(Bjerringbro kom.) omgives af Hjorthede so., Houlbjerg hrd. (Gerning so.) samt Bjerringbro, Bjerring, Mammen og Lee so. Det jævnt bølgede landskab hæver sig ved Hjermind til 63 m, og nær herved ligger den udtørrede Hjermind sø. Mere ujævnt terræn findes længst i v., hvor Hjermind krat ligger, og mod sø. (Hjermind skov). De jævnt gode jorder er til dels lermuldede.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1960: 1240 ha. Befolkning 26/9 1960: 442 indb. fordelt på 118 husstande (1801: 242, 1850: 364, 1901: 645, 1930: 452, 1955: 452).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Hjermind (1423 Hiærmæn; u. 1792, omskiftet 1805) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1957, arkt. Tage Hansen, Skive), missionshus (opf. 1924) og forsamlingshus (opf. 1888). – Saml. af gde og hse: Tavlgde (1423 Thaffwæl, 1447 Taflæ) m. andelsmejeri. – Gårde: Sofielyst; Østergd.; Solgd. (1664 Suolgaard); s. 384 Tulstrupgd. (8,6 tdr. hartk., 141 ha, hvoraf 55 skov; ejdv. 285, grv. 135); Fredenslund.
O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.
H. so., der sa. m. Hjorthede og Lee so. udgør ét pastorat under Middelsom og Sønderlyng hrdr.s provsti og sa. m. Bjerring, Bjerringbro, Hjorthede og Lee so. udgør Bjerringbro kom., har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vinkel so. So. udgør 4. udskrivningskr., 519. (a) lægd og har sessionssted i Bjerringbro.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den hvidkalkede kirke består af kor og skib fra romansk tid samt et sen. tilbygget v.tårn. De opr. mure er over en skråkantsokkel væsentlig opf. af kvadre af al, men i nyere tid for en stor del skalmuret m. mursten; kvadermuren er bedst bev. på n.siden, hvor der tillige findes tre romanske vinduer, et i koret, to i skibet. De opr. døre ses endnu, men begge er tilmuret. Det senmiddelald. tårn af mursten har vistnok tidl. været højere; de n.-s.vendte gavle har 1700t.s afdækninger; det nedre tårnrum, der fungerer som forhal, har i v.muren en opr. dør, fladbuet i spidsbuet spejl (middelald. v.indgange er ellers sjældne i Nørrejylland). På skibets sdr. sidemur læses i murankre under tagskægget MCFH samt årst. 1245, idet dog det andet ciffer må være et omvendt syvtal. I det indre, der dækkes af bjælkeloft, er den romanske korbue bevaret. Altertavlen er et anseligt snitværk m. sidevinger, i to stokv. og m. en udskåret nadverfremstilling i storfeltet efter forbillede fra Ålborg Vor Frue kirke; i topstykket Opstandelsen; under de flankerende søjler ses symbolske figurer, mul. hentet fra den klassiske gudeverden, over gesimsen læses givernavnene Kristen Serensen i Kielinhøl og hans hustru. Enkel prædikestol m. himmel fra beg. af 1600t., stærkt fornyet 1924. Romansk granitfont. To gravsten m. portrætfigurer, en over sgpr. Niels Jensen, † 1619, m. to hustruer, en anden over herredsfoged Anders Andersen, † 1623, og hustru. Portrætmaleri, forestillende den kendte rationalistiske sgpr. og plantør Hans Bjerregaard, † 1860. Kirken er 1961 underkastet en gennemgribende istandsættelse, hvorved der i korbuen fandtes et kalkmaleri.
Jan Steenberg dr. phil.
Litt.: AarbViborg. 1942. 54 ff.
På kgd. er bl.a. begr. præsten og plantningsmanden Hans Bjerregaard, † 1860, og teologen I. K. Ryge Jensen, † 1937.
Gudrun Ebbesen frue, cand. mag.
Tavlgård skødede Nis Pedersen af T. 1423 til Tyrgi Wolssøn; 1443 og 1447 ejedes den af Oluf Torisen, 1484–99 nævnes Thomas Olsen i T. 1664 var den 7 1/2 tdr. hartk.
Væbneren Oluf Dommer (= Sommer?) af Hjermind nævnes 1478.
Tulstrupgård ejedes af kammerråd Peter Gottlieb Koch, tidl. til Ulstrup, († 1853) »formodentlig en af de fortrinligste agerdyrkere i Danmark«.
Carl Jørgensen adjunkt, cand mag.
I so. har mul. ligget en kirke Starkær (1447 Starker), hvis præst Jeppe Monssen nævnes i et tingsvidne 1447. Stedet er lokaliseret til Kappelet v. f. Hjermind kirke (JySaml. II. 176–77). Endv. nævnes i so. tidligere gdene Lundting (*1480 Lundting gaard), der tilhørte Tvilum kloster, og Østergård (1345 Østergarth), der ikke er identisk m. nuv. Østergd.
J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.
I Præstegaardshaven en Obelisk til Minde om Fr. VI.s Besøg her 17/6 1827.
Hans Stiesdal museumsinspektør, cand. mag.
Midt i H. by findes en genforeningssten, en pyramideformet sten fra kirkegårdsmuren, rejst 1920.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Skove: Hjermind skov, 146 ha, hvoraf bøg 19 ha, andet løvtræ 6 ha, nåletræ 89 ha og ubevokset 32 ha, tilhører Vibedehusfonden, Vemmetofte pr. Fakse. En mindre del af skoven ligger i Hjorthede so. Ø.f. Hjermind skov ligger Tulstrupgård skov, 55 ha, hvoraf løvtræ 13 ha og nåletræ 42 ha. En del af skoven ligger i Hjorthede so. Den ejes af entreprenør Christen Andersen, Sdr. Tulstrup. Skovarealet v. i so. er opdelt på flere parceller, der tilhører egnens gde.
Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat
Fredede oldtidsminder: 10 høje, hvoriblandt den ret anselige Loddenhøj ø.f. Hjermind. – Sløjfet el. ødelagt: En hellekiste og 38 høje, hvoraf en stor del lå i en stribe, der fra Bjerringbro mod nø. gik langs v.siden af Hjermind skov; ved Tavlgårde, har der været en gruppe på en halv snes høje, der strakte sig ind i Lee so.
I præstegårdshaven står en runesten, der blev fundet på Hjermind mark; på bagsiden har den en flygtigt indridset skibsfigur. Indskriften lyder: Tholv rejste denne sten efter sin broder Rade, en meget velbyrdig dreng. Ikke langt fra det sted, hvor denne sten blev fundet, fremkom s. 385 1643 en anden runesten, der blev sendt til Kbh. og opstillet ved Rundetårn, hvorfra den forsvandt ved Kbh.s brand 1728; indskriften lød: Tove rejste denne sten efter sin søn Toste… dreng (DRun. 112–14).
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.