Hvilsom sogn

(Hvam-H. kom.) omgives af Ålborg a. (Stenild so. i Gislum hrd.), Randers a. (Snæbum so. i Onsild hrd.) samt Klejtrup. Roum, Hvam og Simested so. Grænsen til Ålborg a. dannes af den betydelige Simested å, langs hvilken der ligger brede engdrag, mens den dybe Bjergdal med Hørsø mose danner skel til Randers a. Det ujævnt bakkede terræn med dets mosehuller (Møgelmose) og tørre afløbsrender må opfattes som et randmorænestrøg med dødiskarakter. Et ejendommeligt, forgrenet dalsystem fra isafsmeltningstiden ved Støttrup og den tidl. Hvilsom hede afvandes til Skravad bæk. Her når Knuderup Knold 52 m. Af den tidl. hede er der kun lidt tilbage. Jorden er gennemgående af ret ringe bonitet, bedst omkr. Hvilsom.

Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.

(Kort).

Areal i alt 1960: 2623 ha. Befolkning 26/9 1960: 679 indb. fordelt på 195 husstande (1801: 221, 1850: 261, 1901: 507, 1930: 693, 1955: 690).

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

I so. byerne: Hvilsom (*1456 Huilszom, 1501 Hwilsom) m. kirke, skole (opf. 1961), afdelingsbibl. (i skolen), missionshus (opf. 1923), lystanlæg omkring Hvilsom sø, kafé og andelsmejeri (opret. 1919); Tollestrup (*1481 Tolstrop, 1524 Tollestrvp); Støttrup (1524 Støttrvp; u. 1798). – Saml. af gde og hse: Præstehede Hvilsom Hede; Tollestrup Udflyttere. – Gårde: Vester Gundestrup (1580 Vester Gunderstrup).

O. Biilmann seminarieadjunkt, cand. mag.

H. so., der sa. m. Hvam so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har tingsted i Hobro, men hører under de sa. kr. som Vester Bølle so. So. udgør 5. udskrivningskr., 315. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.

s. 280
(Foto). Hvilsom kirkes indre set mod vest.

Hvilsom kirkes indre set mod vest.

Kirken består af romansk kor, skib og tårnunderdel samt våbenhus mod n. fra slutn. af 1800t. Den interessante romanske bygn. er opf. af granitkvadre på profileret sokkel og har bev. flere ejendommelige enkeltheder. Begge de opr., rundbuede døre ses, mod s. tilmuret, mod n. i brug. I korgavlen er der foruden et normalt rundbuevindue to cirkulære lysåbninger (Aarb. 1894. 285, 291). Korbuen står bev. med profilerede kragsten. Bygn.s ejendommeligste træk er dog v.partiet der danner underbygning for tårnet. Dettes underrum åbner sig mod skibet ved en dobbeltarkade, der i midten hviler på en svær rund søjle på base med bladornamenter og med et kapitæl, hvorpå der er hugget mandshoveder. Ved siderne hviler buerne på kraftige granitpiller, og der er i vederlagene svære kragsten. Tårnrummet, der ligesom kor og skib har bjælkeloft, har mod s. et genåbnet rundbuevindue. Tårnoverdelen er stærkt flikket med mursten, men indeholder vistnok rester af det romanske tårn. Kirkens mure er i vid udstrækning omsat 1875 og 1887, da vistnok også våbenhuset opførtes af mursten. – Altertavlen indeholder dele af en renæssancetavle, men er noget omdannet med malerier fra midten af 1800t. Romansk granitfont. Prædikestol i renæssance fra beg. af 1600t. med overmalede billeder i felterne. Skriftløs klokke fra o. 1200 (Uldall. 6, 7).

Erik Horskjær redaktør

En gd. Nøragergd. nævnes i so. 1683.

J. Kousgård Sørensen professor, dr. phil.

Skove: I so. findes bl.a. den 206 ha store Hvilsom plantage, hvoraf 188 ha er bevokset. Tilplantningen er påbegyndt 1923. Plantagen ejes af Det danske Hedeselskab.

Peter Kjøller ekspeditionssekretær, forstkandidat

Fredede oldtidsminder: Et stenkammer, en stenkreds og 22 høje, hvoraf Hvilshøj, Ørnhøj og en høj med udsigtstårn ved Hvilsom er ganske anselige; den sidste ligger i en række på 4 høje, Bjergknoldene, s.f. byen; ret store er også Fårhøj på heden s.f. Tollestrup og en anden høj ved s. 281 sa. by. – Sløjfet el. ødelagt: En ubestemmelig stengrav og 63 høje. – En bronzealders husurne er fundet ved Tollestrup.

Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.