Henne sogn

(H.-Lønne kom.) omgives af Lønne, Nr. Nebel, Ovtrup og Ål so. samt Vesterhavet. Mod s. ligger den store, nu næsten udtørrede Filsø, (1551 Fiil Sø), hvis jordbund dannes af ferskvands sand- og dyndjord, medens der i de dybere s. 804 partier under disse findes marine dannelser, som viser, at søen engang har været en strandsø; også Rolfsø ved grænsen mod Ovtrup so. er udtørret; begge afvandes til havet af Henne Mølleå. I øvrigt ligger so. på Varde bakkeø og har mod ø. et ret jævnt og ikke særlig højt terræn m. delvis ret gode jorder, til dels m. lerunderlag. Mod v. er terrænet mere bakket og når i det af flyvesand dækkede Blåbjerg, der er et søgt udflugtssted m. vid udsigt, 64 m o.h. Hele området heromkring og ud mod havet er flyvesandsterræn, dækket dels af anselige klitter (Brombjerg, Fallebjerg, Damkrog Bjerge, Ravringel Bjerge, Grønmarsk Bjerg, Hennegårds klitter), dels af fladere strækninger. Bakkelandet ø.f. Henne Kirkeby falder med en stejl skrænt, den fredede, lyngklædte Kløvbakke, mod Filsø. Medens so.s nordvestl. del optages af den store Blåbjerg plantage, er resten af flyvesandsterrænet bevokset m. lyng og klitvegetation. Selve kysten er lige, m. en lav, ret bred, sandet forstrand, en fortrinlig tumleplads for det rige badeliv, der udfolder sig ved Henne strand om sommeren. Gennem so.s sydøstl. del går banen Varde-Nr. Nebel (Henne stat., Dyreby trb.).

Areal i alt 1960: 7816 ha. Befolkning 26/9 1960: 1159 indb. fordelt på 338 husstande (1801: 626, 1850: 842, 1901: 972, 1930: 1120, 1955: 1254).

I sognet byerne: Henne (*1145 Hænningh, 1291 Hæningh; u. 1801) m. redningsstat.; Kirkeby (1664 Kirche Bye; 1792) m. kirke, præstegd. (omb. 1925–26) og kro; Henne stationsby m. missionshus, forsamlingshus, kro, filial af Varde Andelsbank, sportsplads, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Stavsø (1486 Staffsigh, 1487 Stawss, 1502 Stausøø; u. 1787) m. centralskole (opf. 1963, arkt. Jac. E. Kjær), afdelingsbibl., forsamlingshus (opf. 1927), kom.kontor (opret. 1953), sportsplads og andelsmejeri (opret. 1884, omb. 1913 og 1948); Dyreby (1551 Dyrebye; u. 1792) m. skole (opf. 1929, udv. 1959, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1941; 3150 bd.) og sportsplads; Hovstrup (1405 Huxtorp; u. 1793) m. plantørbol.; Klinting (o. 1440 Klyntom, 1502 Klentendh); Hennebjerg (1341 Hænnygbyergh; u. 1792) m. svineavlscenter; Henne Strand m. udstrakt sommerhusbebyggelse, Hotel Henne Strand, Hotel Strandgården, flere sommerpensionater, feriekolonier, vandrerhjem og campingplads. – Saml. af gde og hse: Over- og Neder Fidde (1502 Fidie, 1664 Offuer-, Neder Fide; u. 1792); Kløvgd. (1487 Cløwgordh); Tebelgd. (1638 Tibelgaard); Gammeltoft (*1492 Gammeltofft); Hjulsager (1291 Hylsakær, 1664 Hiulsagger); Filsø Ø (Filsø Gde). – Gårde: Filsø (1 1/4 tdr. hartk., 1867 ha; ejdv. 2020, grv. 1439); Hennegd. (1486 Hænnegardh, Hennegardh); Henne Møllegd. (1664 Henne Mølle), mølleri nedlagt; Gammeltoftgd. (1638 Gammeltofft); Søvængegd.

H. so., der sa. m. Lønne so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Ø. Horne og V. Horne hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Lunde so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 52. a og b lægd og har sessionssted i Varde.

Kirken, indv. til Skt. Nicolaus, består af kor og skib, tårn mod v. og våbenhus ud for s.døren. De ældste dele, v.partiet af koret og de østl. to trediedele af skibet, er fra romansk tid, af granitkvadre på skråkantsokkel. I disse partier er begge døre bev., n.døren tilmuret, s.døren endnu i brug; desuden ses tre romanske vinduer, to i skibets og ét i korets ndr. sidemur, alle tilmuret. På skibets sdr. sidemur findes en kvader m. et udhugget hoved. Fra den ældste tid er desuden bev. korbuens romanske kragsten m. udhuggede arkademotiver (Mackeprang.JG. 299, 323). I senromansk tid blev koret forlænget mod ø., til dels af genanvendte kvadre. Den nye korgavl fik et tredobbelt vindue m. skrå karmsmige. Også skibet er, uvist hvornår, udvidet mod v. m. s. 805 genanvendte kvadre, hvorefter begge de opr. døre nu ses omtr. midt på hver langside. I den sen. middelalder er der indbygget to hvælvingsfag i koret og ét i den østl. del af skibet, medens den vestl. del beholdt sit bjælkeloft. Ved sa. tid er der tilbygget et tårn m. blændingsgavle (nu uden kamtakker) samt m. hvælvet underrum, der opr. åbnede sig ind mod skibet m. en rundbuet arkade; desuden også våbenhuset, overvejende af munkesten m. blændingsgavl og indre sparenicher i sidevæggene. Kirkens indre præges stærkt af det rige, fra forsk. tider sammensatte inventar. Altertavlen er et gotisk alterskab, som o. 1600 blev indføjet i en renæssanceramme; i midtfeltet ses en gruppe, »Treenigheden«, flankeret af Maria m. barnet og kirkens værnehelgen Skt. Nicolaus, i fløjene apostlene; tavlen er stafferet 1725, if. malet indskr. af Hans Poulsen Skildrer (d.v.s. maler) fra Ribe på bekostning af Hennegd.s ejer Peder Nielsen Endorf (malet indskr.), medens en sen. staffering fra 1776, bekostet af Christen Sørensen Rygaard til Hennegd., 1922 blev fjernet, ligesom kirkens øvr. træværk ved den tid på ny fik fremdraget de ældre farvelag. I kirken findes endnu to katolske sidealtertavler fra o. 1500. Den ene, Maria m. barnet, står på sit opr. alterbord af granitkvadre i skibets nø.hjørne. Det andet, Skt. Nicolaus, er ophængt på n.væggen. En unggotisk krucifiksgruppe er ophængt på korets n.væg. Romansk font af granit (Mackeprang.D. 166, 407). Prædikestolen, der er i tidlig renæssance af vestjy. type, slank, prismeformet m. tætbelagte, udskårne felter indfattet af balusterstave, er if. skåret indskr. skænket 1573 af Hartvig Staverskov til Hennegd. og skåret af Hans Snedker; lidt yngre himmel i højrenæssance fra o. 1625. I koret står rester af en herskabsstol fra 1587 m. ovenn. Hartvig Staverskovs og hustru Birgitte Vinds anevåben. Det øvr. stoleværk er fra sa. tid m. velbevarede gavle, som i Ovtrup kirke. I skibets v.ende findes et herskabspulpitur m. stærkt udbygget, mangekantet karnap, fra beg. af 1700t., m. samtidige apostelmalerier i panelfelterne, nu omdannet til orgelpulpitur. Ml. skib og våbenhus findes en smuk, jernbundet egetræs dørfløj m. gotisk præget beslag og låsetøj. Kirkeskib: fuldrigger »Haab og Fred« fra 1887. Klokke fra 1444 m. minuskelindskr. (Uldall. 293). Under orgelet findes tre series pastorum. Mindetavle for faldne 1848–50. – Kirken er rest. 1932, ved hvilken lejlighed der åbnedes en ny hovedindgang s. 806 i tårnets v.mur, hvorefter tårnrummet blev omdannet til forhal (arkt. A. Bugge). 1958 restaureredes skibets bjælkeloft.

Hennegård ved nv.hjørnet af Filsø tilhørte i middelalderen Ribe bispestol. Den nævnes 1145 under bisp Elias, der måske har opført gden, som med sit gods fik egen birkeret. Af bispelige lensmænd kendes Mogens Nielsen (Lange) 1454, hans søn Niels Mogensen 1484 og 1503, samt Palle Bang 1533 og 1541. Ved reformationen kom den til kronen, som 1544 solgte den til Palle Bangs svigersøn Oluf Staverskov († 1586), der havde haft den i forlening. Da sønnen Hartvig S. døde barnløs 1608 og enken Birgitte Munk 1610, kom den til broderen Fasti Staverskovs børn på Øllufgd., af hvilke sønnen Oluf S. døde 1622, hvorefter søsteren Sophie, enke efter Otte Kruse til Balle, 1630 mageskiftede sin halvpart af gden til sin søster Anne S., der bragte den til sin mand Christoffer Hvas til Kås († 1658). Efter Anne Staverskovs død 1678 udlagdes den (1661: 18 tdr. hartk., underlagt jord 7, møllen 20, gods 110) ved skifte 1679 for 2225 rdl. til svigersønnen Anders Nielsen til Søvig, som s.å. transporterede den til Niels Nielsen til Endrupholm († 1708). 1710 skødede hans søn Steffen Nielsen (Ehrenfeld) til Brejninggd. fjerdeparten af H. (7 tdr. hartk.) m. gods til sin broder Peder Nielsen Endorph (tilnavnet efter hans fødegd. Endrupholm), der 1714 af sin moder Anne Stefansdatter fik tilskødet endnu en fjerdepart s. 807 m. tiender og gods (7, 9 og 18 tdr. hartk.). Efter hans død 1743 blev H. (28, 85 og 202 tdr. hartk.) m. strøgods (32) ved auktion købt for 14.700 rdl. af enken Kirstine Sophie Borneman († 1779), men s.å. kom den til provst Maturin Castesen i Jerne († 1747), hvis dødsbo på auktion 1748 solgte den (28, 35 og 139 tdr. hartk.) for 6828 rdl. til Endorphs svigersøn, borgm. i Varde Johan Krag († 1758). Hans arvinger solgte den ved auktion 1758 m. ml. (28), tiende (25) og gods (13 tdr. hartk.) for 13.123 rdl. til Søren Rygaard til Hesselmed, hvis enke Dorethea Margrete og søn Mads Rygaard på St. Hebo 1769 solgte den (23, 39 og 225 tdr. hartk.) for 34.582 rdl. til en anden søn kammerass. Christen R. († 1781), som tilbagekøbte Filsø ø, der 1758 var kommet til Søvig. Hans enke Elisabeth Marie Gyldenfeldt († 1791) ægtede 1782 kammerråd Christen Stockholm († 1803), som 1794 fik kgl. bevilling til at sælge godset m. bevarelse af hovedgårdens frihed. Efter hans død blev H. delt i 56 parceller (approberet 1804), af hvilke hovedparcellen m.m. (5 tdr. hartk.) m. forstrandsret og Henne kirke (25 tdr. hartk.) 1803 solgtes for 12.450 rdl. til et interessentskab repræsenteret af Thøger de Teilmann til Endrupholm († 1827), efter hvis død den 1829 købtes m. kirke og forstrand for 8480 rbdl. af statskassen, som straks afhændede gden alene for 3520 rbdl. til kbmd. A. C. Rauhe, Varde († 1886), der 1866 solgte den for 14.770 rdl. til brødrene Christian og Andreas C. Nissen fra Lundbjerggd. Chr. N. solgte 1873 sin andel til Andreas C. N. († 1902), hvis enke Sine f. Pedersen 1915 s. 808 overlod gden til sønnen Christian Nissen, hvis enke, fru M. Nissen, nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: G. M. Guldvang. H. Blade af en gammel Borgs Krønike. 1934. DLandbr. VIII. 1936. 297.

Hovedbygningen (fredet i kl. B) ligger ensomt på kystklinten ved nv.enden af den udtørrede Filsø og er opført på det på de tre sider velbevarede, vistnok opr. af to sæt grave omgivne voldsted af den middelald. bispeborg, hvis svære, ca. 2 m høje kældre af rå kamp indgår i den nuv. bygn. Denne, der er opført efter en brand 1831, hvorved ejendommens arkiv ødelagdes tillige m. den ældre, ikke betydelige hovedbygn., er en udstrakt, grundmuret, hvidkalket, stråtækt længe, én etage på høj, tjæret grund og m. to sideindgange og hovedindgang i gårdsidens frontispice. Gavlene er halvt afvalmede, og stuehuset er ved mure forbundet med den samtidige, trelængede, stråtækte ladegård. Gården udgør en ualmindelig fin helhed, selvom den østre staldlænge 1956 er fornyet på moderne vis.

Allr. i slutn. af 1700t. havde ejeren af Hennegård, kammerråd Stockholm, planer om at udtørre Filsø, ligesom de mindre søer Lillesø og Rolfsø ø. derfor. 1848 købte godsejerne A. Tranberg, Lønborggd., og K. Knudsen, Trøjborg, Henne mølle, hvortil Filsø hørte og hvor dens vand var stemmet op, for 16.000 rdl. m. henblik på en udtørring af søen. Efter forhandlinger m. de omboende lodsejere blev man enige om, at disse skulle have 300 alen ud fra den dav. søbred som deres part. Møllens stemmeværk blev så fjernet og åen reguleret og uddybet, hvorved store arealer, der viste sig at være frugtbar dyndjord, tørlagdes; søens areal indskrænkedes derved fra ca. 20 til 7 1/2 km², m. en vanddybde på indtil 2,7 m; Filsø ø, hvor nu gdene Filsø Ø ligger, blev derved landfast. De tørlagte arealer blev benyttet til græs, der ved auktion solgtes til omegnens landmænd, men bjergningen var ofte vanskelig p.gr.af den bløde bund; den rige jagt udlejedes, og desuden var der et betydeligt fiskeri af ål, gedder, aborrer og skaller. Da Tranberg, som var blevet eneejer, 1890 døde, overgik F. til et familieaktieselskab. For at udtørre arealerne yderligere beg. man 1912 at grave en landkanal langs s.- og v.siden; der gravedes flere kanaler i det udtørrede areal, og der opstilledes en vindmotor m. snegl til udpumpning. Da der stadig var for mangelfuld afvanding, byggedes 1937 en elektrisk pumpestation, men stadig var forholdene ikke tilfredsstillende. 1941–43 gennemførtes så efter et projekt, foretaget af Hedeselskabet, m. støtte fra staten efter landvindingsloven, en yderligere udtørring af søen ved hjælp af kanaler, diger og to nye pumpestationer, hvorved søarealet indskrænkedes til 2 km² (hovedsagelig søens nordl. del, Fidde sø, som samtidig blev naturfredet og hvor der er et overordentlig rigt fugleliv, ligesom alle hede- og klitarealerne v.f. søen, i alt 1200 ha), medens der indvandtes et areal på 1200 ha, velegnet til korndyrkning. 1942 overtoges 494 ha af søens vestl. del af I/S Fiilsø, og her opførtes en stor gård, Filsø Avlsgård (se Ål so.), medens de resterende arealer stadig tilhører A/S Fiilsø.

Litt.: Ernst Tranberg. Fiil Søs Historie. Udg. af A/S Fiil Sø ved A. Olufsen. 1954.

Efter at den egentlige opdyrkning var afsluttet 1950 opførtes på Langodden ti 14 m høje siloer og en 130 m lang lade, og efter dennes brand 1953 yderligere 12 siloer og tørreanlæg, lade og maskinhus (arkt. P. Taubro), samt 1960 en inspektørbol.

På Blåbjerg er 1907 rejst en mindesten (4,4 m høj granitsten m. indskr. i båndslyng efter tegn. af H. Slott-Møller) for klitinsp., kmh. Thyge de Thygeson († 1905). (Bill. s. 611).

I Hennebjerg har ligget en gård Søgård (1494 Syøgord). Henne mølle er vel bygget kort efter anlæggelsen af Hennegd. (1140). Den omtales 1453 som »Biskoppens mølle«. Fra 1810 dreves der et lille stampeværk. Se i øvrigt under Filsø ovf.

Skove: Blåbjerg Klitplantage, 1465 ha, hvoraf bevokset 1274 ha. Plantagen, der tilh. staten, udgør sa. m. Nyminde Klitplantage i Lønne so. (jf. s. 810) en administrativ enhed under klitdirektoratet. Den er anl. 1878 på klitsand. Et hedeareal, 237 ha, beliggende sv.f. plantagen, er nylig tilkøbt til fredning. Dyreby plantage, ca. 50 ha, anl. 1890, er opdelt på flere ejere. Filsø plantage, 35 ha, anl. 1892, tilh. A/S Fiilsø.

Fredede oldtidsminder: En langhøj og 43 høje, der alle ligger i so.s midterste og østl. del. Fl. st. danner højene større grupper: De 12 Hennehøje på bakken n.f. kirken, hvoraf et par er ganske anselige; en stor del af dem blev beskadiget af den tyske værnemagt, som her havde befæstningsanlæg. Lige v.f. Henne stationsby ligger de 5 Forumhøje, hvoraf to er ret store, og sø.f. stationsbyen har vi de 5 Tinghøje, hvoraf en er ret stor. Ret anselige er også de to Klovhøje, nær sidstn. gruppe, de to Kirkehøje v.f. Stavsø, en af Skødelhøjene nv.f. og Møllehøj v.f. Stavsø, samt s. 809 Enhøj s.f. Dyreby. – Sløjfet el. ødelagt: 59 høje. – En stammebåd af uvis alder er fundet i Filsø (Peter Michelsen i AarbRibe. 1948–51. 581–94).

Henne birk havde hørt til Hennegård, og biskoppen i Ribe fik 1468 af kongen brev på at måtte nyde Henne og en række andre biskoppelige birker. Birkeretten blev bev., efter at Hennegård var overgået i privateje. Da Christoffer Hvas 4/3 1633 erhvervede en del gde i Henne so. ved mageskifte med kongen, blev det bevilget, at de måtte høre under Hennegård birk. 13/3 1688 blev det lagt sa. m. V. Horne hrd. og Kærgård birk, der var blevet forenet 22/9 1686.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 219, 336.

I H. so. fødtes 1831 den sønderjy. politiker, bankdir. Søren Amorsen.

Litt.: Torben Klinting. Vestjyske Skildringer. 1925. Sa. Under Blåbjerg. 1928. Sa. Fra Jyllands Vestkyst. 1931. Fr. Bendix. Minder fra Præstetiden i H. og Lønne, Ribe Stifts Aarbog. 1942–63. 61–76. Vider. II. 573–78.