Jetsmark sogn

(J. kom.) omgives af Børglum hrd. (Tise so.), Ålborg a. (Åby so.), Vedsted so., Ø. Han hrd. (Tranum so.) samt Hune og Saltum so. Langs so.s ø.grænse løber den betydelige Rye å, der får tilløb af Mergelbæk fra Lundergårds mose. Denne vældige mose, der sammen med Koldsmose og Udholm mose udgør so.s vestl. del, er i sin tid vokset op på den hævede stenalderhavbund, men i den sydl. del er tørven flere gange blevet overfløjet af flyvesand, der ses dels som lyse bånd i den sorte tørvemasse, og dels i metertykke lag overlejrer denne. Flere steder er mosen vokset ud over en gl. skov, hvis stubbe kommer frem ved tørvegravning. Efter bortgravning af tørvelaget, afdræning og mergling er største delen af Lundergårds mose efterhånden blevet forvandlet til kulturjord, mens andre dele er beplantet med skov. So.s centrale dele er et svagt bølget morænelandskab med relativt god jordbund, selv om der er en del sandede partier. Langs istidslandskabets sv.rand, ud mod de store moser, kommer undergrundens kalklag frem til overfladen, hvor de gennem århundreder har været genstand for udnyttelse til jordforbedring og til kalkbrænding. Mod ø. og s. går morænen næsten uden grænse over i et smalt bælte af yoldiaflade, der igen afløses af den hævede stenalderhavbund. N.f. Pandrup har yoldiafladen en noget større udstrækning og s. 372 når her frem til Kvorup, hvor den atter afløses af stenalderhavbunden. En del af so. strækker sig også ø.f. Rye å, og her ligger som en ø den lille istidsknold Sandelsbjerg. So.s skove er alle plantede nåleskove. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Løkken-Åbybro, hovedvej A 11 og en landevej ml. Blokhus og Tylstrup ved hovedvej A 14.

Areal i alt 1955: 6122 ha. Befolkning 1/10 1955: 4850 indb. fordelt på 1389 husstande (1801: 679, 1850: 1507, 1901: 2566, 1930: 4004). Befolkningen fordelte sig 1950 på flg. erhvervsgrupper: 1855 levede af landbrug, 1691 af håndværk og industri, 322 af handel og omsætning, 301 af transportvirksomhed, 160 af liberale erhverv og administration og 521 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 51 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I so. ligger Jetsmark kirke (1313 Etemarkæ, 1457 Jesmark) m. præstegd. og skole (Kirkeskolen, opf. 1919); stationsbyen Pandrup (*1470 Pandrup) – bymæssig bebyggelse med 1955: 1112 indb. fordelt på 353 husstande (1930: 716 indb.) – m. kom.kontor (opf. 1951, arkt. B. Sørensen, Ålborg) m. erhvervskontor og bibl. (opret. 1940; 4200 bd.), skole (opf. 1958, arkt. B. Sørensen), mellem- og realskole (opret. 1943, selvejende 1957), tekn. skole (opf. 1939, arkt. Bertel Jensen, Hjørring), handelsskole (opret. 1941), baptistkirke (opf. 1932, arkt. C. K. Gjerrild, Århus; rest. 1960), De gamles Hjem (opf. 1936, arkt. Chr. Lønstrup Justesen, Skagen, 20 pl.), lystanlæg, markedsplads med sportsplads og årligt hestevæddeløb, biograf, kro, hotel, konditori, Hvetbo Herreds Sparekasse (opret. 1867, indskud 31/3 1959: 13,6 mill. kr., reserver: 1,05 mill. kr.) (J. Skjødsholm. Hvetbo Herreds Sparekasse 1867–1942. 1942), Pandrup Bank (filial af Ålborg Diskontobank), fjernvarmeanlæg (1958), andelsmejeri (opret. 1888, ombyg. 1940, arkt. ing. Engberg, Horsens), teglværk, dampvaskeri, bryggeri, bogtrykkeri, 2 maskinstat., rugbrødsfabr., finérfabr. (anl. 1956), tæppefabr. (anl. 1957), fjernsynsapparatfabr. (anl. 1958), desuden jernbanestat., posteksp. og telf.central; i Pandrup udkommer Pandrup-Kås Avis; stationsbyen Kås (*1463 Kaalssz, 1610 Kaas) – bymæssig bebyggelse m. 1955: 1011 indb. fordelt på 316 husstande (1930: 393 indb.); fordelingen s. 373 efter erhverv i de 2 bymæssige bebyggelser tilsammen var 1950 flg.: 223 levede af landbrug, 809 af håndværk og industri, 257 af handel og omsætning, 204 af transportvirksomhed, 128 af liberale erhverv og administration og 261 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 5 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. præstebolig, skole (opf. 1936, arkt. Charles Jensen, Nørresundby, tilbygning 1950), bibl. (opret. 1928, reorg. 1940; 3600 bd.), forsamlingshus (opf. 1958, arkt. Jepsen, Brønderslev), D.A.F.s hus, missionshus, »Bethesda« (Guds menighed), »Hebron« (missionsforbundet), »Salen« (den apostolske menighed), lystanlæg, stadion med klubhus, afholdshotel, filial af Hvetbo Herreds Sparekasse og af Andelsbanken i Ålborg, andelsmejeriet Brogård (opf. 1908), 3 maskinstat., maskinfabr., formbrændselsfabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Kvorup (1582 Korup). – Saml. af gde og hse: Purkær (1610 Purkier); Søkær (1638 Søkier); Dyreng; Tvilsted Gde (*1456 Tuillstedgaardt); Risager (*1416 Riisagger); Mejlholm (1540 Meyelholm Gaard); Voldkær; Skødsholm (1540 Skodsholm); Lundbak (1662 Lundbach) m. skole (opf. 1901); L. Pandrup (1662 Lille Pandrup); Klostergde (1638 Klostergorde); Bundgde (1610 Bundgaardenn); Kalsensgde (1638 Kallsensgaarde); Pilgde (1610 Pillegaard); Sønderby (1459 Synderby); Brogde (1610 Brogaard); Kalsensgård Kær; Mergelsbæk m. skole (opf. 1952, arkt. Rasmussen, Nørresundby); V. og Ø. Tranekær (1638 Tranekier); Kåsmark; Kåshede; Skadebak (1540 Skadebacken) m. frimenighedshus (opf. 1890) og kalkbrænderi; Gravergde; Moseby m. skole (opf. 1952), bibl., sportsplads, kalkværker, Kås Briketfabr. A/S (opf. 1926), maskinstat., tørvefabr. og formbrændselsfabr.; Bleggrav (*1458 Blegraff, *1500t. Lille Blegra, Wester Blegra, Øster Blegra) m. kalkbrud; Lundergårds Mark; Hedegde (1582 Hiegaard); Kvorup Kær; Hønsholm (1582 Hønsholm); Kvorup Mark. – Gårde: Lundergd. (1552 Lundergaardtt); Bedholm (1540 Biedholm); Gl. Toftegd. (*1462 Toffttegord) under Bedholm (18,9 tdr. hartk., 329 ha; ejdsk. 443, grv. 244); Ny Toftegd. under Birkelse (7,3 tdr. hartk., 304 ha; ejdsk. 312, grv. 212); Udholm; Sigsgd. (1610 Siesgaard); Bisgd. (1582 Bisgaard, 1589 Bispegaard); Holmsgd. (1638 Hollmsgordt); Klarborg (1638 Klaerborgh); Kongsbak (1638 Kongesback); Krogsgd. (1610 Krogsgaard); Gammelgd. (1662 Gammellgaard); Kædegd. (1638 Kiedgaard).

So. u. 1799–1800.

J. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ingstrup so. So. udgør 5. udskrivningskr., 529. lægd og har sessionssted i Pandrup.

Den anselige kirke, der sikkert har været indviet til Skt. Nikolaus, består af skib, kor m. apsis, v.tårn og våbenhus mod n. Skib og kor m. apsis er romanske og opf. af granitkvadre på en skråkantsokkel. Apsis har dobbeltsokkel m. profilering foroven og skråkant forneden. N. døren er bevaret. I apsis et opr. rundbuet vindue, i hvis overligger er indhugget to evangeliesymboler, ørn og okse (Aarb. 1894. 273). Lille rundbuet vindue i skibets n.mur, mod s. store nyere vinduer. I senmiddelalderen tilføjedes v.tårnet, der forneden er opf. af kvadersten fra den nedbrudte v.gavl på en syld af kamp, foroven af teglsten. Tårnet har lige, blændingsprydede gavle mod ø.og v. Adgang til de øvre stokv. fra trappehus på v.muren. Senmiddelald. våbenhus m. to hvælv. Sikkert samtidig m. disse tilbygninger indbyggedes fire krydshvælv i skibet og et stjernehvælv i koret. Tårnrummet, der ligeledes er overhvælvet, er i forb. m. skibet. Apsis skiltes ud fra koret ved en spærremur for at tjene som sakristi og forsynedes m. et halvt ribbehvælv. I spærremuren er indsat et monstransskab, en egebjælke m. to indhuggede rum. Det store rum er forsynet m. et jerngitter ud mod koret. – Kirkens hvælv og korets ø.- og n.-væg er rigt dek. m. kalkmalerier, hvoraf de fleste kan dateres til 1474 if. en malet indskr. (Beckett. DK. II. 413–14). Malerierne rest. 1911 af Eigil Rothe. Over monstransskabet er i s. 374 en rundbuet blænding fire helgener: Skt. Thomas af Canterbury, Skt. Nikolaus af Myra(?), Skt. Laurentius og Skt. Andreas. Uden om murblændingen: Kristus som verdensdommer m. Maria, Johs. Døberen, Peter; mod s. Mikael m. sjælevægten. Nederst Leviathansgabet m. både pave og kejser. I korets hvælv: Evangelistsymboler, Moses, kirkefædre samt en del vulgataindskr. På korets n.væg spor af malerier fra beg. af 1300t. I skibets to østl. hvælv nytestamentlige scener. I tredie hvælv fra ø.: Pinsefesten, forsk. helgener. – Muret alter dækket af træbeklædning. Altertavlen er en protestantisk fløjaltertavle fra 1500t. m. nyere maleri. Af hensyn til kalkmalerierne er altertavlen nu ophængt over korbuen. Ny font af sandsten. Sydty. døbefad af malm fra slutn. af 1500t. m. dobbelt indskr.række. Udskåren prædikestol af eg i renæssance fra slutn. af 1500t., i felterne scener fra lidelseshistorien. Lydhimmel af fyr, ligeledes i renæssance. En series pastorum er ophængt på n.væggen. Maleri på træ af korsfæstelsen fra 1700t. på n.væggen. Klokke omstøbt 1803 af P. Meilstrup, Randers, bekostet af Cathrine Elisabeth Scheel, født Cicignon (indskr.). If. en præsteindberetning fra 1638 skal den tidl. klokke have haft en runeindskr., der indviede den til Skt. Nikolaus (DRun. 196). I korbuen kisteplade over præsten Hans Lucassøn Paludan († 1676), der optoges 1844 fra en åben begravelse under koret. Op ad kirkens n.mur gravsten over præsten Anders Jensen Bredkjer (»Latipalus«) († 1624). I våbenhuset runesten (se ndf.).

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 461–66. Sa. Uddrag af Jetsmarks Kirkes Regnskabsbog 1642–81, AarbVends. 1935. 219–21. Sa. Kalkmalerierne i Jetsmark Kirke, sst. 1937. 107–15.

På kgd. er begr. politikeren Søren Pedersen, † 1898.

Lundergård nævnes tidligst ved 1500t.s midte; den beboedes 1546 af Palle Nielsen Friis (af Vadskærgård) († senest 1575), hvis broder Godske Nielsen Friis til Vadskærgård formentlig har været medejer af gden, men siden udkøbtes; Palles sønner nævnes til L., Laurids Pallesen Friis (af Vadskærgård) således 1590 (1598 tolder på Skagen, † før 1617) og Godske Pallesen Friis (af Vadskærgård) († tidligst 1602), men en tredie broder Niels Pallesen Friis (af Vadskærgård) erhvervede L. af broderen Laurids o. 1610 og ejede den til 1633, da han måtte sælge den m. tilhørende fæstegods til Falk Gøye til Bratskov m.v. († 1643), som 1639 mageskiftede gden (48 tdr. hartk.) m. 13 fæstegde til jomfru Kirsten Ottesdatter Bildt mod herregden Sten i Norge og forsk. gods; men handelen gik tilbage, hvorefter Falk Gøye 1641 solgte gden (nu anslået til 24 tdr. hartk.) m. gods for 60 rdl. pr. tdr. hartk. til Knud Enevoldsen Seefeld til s. 375 Oksholm m.v. († tidligst 1683). Fra ham overtog rådmand Bertel Jensen Dons i Viborg 1668 L. (24 tdr. hartk. m. ml.) ved indførsel for 1294 rdl., men overdrog n.å. gden til Otte Christensen Skeel til Birkelse m.v. († 1695), der lagde mere fæstegods under L., men dog 1686 skødede denne gd. (1688: 20,96 tdr. hartk. (inkl. et hus m. 0,47 tdr. hartk.) m. 129,6 tdr. land under plov) m. en stor del fæstegods til sin halvbroder, amtmand Mogens Christensen Skeel til Egholm m.v. Efter hans død 1694 beholdt enken Helle Helene Rosenkrantz L. til sin død 1698. Deres datter Charlotte Amalie Skeel arvede gden og bragte den 1702 ved ægteskab til etatsråd Chr. Ludvig v. Plessen († 1752), der allr. 1704 solgte L. m. tiender og gods til amtmand Arnold Chr. Dyssel til Sejlstrup, † 1714. På auktion købtes derefter L. (21 1/4 tdr. hartk.) m. 76 tdr. hartk. tiender og 292 tdr. hartk. fæstegods for 22.881 rdl. af hans søn, løjtnant Bartholomæus Dyssel, der faldt s.å. under belejringen af Stralsund. Hans søskende, der arvede gden, skødede den 1717 for 17.300 rdl. til major Henrik Conrad v. Obenhausen, som 1721 erhvervede Farshave (s.d.) og lagde dens jorder under L. Efter hans død 1727 overtog hans svogre Søren Kjærulf til Halkær og Thøger Benzon til Sohngårdsholm og Buderupholm gd. og gods for 15.200 rdl.; sidstn. købte 1731 efter Kjærulfs død også dennes halvdel af L., men solgte allr. 1733 gd. og gods for 15.750 rdl. grov kur. til sen. kancelliassessor Anders Jørgensen Gleerup til Sebberkloster, som inden sin død 1759 (skøde 1761) solgte gden (23 tdr. hartk. hovedgdstakst) m. 76 tdr. hartk. tiender og 427 1/2 tdr. hartk. fæstegods for 32.000 rdl. grov kur. til sin ældste søn Jens Andersen Gleerup († 1786), der som faderen forbedrede gdens avlsbygninger og selv anlagde en smuk have. 1772 fik han rettigheder som adelen m.h.t. hovedgd. og gods, så længe han ejede L. 1775 måtte han, der også havde købt Saltumgård og Vestrupgård, gøre opbud, hvorefter L. (21 3/8 tdr. hartk. hovedgdstakst m. ml. 1 5/8 tdr. hartk.) m. 102 3/8 tdr. hartk. kirketiender og -gods og 332 5/8 tdr. hartk. fæstegods på auktion (skøde 1776) for 42.010 rdl. gik til kancelliråd Jesper Chr. Østergaard, † 1790, hvis enke Johanne Steffensdatter Brøndlund 1793 (skøde n.å.) solgte L. m. 76 tdr. hartk. tiender og nu 365 tdr. hartk. fæstegods for 44.000 rdl. til Bertel Møller af Tranum Strandgård († 1827), som allr. s. 376 1797 videresolgte L. (nu m. 359 tdr. hartk. fæstegods) for 53.000 rdl. til forv. på Birkelse, birkedommer Niels Vrigsted Møller, der transporterede sin ret (skøde 1798) til købmand Oluf Christensen i Ålborg († 1817) og Laurs Svendsen Hviid på Jegerum. Sidstn. døde 1800, og hans enke Kirstine Margrethe Tydell († 1816) solgte da 1801 sin andel i L. til medejeren, som 1802 (skøde 1803) overdrog gd. og gods (nu m. 301 tdr. hartk. fæstegods) for 58.000 rdl. til kancelliråd Severin Gleerup til Vang († 1819), der bortforpagtede hovedgden og fortsatte bortsalget af fæstegodset, indtil han 1810 for 41.800 rdl. overdrog L. (23 tdr. hartk.) m. 76 tdr. hartk. tiender og 219 tdr. hartk. fæstegods til sin svigersøn, gdens hidtidige forp. Mads Hastrup, hvis enke Else Cathrine Gleerup († 1853) efter hans død 1817 beholdt gden, til hun 1838 (skøde 1841) solgte den m. ml. og 24 tdr. hartk. fæstegods for 35.000 rbdl. til sin ældste søn Laurits Hastrup; efter hans død ægtede hans enke (af 2. ægteskab) Karen Larsen Møller 1847 propr. Chr. Fr. Keller, som oprettede afbyggergden Udholm og 1858 købte Kettrupgård, men solgte L. m. lidt gods s.å. for 160.000 rdl. til Michael Marinus Møller. Ved hans fallit 1864 kom gden på auktion og købtes for 88.000 rdl. af kaptajn, rådmand i Helsingør Peter Louis Holm, der transporterede sin ret til forp. Johan Christoffer Salicath (skøde 1867), der lod Hellede sø (s.d.) udtørre, anlagde teglværk og forbedrede hovedbygn. og have. 1874 afhændede han gdens mose for 84.100 rdl. til »A/S Lundergaards Mose«, der forsøgte en stort anlagt rationel tørvefabrikation, men fallerede efter 3 års virksomhed. Salicath tilbagekøbte 1878 og 1880 mosen, der 1891 på auktion solgtes for ca. 16.100 kr. til et konsortium (konsul Hans Holm, Ålborg († 1903) m.fl.), men siden deltes mellem parthaverne. Her anlagdes Holmsgård og Pionergården; efterhånden afrømmedes store arealer for tørv. 1926 oprettedes A/S Kaas Briketter, der o. 1955 ejede ca. 560 ha af mosen i Jetsmark so., hvoraf ca. 250 ha er opdyrket til agerland. L. selv måtte Landmandsbanken 1890 overtage som ufyldestgjort panthaver, men solgte s.å. gden til Jørgen Nielsen Næsgård († 1904), der nedrev en del af avlsbygningerne og udparcellerede jorden i mange lodder, der bortsolgtes, mens hovedparcellen (6 5/8 tdr. hartk.) 1902 bortmageskiftedes til Chr. Andersen af Risager, der fortsatte udstykningen, og 1906 mageskiftede L. til Søren Chr. Sørensen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 402–61. Sa. Lundergaards Mose, AarbVends. XXI. 1955–56. 36–43. DLandbr. VII. 1935. 389 f.

Langagergård lå vist s.f. Lundergård, nævnt 1633. Snart efter er bygningerne antagelig nedrevet og jorderne lagt under Lundergård (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 394).

Gden Farshave forlenedes 1582 m.a. gods til Laurids Kruse til Balle († o. 1609), sen. til rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård m.v. († 1623); den blev 1597 lagt under Ålborghus. Sen. kom F. under ryttergodset, men bortsolgtes 1716 i to halvdele til major Frands Rantzau til Bratskov († 1738), som 1721 solgte den til oberstløjtn. Henrik Conrad v. Obenhausen († 1727), hvis broder, løjtn. Otto v. Obenhausen boede på F. Snart efter blev gdens mark lagt under Lundergård; en høj nø.f. denne gårds have hed sen. Farshavehøj.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 392 f. 442.

Udholm er anlagt i 1850erne som en afbyggergd. fra Lundergd. ved mosens sydvestl. rand af Chr. Fr. Keller; siden udvidedes dens areal af Lundergårds næste ejer M. M. Møller. – 1874 købtes den for 55.000 kr. til inspektørbolig for A/S Lundergaards Mose, men forenedes efter dette selskabs sammenbrud allr. 1878 i nogle få år med Lundergård (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 391, 459f. Sa. i AarbVends. XXI. 1955–56. 42).

I Pandrup nævnes 1470 et bol Skadeland. Man har formodet, at adelsslægten Skadeland, der sen. efter en slægtning på mødrene side kaldte sig Pors, skulle stamme herfra; den stammer måske dog snarere fra S. i Norge (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 349. DAA. XXXII. 1915. 494).

Tvilstedgård blev 1456 af Iver Munk skødet til Vestervig kloster, men kom vist sen. under Ø kloster (nu Oksholm) og med dettes gods under kronen. På T. boede den fhv. ejer af Oksholm m.v. Knud Seefeld († senest 1683), hans frue Karen Iversdatter Friis (af Haraldskær) († tidligst 1688) nævnes endnu n.å. her. Siden var T. under ryttergodset og skødedes ved dettes bortsalg 1716 for 251 rdl. til beboeren Jens Andersen Bloch († 1731). I sidste halvdel af 1700t. deltes T. i to gde (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 364).

På Store Kalsensgård (også Kalsgård) boede 1659 ritmester Ove Hartvigsen til Åbygård og fru Margrethe Urne († 1667). 1680 boede officeren Ove Budde († 1735) her, men solgte gden s. 377 m. en del gods til jfr. Else Cathrine Rodsteen til Lengsholm, som han siden ægtede. Sen. kom S. under Lundergård og solgtes derfra 1841, delt i 2 gde.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 375–77.

Toftegård (nu Gl. Toftegård) tilhørte o. 1450 Børglum kloster og kom ved reformationen under kronen. 1542 fik Svend Rød, hans hustru og deres ældste søn livsbrev på gden. Hans navn lever mul. videre i sagnet om en ridder Rød af jættevæsen, der skal have boet her. (På en stolpe på gden stod navnet Rød indskåret). 1560 erhvervede Anders Pedersen Galt til Birkelse gden ved mageskifte. I beg. af 1600t. solgtes T. fra Birkelse og ejedes af rigsadmiral Peder Munk (Lange) til Estvadgård m.v. († 1623) og siden af hans enke fru Sophie Pedersdatter Brahe († 1638), der afstod den til fru Sophie Stensdatter Brahe på Birkelse († 1659), enke efter hr. Jørgen Lunge (Dyre) til Odden, Birkelse m.v. († 1619). Den har derefter hørt under denne herregd. fra 1696–1921 som allodialgods under stamhuset, derefter under godset Birkelse som forpagtergd. 1835 udskiltes afbyggergden Ny Toftegård (se ndf.), under hvilken også lagdes opdyrkede arealer fra Vildmosen.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 386–88, jf. 18 f. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 395.

Ny Toftegård (opr. Mosegård) er oprettet 1835 af Birkelses daværende besidder kmh. Jørgen Erik Fr. Skeel († 1849) på jord dels afgivet fra Gl. Toftegård, dels indtaget af den nv. del af Store Vildmose, hvortil lagdes nogle nedlagte fæstehuses arealer. Efter stamhuset Birkelses overgang til fri ejendom 1921 er N. en forpagtergd. under Birkelse gods.

Litt.: DLandbr. VII. 1935. 388, jf. 19. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 399.

Sandelsbjerg ø.f. Toftegård og nær herredsskellet mod Kær hrd. skal endnu 1638 til dels have været skovklædt og blev 1882 beplantet med gran; før tilplantningen kunne der tælles 28 kirker fra bakkens top; Chr. VIII besøgte den 1831 og 1842. Sagn fortæller om bjergfolk og andre underjordiske i S., og om 12 røvere, der blev fanget af hr. Ove Drost til Bratskov.

Litt.: C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 400. Kr. Værnfelt. Store Vildmose (særtryk af AarbVends.) 1944. 105, 123 f., 128–30.

Bundgårdene (også tidl. Mejlbygårdene) var opr. én selvejergd., der indløstes efter Clementsfejden (1543?). 1562 ejedes bondeskylden deri af Svend Røds sønner i Toftegård (s.d.). 1688 havde gden 5 brugere og 20 1/2 tdr. hartk., kronen erhvervede efterhånden det meste af bondeskylden, der sa.m. herligheden af gden 1716 efter auktion kom til stiftamtmand Rudolph Gersdorff. En del af bondeskylden tilhørte dog godsejer Anders Kjærulf til Bjørnsholm og Sødal; heraf opstod vist Vester Bundgård, en fæstegd. under Lundergård, men 1841 solgt til selveje. De øvrige dele af B. – en tid delt i 3 gde – sammenlagdes efterhånden til Øster Bundgård, der 1808 kom til Arent Hassel Rasmussen († 1842), som straks udstykkede den og endnu 1808 solgte hovedparcellen (m. 3 3/8 tdr. hartk.) til godsforv. Bartholomæus Hasselbalch sen. til Vestrupgård, der øgede dens tilliggende og 1812 solgte den til ovenn. Rasmussen, der erhvervede mere jord til gden (nu 14 1/8 tdr. hartk.), men 1814 skødede den til fhv. forp. Laurids Nielsen, der 1823 solgte til fhv. amtsforv. Hans Svanholm til Sebberkloster; denne fraskilte en del jord, inden han 1827 afstod den m. 8 3/4 tdr. hartk. til Henrik Jermiin († 1863), som allr. 1834 afstod gden til plejesønnen Chr. Fr. Klitgaard († 1867), der øgede dens areal til 14 1/2 tdr. hartk., men siden igen udstykkede den. Også følgende ejere har solgt jord fra gden. Afbyggere fra Ø.-B. er Putgrave og Aldershvile samt Bundgårdsmark. – Ved gden en lille 1833 anlagt plantage.

Litt.: C. Klitgaard i AarbVends. XVIII. 1949–50. 101–05. Sa. Hvetbo Herred. II. 1907. 368.

Ø. Bleggrav var 1876–1901 fattiggd. for Saltum-Hune og Jetsmark kommuner m. plads til 26 lemmer (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 388).

Til Jetsmark præstegd. hørte fra 1600t. og ned til o. 1850 en ml. (Præstens mølle) (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 357f.). 1844 flyttedes møllen og fik navnet Klostergårdsmøllen; efter brand 1892 genopførtes ny hollandsk vindml. (jf. Danske Møller. 1934. 484).

Bækkens mølle, en vand- og vindml. ved Mergelsbæk, er vist anlagt o. 1835–40 på Sigsgårds jord (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 381 f.).

Brohuset tæt ved broen over Hune bæk blev 1846–52 drevet af købmand C. Klitgaard i Blokhus som forsøgsgd. (krydsning af kvæg, får og svineracer m.v.). Derefter nedreves bygn.

Hellede sø (1638 itt kier, kalldes Helffuede) dannede i ældre tid på et stykke skel ml. Jetsmark og Hune so., men udtørredes o. 1870–80 af Lundergårds ejer Johan Christoffer Salicath s. 378 († 1902) ved udgrøftning af søen til Hune bæk; siden opstod stridigheder om ejendomsretten til søbunden (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 31–33. Sa. i AarbVends. XXI. 1955–56. 41).

Slettens vande lå på sa. måde ved grænsen ml. Jetsmark og Tranum so., men havde – grundet på sandflugten? – kun ringe dybde; den tørlagdes ved oprensning af Mergelsbæk (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. II. 1907. 33f.).

Nø.f. Bedholm opførtes ved Rye å et brohoved, hvorfra det 1874 oprettede A/S »Lundergaards Mose« befordrede tørvene i store kåge, der af en lille dampbåd (»Fulton«) slæbtes til Ålborg. Efter selskabets konkurs 1877 søgtes transport af personer og varer opretholdt m. dampbåden, men ophørte 1883 som urentabel (jf. C. Klitgaard. Hvetbo Herred. I. 1906. 13f. Sa. i AarbVends. XXI. 1955–56. 42. Sa. Vendsysselske Veje. 1936. 118).

Bundgde er vistnok en rest af landsbyen Mejlby (1540 Nørmejlby), der 1688 havde 12 gde og 7 hse. Ved Jetsmark lå også en bebyggelse Liseby (1682 Liisze Huuser, 1688 Liise By). I so.s nordl. del lå endv. gden Hals Gaard og huset Stien, begge nævnt 1688. Desuden omtales 1662 huset Kalstrup (1688 Kanstrup). I so.s mellemste del fandtes 1662 gden Østergaard, 1688 gden Vraa Gaard. I so.s sydl. del kendes gdene Farshave (1582 Farshafue) (se ovf.) og Løttebolig (Løtten, 1688 Løtte Bollig).

Skove: Kun enkelte mindre plantager.

Fredede oldtidsminder: To høje og en stensat romersk jernalders grav. – Sløjfet el. ødelagt: 15 høje, der hovedsagelig har ligget på højdedraget omkring kirken.

På Sandelsbjerg er der konstateret en hustomt og en urnegravplads fra ældre jernalder og ved Hønsholm en gravplads fra ældre romersk jernalder med stensatte grave. Ø.f. Lundergård har der været en gravplads fra yngre romertid med bronzekasserolle, træspand, glaskar m.m.

I kirkens våbenhus står der en runesten, der er fundet ved grundudgravning i Pandrup. Indskriften lyder: Hove satte stenen efter sine brødre Thorlak og Ride. If. en indberetning fra 1638 skal der på en kirkeklokke, der for længst er omsmeltet, have været en lat. runeindskrift, der i oversættelse lyder: Denne klokke, Nikolaus, vier vi dig til eje (DRun. 159–160).

I Jetsmark so. fødtes 1826 politikeren Søren Pedersen, 1872 geologen O. B. Bøggild.

Litt.: Brudstykker af »sognebrev« fra 1673 tr. i Vider. II. 1908–10. 35–37. A. Skjødsholm. Udskiftningen af Jetsmark Sogn 1799, AarbVends. 1944. 227–53.