Hørdum sogn

(Skyum-H. kom.) omgives af Skyum, Villerslev, Hassing, Sønderhå, Hørsted og Harring so. Fra de sidstn. so. skilles det ved Hørsted å, mens Årbæk danner grænse til Skyum. Det noget ujævne terræn kulminerer i Dorshøje (38 m) og i Høverhøj (41 m), hvorfra der er vid udsigt over det vestl. Thy. De bedste jorder findes mod ø., mens der i v. og sv. mest er sandjorder, hvoraf betydelige dele er beplantet med nåletræer. Gennem so. går jernbanen Thisted-Struer (Hørdum stat.), hovedvej A 11 og en landevej fra denne til Vestervig.

Areal i alt 1955: 1527 ha. Befolkning 1/10 1955: 1323 indb. fordelt på 404 husstande (1801: 385, 1850: 645, 1901: 940, 1930: 1364).

I so. ligger Hørdum kirke (*1405 Øster Hørdum, 1424 Hyrdhom) samt byerne: Hørdum stat.by (u. 1800) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 443 indb. fordelt på 147 husstande (1930: 472) – m. skole (opf. 1951) m. præliminærkursus og sognebibl. (opret. 1952; 1400 bd.), 2 missionshuse (Bethesda og Nazareth), sportsplads, afholdskro (opret. 1882), filial af Thylands Bank, andelsmejeriet Nyhåb (opret. 1904), savværk, ægpakkeri, mineralvandsfabr., frørenseri, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Koldby ved hovedvejen (1556 Koelkoede, 1664 Kold kud, 1688 Koldbye; u. 1797) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 363 indb. fordelt på 111 husstande (1930: 268); fordelingen efter erhverv i de to bymæssige bebyggelser under ét var 1950 flg.: 131 levede af landbrug m.v., 308 af håndværk og industri, 110 af handel og omsætning, 70 af transportvirksomhed, 57 af administration og liberale erhverv og 110 af aldersrente, pension, formue olgn., medens 9 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. skole (opf. 1926, udv. 1936), kom.kontor, De gamles Hjem (opf. 1931, udv. 1950; 16 pl.), amtssygehus m. plads til 30 patienter (opret. 1891–92, udv. 1915), apotek (opf. 1876, udv. 1919), Skyum-Hørdum s. 627 Andelskasse, filial af Thylands Bank og af Thisted Amts Sparekasse, afholdshotel, bogtrykkeri, brevsaml.sted og telf.central. – Saml. af gde og hse: Tøttrup (*1445 Tottrup, 1556 Tøtterup; u. 1791). – Gårde: hovedgd. Irup (*1449 Yrop) (23,8 tdr. hartk., 187 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 580, grv. 326); Tøttrupgd. (1600 Tøttrupgaardt) (16,2 tdr. hartk., 93 ha; ejdv. 369, grv. 211); Koldbygd.; Nørgd.; Kærgd.

H. so., der sa. m. Skyum so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sønderhå so. So. udgør 5. udskrivningskr., 220. lægd og har sessionssted i Vestervig.

Den anselige kirke, i ældre tid kaldet »De fire evangelisters kirke«, er en kvaderstensbygn. på skråkantsokkel, bestående af kor m. halvrund apsis, langstrakt skib m. våbenhus mod n., samt nyt tårn. Ved Nationalmuseets undersøgelser 1955 er det konstateret, at kor og apsis er de ældste dele; under skibets gulv fandtes rester af en træbygning, der har fungeret som midlertidigt skib i tilknytning til det af kvadersten opf. kor, og som noget sen. er afløst af det nuv. stensatte skib. Gravningerne viste også, at det romanske kvaderstensskib var anlagt m. v.tårn, idet man umiddelbart uden for træbygningens vestl. gavl fandt fundamenter til de piller, der har båret den længst forsvundne tredobbelte tårnbue. I den nuv. kirke er bev. flere romanske vinduer, et i apsiden, et i korets og et i skibets nordl. sidemure, det sidste v.f. n.døren og opr. anbragt i det romanske tårnrum. Af skibets portaler, der begge af hensyn til det forsv. tårn er rykket et stykke mod ø., er s.døren tilmuret, mens n.døren m. halvrund tympanon og indristede reliefkors endnu er i brug bag våbenhuset. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er triumfbuen bev. m. profilerede kragbånd. I den sen. middelalder fik kirken et våbenhus mod n. samt et tårn, der blev nedbrudt 1817; siden da stod det afbrudte tårns ø.mur som kirkens v.gavl m. en 1884 opsat klokkekam, og s. å. omstøbtes den middelald. klokke (Uldall. 232). Et nyt tårn m. teglhængt pyramidetag rejstes foran v.gavlen 1955 (arkt. Jens Foged). Ved gravning til dette tårns fundament efteråret 1954 fandt man som tærskelsten til en sengotisk trappedør en sten, på hvis underside var indristet en mytologisk fremstilling af Thors fiskeri efter Midgårdsormen, og som nu er opstillet i våbenhuset. På det af kvadersten murede alterbord står et moderne glat kors og to høje malmstager, if. indskr. skænket 1650 af Hans Hansen og Maren Andersdatter. Den romanske granitfont har på oversiden 4 indristede kors. Prædikestol m. hjørnesøjler og portalfelter, i renæssance fra o. 1625. I kirken hænger to epitafier, over fru Hedvig v. Itzen, † 1728, og over hendes mand Chr. Helverskov til Irup, † 1733. En romansk gravsten m. indristet kors står i våbenhuset.

Litt.: DanmKirk. XII. 1. Tisted a. 1940. 523–29.

Tøttrupgård var 1625 en selvejergård, beboet af herredsfogden Tøger Mortensen, som udredede bondeskylden til kongen. 1754 tilhørte den birkedommer Villads Herbst († 1778), hans svigersøn Christen Nyegaard og 1814 Christian Frederik Willemoes († 1838). Fra ham overtoges den ca. 1829 af N. P. Korsgaard, hvis enke 1868 overdrog den til sønnen M. P. Korsgaard. Hans søn M. C. Korsgaard, der blev ejer af gården 1908, købte en del jord til, således at arealet 1935 var ca. 83 ha. Nuv. ejer fru H. Korsgaard.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 480 f.

Irup tilhørte bisperne i Børglum. 1449 nævnes bispens official Anders Mathisen i I., 1450 Nis Persen, 1467 Thomas Persen, men allr. 1463 og siden 1475 og 1481 Peder Friis († 1483), 1484 dennes enke Christine Nielsdatter af I., 1502 bispens official Niels Hvid og 1512 bispens official Jens Sewrensen, alle af I. Ved reformationen kom den under kronen og blev et selvstændigt, lille len indtil 1556, da den solgtes til Knud Gyldenstierne til Ågård († 1560), efter hvem enken Jytte Podebusk havde den. Formodentlig arvedes den af deres datter Karen G. († 1596) gift med Axel Gyldenstierne († 1603), disses søn Knud G. († 1636), hvis datter Karen G. ægtede den velhavende rigsråd Tage Ottesen Thott. Deres søn Ove T. solgte 1661 I. (70 tdr. hartk.) med en del gods til Albert v. Itzen, borger og handelsmand i Kbh. († 1679). Hans søsterdatter Hedevig v. Itzen bragte den 1684 ved ægteskab til den lærde landsdommer Christian Hermann Helverskov († 1733). Han fik våbenbrev 1688. På skiftet efter ham blev I. (35 tdr. hartk., møllesk. 6, gods 389) overtaget af svigersønnen, sen. kancelliassessor Jens Jørgen Hoppe, der 1754 solgte den (35 og 247 tdr. hartk.) for 16.000 rdl. grov courant til herredsfoged, generalauditør Andreas Høyer til Skibstedgård. Han solgte den 1769 med tiender og s. 628 gods (110 og 234 tdr. hartk.) til Mads Ilum, der efter bevilling begyndte at sælge godset og udparcellere gården. 1770 tilbagekøbte Høyer den på auktion, men solgte den (29, 21 og 98 tdr. hartk.) ved ny auktion 1771 for 16.000 rdl. til Ditlev Bull for atter at tilbagekøbe den (29, 21 og 203 tdr. hartk.) 1778 på auktion. 1782 solgtes den på auktion efter ham for 26.140 rdl. til Anders Stigaard, som 1799 fik bevilling på, at I. måtte beholde sin frihed, når godset solgtes. N.å. mageskiftede han den (29, 92 og 203 tdr. hartk.) for Øland (se s. 622) og 30.000 rdl. til brødrene Anders og Søren Sørensen, af hvilke den første († 1824) blev eneejer 1804. Da hans enke Christiane Stigaard (A. Stigaards datter) døde 1849, gik I. over til sønnen, cand. theol. Laurids Sørensen († 1866) og siden til dennes enke Kirstine S. († 1894), hvorefter den for 170.000 kr. overtoges af sønnen Anders Sørensen († 1898). Hans enke solgte den 1914 til sin søn Johannes Sørensen, efter hvis død 1944 den blev overtaget af sønnen Ole Stigaard Sørensen, der solgte den 1954 for 623.700 kr. til sin broder M. Stigaard Sørensen. 1914 var 24 ha frasolgt til Tøttrupgård. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: P. L. Hald i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 389. Kr. Andersen i C. Brunsgaard og Henry E. Pedersen. Landet mod Nordvest. I. 1946. 123.

Hovedbygn., der er opf. o. 1800, men en del ændret 1840, er et trefløjet anlæg, hvis sidefløje har halvvalmede gavle. S.enden af midterfløjen synes at rumme ældre murværk, og der er her bev. et kælderparti, der vistnok stammer fra midten af 1500t. I haven står rester af et portparti af ubest. alder, vistnok fra 1600t.

Skove: Iruphede plantage, 45 ha, tilhører forstkandidat A. Sørensen. Plantagen er anl. 1887.

I Hørdum har gden Rævsgård (*1435 Reffs gardh, *1449 Ræffsgardh) ligget, i Tøttrup gdene Ringgård (1603 Ringrdt) og Røkkrup (1606 Røchrup). I so. nævnes endv. møllen Lillemølle (1664 Lille Mølle, 1688 Lild wandmøhle), der i slutn. af 1600t. var øde.

Fredede oldtidsminder: 3 langhøje og 43 høje, hvoraf mange er af anselig størrelse: Den 9 m høje Høverhøj, hvori der er fundet et bronzesværd og en guldspiralfingerring, Skjoldhøj, Præsthøj, Hvinhøj ved Tøttrupgård, en af Dåshøjene, en høj ved Koldby og 3 ved Irup. – Sløjfet el. ødelagt: 125 høje, hvoribl. de 3 Hvirvilshøje, der omtales i Pont.Atlas og til hvilke er knyttet sagnet om søkongen Hvirvil, der blev fældet i en kamp ved Sjællands s.kyst.

Under en stor sten ved Hørdum er fundet 5 store ravøkser; ved H. er også fundet en boplads fra ældre romertid og 3 sølvarmringe fra vikingetiden.

Litt.: Acta Arch. V. 1934. 148–51.

I so. fødtes 1867 ingeniøren M. Ib Nyeboe, 1874 ingeniøren og politikeren P. Korsgaard.

Litt.: A. K. Salmonsen. Hørdum Stationsby og Koldby gennem 30 Aar, i Jyske Byer og deres Mænd. V. 1916. AarbThisted. 1928. 420–22 (om indskrifter); 1942. 187–91 og 1950. 87–91 (om strid om kirkestole). Jf. Skyum.