Hoven sogn

(H. kom.) omgives af Vejle a. (Sdr. Omme so. i Nørvang hrd.), Ribe a. (Grindsted og Ølgod so. i Ø. Horne hrd.), Oddum so. samt Bølling hrd. (Sdr. Borris so.). Gennem so. strømmer den betydelige Omme å og dennes tilløb Påbøl bæk, Hårkær bæk, Simmelbæk og Torsbæk, der næsten alle på kortere strækninger danner grænse til nabosognene. Største delen af so. ligger på gl. hedeslettebund, der dog for det meste er opdyrket, således Dyrvig hede 1954, el. beplantet (Sdr. Grene, Knaplund, dele af Skovsende, Hårkær og Påbøl plantager). Kun sidstn. breder sig også op i bakkeølandskabet, der her står m. en markeret skrænt mod hedesletten, og som fra Kighøj strækker sig mod nv. via Kongehøj (32 m) og Tirsbjerg Knap (43 m) frem til Okslund og Barslund ved Gundesbøl å. Bebyggelsen er som normalt i et hedeslettelandskab knyttet til ådalene, hvis enge og nære adgang til vand har været en livsbetingelse. Gennem so. går landevejen Tarm-Sdr. Omme og Ølgod-Sdr. Felding.

Areal i alt 1962: 7220 ha. Befolkning 26/9 1960: 1111 indb. fordelt på 294 husstande (1801: 238, 1850: 313, 1901: 636, 1930: 877, 1955: 1158). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 761 levede af landbr. m.v., 149 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 33 af transportvirksomhed, 32 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed, 84 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hoven (1297 Hoglen, 1330–48 Hofne) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 213 indb. fordelt på 63 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 s. 566 flg.: 15 levede aflandbr. m.v., 86 af håndv. og industri, 25 af handel og omsætning i øvrigt, 20 af transportvirksomhed, 22 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed, 33 af formue, rente, understøttelse olgn.; 4 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstebol. (opf. 1908), centralskole (opf. 1957, arkt. Jac. E. Kjær), bibl. (i skolen; opret. 1945; 2100 bd.), alderdomshjem (opf. 1954, arkt. Jac. E. Kjær; 14 pl.), sportsplads, afholdshotel, dambrug (ved den nedlagte H. Mølle, 1610 Houffenmølle), andelsmejeri (opret. 1932) og telf.central; Ørbæk (1578 Ørbeck; u. 1791, 1794 og 1838) m. dambrug. – Saml. af gde og hse: Nr. Grene (1579 Nørre Grene; u. 1794); Sdr. Grene (1579 Sønder Grene; u. 1794); V. Grene; Påbøl (1522 Pobill, 1534 Pobel) m. skovridergd.; Grimlund (1660 Gremlund); Okslund (1579 Oxlund; u. 1794); Barslund (1610 Bastlund); Hulmose (1579 Hoelmose); Dyrvig (1522 Direwiigh, 1578 Dyrvig); Gammelager; Knaplund m. ungdomsskole (opret. 1961 i tidl. skole); Kratbanke; Torsbæk. – Gårde: Hejmdal (1,8 tdr. hartk., 233 ha, hvoraf 88 skov; ejdv. 420, grv. 109); Okslundgd.; Barslundgd.; Kirkegd. (1597 Wed Kiercke); Nedergd.; Kærhus m. dambrug; Anneksgd. (1688 Annex Prestegaarden); Overgd.; Høglund. I so. findes 10 minkfarme.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nr. Horne-Bølling hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Bork so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 20. lægd og har sessionssted i Skjern.

Den lille kirke, der ligger smukt, hvor åen krydser landevejen, består af romansk kor og skib, yngre våbenhus mod s. samt v.tårn fra 1961, der har afløst en tagrytter fra 1874, der atter s. 567 havde en lille forgænger, omtalt i Pont.Atlas. V. 741. Byggematerialet er granitkvadre i skibet, rå kamp i koret, dog m. kvadre i den nederste del af s.siden samt på hjørner og omkr. vinduer; begge partier på skråkantsokkel. På loftet ses skibets ø.gavl af rullesten udmuret m. flækker. Den retkantede s.dør er i brug, n.døren tilmuret, men dens smalle overligger ses. Af opr. vinduer spores udvendig blot ét midt i korets n.mur samt ét i ø.muren. Den opr. korbue m. profilerede kragbånd er bev., men noget afrettet. Det indre har bjælkelofter. 1874 gennemgik kirken en hovedrestaurering, hvorved murene forhøjedes, nye vinduer indsattes, nyt tagværk rejstes, to fag tilbyggedes i v. og et trætårn m. zinkdækket spir tilføjedes. Kirken hovedrestaureredes atter 1960–61 af arkt. F. og E. Draiby, Kbh. Våbenhuset, der tidl. havde fladbueblændinger i gavlen og var dækket m. fyrrespån, fik 1961 forhøjet murene og nymuret gavlen. – Inventaret istandsattes 1960–61. Alterbordet muret og pudset. Sengotisk fløjaltertavle fra 1400t.s slutn. m. Maria-scener i fløjene: bebudelsen, tilbedelsen i templet, Marias tempelgang og Maria besøger Elisabeth. I midtskabet de tolv apostle under den himmelfarende Kristus, nyskåret efter tegn. af Magnus Petersen ved tavlens restaurering 1874–76 (konservator H. F. Steffensen, Kbh.). Tavlen blev da helt afrenset for farver og et nyere oliemaleri af korsfæstelsen på Kristus-figurens plads fjernet. Den nystafferedes 1905 af malermester H. F. Svendsen, Kbh., under arkt. V. Ahlmanns ledelse. Billedskærerarbejdet udførtes af C. A. Blichfeldts søn. Alterkalk fra o. 1600 m. akantusblad-smykket knop. Svære renæssance alterstager fra 1600t.s beg. Syvarmet lysestage samt messingdåbsfad, skænket af K. Kristensen 1905. Romansk fontekumme af granit, af den vestjy. type, på muret sokkel. Nyere messingdåbskande. Prædikestol fra o. 1600, men stærkt ændret antagelig 1875. I Herning Museum findes plumpe og naive relieffer fra de seks (nu kun fem) storfelter: Isaks ofring, kobberslangen i ørkenen, bebudelsen, korsfæstelsen og opstandelsen samt Kristus som gartner, der viser sig for Maria Magdalene i tidsdragt m. pibekrave og skulderpuf. Opgang gennem korbuen. Stoleværk fra 1875. »Gade Stevne«-tavle ved s.døren. Thorvaldsens Kristus, metalstøbt, på skibets n.væg. Kirkeskib, tremastet orlogsskib »C X« fra o. 1900, ophængt 1932 i skibet. Stor messinglysekrone skænket 1895 af Mads Chr. Pedersen, Ørbæk; to nyere kroner. Nyt orgelpulpitur og orgel 1961 fra »J. A. Zachariasen, Aarhus«. Klokke fra 1200t.s anden halvdel (Uldall. 14).

På kgd. er bl.a. begr. højskolemanden Kr. Kristensen.

Hejmdal er samlet og opdyrket af godsejer, dr. med. K. A. Hasselbalch († 1962). 1950 blev den solgt til C. Pedersen for 255.000 kr.

Højskolen i Hoven oprettedes 1877 af Kr. Kristensen († 1918), der drev den som alm. højskole til 1891, da den blev omdannet til kvindehøjskole m. det formål at uddanne vinterlærerinder; fra 1918 blev den ledet af N. J. Østergaard, men blev nedlagt 1926. En mindesten m. portrætmedaljon for Kr. Kristensen afsløredes 17/10 1919 (P. Pedersen. Hoven Højskole, AarbHards. 1946. 77–83).

I Hejmdal plantage, der er grundlagt af gross. Ad. Levison, er der på Tirsbjerg 5/6 1912 afsl. et mindesmærke for Chr. IX, en bronzebuste på en 2 1/2 m høj granitsøjle (billedhugger A. Hassel). I Påbøl er der 1921 rejst en mindesten (granitsten m. portrætmedaljon) for skovrider Holt og 1933 en mindesten for J. C. Christensen, hvis fødehjem var den nuv. skovridergd., og hustru Karen Kirstine. I Hoven er 1896 rejst en mindesten (slank, utilhugget granitsten) for E. M. Dalgas og på en ensom hedeejendom Skovlyst en genforeningssten.

Skove: I so.s sydl. del findes på tidl. hede betydelige plantager, således Hårkær plantage, anl. 1877, 221 ha, hvoraf tilplantet 213 ha, der tilh. et aktieselskab. Øster Hårkær plantage, anl. 1908, 97 ha, hvoraf tilplantet 62 ha. Ejer: gross. C. A. Stæchmann, Kolding. Sdr. Hårkær plantage, anl. 1899, 92 ha, hvoraf tilplantet 79 ha. Ejer: propr. E. Hansen, Solkærgård, pr. Varmark. Påbøl plantage, anl. 1874, 280 ha, som af en kreds af venner blev købt og skænket til J. C. Christensen, ejes nu af et aktieselskab. Sdr. Påbøl plantage, 142 ha, hvoraf tilplantet 125 ha. Ejer: propr. Jens J. Bech, Cathrinebjerg. Påbøl nordre plantage, anl. 1904, 57 ha, hvoraf tilplantet 55 ha. Ejer: skovrider L. J. Brorsen, Knabelbjerg, Fyn. Øster Påbølgård plantage, anl. 1920, 210 ha, hvoraf tilplantet 33 ha. Ejer: fabr. E. Færch, Holstebro. Sdr. Grene plantage, 181 ha. Ejer: godsejer E. Ruge, Rådegård, Snesere. Tirsbjerg plantage, anl. 1904, 22 ha. Ejer: A. Levison og hustrus legat. Heimdal plantage, anl. 1907, 124 ha, hvoraf tilplantet 88 ha. Ejer: propr. Chr. Pedersen, Hejmdal. En mindre del af Skovsende plantage (jf. Sdr. Omme so., VIII. 1081), der tilh. Det danske Hedeselskab. Ud over de nævnte plantager findes en mængde større og mindre plantager, der tilh. egnens gde.

I so. nævnes tidl. en gd. Blidlund (1610 Bildlund).

Fredede oldtidsminder: 30 høje; ret anselig er den vestl. af de to Degnehøje på Sønderhede, Kighøj i Påbøl plantage og Ulvhøj i skel til Sdr. Felding. V.f. Hoven ligger gruppen Firhøje. – Sløjfet el. ødelagt: 27 høje; mul. har højen Knaplund Knap nø.f. Ørbæk rummet en stengrav.

Hoven so. var indtil 1908 anneks til Sdr. Omme (Vejle a.), men blev da et eget sognekald, idet dog en del af so. blev henlagt til det da oprettede Ilderhede kirkedistr.

I H. so. fødtes 1856 politikeren J. C. Christensen.

Litt.: I. Karstoft. Fra det nedlagte S. Omme-H. Pastorat. 1947.