Feldingbjerg sogn

(Kobberup-F.-Gammelstrup kom.) omgives af Tårup, Gammelstrup, Mønsted, Smollerup, Fly og Kobberup so. På grænsen til Gammelstrup løber Jordbro å mod nø. Det kraftigt kuperede bakkeland ligger højest mod sv., hvor Roarshøj ved skellet til Fly når 71 m, og de overvejende sandede jorder, hvor lyngen tidl. havde stor udbredelse, er nu for største delen beplantede. Her ligger Liebes plantage, der dækker ca. 1/4 af so.s areal. Midt gennem so. strækker sig et delvis opdyrket engdrag, som følges af jernbanen Viborg-Skive (Stoholm stat.).

Areal i alt 1955: 1853 ha. Befolkning 26/9 1960: 1441 indb. fordelt på 463 husstande (1801: 151, 1850: 226, 1901: 544, 1930: 1123, 1955: 1422).

Ved bek. af 31/3 1949 er 500 ha overført fra Feldingbjerg so. til Tårup so. (Tårup-Kvols-Nørre Borris kom.).

I so. byerne: Nørre Feldingbjerg (*1492 Fellingberg, 1664 Nørfelling Berrig; u. 1795) m. kirke; Sønder Feldingbjerg (*1429 Sønderfellinngberiig; u. 1794); Troelstrup (*1510 Trogelstrup; u. 1795); Stoholm (*1469 Stodholm, 1524 Stockholmm; u. 1795) – bymæssig bebyggelse m. 26/9 1960: 1065 indb. fordelt på 367 husstande (1930: 781, 1955: 1016); fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 107 levede af landbrug m.v., 451 af håndværk og industri, 119 af handel m.v., 104 af transportvirksomhed, 51 af administration og liberale erhverv og 141 af aldersrente, pension, formue m.v.; 15 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirkegd., centralskole s. 244 m. kommunal realskole (opf. 1953), bibl. (i skolen; opret. 1927; 3600 bd.), apotek, alderdomshjem, biograf, afholdshotel, kro, filial af Skive Sparekasse, andelsmejeri (opret. 1886, omb. 1961), møbelfabr., bogtrykkeri, teglværk, trælasthandel, jernbanestat., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Skalmstrup (*1512 Skalmstrup mølle, 1514 Skallmstrup; u. 1795). – Gårde: Grønkær (1564 Grønkiar, 1618 Grønkier); Torsø (1618 Thuorszøe); Fladsgd. (1683 Flasche Agger).

F. so., der sa. m. Kobberup so. og Gammelstrup so. udgør én sognekom. og sa. m. Kobberup so. ét pastorat under Fjends hrd.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ørum so. So. udgør 5. udskrivningskr., 151. lægd og har sessionssted i Viborg.

Kirken består af romansk kor og skib med sengotisk v.tårn og nymodens våbenhus mod n. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, men murene er så meget omsat, at de fleste opr. enkeltheder er forsv. Mest urørt er korets n.mur, der hælder stærkt indefter og har bev. et rundbuevindue i brug. N.døren, der er i brug, er stærkt ændret, og s.døren spores kun ganske svagt. Også korbuen er sammen med hele den nu ret tynde triumfvæg ombygget i nyere tid. Kor og skib har bjælkelofter. Endnu i højgotisk tid, vel o. 1400, er skibets v.gavl ombygget med munkesten, og gavltrekanten, der delvis er synlig bag tårnet, har to lige høje spidsbueblændinger, der mul. har flankeret et vindue el. en luge. Det sengotiske tårn, der er opf. o. 1500 af genanvendte kvadre, kamp og munkesten, har krydshvælvet underrum med rund tårnbue. Dets gavle vender i n. og s., og n.gavlen har to cirkelblændinger over hinanden. S.siden er helt nymuret. I kvadermaterialet forneden i tårnet sidder en kvader med en cirkelrund, flad fordybning. Våbenhuset, der har glat kamtakgavl, er af ret ny dato. Bygn. er istandsat 1955 med rigelig anvendelse af gule mursten (arkt. Evald Nielsen). Elektrisk varme er indlagt 1960. – Altertavlen er et snedkerarbejde i senrenæssance o. 1640. Blystager med våben og navne: Joh. Anrep og fru Tale Kaas, 1630. En meget medtaget Maria-figur fra o. 1200, vel fra et †sidealter, er nu i Nationalmuseet. Romansk granitfont med arkaderække på kummen og terningkapitæl-fod (Mackeprang. D. 325). Ottekantet tinfad 1703. Prædikestol 1640 vist af sa. hånd som altertavlen, med snedkersignatur I:I:S, stafferet 1714 med pietistiske allegorier. Klokke 1513 med støbermærke for Albert Povlsen (Uldall. 120). – En †begravelse under koret blev ryddet 1863, og kisterne blev begravet på kgd. Meget slidt ligtræ over Claus Wulf, † 1644, og børn.

Grønkær ejedes 1626 af søstrene Magdalene Kaas († før 1633) og Tale Kaas (Mur-K.), der var g. m. Johan Anrep († o. 1630), og som 1637 solgte den til Otte Lunov til Viskum. 1661 tilhørte den (18 tdr. hartk.) Hans Bille til Jungetgd. († 1672), derefter hans søn Steen Bille (1688: 9 tdr. hartk., ufri), hvis enke Mette Sehested 1690 på tinge opsagde den adelige frihed og rettighed, som den »en tid lang« havde haft, da den af arilds tid havde været en bondegd.; ved den tid kaldes den »en meget ringe avlsgd.«. Den var en bortforpagtet gd. under Jungetgd. til 1752, da kommerceråd Laur. Hviid solgte den for 400 rdl. til Jens Mørk af Trandum Kirkegd., som døde 1801. Flere steder ved gden er der ved pløjning fundet murstensbrokker.

Litt.: JySaml. 4. Rk. VI. 32–33, 41–42, m.fl.

Torsø solgte ovenn. fru Tale Kaas 1637 til Verner Parsberg.

I so. har ligget to nu forsv. møller: Stripmølle (1683 Strip Mølle) og i Stoholm Stoholms mølle (*1512 Stoholms mølle), den sidste forsv. ved midten af 1600t.

Skove: I so.s nordøstl. del, indkilet ml. to åløb, ligger den hedeselskabet tilh. Liebes plantage på i alt 219 ha, hvoraf 14 med løvtræ og 184 med nåletræ. 21 ha er ubevokset. Plantagen er anlagt 1889 på mager hede. Endv. findes flere mindre plantager til forsk. gde.

Fredede oldtidsminder: 35 høje, for en stor del enkeltgravshøje fra stenalderen; ved sv.skellet ligger den store, men forgravede Roarshøj og i so.s v.spids en stor, velbevaret høj sammen med to andre; gruppen kaldes Kokshøje. – Sløjfet el. ødelagt: 60 høje, især i so.s østl. del.