Korsør

Korsør by ligger i Korsør købstadskommune, kun en mindre forstadsbebyggelse mod nø. strækker sig ind i Tårnborg kom., i Slagelse hrd., under 55° 20’ 1,41” n.br. og 11° 8’ 20” ø.l. (1° 26’ 19,65” v.l. for Kbh.). Fra K. er der ad landevej og jernbane 18 km til Slagelse, til Kbh. ad landevej 108 km og ad jernbane 111 km, til Skælskør 16 km ad landevej og til Kalundborg 56 km ad landevej. K. ligger ved Store Bælt på begge sider af det 92 m brede indløb til Korsør nor og deles herved i to dele, der forbindes med den 149 m lange Halsskov bro. Den gl. by ligger s.f. havnen på enden af en landtange, der ml. Korsør nor og Store Bælt skyder sig frem mod nv. Mod n. ligger nyere bydele ved de udstrakte jernbanearealer med tilh. færgelejer på en sydl. udløber af halvøen Halsskov. K. ligger i hovedsagen på et marint forland, 0–2 m o. h.; dette afbrydes dog af karakteristiske spredtliggende småbakker bestående af morænemateriale. Disse bakker når højder på 12–20 m. Ø.f. Halsskov ligger der ud imod Korsør nor et mindre af diger beskyttet areal 1 m under havets overflade. Nogle af de hatformede bakker nær den nordl. bydel er bevoksede med små lunde, mens der sø. for den sydl. bydel findes en løvskovszone, Korsør skov, som inden for købstadskommunens område strækker sig tværs over den sydl. landtange. Byens gl. havn er selve farvandet ml. Korsør nor og Store Bælt, mens de nyere havneområder ligger ud imod Store Bælt, beskyttet af kraftige moler. Den gl. bydel, med sammenbyggede husrækker, omfatter et næsten kvadratisk område med en sidelængde på ca. 700 m. Ø. herfor ligger nyere villakvarterer, som især strækker sig ud langs hovedvejen mod Kbh. Bydelen Halsskov n.f. havnen og jernbanen består af en nyere bebyggelse, der i udkanterne mod nv., n. og ø. går over i villakvarterer og blokbebyggelse. I den gl. bydel er flere gader krogede og smalle. Byens hovedgader og vigtigste forretningsgader er Algade og Nygade. Algade går fra kirkepladsen mod sø. og fortsætter i hovedvejen til Slagelse. Nygade går vinkelret på Algade ned til Halsskov bro, der fører til bydelen Halsskov. Nv. for den gl. by er den sydl. landtange trukket ud i en halvø, hvor byens gl. slot ligger. Til K. købstad hører Halsskov Overdrev nv. for bydelen Halsskov. Landskabet er her af sa. karakter som ved selve K., og også her ligger nogle arealer under havets overflade, mens de hatformede bakker på visse steder danner klinter ud imod Store Bælt.

Som endepunkt for hovedbanelinien og hovedvej 1 over Sjælland og udgangspunktet s. 692 s. 693 for den eneste jernbane-færgerute og for bilfærge-ruter ml. Sjælland og Fyn-Jylland har Korsør en samfærdselsgeografisk nøglestilling. Som havneby er den, også hvis færgefarten ikke tages i betragtning, den vigtigste provinshavn på Sjælland. Til havnens bagland hører først og fremmest den store industriby Slagelse, men desuden et vidtstrakt område af Vestsjælland. Som centralhavn for fordelingen af indført mineralolie har Korsør også en fremtrædende plads. P.gr.af sin gunstige beliggenhed har Korsør fået en ikke ringe betydning som industriby, mens den som oplandsby står i skygge af Slagelse.

Om Sprogø, se s. 701 f.

K. kom.s samlede areal var i 1950 1251 ha og den samlede længde af gader i 1953 35,9 km.

Af arealet var 1951 633 ha landbrugsareal, 11 ha gartnerier og frugtplantager, 231 ha skove og plantager (inkl. læplantninger og småplantninger), 135 ha bebygget grund og gårdsplads, 95 ha private haver, 64 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 35 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m. v., 16 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 31 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/10 1950 var vurderingssummen for samtl. ejd. i kom. 69,3 mill. kr., deraf grv. 13,7 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1/1 1954 122 mill. kr.

På markjorden gården Krusesminde (27,5 tdr. hartk., 346 ha, hvoraf 28 skov; ejdsk. 775, grv. 490). Den købtes 1855 af generalmajor V. T. Oxholm til Tårnborg, der stærkt forøgede dens areal med overdrevsjorder. 1866 solgtes den sa.m. Tårnborg til etatsråd J. A. Bech, hvis sønnesøn, J. A. Bech, nu ejer den. Krusesminde ejedes 1877–1921 af J. A. Bechs søn Alexander Bech (forp. fra 1868), g.m. Josefa Trap († 1922), datter af kabinetssekretær J. P. Trap.

Bygninger og institutioner.

Skt. Povls Kirke ligger midt i den sydl. bydel ved torvet. Den nuv. bygn. er fra 1871, men på dens plads lå tidl. en middelald. kirke, viet Skt. Gertrud, alle vejfarendes helgen. Den var antagelig i sin kerne en senromansk eller unggotisk bygn., var helt af tegl og havde hvælvinger samt et tårn, vistnok opf. 1442. Kirken omtales som brøstfældig 1575 og blev 1576–77 rest. ved kgl. understøttelse, da borgerne ikke selv havde råd; det siges i et samtidigt dokument, at det var »en spot, at denne kirke, der ligger på en alfarvej, hvor fremmede rejser forbi, ikke bliver holdt i stand« (Kanc.Br. 1577. 233). 1666 foretoges en større ombygning; den var under tag 1669, men endnu flere år efter var der byggearbejder i gang. Med bibeholdelse af n.muren blev den nye kirke gjort dobbelt så bred som den gl.; den var opf. som eet stort rum, dækket af en trætøndehvælving. Murene i det middelald. tårn blev bev., men var ikke synlige udefra. Kirken fik spidsbuede vinduer og kamtakkede, glatte gavle. Den blev snart brøstfældig. 1863 lukkedes den og blev derefter nedbrudt. Menigheden måtte bruge et lejet lokale i et pakhus, indtil den nye kirke var færdig. – På kirkens tag var 1813–62 opstillet en optisk telegraf (jf. F. Paludan-Müller. Adam Homo, Poet. Skr. II. 1909. 196, 588).

Den nye kirke er opf. 1869–71 efter tegn. af J. D. Herholdt under ledelse af Hans J. Holm, af røde mursten i romansk stil og består af skib, kor m. korrunding i v. og tårn i ø. Skibet har fladt kassetteloft, koret er hvælvet; det indre er dekoreret af G. Hilker og F. C. Lund. Ved byens 500-års jubilæum rejstes et nyt spir, fuldført 1926, arkt. Thorvald Jørgensen.

Fra den nedbrudte kirke er bev. en del inventar. På det nye alterbord står et krucifiks fra 1826; før den tid nævnes en utvivlsomt sengotisk, udsk. og forgyldt tavle m. korsfæstelsesscene. Kalk af sølv fra 1673. Oblatæske af sølv, efter indskr. skænket 1682 af Maren Hansdatter Graas. Vinkande formet som et stob med låg, af sølv, fra 1680. 2 store malmalterstager fra 1666, samt 2 små af sølv, dat. 1699, efter indskr. skænket 1764 af oberstinde Paars og konsistorialråd Braem. Ny font af sandsten fra 1871; gl. font af kalksten fra o. 1300 er nu opstillet s. for kirken. Dåbsfad af messing, Nürnbergerarb. fra o. 1550, efter indskr. skænket 1606 af Karl Bryske, g. m. Else Bille til Langesø. Prædikestol i barok, m. snoede søjler i kanterne og Kristus m. evangelister i felterne, hviler på en bærefigur, forestillende Moses m. tavler og stav; skænket 1656 af borgm. Caspar Brand. Kirken ejer 2 store messingkroner, en fra beg. af 1600t. m. 16 arme, og en på 20 lysearme, skænket 1674 af ovenn. Caspar Brand og hustru Anne Povelsdatter. Desuden er ophængt et tremastet skib fra 1789 (Henningsen.KK. 150). En serie malerier, alle kopier af europæiske mestre, er i tidens løb skænket til kirken og ophængt der; ældst er en kopi af Lucas Cranach, opr. ved fonten, nu i våbenhuset; en række m. motiver fra tornekroningen og gravlæggelsen er kopier fra 1800t. efter van Dyck og Rubens, dels i våbenhuset, dels i orgelgalleriet. I dåbsværelset er ophængt en række billeder af præster ved kirken. – I tårnet 2 klokker, fra 1542, m. indskr., der beretter, at den er skænket til Ørslev kirke af sgpr. Jens Persen og 2 kirkeværger, og fra 1587, m. lat. indskr. (støbt af Matthias Benninck). Et epitafium m. oval udsk. ramme og portrætter af ovenn. borgm. Caspar Brand, † 1677, og hustru, † 1678 (Lund.Portrætter. IX. 113) hænger på skibets væg. På loftet et epitafium af sandsten over Bertel Madsen, † 1680, kirkeværge da kirken blev bygget, og hustru Johanne Pedersdatter, † 1702. På kgd. er hensat et epitafium af grå kalksten over Maren Andersdatter Eeg, † 1724. I våbenhuset findes et epitafium af udsk. fyrretræ over Maren Morup, enke efter borgm. Fr. Michelsen, † 1778.

Litt.: L. F. la Cour. Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie. 1926. 393–403. DanmKirk. Sorø a. 265–78.

På kirkepladsen, den tidl. kgd., ligger et stort antal for største delen udslidte ligsten, og her findes også et empiremonument (sandstensstøtte med vase), bevaret fra den gl. kirkegårds tid, over trykkefrihedens forkæmper M. G. Birckner, kapellan i Korsør 1792–98, med indskr.: »Sandheden tro døde Mich. Gottlieb B. den 1. dec. 1798«. Her er endv. begr. guvernør Claus Enevold Paars, † 1762, og handelsmanden Rasmus Langeland, † 1780.

Missionshuset Bethania, Jens Baggesensgade, opf. 1889. – På Tårnborgvej ligger bygn. tilh. Frelsens Hær og Pinsemissionen (Evangeliehuset).

Kirkegården ved Møllebjergvej er anl. 1825 og udv. 1953. Ligkapellet er opf. 1915 (arkt. Elving). Ved indgangen til kirkegården to granitsøjler, der menes at stamme fra Antvorskov. På kgd. ligger bl.a. begr. oberst Magn. Lützow, † 1844, s. 695 handelsgartner Hans Mathiesen, † 1884, digteren Carl Baggers enke Thora Alvilde, f. Fiedler, † 1897, skolemanden N. P. Kjærgaard, † 1927, sløjdskolemanden Aksel Mikkelsen(-Løth), † 1929, landsarkivar G. L. Wad, † 1929, skibsreder Hans Rasmusen, † 1931, søfartschef Vilh. Heise, † 1936.

Rådhuset på Caspar Brands Plads er opf. 1942 (arkt. G. Frankel). Byrådssalen er udsmykket m. 4 bill. symboliserende de 4 årstider og erhvervslivet i Korsør (maleren Folmer Bendtsen). I repræsentationslokalerne en lille malerisaml. tilfaldet byen ved arv. Saml. indeholder bl.a. bill. af Per Krohg. I forhallen tavler m. navnene på legatstiftere i Korsør, under loftet en model af et fuldskib; endv. en mindeplade for et offer for besættelsen. Det gl. rådhus, nedrevet 1850, var fra 1500t. – Ting- og arresthuset, opf. 1850 og udv. 1919 (arkt. M. J. Erlangsen). – Dommerkontoret på Kirkepladsen, opf. 1884–85 (arkt. J. E. Gnudtzmann). – Politistat. ligger bag ved rådhuset.

Toldkammeret ligger ved siden af jernbanestat. og i forb. m. denne; opf. 1906 (arkt. H. Wenck).

Der er tre kommunale skoler, Byskolen, Halsskovskolen og Mellem- og Realskolen. – Byskolen består af den tidl. drengeskole i Jens Baggesensgade (opf. 1883, arkt. J. E. Gnudtzmann), en mellembygn. (opf. 1902) og den tidl. pigeskole i Teilmanns Allé (opf. 1907, arkt. Elving); en gymnastikbygn. ligger ml. de to skoler ud mod Bircknersgade; ved skolen 1954 25 lærere og 704 elever. – Halsskovskolen, ved Halsskov Tværvej; er opf. 1923 (arkt. G. B. Hagen); 1954 26 lærere og 718 elever. – Mellem- og Realskolen, Slottensgade, er en tidl. privatskole, der blev overtaget af kom. 1905 og udv. s.å. (arkt. Elving); 1954 13 lærere og 300 elever. – Frøknerne Helms’ Skole, Dahlsvej, er en privat underskole m. 6 lærere og 75 elever. – Teknisk Skole, Jens Baggesensgade, opf. 1893 (arkt. Christian Edvard Sylow), er opret. og ejes af Haandværker- og Industriforeningen (stiftet 1868). – Handelsskolen er opret. 1894 af Handelsstandsforeningen. – Kommunal ungdomsskole (opret. 1942), lokaler i Halsskovskolen. – Korsør aftenskole, drives af Arbejdernes Oplysningsudvalg, lokaler i de tre skoler. – Tre børnehaver.

Korsør kommunes folkebibl. (opret. 1923) havde indtil 1953 til huse på Halsskovskolen, derefter flyttet til en af kommunen erhvervet gl. gd. i Havnegade 12; bindtal ca. 14.000.

I K. udkommer Korsør Avis (grl. 1855); endv. lokalredaktioner for Sjællands Posten, Sorø Amtstidende og Vestsjællands Folkeblad.

Sygehuset, Møllebjergvej, er opf. 1909–10 (arkt. Elving), udv. 1940 og har nu 75 sengepl.

Alderdomshjemmet (De gamles Hjem), Lützensvej, ved siden af sygehuset, opf. 1909 (arkt. Elving), udv. 1954 og har nu 54 pl. – Vesterled, Møllebjergvej, er kommunal aldersrentebol.

Sømandshvile, Sylowsvej, stiftet 1874 ved testamente af fru Demofilia Cleotilde Kruuse; bygn. opf. 1883 m. fribol. for 6 gl. søfolk. – Krigsraad Dyrhauges og Hustrus Minde, Skovvej, stiftet ved testamenter 1882 af krigsråd J. Th. L. D. og 1889 af hans enke; bygn. opf. 1891 m. 12 fribol. – Friboligen Augusta, Dahlsvej, s. 696 stiftet af Haandværker- og Industriforeningen; bygn. opf. 1907 m. 8 fribol. for gl. medl. – Havnelaugsstiftelsen, Møllebjergvej, opret. 1902 m. 17 fribol. for medl. af lavet.

Gasværket, Teilmanns Allé, anl. 1858 og erhvervet af kom. 1873, udv. 1928; bogført værdi 1953 803.000 kr. – Vandværket, ved Tårnborg, anl. 1890–91; der findes vandtårne ved Tårnborg, Lilleøbakken og ved Fjordvænget; bogført værdi 1953 716.000 kr. – Nyt vandværk anlagt 1937 ved Vårby å. – Elektricitetsværket Jernbanevej, anl. 1904 som aktieselskab og sen. overtaget af kom; bogført værdi 1953 235.000 kr. – Kloakpumpestation er anl. 1908 i Østre Halsskov og 1910 i Vestre Halsskov til at pumpe byens kloakvand ud i Store Bælt. En ny station ved gasværket taget i brug 1954.

Falcks Redningskorps har stat. ved rådhuset. – Store Bælts Marinedistrikt har bygn. s.f. havnen.

Af kendte bygn. i K. kan bl.a. nævnes: Post- og Telegrafvæsenets kabeldepot; Fyr- og Vagervæsenets fedtgasstat. (begge ved Søbatteriet). – Det tidl. Hotel Storebælt (opf. 1856, arkt. Meldahl); Sparekassen for Korsør og Omegn; A/S Korsør Haandværker-, Handels- og Landbobank og Landmandsbanken.

Byen har en biograf, Korsør Bio i Jens Baggesensgade. En teatersal findes i Hotel Korsør på hj. af Caspar Brands Pl. og Jens Baggesensgade (opf. 1882, arkt. J. E. Gnudtzmann); endv. Klubhotellet og Klinthuset.

Gamle huse. Algade 31 er en større bindingsværksgård fra tiden henimod 1700; den har profilerede knægte, fyldholter og retvinklet fyldtømmer. I Fiskergade 6 findes en dørløsholt fra 1637. Fra 1704 skriver sig bindingsværksgården, Algade 26, med indskrift på bjælken over den smukke jernbeslåede port. Byens betydeligste arkitekturmindesmærke er dog Algade 25, den s.k. Rasmus Langelands gård, også kaldet Kongsgården (her afventede hoffet gunstig vind til overfarten), opf. 1761 for købmand Rasmus Langeland, der holdt fornemt herberge for rejsende. Den lange gård er i et stokv. m. mansardtag og en usymmetrisk anbragt gavlkvist med ur. Façaden er rigt dekoreret med blændinger, fuger, indskriftsbånd og under hvertandet vindue relieffer, der gengiver et gelænders mønster. Denne provinsielle glæde ved de mange detaljer skyldes bygmesteren, antagelig Philip Hartmann, hvis arbejde kendes også fra Kalundborg. Bygn. er rest. ved Aage Mathiesen. Fire nyere statuer er opsatte på vinduespillerne i st.f. ældre forsvundne, og i ø.gavlen er indsat Rasmus Langelands gravsten, der fjernedes ved den gl. kirkegårds nedlæggelse og sen. havde plads i en have ved byen (Korsør Avis 7/5 og 22/6 1901. Hugo Matthiessen og Christian Elling. Gamle købmandsgårde. 1951. 61). – Fra tiden omkr. 1800 stammer købmandsgården, Algade 50, nu helt overpudset og til dels ændret, samt gårdene Algade 27 og 22 (den sidste med smuk nyklassisk port), medens den nydelige lille accisebod, Algade 3, er opf. 1785 og ombygget vistnok 1839. Fire toskanske søjler, der bærer en svær trekantsgavl, danner en lille forhal foran indgangen. Fiskergade er en smuk gl. købstadgade, hvor de enkelte huse dog ikke har krav på særlig interesse

Korsør søbatteri. Ved søndre indløb til havnen, på den nordligste spids af den landtunge, hvorpå den gl. by har fundet plads ligger Korsør søbatteri, bestående af bygninger fra forsk. tider mod ø. begrænset af havnen og mod v. i en halvbue af et bastionalt voldanlæg med grave. Her lå opr. Korsør slot, som blev nedbrudt i 1700t. Enkelte murrester af slottet fremgravedes 1935. Det nuv. bygningskompleks beherskes af det store interessante fæstningstårn af munkesten, næst Gåsetårnet i Vordingborg det eneste da. omtrent helt bevarede middelald. fæstningstårn. Tårnet, der i kvadrat måler 9 × 9 m, når med sine 2,5 m svære mure en højde af ca. 25 m. Det har under tagloftet 8 stokv., hvoraf det nederste har været en mørk opr. hvælvet kælder. 2. stokv. har opadgående lysglugger. I 3. stokv. er der rester af en hjørnekamin. I 4. stokv. findes den opr. rundbuede højtsiddende indgangsdør, der har stået i forb. m. nu forsv. bygninger. Til og med 4. stokv., der har skydeglugger til armbrøster, spores i murværket to byggeperioder, en ældre fra 1200t.s begyndelse samt en yngre, indre forstærkning, der synes at være fra Erik af Pommerns tid ligesom de fire øvre stokv., der har skydeskårsagtige glugger af noget forsk. form. Tagrummet er dækket med en tøndehvælving af små mursten.

Endnu i 1600t. stod tårnet fladt afdækket med kreneleret murkrone og åben platform, midt i 1700t. havde det pyramidespir. Det nuv. saddeltag er fra 1812. I 1700t. kaldtes det almindeligvis »Alliketårnet« efter de mange redebyggende s. 698 alliker (»kommandantens duer«). – V.f. tårnet ligger den imponerende 3 stokv. høje magasinbygning fra o. 1600 (56 m lang og 11 m bred). De kraftige stræbepiller er yngre. I 1700t. opbevaredes her krudt og kugler, samt, på lofterne, skattekornet. Sen. anvendtes det til opbevaringssted for gl. krigsmateriel fra de slesvigske krige. Nu lejes det delvis ud til lagerrum. De øvr. bygninger, bl.a. en mindre magasinbygn. af bindingsværk fra 1826, i 1942 omdannet til Ungdomsherberge, samt kommandantboligen, stammer fra tiden omkr. 1800. Den sidste, der har nyklassicistiske detaljer, er bygget af bindingsværk og senere udvendig beklædt med brædder. Batteriet, der vistnok aldrig har haft større betydning, blev nedlagt 1857. Volden med bastionerne danner nu smukke spadseregange med vid udsigt over byen og bæltet. I kommandantens have en stenkugle (58 kg), der 1881 er opfisket i havnen.

I den mindre magasinbygn. er indrettet vandrehjem.

Ved Lovsøen findes det 1,2 ha store Lovsøanlæg m. en vildtbanesten fra Fr. V.s tid. – S.f. byen ved Skælskørvej ligger Korsør Lystskov, der ejes af kom. I skoven findes en restaurant, Skovhuset (opf. 1911–12, arkt. Funch-Espersen).

På Havnepladsen blev der 1906 opstillet en statue af Jens Baggesen (billedhugger J. Schultz), der er f. i K. 1764. På Søbatteriet står en lille sten m. hans fødselsdag og navn. – I et anlæg på Caspar Brands Plads blev der 1902 rejst et mindesmærke for de fra K. og omegn faldne i de slesvigske krige. Ved siden af monumentet står to kanoner fra Dybbøl. Endv. findes en mindesten for de faldne under 1. verdenskrig. Ved Halsskovbroen står en sten (m. indskrift) der er fisket op af havnen 1912.

Ved Dyrehegnet er der anl. et stadion. – Korsør Sejlklub har en bygn. ved lystbådehavnen. – På Halsskov Rev ligger remisearbejdernes feriehjem. – Søbadeanstalt ved Quistgårdsvej.

Statsbanestat. er opf. 1904–06 (arkt. H. Wenck), den afløste den gl. stat. (opf. 1856, da den vestsjæll. bane blev anl.), der nu anvendes som godsbanegd. Samtidig m. den nuv. stat. blev der opf. en remisebygn. – Posthus og telegrafstat. samt radiostat. for rigstelefonen ligger ved siden af jernbanestat.

Korsør havn, der ejes af kom., består af yderhavnen m. bådehavn v.f. Søbatteriet, DSB.s færgelejer og den gl. havn ø.f. Søbatteriet samt inderhavnen inden for Halsskovbroen i Korsør nor. Dybden er i udløbet, yderhavn og den gl. havn indtil 8 m, i færgelejerne 6–7 m, i bådehavnen 2,5 m og i inderhavnen 6 m. I Halsskovbroens 20 m brede gennemsejlingsåbning er dybden 8 m. Den saml. kajlængde er ca. 3,5 km. Indsejlingen til havnen er dækket af to bølgebrydere. Havnen har først fået betydning, efter at jernbanen blev anl. 1856. 1840 var den kun 3,5 m dyb. Bådehavnen blev anl. 1881–82. Halsskovbroen blev 1882–83 ombygget til fast bro m. en 31 m lang dobbeltfløjet svingbro på midten. 1890–91 ombyggedes bolværkerne i den sydl. side og forsynedes med jernbanespor. 1910–12 anlagdes stenkajer fra stat. til Halsskovbroen, og sen. forsynedes inderhavnens sider m. stenkaj. Halsskovbroen blev 1937 ombygget til løftebro. Havnen er forsynet m. kullosningsapparater og kornsiloer. Ved havnen er der ansat lodser, der lodser til Masnedsund, Nakskov fjord, s. 699 Svendborgsund og Kalundborg. Der er regelmæssig skibsforbindelse til Lohals på Langeland.

Færgehavnen, der ejes af DSB, blev anl. 1883, da det første færgeleje blev færdigt. 1887–88 anlagdes et nyt leje nv.f. det første og 1904–06 et s.f. det ældste leje. Færgelejerne har været ombygget 1932, 37 og 47. Der er endv. anl. liggepl. for færger og isbrydere ved Søbatteriet. S.f. jernbanestat. blev der 1930 anl. et bilfærgeleje. – Foruden statsbaneoverfarten har Skandinavisk Linietrafik 1954 oprettet en færgerute Korsør-Nyborg.

Af større industrivirksomheder kan bl.a. nævnes: Konservesfabrikken Klitten (72 arb.); A/S Pakko Tryk (118 arb.) Kählers Teglværk (grl. 1855; 54 arb.); A/S Korsør Glasværk (213 arb.); Kähler og Breums Maskinfabrik (68 arb.), Korsør Jernstøberi og Maskinfabrik; Mathiesens planteskole. Endv. en rørfabrik og en planteskole.

Indbyggerantallet i K. kbst. kom. var 7/11 1950: 11.885 fordelt på 3928 husstande (1801: 1219, 1850: 1819, 1901: 6054, 1930: 9728).

I K. kbst. er siden 1/4 1886 indlemmet øen Sprogø, der tidl. hørte under Svendborg amt.

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 593 levede af landbrug, 3275 af håndværk og industri, 1573 af handel og omsætning, 2510 af transportvirksomhed, 573 af administration og liberale erhverv, 1139 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 233 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1952 var der ved Korsør toldsted hjemmehørende flg. skibe over 20 brutto register tons: 3 dampskibe m. i alt 4318 brt., 10 motorskibe m. i alt 16.879 brt. og 4 sejlskibe med motor m. i alt 191 brt.

Skibsfarten på K. omfattede 1952: 815 indgående skibe m. 192.670 tons gods, hvoraf 338 m. 153.596 tons fra udlandet, og 815 udgående skibe m. 39.707 tons gods, deraf til udlandet 296 skibe m. 20.494 tons. Af det udlossede gods var 116.174 tons kul og koks m. m., hovedsagelig fra udlandet, 22.528 tons sten, kalk, cement etc. (ca. halvdelen fra indenlandske havne), 12.088 tons foderstoffer (ca. to trediedele fra udenlandske havne), 12.450 tons gødningsstoffer (udelukkende fra udlandet) og 8264 tons korn, hvoraf godt to trediedele fra udlandet.

Der var i K. kbst. 1/1 1954 i alt 370 automobiler, hvoraf 183 personbiler, 18 drosker, 5 rutebiler m. v. og 164 vare- og lastvogne samt 96 motorcykler og 57 cykler m. hjælpemotor. Foruden ruten Kbh.-Roskilde-Ringsted-Sorø-Slagelse-Korsør er der 5 omnibusruter på fra 8 til ca. 75 km.s længde, der udgår fra eller berører byen; i sommeren 1953 kørtes på disse ruter ugentlig ca. 10.000 km.

Af erhvervsvirksomheder var der i K. kbst. ved erhvervstællingen 1948 234 håndværks- og industrivirksomheder m. i alt 1783 beskæftigede og 3323 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 25 engros- el. dermed beslægtede virksomheder med 168 beskæftigede og en omsætning på 26,6 mill. kr. og 162 detailhandelsvirksomheder med 454 beskæftigede og en omsætning på 17,3 mill. kr. samt endelig 32 hotel- og restaurationsvirksomheder med 410 beskæftigede og en omsætning på 6,7 mill. kr.

Finansielle forhold. Kommunens driftsindt. udgjorde 1951/52 3.869.000 kr.; skatterne indbragte 3.201.000 kr. (heraf opholdskom.skat 3.002.000 kr., erhvervskom.skat 5000 kr. og aktieselskabsskat 68.000 kr., ejdsk. 48.000 kr., grundskyld 69.000 kr.), afgifter og kendelser 147.000 kr., overskud af vandværker 35.000 kr., gasværker 110.000 kr., el.værker 39.000 kr.

Af driftsudg., i alt 3.869.000 kr., var sociale udg. 1.022.000 kr., skolevæsen 574.000 kr., biblioteksvæsen 21.000 kr., medicinalvæsen 496.000 kr., vej- og kloakvæsen 147.000 kr., gadebelysning 37.000 kr., snekastning 8000 kr., off. renlighed i øvrigt 159.000 kr., brandvæsen 27.000 kr., administration 301.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1952 14,7 mill. kr., hvoraf 8,4 mill. i faste ejd., resten hovedsagelig i værdipapirer; kom.s gæld 7,1 mill. kr. og legatkapitalen 431.000 kr. Havnens indt. var 1952/53 500.000 kr., dens udg. 480.000 kr., dens formue pr. 31/3 1953 3.799.000 kr. og dens gæld 1.786.000 kr. Kom.s skatteprocent var 1952/53 10,2 og ligningsprocenten 9,80.

I Sparekassen for Korsør og Omegn (opret. 1859) var indskuddene 31/3 1953 6,5 mill. kr. A/S Korsør Håndværker-, Handels- og Landbobank (opret. 1917) havde 31/12 1952 en aktiekapital på 0,5 mill kr., reserver 0,5 mill. kr.; indskuddene i banken var 7,2 mill. kr.

I kirkel. henseende udgør Korsør kbst. eet so. og eet pastorat under Slagelse hrd.s provsti. Der er i K. en sognepræst og en residerende kapellan.

Byrådet består af 13 medlemmer.

K. hører under 16. retskr. (Skælskør m. m.) med tingsted i K., 12. politikr. (Skælskør-K.), er bopæl for en dommer; kom. hører under Slagelse amtsstuedistrikt med amtsstue i Slagelse, Slagelse lægekr., 16. skattekr. (Slagelse), 16. s. 701 skyldkr. (Sorø amtr.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr., dets 1. forligskr. (Korsør) og udgør 2. udskrivningskr.s 317. lægd. K. er sessionssted for lægderne nr. 314–17.

K. udgør 42. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren. i 12. politikr., der har bopæl i Skælskør.

Sprogø,

der siden 1886 har hørt under Korsør, er beliggende omtr. midt i Store Bælt ca. 7 km ønø.f. Knudshoved og ca. 8 km vsv.f. Halsskov. Øen er fra v. til ø. knapt to km, fra n. til s. ca. 300 m og omfatter 37,9 ha. Den består af fem banker, hvoraf den østligste er den højeste (24 m). Her står et 19 m højt fyrtårn (opf. 1868), hvis synsvidde er ca. 40 km. Sprogø er omgivet af stenrev og grunde, hvoraf Østerrevet er det største. På øen, der tidl. har været anvendt som mellem tat. for isbådstransporten over Store Bælt i strenge vintre, ligger et hjem for unge kvinder (opret. 1923; under Den Kellerske åndssvageanstalt) m. 55 pl. Til hjemmet hører landbrug. – 64 indb. (1950).

Sprogø (Adam af Bremen Sproga, ValdJb. Sprowæ) må allerede i stenalderen have været beboet, siden der et par steder er opsamlet oldsager af flint. Øen har vist meget tidligt været benyttet som udkigsstation for sørøvere, men omtales først nærmere, da Vald. I i 1160erne anlagde en befæstning her imod venderne (se om denne den i kongens grav i Ringsted fundne blyplade, s. 670). D enne befæstning har ligget på Fyrbanken og har bestået af et firkantet s. 702 tårn, om hvilket man kun ved meget lidt, da fyrtårnet er bygget lige oven på det, og en ca. 113 m lang, 2,5 m høj og 1,6 m bred fæstningsmur, der har omgivet tårnet i en skæv firkant, 26 × 32 m, og har været opf. af kamp og kalkmørtel. Den er restaureret 1893 (se ArkivMus. I 1899–1902. 80. Nationalmus. Redegør. 62). Kendt er sagnet om, at marsk Stig og hans tilhængere efter kongemordet 1286 havde sat sig fast på øen, udvidet befæstningerne der og opf. et slot. Valdemars befæstning har dog vist aldrig haft nogen stor betydning, og øen har formodentlig for det meste været ubeboet til op i den nyere tid; 1425 fik Korsør ret til at lade heste og fæ græsse der, 1427 omtales øen som øde. Chr. II skal have overladt den til nogle hollændere; under Chr. III gav den plads for en del af det kgl. stod, der 1569 overførtes til Hindsholm. I alt fald fra Fr. II.s tid ved man, at den blev benyttet som tilflugtssted for rejsende under vanskelige forhold; 1569 forlenedes den til hollænderen Niels Boesen, 1571–80 til lensmanden på Nyborg slot Axel Viffert og 1580 til hollænderen Petter Pettersen med forpligtelse til at huse og beværte de rejsende. Senere benyttedes den til karantæne under pesten 1710; 1755 blev der opf. en ny bygn. for posten og de rejsende; 1807 blev der oprejst et lampefyr. Øen blev 1721 købt af gehejmeråd Hans Ad. Ahlefeldt til Juelsberg (Raskenberg), under hvilket stamhus den hørte til 1814, da den solgtes til postvæsenet for 10,000 rdl. – At de rejsendes ufrivillige ophold på Sprogø aldrig har været behageligt, kan ses af det gl. ord: »Gid han sad på Sprogø«, som Holberg omtaler i sine epistler i anl. af, at han selv sad fast der på hjemturen fra sin tredie rejse. Også Fr. II på en rejse til Kolding 1569, Chr. IV på en rejse til Skanderborg 1620 og Fr. VI, da han tog hjem efter Kielerfreden 1814, har kendt opholdet. – På øen, der før har været dækket med skov (1656 var der endnu en lille lund), af hvilken nu kun et tjørnekrat er tilbage, er der en del fugle (edderfugle, ænder og måger) og harer, hvilke sidste er indførte i de senere år. (Bidr. til Sprogøs hist. i DMag. 3. Rk. III. 1851. 75f; 4. R. V. 1884. 154–56. AarbSorø. I. 1912. 71–77; 1930. 37–48; 1948. 135–38).

Skove. Korsør skov (133 ha) tilhører K. kom. Skoven ligger på bølgeformet terræn og noget udsat ved Store Bælt for vestenvindens påvirkning. Jordbunden er sandblandet ler. Skoven er langt overvejende bevokset med bøg. Langs kysten mærkes et bælte af ca. 80–100årig østrigsk fyr. Tårnborg skov (33 ha) tilhører ligeledes K. kom. Her findes en del store, gl. ege. Skoven indeholder i øvrigt forsk. løvtræarter. Tårnholm skov (14 ha) er nærmest af parkagtig natur. Den ejes af A/S Tårnholm. Krusesminde skov (28 ha), med beliggenhed ved Store Bælt, er langs havet bevokset med østrigsk fyr og skovfyr, ellers er det løvtræet, der dominerer.

Fredede oldtidsminder: Ved Tårnborg en runddysse; under Krusesminde en langdysse med 2 kamre; i Korsør skov en runddysse og en langdysse, begge med dæksten, samt et dyssekammer. – Sløjfet: En dysse, 4 høje. – I den vestligste ende af noret blev ved anlæg af et havnebassin fundet en grav fra ældre ertebøllekultur: Et skelet, gravet ned i havbunden, liggende på et lag birkebark og dækket af et barktæppe; som gravgods var medgivet en flintflække. På v.enden af Sprogø en boplads fra ertebøllekulturen.

Historie. Navnet K. (1341 Corsøre) synes at være sammensat af ordene kors og ør, i betydningen »gruset strandbred«. Fra oldtiden er fundet spor af menneskelig bebyggelse omkr. K. nor og på de små øer i noret. Mod ø. grundlagdes omkr. midten af 1100t. en borg, kaldet Tårnborg til værn mod venderne. Chf. I har udstedt breve her 1254 og 1259. Borgen blev afbrændt 1289 af nordmændene, men atter genopført. 1306 skal der have stået en ny træfning med nordmændene. Endnu omkr. denne tid har borgen spillet en vis rolle, men på sa. tid har man opf. en ny befæstning på s.siden af indløbet til noret. Befæstningen bestod af et stort tårn, der mul. har været anbragt i en ringmur, der har omgivet forsk. bygninger. K. slot nævnes udtrykkelig i et brev fra 1341 udstedt af Vald. Atterdag. Ca. 1345 er kongen kommet i besiddelse af slottet, der en tid lang havde været besat af holstenerne.

I ly af borgen opstod lidt efter lidt et bysamfund, som 26/11 1425 fik sine først kendte privilegier, udstedt af Erik af Pommern. Borgerne fik sa. rettigheder som beboerne i Roskilde og Kalundborg. Byen har sikkert allr. på det tidspunkt været det vigtigste overfartssted til Fyn. Den fik tillagt området ned til Klarskov i s. og benyttede endvidere det øde Halsskov som overdrev. Bønderne i de 3 nærmeste sogne fik besked om at handle i K., og byen fik ret til selv at vælge borgmester og byfoged. De flg. konger begunstigede på forsk. måde byen. 2/1 1441, 11/4 1445 og 20/1 1449 gentoges og udvidedes privilegierne. 1459 skænkede kongen byen kronens gl. ladegård v. Tårnborg, og 1460 tilfaldt sagefaldet byen. 20/2 1505 stadfæstede s. 703 kong Hans privilegierne, og 27/10 1550 fik byen priv. på at afholde et stort marked på Skt. Jakobsdag. 1575 gaves tilladelse til yderligere to markeder, nemlig på helligkorsdag og Skt. Mikkelsdag. Byens vigtigste næringsveje var agerbrug, handel og håndværk. Hertil kom et vist fiskeri (navnlig sildefiskeri) samt færgeoverfart. Den ældste bydel lå omkr. de to gader Algade og Baggade, der løb parallelt i øst-vestl. retning. I dette kvarter lå også den gl. kirke, opf. omkr. midten af 1200t. og indv. til de vejfarendes gudinde Skt. Gertrud. 1575 fik samtl. bønder i Slagelse hrd. ordre til at handle i K., og på kgl. befaling fik byen 1576 en ny og større skibbro. Trods alle begunstigelser trivedes byen ikke rigtig. Forgæves førte man en bitter kamp mod en række ulovlige havne, navnlig Skibsholm havn v. Pine mølle, som Slagelseboerne helst ville benytte. 1557 tilintetgjordes byen ved en ødelæggende brand. Af større politiske begivenheder i middelalderen må nævnes rigsrådsmødet 1438, hvor man vedtog at indkalde Christoffer af Bayern.

1571, 1598 og 1648 stadfæstedes byens privilegier på ny. Efter reformationen oprettedes latinskole, der dog atter nedlagdes 1739. Hverken 1600t. el. 1700t. betegnede nogen større fremgang, og indbyggertallet 1672 er opgjort til 826. Mul. er dette tal ekstraordinært lavt som følge af svenskekrigen 1658–60. 7/8 1658 gik den sv. hær i land i K., og byen led meget hårdt under rekvisitioner, indkvarteringer olgn. 14/11 1659 opholdt Karl Gustaf sig på slottet under slaget ved Nyborg. Svenskerne udvidede fæstningen og anlagde ligeledes befæstningsarbejder på småøerne i noret. 6/7 1660 rykkede de omsider ud. Byen opgjorde sine udgifter på den fremmede besættelse til ca. 85.500 rdl.

18/11 1661 gjorde Fr. III byen til stabelplads. Hele den udenrigske handel skulle samles i K. og hovedstaden. Det var imidlertid vanskeligt at gennemføre, og det varede mange år, inden byen forvandt krigens byrder. 1701 og 1761 ramtes byen af store brandkatastrofer, der yderligere satte den tilbage, og slottet blev nedbrudt. Efter ethvert nyt slag søgte borgerne at bygge op på ny. N.f. fæstningen lå færgebroen og længere mod s. den egl. skibbro, kaldet Nybroen. Herover udskibedes et ikke ringe kvantum korn. Med færgefolkene i Nyborg udkæmpedes mange stridigheder, men 1734 opnåedes dog en varig overenskomst. Fra 1723 s. 704 eksisterede de s.k. litsenbrødre, der hjalp de rejsende m. at slæbe godset til og fra smakkerne. Færgefarten gav næring til adsk. borgere, men kunne også påføre byen svære udgifter. Navnlig var de kgl. transporter ret tyngende, og slog det ind m. modvind, måtte man i flere dage huse et stort kgl. følge.

I løbet af 1700t. fik Halsskov større og større betydning for byen. Efter lange stridigheder m. nabosognet nåede man frem til en deling af de omstridte græsningsarealer på Halsskov. Endnu fandtes der dog ingen større bebyggelse her. En færgejolle sørgede for fornøden transport fra byen over det ca. 75 m brede indløb til noret. I slutn. af 1700t. åbnedes den nye kongevej til K. s. om noret.

1807 fik K. på ny besøg af fremmede tropper, idet eng. styrker indkvarteredes i byen. Året efter passerede spanske tropper gennem byen. Endnu ved indgangen til 1800t. var K. en ret uanselig by m. godt 1200 indbyggere, men stadig en vigtig gennemgangsby for rejsende til og fra Fyn. I århundreder havde trafikken benyttet småskuder, der dreves frem af vinden. 1828 åbnedes en posttrafik til Nyborg m. dampskibet Mercurius.

I 1840erne gennemførtes store inddæmningsarbejder på Halsskov, idet Lilleø og Magleø blev gjort landfaste. Samtidig udstykkedes overdrevsarealerne på Halsskov, og de toges lidt efter lidt ind til dyrkning. Dette medførte, at man måtte have en fast broforbindelse ml. K. og Halsskov, og en sådan opførtes 1847. Teglværk og kalkovne anlagdes smst., og langsomt beg. en bebyggelse at vokse frem på Halsskov.

Det store vendepunkt i byens historie blev åbningen af den sjæll. jernbane 1856. Forud gik en svær kamp om baneliniens placering n. eller s. om noret. Byen kæmpede for den sydl. linieføring, men projektet mod n. sejrede. Samtidig m. jernbanen opførtes en ny og stærkere bro fra byen over til Halsskov. I første omgang blev jernbaneanlægget en skuffelse for byen. Medens egnens bønder hidtil havde søgt K. for at sælge deres korn, betale skat på amtstuen og gøre indkøb i byen, foretrak adskillige den kortere vej til Slagelse, især efter at amtstuen s. 705 1863 var overført til denne by. Først fra slutn. af 1870erne vendte konjunkturerne, og K. kom ind i en rask udviklingsperiode.

Den udvidede jernbanetrafik på K. i forb. m. åbningen af en fast dampfærgeforbindelse fra 1883 medførte, at et betydeligt antal tjenestemænd fik bopæl i byen. Endvidere voksede en moderne industri op. Fra 1850erne udvikledes på Halsskov omfattende teglværksbrug m. mange arbejdere. Byens skibsbygningsindustri nød et kraftigt opsving, og der åbnedes direkte skibsforbindelse m. Kiel og m. Århus. Den sidste nedlagdes dog, da Kalundborgfarten åbnedes i 1870erne. 1856 anlagdes det første jernstøberi, 1869 fulgte en maskinfabrik og 1892 margarinefabrikken. Fra 1854 eksisterede K. planteskole, der med årene udvikledes kraftigt. 1857 hærgede koleraen kraftigt i byen, men dens følger overvandtes hurtigt. 1851 byggedes et nyt rådhus. 1863 blev den gl. kirke lukket og nedrevet, og en ny kirke indviedes 1871. De sidste årtier af 1800t. var en kraftig opgangsperiode. Industrien voksede, og en række store handelsselskaber i korn- og kulbranchen opstod. Store dele af oplandet forsynedes efterhånden m. varer, som indkom søværts over K. 1901 var indbyggertallet nået over 6000. K. udvidede sig dels mod s. dels mod n. Mod s. udbyggedes kvarteret omkr. Møllebjergvej. Den største udvikling fandt dog sted på Halsskov omkr. jernbaneanlægget og den nye færgehavn, der stadig måtte udvides. Færgetrafikkens udvikling medførte opførelsen af ny banegård, indv. 1907. Medens det gl. K. stadig lå s. for gennemløbet ved fæstningen, der nedlagdes 1856, består det moderne K. af to adskilte dele, forbundet med broen over indløbet til noret. Den stærke udvikling medførte, at denne bro ustandselig måtte udvides og gøres større. 1883 åbnedes den 3. Halsskovbro og i 1925 en 4. bro, forsynet m. broklap. Over broen fører jernbanespor til den sydl. bydel. Også havneanlægget her blev udvidet og indsejlingen uddybet. Mod s. anlagdes en særlig bådehavn 1880 til byens efterhånden ret store fiskeriflåde. Ø.f. Halsskovbroen er i moderne tid opstået et nyt havneområde.

9/4 1940 gik tyske tropper i land i K. havn og rykkede herfra mod Slagelse. Under besættelsen lå der stadig ty. tropper i byen for at sikre den livsvigtige forbindelse m. Fyn. 29/8 1943 fandt der en blodig kamp sted omkr. de to da. minestrygere »Søløven« og »Søridderen«, der lå i havnen. 1942 rettede eng. flyvere angreb på ty. skibe ved K. 1944 ødelagde tyskerne det store glasværk i K.

Siden 1943 har kommunen tilpasset byggeri og gadeføring efter en byplan (revideret 1954), der tager både handels- og bygningsmæssige hensyn.

Siden 1918 har byen haft soc.-dem. styre. 1918–30 var red. Grevsen borgmester; nu direktør H. Christoffersen.

Litt.: Korsør bylov og vedtægt 1697. Vider. V. 1938. 1–16. F. R. Friis. Bidrag til Korsør Bys Historie 1875. G. L. Wad i Kirkehist.. Saml. 1885 og 1887. L. F. la Cour. Korsør. Bidrag til Egnens, Byens og Havnens Historie, 1926. AarbSorø. 1917. 30–84; 1920. 115–37; 1937. 79–88; 1947. 55–56; 1948. 73–85. L. F. la Cour. Korsør Sølaug. 1934.

I Korsør fødtes 1712 handelsmanden Rasmus Langeland, 1724 søofficeren Wolfgang Kaas, 1741 præsten Andreas Tamdrup Rachlou, 1760 biskop Frederik Plum, 1764 digteren Jens Baggesen (jf. A. Oehlenschlägers digt 1804, Poet. Skr. XIX. 1860. 127f.), 1771 teologen W. F. Engelbreth, 1810 filologen H. K. Whitte, 1815 redaktør Christian Jørgensen, 1822 telegrafbestyrer C. A. Petersen, 1833 filantropen J. Chr. Lembcke, 1837 fysikeren J. C. J. Hornung, 1840 grosserer N. S. Dahl, 1842 landmanden S. Vind, 1845 havebrugsmanden St. Nyeland, 1846 handels- og industrimanden Frederik Holm og officeren og politikeren Edvard Rambusch, 1849 dommer H. Sylow, 1856 skibsreder Hans Rasmusen, 1860 overretssagfører Oskar Johansen, 1862 pianisten Emmanuel Wad, 1868 civilingeniør Holger Kok-Jensen, 1869 politikeren Poul Rasmusen, 1870 historikeren Aage Friis.