Kirkeby sogn

(K. kom.) omgives af Gudme hrd. (Gudbjerg so.), Tved so., Svendborg kbst.s jorder samt Egense, Ollerup, Stenstrup og Lunde so. So.s vestl. del frem til hovedvej 9 har en ret jævn overflade og hørte i slutn. af istiden med til den store Stenstrup issø, hvis bølgeslag skabte den stejle skrænt i kanten af Sellebjerg skov. De i denne del af søen udskyllede slammasser var overvejende sandede og lagene ikke tilstrækkeligt tykke til helt at kunne skjule det opr., ujævne bundrelief. De bedste og tykkeste lerlag findes på strækningen fra Kirkeby til so.skellet mod Stenstrup. I s. begrænses det tidl. issøbassin af høje, til dels skovklædte bakker (Kirkeby skov, Kirkeby Hede, Kirkeby Vænge og Sellebjerg skov), der i Egebjerg bakker når over 100 m (højeste punkt 107 m), og fra disse er der vid udsigt over Sydfyn og øerne i Det sydfynske Øhav. Ø.f. hovedvej 9 ligger et småbakket land, mest af leret beskaffenhed, og med ret betydelige højder (Højbjerg 112 m, trig.stat.). Gennem so. går jernbanen Odense-Svendborg (Stenstrup Syd trinbræt og Kirkeby stat.), hovedvej 9 samt landevejen Svendborg-Assens.

Areal i alt 1950: 1727 ha. Befolkning 7/11 1950: 1359 indb. fordelt på 389 husstande. (1801: 464, 1850: 677, 1901: 1239, 1930: 1470). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 491 levede af landbrug m.v., 568 af håndværk og industri, 74 af handel og omsætning, 48 af transportvirksomhed, 31 af administration og liberale erhverv, 132 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 15 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kirkeby (*1348 Kirkeby; u. 1813) m. kirke, forskole, K. Vestre Skole (ombyg. 1914, arkt. D. Rasmussen, ny skole projekteret) m. sognebogsaml. (opret. 1927, 1700 bd.), forsamlingshus (opf. 1892), kom.kontor, kommunehus (tidl. fattighus), stadion, Kirkeby Andelskasse, andelsvaskeri (opret. 1953, tidl. bryggeri), vandværk (anl. 1934), teglværk, savværk, jernbanestat., posthus og telegrafstat.; Dongs Højrup (1394 Høthorp, 1469 Høroppe, *1552 Dungis Hørup; u. 1803) m. maskinfabr.; Rårud (1469 Raderudhe; u. 1784), m. Kirkeby Østre Skole (opf. 1908, arkt. D. Rasmussen); Slæbæk (*1374 Slæthebek; u. 1813) m. andelsmejeri (opret. 1889); Egebjerg (1394 Eghebier; u. 1813?) m. friskole (opret. 1863), forsamlingshus (opf. 1875) og motorml.; Stenstrup Syd (Ny Stenstrup, Egebjerg Hede) m. Egebjerg og Langhøj teglværker og trinbræt. – Saml. af gde og hse: Kirkeby Sand, s. herfor savværk; Egebjerg Bakker m. ml.; Slæbæk Mark; Jernskovs Hjørne. – Gårde: Slæbækgd. (8,9 tdr. hartk., 79 ha, hvoraf 9 skov; ejdsk. 167, grv. 89).

K. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Ollerup so. eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skårup so. So. udgør 3. udskrivningskr., 37. lægd og har sessionssted i Svendborg.

Kirken består af romansk skib og kor, sengotisk våbenhus i s. og et 1890 fornyet v.tårn. Den romanske bygn. er opf. af kamp på huggen dobbeltsokkel, karnis over skråkant, og m. kvadre på hjørnerne og nederst i murene. Af opr. enkeltheder er n.døren bev. tilmuret ligesom rundbuevinduer i koret mod n. og ø. I sengotisk tid blev skibet overhvælvet, mens koret endnu 1589 havde fladt loft (Jacob Madsen, ed. Idum. 204), og der tilføjedes våbenhus i s. og tårn i v., begge af tegl og m. kamtakkede blændingsgavle. Tårnet var 1890 så brøstfældigt, at det helt måtte nedtages og opføres af nyt, hovedsagelig i de gl. former m. gavle i n.-s. – I koret dek. og alter fra 1921 af Johs. Kragh, der også har udført prædikestolen. Den katolske †altertavle havde udskåren korsfæstelsesgruppe, malede fløje samt malet baldakin m. en dommedagsfremstilling, og †prædikestolen stod »for Choret oc indluct met Døre oc Sprinckel« (Jacob Madsen). Romansk granitfont, midtfynsk type m. rankeværk (Mackeprang. D. 125). – Et jernharnisk m. bryst- og rygplade og indskr. over kaptajnløjtn. H. A. Curtius, † 1729, og hustru fru B. C. Nors, tidl. ophængt i kirken som epitafie, nu i Svendborg amtsmuseum. En middelald. †kirkelade af kamp og tegl blev nedbrudt o. 1890.

På kgd. er begr. friskolelærer Jørgen Pedersen, † 1921.

Skove: En række, der hører under Hvidkilde gods, nemlig Kirkeby skov (delvis i Egense so.), Kirkeby Hede, Kirkeby Vænge og Sellebjerg skov, der alle er dele af Hedeskovene, endv. Slæbæk skov (81 ha), Rårud skov (44 ha) og Dongs Højrup skov (53 ha). Den lille skov Alminden (ca. 10 ha) er opdelt i flere parceller. I Sellebjerg skov Sellebjerg 99 m o.h. Ved K. stat. et savværk, der ejes af Hvidkilde.

I K. lå tidl. Hedegård (1572 Hegaars Tofft) og Kirkebygård (1552 Kirckebye Gaard og Gods).

Fredede oldtidsminder: I Rårud skov en mindre høj. – Sløjfet: Nø.f. Egebjerg en trekamret langdysse; ø.f. K. skole en stengrav. – Fra Dongs Højrup stammer en ansigtsurne fra yngre bronzealder.

På en mark i Egebjerg fandtes 1863 en pengesum på 787 mønter fra Erik Mændveds og Christoffer II.s tid, nedlagt ca. 1325.

Kirkeby var tidl. et pastorat m. Lunde til anneks; ved brev af 25/4 1541 lagdes K. og Lunde so. indtil videre ind under Skt. Nikolai kirke i Svendborg; 1632 var der en plan fremme om at lægge K. til Stenstrup sogn; ved reskr. af 20/11 1637 blev K. anneks til Ollerup (trådt i kraft 1644), medens Lunde lagdes til Stenstrup (se Danske Kirkelove. III. 201, og den under Ollerup so. citerede artikel).

I Kirkeby påvises endnu det tidl. tingsted og rettersted for Sunds og Gudme hrdr. (Tinghuset el. Tingbyggerhuset).

I Egebjerg fødtes 1860 journalisten H. R. Egebjerg.

Litt.: (om friskolen i Egebjerg) A. Ankerstrøm. Friskolen gennem 100 Aar. III. 1949. 48–49.