Kerte sogn

(K. kom.) omgives af Skydebjerg, Ørsted, Barløse, Sandager og Tanderup so. samt Vends hrd. (Gelsted og Rørup so.). På skellet til Tanderup so. en enklave af Sandager. Gennem det mange steder ujævne terræn løber Vestfyns største vandløb, Brændeå, mod v. i en dybt nedskåret, slynget og oftest smal dal. Mange steder ligger ådalen 30–35 m under de nærmeste skrænttoppe. Nv.f. Kerte bryder åen igennem de østl. udløbere af den vældige sand- og grusryg, som fra Kerte strækker sig mod nv. lige til roden af halvøen Fønsskov. De i so. liggende dele af ryggen bærer navnet Favrskov Bjerge, s. 458 og fra disses højeste punkt Klakkebjerg (73,4 m) er der en enestående udsigt. På en afstand af kun 100 m falder terrænet herfra og ned til Brændeåens dalbund med 40 m. Mod ø. i so. ligger et stort antal stejle bakkekupler og fladbakker. Højeste punkt er 85,7 m, og ved Ørsbjerg når Kvindebjerg 75,5 m. Bakkerne er dels spalteudfyldninger af grus i istidens gletsjere og dels gl. søbunde i isoverfladen. I sidste tilfælde består bakkerne af fint, lagdelt ler el. sand. Det lidt mere jævne terræn s.f. Kerte har en lermuldet moræneoverflade, mens sand og grus atter dominerer ved Hjærup. So.s skove er Billeskov, Rendebjerg, Hjæruplund, Ørsbjerg skov, Hestehave, Kohave samt Favrskov m.fl. plantager. Gennem so. går jernbanen Nyborg-Fredericia og en landevej ml. Kerte og Årup samt helt i sv. landevejen Middelfart-Assens.

Areal i alt 1950: 2494 ha. Befolkning 7/11 1950: 1022 indb. fordelt på 288 husstande. (1801: 810, 1850: 974, 1901: 1014, 1930: 1150). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 683 levede af landbrug m.v., 146 af håndværk og industri, 40 af handel og omsætning, 23 af transportvirksomhed, 19 af administration og liberale erhverv og 104 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kerte (*1295 Kerte; u. 1774) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1955, arkt. M. Bohn-Jespersen) m. sognebibl. (opret. 1945, 1000 bd.), forsamlingshus (opf. 1906), kom.kontor og Kjerte og Omegns Spare- og Laanekasse (opret. 1909, indskud 31/3 1955 0,8 mill. kr., reserverne 0,1 mill. kr.); Hjærup (*1362 Hiærtorp, 1397 Heidørp, 1491 Hierderupp; u. 1785); Ørsbjerg (1504 Ørsbiære; u. 1786) m. rørvæveri; Favrskov (1600 Faurschoff; u. 1793) m. hjemmeværnsgd. (»Skovbrynet«). – Saml. af gde og hse: Kertebro; Hjærupgyde; Ørsbjerg Hestehave; Favrskov Bjerge; Nedermark (u. 1786); Jarlebjerg; Lindebjerg; Ørsbjerg Skovhuse (1489 Orsbierig skowff); Kronborg; Bakkemose Huse; Ørsbjerg Ler; Ørsbjerg Knold. – Gårde: hovedgd. Billeskov under Wedellsborg (1662 Bildiskouff Hgd.; 17 tdr. hartk., 86 ha; ejdsk. 210, grv. 130), under udstykning; Nyfæste (1600 Nyfeste; opr. 88 ha), udstykket 1950; Øreløkkegd. (*1555 Øløcke, 1600 Øyløchen, 1688 Oure Lychen eller Heen); Højgd.; Dalgd.; Hjæruplund; Helleshule (1600 Helffuedis Hulle).

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Bågø so., dog under 35. skattekr. (Middelfart). So. udgør 3. udskrivningskr., 199. lægd og har sessionssted i Assens.

Kirken, der er en anselig langhusbygn. på 5 hvælvingsfag m. stort kapel og våbenhus mod s., er særlig ejendommelig ved det fritstillede tårn, der står helt alene o. 16 m sv.f. selve kirkebygningen. Kernen er en romansk granitkirke, hvis skib, der endnu eksisterer, omfatter langhusets 3. og 4. hvælvingsfag regnet fra ø., og som yderligere bestod af smallere kor m. halvrund apsis. Denne romanske kirke var på s.siden opf. af tilhugne kvadre og på n.siden af rå kamp. Skibet hviler på en skråkantsokkel af granit, mens apsis havde en finere profileret sokkel, der endnu ses under det sengotiske ø.parti. Skibets nordøstl. kvaderhjørne ml. 2. og 3. fag er endnu i behold; de andre brudflader ml. den romanske kerne og de sen. forlængelser kan alle ses. På s.siden er bev. den romanske dør m. glathugne karmsten og bue (uden s. 459 tympanon). I den sen. middelalder blev kor og apsis nedrevet og kirken forlænget både mod ø. og v. i skibets bredde, hvorefter hele det nye langhus dækkedes af 5 fag krydshvælv. Materialet var stadig kvader på s.siden (genanvendte sten) og rå kamp på n.siden; i gavlene kvader og kamp, dog er vestre gavlspids nymuret. Ud for langhusets 3. fag opførtes, ligeledes i sengotisk tid, et stort, overhvælvet kapel af munkesten i polsk skifte; det har på v.siden (dog dækket af et senmiddelald. halvtags våbenhus) en blændingsdek. m. brede spidsbuer; gavlen er nymuret. Tårnet, der p.gr.af sin placering må opfattes som afløser af en ældre klokkestabel af træ, er opf. af munkesten i polsk skifte; gavlene er ganske glatte.

Nyere altertavle m. maleri: Kristus velsignende de små børn, af Anker Lund. Sengotiske alterstager. Ny granitfont. Brudstykke af et vievandskar af granit på kgd. Unggotisk korbuekrucifiks fra 1300t. i Stiftsmus. Nyere prædikestol, hvori indsat fire fyldinger m. evangelistrelieffer fra en ældre stol, skåret o. 1600–10 af sa. mester som Gamtofte. Stolestader fra 1930. Dørfløj m. årst. 1632, sgpr. Jens Madsens navn og bibelcitat, alt i jernbogstaver. Klokker: 1) 1610, støbt af Reinholdt Benninck i Lybæk. 2) 1801, støbt af P. Petersen, Kbh. – Epitafium m. malet årst. 1772 (kalkstenstavle i træramme) over Wilhelm Friderich Farenhorst til Billeskov, † 1767, hustru Anne Johanne Hviid, † 1771, og tre børn, i s.kapellet, hvor ægteparrets to rokoko sandstenssarkofager (uden navn) står. Mindetavler over Dorthe Sophie Rosenkilde hr. Hassels og tre børn, det sidste † 1739, og over sgpr. i Skælskør Chr. Olssøn Hassel, † 1737 (begr. i Skælskør), hustru Maren Dam og sønnen Arent H., sgpr. i Kerte. Romansk gravsten m. korsstav i våbenhusets ø.væg; en tagformet, romansk granitgravsten fra o. 1150 m. relieffer af skræmmedyr og kampen om den dødes sjæl er i Nationalmus.

Billeskov er opret. af Steen Bille til Kærsgård († 1590), som her if. Jacob Madsens visitatsbog kort før 1589 byggede et »stenhus«. Gden ejedes efter ham af sønnen Knud Bille, hvis sønner Henrik Bille († 1655), Tønne Bille († 1644 på B., se PersonalhistT. 2. rk. IV. 253) og Holger Bille († 1638) alle skrev sig til B. Tønne Billes enke, Margrethe Lauridsdatter Norby († senest 1654) beboede siden gden, som o. 1655 kom til Holger Billes søn »Sorte« Steen Bille († senest 1660), der 1655 afkøbte sine medarvinger deres parter. Hans broder Christopher Bille til Mejlgård († 1667) skødede 1661 på broderbørnenes vegne B. m. 23 s. 460 bøndergde, 1 mølle og 3 hse til fru Anne Gyldenstierne († 1677), hr. Jørgen Brahes († 1661) enke. Hun skænkede den 1676 til sin sønnesøn, sen. etatsråd og skoleherre på Herlufsholm Jørgen Brahe til Hvedholm († 1716), hvis enke, Anne Helvig Thott († 1741) 1716 skødede B. til Jørgen Lauridsen fra Bubelgård. Han skødede den 1728 til sgpr. i Brenderup og Ore Anders Lauritsen Hviid († 1761), som 1738 skødede den for 15.000 rdl. til sin svigersøn Wilh. Fr. Farenhorst († 1767), der udvidede den betydeligt. Efter enken, Anna Johanne Farenhorst, f. Hviids død 1771 købtes B. 1772 (hovedgdstakst ca. 28 1/2, tiender 38, bøndergods ca. 214 1/2 td. hartk.) af landsdommer i Fyn, justitsråd Laurids Nielsen Lindegaard († 1796), der 1777 skødede den for 61.000 rdl. til Ludv. Fr. greve Wedell († 1817), som anvendte den til grevskabet Wedellsborgs komplettering (se s. 451). Ved grevskabets afløsning 1926 afgaves 50 ha til udstykning, og 1956 er en ny udstykning i gang.

Litt.: DLandbr. III. 1930. 509–11.

Den grundmurede hovedbygn. i eet stokv. med en trekantet frontispice er opf. 1796. De to kviste over yderfagene er ikke opr. Over ladeporten står årst. 1748 og Wilh. Fr. Farenhorsts og hustrus navne.

I Billeskovs Have lige Ø.f. Hovedbygn. ligger det ældre Billeskovs Voldsted bestaaende af en lav, nærmest oval Borgbanke (ca. 24 × 34 m) omgivet af en endnu vandfyldt Grav, der i S. har staaet i Forb. m. en lille, nu nedlagt Vandmølle, som var bygget af W. F. Farenhorst. Paa Banken findes Murbrokker i Jorden hidrørende fra den ældre, af Steen Bille opf. Hovedbygn. der bestod af svært Bindingsværk m. Murtavl i 2 Stokv.

Voldstedet Nyfæste, ca. 250 m Ø.f. Gaarden, er et interessant og velbev. Fortidsminde bestaaende af to Banker omgivet af og indbyrdes skilt ved en Grav. Uden om hele Anlægget ligger en lav Vold, der dog næsten helt er forsv. paa en Strækning i Ø. Anlægget synes at være skaaret ud i en naturlig Højning. Dette ses navnlig i N., hvor en Rest af Højningen er blevet skaaret fra. Den egl. Borgbanke ligger mod N. og er nærmest kvadratisk m. afrundede Hjørner. Topfladen har i det nordøstl. Hjørne en lille Højning. Den sydl. Banke er ikke saa høj som den nordl.; dens rummelige Topflade skraaner ned mod N. I S. har den en lav Randvold. Der er paa Voldstedet, som er skovklædt, fundet Munkestensbrokker.

Gden Nyfæste omtales 1600; »Hans Michelsen, som boede på Nyfæste«, blev begr. i Kerte kirke 1642. Efter sagnet skal kong Hans have haft en lejr her ligesom Johan Rantzau 1535.

Gden Skovbrynet (5,5 ha) er 1955 købt af hjemmeværnet for indsamlede midler og indrettet til distriktsgård med indkvarteringslokaler og øvelsesterræn for de under hjemmeværnsdistriktet Nordfyn hørende kompagnier. Stuehuset moderniseres og udvides, og på det for en trediedels vedkommende skovbevoksede areal anlægges bl.a. friluftsscene, feltbane, miniskydebane og øvelsespladser.

Skove: Der findes en del skov. Til Wedellsborg hører således Billeskov og Nederskov (37 ha), Rendebjerg plantage (98 ha), Hjæruplund (20 ha), Indhegningen (12 ha), Ørsbjerg skov, Brændeløkke, Ørsbjerg Kohave og Hestehave (151 ha). Terrænet er gennemgående bakket. Jordbunden veksler fra stift ler til let sand. Hovedtræarterne er bøg og rødgran. Foruden disse skove findes der en del skov fordelt på flere gårde, således ved Favrskov Bjerge: Favrskov plantage (91 ha) m. 6 ha bøg, 3 ha eg, 3 ha andet løvtræ og 75 ha nåletræ til Favrskov mølle.

I Hjærup nævnes *1539 og *1545 gården Østergord. I Ørsbjerg lå gården Ørsbjergskov (1489 Orsbierig skowff) samt de 1600 nævnte bebyggelser Thorpschoff og Biergit.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en høj v.f. K. og en stengrav ved Ørsbjerg. – Fra Favrskov stammer et mærkeligt krumsværd af flint, en efterligning af det tilsvarende våben i bronze. Fra Favrskov stammer også et skattefund fra yngre bronzealder, bestående af en massiv armring og to spiralarmringe af guld, flere bronzeringe, 23 bronzeknapper m.m. I kløften Røverstuen ved Hjærup er fundet et ufærdigt støbt hængekar af bronze, en lerform til en lignende, celt, mejsel m.m. Ved Favrskov er fremkommet et gravfund fra ældre rom. jernalder m. 3 rom. bronzekar m.m.

Litt.: H. C. Broholm. Danmarks Bronzealder. III. 1946. 222–23. Aarb. 1927. 235–42. Acta Archaeol. VIII. 1937. 168–81. E. Albrectsen. Fynske Jernaldergrave. II. 1956. 39–43.

Et par dage efter at Joh. Rantzau var landet ved Helnæs, angreb han grev Christoffers tropper i Favrskov Bjerge 20/3 1535 og sejrede over dem, hvorefter han belejrede Assens. s. 461 1934 rejstes i bankerne en mindesten for kampen (A. R. Idum, AarbOdense. XXII. 1934. 642–46).

I Hjærup blev 1686–1798 herredstinget for Båg og Vends hrdr. holdt; i 2. halvdel af 1700t. nævnes tinghuset i sognet (se Pont.Atlas. VI. 658).

Ved Kerte skal der have været to hellige kilder (Schmidt. DH. 128).

I Brændeå ml. Kerte og den 1947 nedbrændte og siden udstykkede gd. Mølleknappe (1600 Mølleknap) ligger den store Klokkersten, som efter sagnet skal være kastet af en trold mod Kerte kirketårn (Schmidt. DH. 200. Olaf Andersen i FynskHj. I. 1928. 188–90).

I Kerte so. fødtes 1805 maleren F. Storch, 1840 Bendt lensgreve Wedell.

Litt.: R. J. Jensen. En Mindekrans, AarbOdense. II. 1914. 115–16. J. C. A. Carlsen-Skiødt i FynskHj. X. 1937. 49–57, 65–78 (om kirken), 97–104, 172–76. Sa. Naar Krigsbaunen lyste over Kerte Sogn. 1937.