Kristrup sogn

(K. kom.) omgives af Essenbæk so., Galten hrd. (Ølst, Haslund og Vorup so.), Randers kbst. samt Støvring hrd. (Dronningborg og Gimming so.), hvorfra det skilles ved Randers fjord. I so. en enklave af Ølst so. Gennem det ret storbakkede, men ikke særlig højtliggende land (højeste punkt 52 m) strækker der sig et uregelmæssigt mosedrag (Paderup mose, Lodskær), som kan følges langt videre mod Ø., og som afvandes af Brusgård Møllebæk. Mod n. falder morænelandskabet stejlt af mod fjordengene (Romalt bakker), der er ret våde og ikke overalt under kultur. Jorderne er fl. st. noget lette (flere grusgrave). Romalt skov er eneste større skov. I so. ligger forstadsbebyggelsen Kristrup, og gennem det går jernbanen Randers-Grenå (Romalt trb.) og hovedvej A 10 og A 16.

Areal i alt 1961: 1941 ha. Befolkning 26/9 1960: 4667 indb. fordelt på 1472 husstande (1801: 782, 1850: 1258, 1901: 2834, 1930: 3098, 1955: 4477). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 612 levede af landbrug m.v., 1776 af håndværk og industri, 678 af handel og omsætning, 254 af transportvirksomhed, 191 af administration og liberale erhverv og 446 af aldersrente, pension, formue olgn.; 42 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Kristrup (*1231 Christiærnsthorp, 1276 Cristorp; u. 1784 og 1797), der sa. m. Strømmen, som den er sammenvokset m., danner en forstad til Randers – bymæssig bebyggelse m. 1960: 3955 indb. fordelt på 1278 husstande (1930: 2323, 1955: 3718); fordelingen efter erhverv i forstadsbebyggelsen var 1950 flg.: 149 levede af landbrug m.v., 1610 af håndværk og industri, 645 af handel og omsætning i øvrigt, 223 af transportvirksomhed, 185 af administration og liberale erhverv og 379 af aldersrente, pension, formue olgn.; 39 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, kgd. (ved Clausholmvej; 3 ha, anl. 1870 og udv. 1907, 1938, 1949 og 1953) m. kapel (opf. 1937; arkt. J. Burhardt og M. B. Fritz & Søn), s. 843 præstebol. (opf. 1960; arkt. Rich. Larsen og A. Hag), skole (opf. 1898, udv. 1924–25, 1948–54 og 1956–57; ny skole projekteret), bibl. (på Kristrupvej; opret. 1960; 2260 bd.), forsamlingshus, alderdomshjem (opf. 1908; arkt. Fugl; 45 pl.), flere private hvilehjem, kriminaldommerkontor for Randers byret, filialer af Randers Discontobank og Sparekassen for Randers By og Omegn, motel (i tidl. ml.), fjernvarmecentral, biograf (Skanseteatret), stadion og jernbanestat. (Strømmen).

I forstaden findes en del større erhvervsvirksomheder:

Sofus Nellemann’s Eftf. ved Robert Nellemann, Strømmen 27, Ford- og Fordsonforhandler, grl. 1906 af Sofus Nellemann. 83 arb., 34 funktionærer.

Dansk Andels Ægeksport, Randers afd., Strømmen station (hovedkontor i Kbh.), grl. 1895. 22 arb., 4 funktionærer. Nybygn. 1958.

Randers Andels Svineslagteri, Strømmen 35, grl. 1889. 1962: 250 arb., 40 funktionærer.

A/S Randers Møbelfabrik, Kristrupvej 28, grl. 1918 af N. Bach, H. P. Hansen og J. C. Østergaard, A/S 1951. Aktiekap. 100.000 kr. 38 ansatte.

A/S Marius Ødum, Ørneborgvej, mørtelværk og betonvarefabr., grl. 1926 af Marius Ødum, A/S 1961. Aktiekap. 300.000 kr. 1962: 70 arb., 5 funktionærer.

A/S Hein & Sønners Eftf., Strømmen, maskinfabr. Randers Betonværk, Ørneborgvej.

Romalt (Over og Neder R.) (*1461 Romolt, *1493 Romholtt; u. 1783) m. forskole og forsamlingshus (opf. 1898); Paderup (1368 Paddorp; u. 1787) m. andelsmejeri (Moselund, opret. 1892); Stånum (*1329 Staffnum, 1356 Østærstafnum; u. 1783); Munkdrup (*1493 Muncktrup; u. 1791 el. 1792) m. forskole og forsamlingshus. – Saml. af gde og hse: Stribsig Hse; Vilstrup (1479 Wiilstrvp; u. 1785); Nedergde; Krogmosegde. – Gårde: Munkholm; Bækholm.

K. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Rougsø og Sønderhald hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 67. retskr. (Randers byret) og har tingsted i Randers, under 44. politikr. (Randers), 41. lægekr. (Rougsø), 48. skattekr. (Rougsø m. fl. hrdr.s skattekr.), under Randers amtstuedistr. m. amtstue i Randers, Randers a.s skyldkr. og under a.s 2. folketingsopstillingskr. (Randers). So. udgør 4. udskrivningskr., 324. lægd og har sessionssted i Randers.

Kirken, der består af kor og skib samt våbenhus mod v. og sakristi mod n., er for største partens vedk. en murstensbygn. fra 1847, da den tidl., til Skt. Anna indv. kirke blev nedbrudt. Denne, hvoraf kun et lille parti mod v. er bev., var en romansk kvaderstensbygn. på profileret sokkel; en apsis synes nedrevet allr. i middelalderen og krumme kvadre derfra anv. i et nyt alterbord. Til kirken var føjet et spirdækket tårn. Et tympanon m. løvefigurer fra en dør i koret er nu i Nationalmus., de tilh. karmsten m. dyrefigurer er i Randers Museum (Mackeprang.JG. 245 m. fl. st.). Den nuv. kirke har over v.gavlen en tagrytter, hvis spir opsattes 1855. Våbenhuset ombyggedes ved en rest. 1947–48, og tilbygn. mod n. opførtes 1951. Det indre havde indtil 1947 gipsloft, nu bjælkeloft. Kirken er hvidkalket og tækket m. bly. – Den gl. kirkes alterbord var bev. indtil 1947; ved dets nedbrydning og flytning dette år fandtes indmuret en relikviekapsel af bly indeholdende tøj- og benrester. Alterbordspanel fra 1705 m. malet tæppemønster og oberst Chr. Friis’ våben og initialer. Altertavlen er et fornemt højrenæssance-arb., s. 844 if. en indskr. på bagsiden skåret i tiden fra 22/5 til 18/8 1598 af »Michel van Grønningen, boendes i Hornsledt (ved) Rosenholm« (DanmBill. 162); midtfeltets maleri (krucifiksgruppe) er udf. af Erik Bayer 1909 på grundlag af sparsomt bev. rester af det opr. bill. Et tidl. alterbill. (Josef (?) m. Jesusbarnet), kopi sign. Caspare Preetzmann (ca. 1850) er ophængt i koret. Romansk granitdøbefont m. dobbeltløver (Mackeprang.D. 232). Prædikestol fra 1640 m. bibelske relieffer og Christen Skeels fædr. og mødr. (Brok) våben. Nye stolestader. Et orgelpulpitur er indr. mod v. over våbenhusets loft. I koret er opsat en malet og forgyldt mindesten over præsten Ebbe Pedersen Gimlinge, † 1736, og hustru Christine Nielsdatter. Et epitafium m. maleri over præsten Niels Jensen Winther, † 1695, og hustru, opsat 1677, er nu deponeret i Randers Museum. – Den gl. kgd. er forlængst nedlagt, og kirken omgives nu af et lille anlæg. En ny kgd. er 1870 anl. ved vejen til Nr. Årslev og et ligkapel (arkt. Fr. Uldall) opf. 1887. – 3 stolestader og et alterbordspanel fra K. kirke findes i Randers Museum.

Hertugerne Albrecht og Johan af Brunsvig overdrog 1276 deres gods i Ørnehoved ved Romalt og i Kristrup og Virring so. til grev Albert af Eberstein. 1377 pantsatte hans sønnesøn hr. Peder Albertsen (Eberstein) godset for 500 mark sølv til hr. Jens Andersen Brok, der 1386 fik skøde på det.

Ove Jensen i Gullev pantsatte 1329 Stånum for 60 mark lybsk til Henrik Bønstrup, som pantsatte godset til Peder Lauridsen (Panter). Denne pantsatte det 1354 til Gunde Jakobsen (Splitaf), der 1371 pantsatte det til Peder Nielsen. 1396 skødede Gunde Esbernsen Stånumgd. m.m. til Jens Jensen (Brok) til Clausholm, hvis enke Ide Lagesdatter 1407 fik skøde på gden af Anders Jepsen Stygge (Galen) til Glivarp (i Skåne). 1463 tilhørte S. hendes sønnesøn hr. Axel Lagesen (Brok); hans datterdatter Mette Bydelsbak († 1513), g. m. Mogens Gøye, arvede 4 lige store gde i S. og et øde møllested i S. mark, og hovedgden var da nedlagt.

Efter S. Abildgaards rejseoptegnelser fandtes der endnu i 1700t. rester af so.s 3 forsv. hovedgde, således på en høj ved Kristrup, hvorfra en gl. vej førte mod Gudenå, og under en gd. i Stånum.

Kristrup birk er det ældste kendte landbirk i Danmark. 23/8 1320 skænkede Christoffer II hr. Albert Albertsen og bekræftede for ham »de love i so. Kristrup, som kaldes birkelove, m. alle de rettigheder og herligheder, som hr. Alberts fader og hans forgængere« havde haft, og kong Valdemar bekræftede Peter Albertsen Ebersteins »byærkælough« 1344. Kristrup birketing nævnes 1424. So. blev 1661 udlagt til kronens kreditorer, og 20/12 1687 blev birket lagt sa. m. Rougsø, Sønderhald og Ø. Lisbjerg hrdr.

Litt.: ValdJb. II. 48. Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 206, 297.

I Kristrup brændte 29/4 1869 5 gde og 41 hse; i sommeren 1873 var der igen en stor brand, og 1907 brændte en gd. og 34 stråtækte hse. – I Romalt brændte 6/10 1877 13 gde og 22 hse.

Skove: Der findes kun mindre plantager. De tidl. hedebakker Romalt bakker er nu overvejende dækket af nåletræplantager, der er opdelt på flere parceller m. forsk. ejere.

Fredede oldtidsminder: En middelstor høj ved Vilstrup. – Sløjfet el. ødelagt: 43 høje; n.f. Vilstrup lå en gruppe på 5 mindre høje og nø.f. Paderup den store Kløvenhøj.

Munkdrup regnedes i 1600t. til Galten hrd., se ovf. s. 841.

K. har tidl. haft Hornbæk (Sønderlyng hrd., Viborg a.) til anneks, men blev 1876 et eget pastorat.

I K. so. fødtes 1871 red. L. Thastum.

Litt.: Thorkild Gravlund. K. ved Randers, DaStud. 1909. 84–103. P. Fischer-Nielsen. Fra Krigsaarene 1848–49–50. Nogle Barndomserindringer fra K. og Omegn, AarbRanders. 1907. 125–32. Sa. Fra Sagnenes Verden, smst. 1912. 119–24.