandet, 2970 t foderstoffer, hvoraf næsten to trediedele fra indlandet, 9501 t gødningsstoffer, hvoraf ca. 60 pct. fra udlandet, 14.164 t kul og koks, praktisk taget udelukkende fra udlandet, 14.473 t sten, kalk, cement m.m., udelukkende fra indlandet, og 7288 t mineralske olier, overvejende fra indenlandske havne. Af det indladede gods var 4829 t korn, omtr. ligelig fordelt ml. indlandet og udlandet, 846 t foderstoffer, udelukkende til indlandet, og endelig 4202 t forsk. styrtegods, hovedsagelig til udlandet.

Der var i Rudkøbing kbst. 31/12 1955 i alt 360 automobiler, hvoraf 181 alm. personbiler, 19 drosker, 7 rutebiler m.v., og 145 vare- og lastvogne samt 12 motorcykler af scootertypen og 66 andre motorcykler.

5 af amtets omnibusruter på fra 9 km til 30 km udgår fra el. berører byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 187 håndværksog industrivirksomheder m. 849 beskæftigede og 914 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 25 engros- el. dermed beslægtede virksomheder m. 133 beskæftigede og en omsætning på 19,6 mill. kr., 101 detajlhandelsvirksomheder m. 381 beskæftigede og en omsætning på 23,2 mill. kr. samt endelig 13 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 74 beskæftigede og en omsætning på 1,1 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1954/55 1.555.000 kr., skatterne indbragte 1.366.000 kr. (hvoraf opholdskom.skat 1.266.000 kr., erhvervskom.skat s. 643 10.000 kr., aktieselskabsskat 44.000 kr., ejendomsskyld 19.000 kr., grundskyld 20.000 kr.), afgifter og kendelser 99.000 kr., overskud af vandværker 28.000 kr., elværker 115.000 kr., medens der var et underskud af gasværker på 23.000 kr.

Af driftsudg., i alt 1.544.000 kr., var sociale udg. 521.000 kr., udg. til skolevæsen 255.000 kr., biblioteksvæsen 15.000 kr., medicinalvæsen 167.000 kr., retsog politivæsen 4000 kr., vej- og kloakvæsen 114.000 kr., gadebelysning 24.000 kr., snekastning 15.000 kr., off. renlighed i øvrigt 61.000 kr., brandvæsen 27.000 kr., administration 125.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1955 6,1 mill. kr., hvoraf 4,0 mill. kr. i faste ejendomme og 2,0 mill. kr. i værdipapirer, kom.s gæld 3,0 mill. kr. og legatkapitalen 179.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1954/55 10,4, ligningsprocenten 10,00, 1955/56 ligeledes henholdsvis 10,4 og 10,00.

Rudkøbing havn, der er privat, havde 1954/55 indtægter til et beløb af 245.000 kr., udgifter til 275.000 kr. og pr. 31/3 1955 en formue på 1.263.000 kr., og en gæld på 210.000 kr.

I Langelands Sparekasse (opret. 1841) var indskudene 31/3 1956 39,1 mill. kr., reserverne 2,7 mill. kr., og i Den langelandske Landbostands Sparekasse (opret. 1881) var indskuddene 11,6 mill. kr. og reserverne 0,7 mill. kr. A/S Langelands Bank (opret. 1872) havde 31/12 1955 en aktiekapital på 1,0 mill. kr., reserver 1,6 mill. kr., indskuddene i banken var 16,3 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør Rudkøbing kbst. eet sogn og eet pastorat under Langelands provsti. So. betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Byrådet består af 13 medlemmer.

Rudkøbing kbst. hører under 36. retskr. (R. kbst. og Langelands hrdr.), har tingsted i R., hører under 25. politikr. (R.), er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Svendborg amtstuedistrikt med amtstue i Svendborg, Ølandenes lægekr. (R.), 31. skattekr. (R.), 20. skyldkr. (Svendborg amtsr.kr.), amtets 6. folketingsvalgkr. og udgør 3. udskrivningskr. 96. lægd. R. kbst, er sessionssted for lægderne nr. 87–102. R. kbst. udgør 68. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 25. politikr.

Skove: Ingen egl. skove. Om Fredeskoven (3 ha) se ovf.

Der er ingen fredede oldtidsminder, men i Kohaven har ligget en dysse, sløjfet omkr. 1800.

Historie. R. er sandsynligvis opstået som købstad i første halvdel af 1200t. Byen nævnes første gang *1287 i formen Rudkiøbing, 1464 i formen Rudkøpinge. Første led er subst. glda. ruth »rydning«, sidste led købing »handelsplads, købstad«. Mul. har der tidl. på pladsen ligget en større landsby, hvis kirke – den nuv. sognekirke – menes at gå tilbage til 1100t. For at beskytte byen mod overfald fra søen lå den lidt tilbagetrukket fra stranden. Den har været omgivet af volde og grave i middelalderen. Spor heraf er i vor tid påtruffet i Ramsherredsgade og Sidsel Bagersgade. Fra selve byen førte en smal vej, den nuv. Brogade, ned til stranden.

Når der er opstået en by på dette sted, skyldes det utvivlsomt den lette overfart herfra til Tåsinge og Fyn. I byen samledes de store landeveje fra det indre af øen, og disse vejes sammenløb, det nuv. Østergade, blev byens hovedstrøg og ældste torv. Omkr. denne hovedfærdselsåre voksede bebyggelsen op.

Byens ældst kendte privilegium stammer fra 1287 og er udstedt af hertug Valdemar IV af Sønderjylland. Det forbød fremmede, der kom til Langeland, at forurette borgerne ved køb og salg. 1296 stadfæstedes privilegierne af hertug Erik Eriksen, og der henvises nu udtrykkelig til privilegier i hans faders og farbroders søns tid. I et privilegium fra 1355 tales der om privilegier fra kong Valdemars tid. Byen menes derfor opstået allr. under Valdemar Sejr. Borgerne havde stort besvær med at få bønderne til at føre deres varer til byen, og privilegiebrevene indskærper stadig bøndernes forpligtelser til at søge torv i R. og undlade at benytte ulovlige havne. 1447 tilstod Chrf. af Bayern borgerne torvedag hver mandag. I perioden 1448–81 indskærpedes det gl. forbud mod at gå uden om R. i flere breve, der imidlertid nu er forsvundet. Privilegierne blev stadfæstet flere gange under kong Hans, således 1492 og 1500. Også sen. er der udstedt privilegiebreve, således 1510, 1517, 1522, 1528, 1538, 1565 og 1597. Byens rådhus kendes fra ca. 1500.

R. spillede ingen større rolle i middelalderen, og ingen historiske begivenheder er knyttet til dens navn. Efter reformationen oprettedes en lille latinskole, der atter ophævedes 1740. Heller ikke i 1500t. udviklede bysamfundet sig stærkere. 1580 ramtes byen af en voldsom brand, der skal have lagt henved 1/4 af husene i aske. Også 1610 hærgedes byen af en voldsom brand. For at hjælpe byen påbød regeringen, at der for fremtiden hver tirsdag skulle afholdes akseltorv i R. Så vanskelige var forholdene i byen, at man endnu 1626 ikke havde fået genopbygget rådhuset.

Også 1600t. var en yderst trykket tid. Der lå til stadighed en betydelig militærstyrke i byen, og indkvarteringen hvilede tungt på borgerne. Under Chr. IV udvidedes byens befæstning. Også svenskekrigen blev en prøvelsernes tid. 5/2 1658 gik Karl Gustaf i land i R., men han fortsatte i første omgang umiddelbart videre mod Lolland. Da krigen sen. på året blussede op igen, rettedes der et par angreb mod øen. Borgerne var ikke særlig ivrige efter at forsvare sig, men bønderne bed kraftigt fra sig, og angrebene blev slået tilbage. I beg. af 1659 lykkedes det sv. tropper at komme i land, og under den 8 måneder lange besættelse udpintes både øen og byen. Befæstningen omkr. R. udbyggedes. Da svenskerne havde lidt nederlaget ved Nyborg i nov. 1659, overgav tropperne på Langeland sig. Øen og byen var imidlertid så forarmet, at der opstod formelig hungersnød på øen. Af byens 114 gårde og huse var s. 645 kun 52 nogenlunde beboelige. Kun langsomt kom byen til kræfter, og endnu 1690 fandtes der 34 øde byggegrunde.

Hvad der gjorde tilværelsen for borgerne i R. så vanskelig, var det forhold, at det ikke var lykkedes byen at skabe respekt for de gl. privilegiers påbud om, at bønderne skulle føre deres varer til byen og her købe deres fornødenheder. Gennem lange tider hævdede bønderne deres ret til at have egne skibe i søen. Det gjaldt navnlig bønderne under Tranekær slot. Borgerne forsøgte en appel til regeringen, men det eneste, man opnåede, var et forbud mod, at bønderne videresolgte varer fra udlandet. Borgerne i R. måtte derfor se på, at der fandtes fartøjer, der sejlede i udenlandsfart både i Lohals og Ristinge samt ved Bagenkop og Spodsbjerg. Også konkurrencen fra driftige Ærøskippere generede. Årene 1660–1700 var en meget fattig tid i byens historie, og byfoged Claus Bertelsen kunne med rette 1699 udtale: »Rudkøbing er en fattig og ringe By, som liden eller ingen Handel haver«.

Den store nordiske krig bragte ny elendighed over byen. Dels blev der udskrevet svære skatter, dels mistede byen skibe og varer til et beløb af ca. 11.000 rdl. De flg. årtier var ligeledes meget fattige, og stilstanden måles bedst af de opgørelser over skibe, hjemmehørende i R., der er bevaret. Antallet af småskibe var ved århundredskiftet 17 og 1761 kun 14. En vis indvandring fra hertugdømmerne havde dog fundet sted, og befolkningstallet opgjordes 1769 til 814.

Gennem 1700t. gjorde man forsk. forsøg på at reparere og udbygge skibsbroen, der var en nødvendig forudsætning for handelens og skibsfartens opblomstring, men først 1822 nåede man så vidt, at man kunne påbegynde anlæggelsen af en beskyttet havn. En vis fremgang må have fundet sted i sidste halvdel af 1700t., idet befolkningstallet 1801 opgjordes til 1141. Inden århundredets midte var dette tal fordoblet, og 1901 var tallet steget til 3462.

1800t. betød en jævn og støt fremgang for byen. Havnen, der forbedredes og udvidedes gennem hele århundredet, blev omsider et godt aktiv for byen. De forbedrede landeveje på s. 646 øen gjorde det lettere for byen at komme i kontakt med oplandet, og både handel og skibsfart tog et kraftigt opsving. Fra 1845 oprettedes de første industrielle anlæg i form af maskinfabrikker og jernstøberier. Senere startedes et hvidtølsbryggeri. Brændevinsbrændingen havde fra gl. tid ligeledes spillet en vis rolle. Sparekasser og banker oprettedes, og R. blev herigennem et vigtigt økonomisk centrum for hele Langeland.

Efter århundredskiftet fortsattes udviklingen. Nye industrianlæg anlagdes, såsom en konservesfabrik og en bindegarnsfabrik. Stor økonomisk betydning fik endv. et par store frøeksportforretninger. Også havnen udvikledes, og i forb. med denne anlagdes skibsværft. Allr. fra 1800t.s slutn. var der etableret faste skibsforbindelser m. Kbh., Svendborg og Ærø, og 1911 åbnedes jernbaneforbindelse til Spodsbjerg og til Bagenkop. Vejene udbyggedes, og forb. ml. byen og oplandet styrkedes. 1950 passerede indbyggerantallet 4500.

Siden 1849 har R. været det naturlige politiske centrum for Langeland. Øens første folketingsmand var den kendte venstrepolitiker J. A. Hansen. Valget i R. 1880 kommenteredes overalt i riget, da øens befolkning kårede den radikale kbh.ske politiker Edv. Brandes. 1909–45 repræsenterede dr. P. Munch R.-kredsen. Fra R. udgår to dagblade. Ældst er venstrebladet »Langelands Avis«, grl. 1850. Fra 1905 udkommer det radikale »Langelands Folkeblad«. Byens første folkevalgte borgm. (1919–29) var sparekassedir. R. N. Lund, der var valgt på en ikke-socialdemokratisk fællesliste. Ved valget 1929 erobrede socialdemokratiet flertallet, maskinassistent, sen. landstingsmand Marinus Larsen blev borgm. og bevarede stillingen som sådan, selv om hans parti 1933–37 og atter 1946–54 ikke havde flertallet i byrådet. Fra 1954 har overtrafikassistent Sv. Nilsson virket som borgm.

Litt.: Steff. Jørgensen. Efterretninger om Rudkjøbing Kiøbstæds nuværende Tilstand. 1796. P. Rasmussen. Oplysninger betræffende Rudkjøbing Kjøbstad. 1849. Festskrift ved Rudkøbing Borgerforenings 50 Aars Jubilæum. 1903. Vilh. Lütken. Bidrag til Langelands Historie. 1909. J. T. Rohde i Svendborg Amt. 1915. 102–15. Th. Winther. Fra det gamle Rudkjøbing. 1929. Langelands Avis 24. Dec. 1935 og 16.–18. Juli 1937. Langelands Folkeblad Jubilæumsnr. Juli 1937, 2. Juli 1941, 23. Dec. 1944. Chr. Kiilsgaard. Træk af Rudkøbing Købstads Udvikling. 1937. Sa. Rudkøbing. I–II. 1949–55.

I Rudkøbing fødtes 1744 præsten, zoologen og grønlandsmissionæren Otto Fabricius, 1777 fysikeren H. C. Ørsted, 1778 hans broder juristen A. S. Ørsted, 1791 politifuldmægtig Jørgen Jørgensen, 1794 maleren Peter Coopmann, 1807 »kongen på Bali« Mads Lange, 1816 botanikeren A. S. Ørsted, 1817 præsten og kultusministeren Aleth Hansen, 1842 skibsrederen Alfred Christensen, 1847 fiskerimanden A. Sølling, 1856 filosoffen og politikeren Oscar Hansen og »kongen på Witu« Peter Hansen, 1863 arkæologen Jens Winther, 1864 boghandleren og forf. Albert Bayer, 1867 musikdirigenten Fr. Schnedler-Petersen, 1889 arkitekten og sinologen Johannes Prip-Møller.