Kvanløse sogn

(K. kom.) omgives af Sdr. Asmindrup, Tølløse, Ugerløse, Søndersted, Sdr. Jernløse, Nr. Jernløse og Søstrup so. So.s nordl. del er ret småbakket med højder på 30–40 m, men s.f. K. stiger terrænet efterhånden til anselige højder, samtidig med at bakkerne får form af store kupler, adskilte ved smalle, slyngede og sø- el. mosefyldte lavninger. Mest imponerende er Mørkemosebjerg (105 m, m. trig.stat.), der hæver sig 54 m over Maglesø, og hvorfra der er en storslået udsigt. Men også adskillige andre punkter når omkr. 100 m som fx. Lundsbanke og Øksenbjerg ved Skt. Stefans kirke. Bakkerne har en højst uensartet jordbund med overvejende grus, mens det mere jævne land består af moræneler. I so. ligger Brorfelde skov. Gennem so. går landevejen Holbæk-Sorø og Roskilde-Jyderup-Kalundborg (Skovvejen).

Areal i alt 1950: 1430 ha. Befolkning 7/11 1950: 549 indb. fordelt på 149 husstande. (1801: 383, 1850: 648, 1091: 600, 1930: 576). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 399 levede af landbrug, 58 af håndværk og industri, 21 af handel og omsætning, 10 af transportvirksomhed, 4 af administration og liberale erhverv og 23 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kvanløse (1315 Quamløse, 1351 Qwanløse; u. i 1790erne) med kirke, skole (opf. 1898, udv. 1953), sognebibl. (1941; 1560 bd.), kommunekontor, andelsmejeri, maskinfabr. og brevsamlingssted; Igelsø (* 1327 Egelsø, *1511 Yellsiøø; u. 1798) ved den lille sø af sa. navn, med ml. (elektr.) og savværk; Brorfelde (*1327 Broderfeld, 1499 Broffverfellæ; u. 1797) med observatorium; en del af Holløse (*1376 Halløsse, 1493 Holløsse; u. 1792); s.f. Igelsø Skt. Stefans kirke i sogneskellet til Sdr. Jernløse. – Saml. af gde og hse: Kvanløse Havremark og Igelsø Græsmark med sten-, grus- og mørtelværk. – Nykro ved korsvejen. – Ved den naturskønne Maglesø ved foden af Mørkemose Bjerg en afholdsrestaurant.

K. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Nr. Jernløse eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Butterup so. og udgør 2. udskrivningskr., 28. lægd. So. har sessionssted i Holbæk.

Kirken, der 1351 annekteres Roskilde Kapitel (1406 til Katrine kapel smst.), er en romansk kampestensbygn., hvoraf kun skibet er bevaret; der er spor efter to romanske n.vinduer (af frådsten), s.døren (omdannet 1900) og de romanske loftsbjælker. I 1400t. fik skibet to hvælvfag, og det romanske kor afløstes af et langhuskor (tegl og kampesten i bælter) med tre spidsbuede blændinger indvendig i hver langmur og dækket af to syvribbede hvælv. Sengotisk er også det tøndehvælvede sakristi med halvgavl på korets n.side, våbenhuset foran skibets s. 389 s.dør og tårnet i v., alle af kamp og tegl, de to sidste med blændingsgavle af Kalundborgtype. Kirken blev rest. 1900 (Th. Zeltner). – På det romanske skibs vægge er der romanske kalkmalerispor (iagttaget 1900), og i koret fra ny tid. Kirkegårdsdiget består overvejende af middelald. mur, og i s. er der rester af en jævngammel portal. – En sikkert middelald. kirkelade i sv. blev 1904 afløst af et ligkapel.

Litt.: Hans Fyhn. Kirkerne i Nørre Jernløse og Kvandløse, AarbHolbæk. 1945. 85–87, 107–20; 170–77.

Muret alterbord. Sengotisk antemensale o. 1525 (rest. 1903) m. malerier af Maria, Jesusbarnet og Anna. Renæssance altertavle fjernedes 1900 og erstattedes af et sengotisk krucifiks fra o. 1520, omgivet af fire svævende engle, der i kalke opfanger blodet fra Kristi sår, svarende til Stenmagle (Sorø a.). Sengotiske alterstager. Smedejerns alterskranke fra beg. af 1700t. Romansk granitfont af Roskildetype. Prædikestol, stærkt fornyet 1900, m. barokke hjørnehermer o. 1630. Ungrenæssance stolestadegavle o. 1570. Dørfløj til sakristi sengotisk, til våbenhus 1591, omdannet 1900. To klokker: 1) 1658 (Jørgen Hansen, Kalundborg), 2) 1838 (I. C. og H. Gamst). I korets n.væg to gravsten: 1) o. 1600, kirkeværge Jep Nielsen og hustru Anne, 2) byfoged i Holbæk Thomas Nielsen, † 1655, og hustru Maren.

På kgd. er begr. lærer, formand for Danmarks Lærerforening, amtsskolekonsulent Axel Jensen, † 1940.

Skt. Stefans kirke er opf. 1884, indv. 12/10, for ca. 5000 kr., af gule sten med skifertag og kobberklædt spir; over alteret et Kristusbillede. Tilhører en frimenighedskreds under de forenede evangelisk-lutherske Frimenigheder (opr. N. Grunnets, sen. Sass’ menighed).

I Kvanløse har der ligget en hovedgd., som i middelalderen var centrum for et betydeligt gods, der i Eline Gøyes Jordebog kaldes Kvanløse len. Det ejedes af Philippus Ulfsøn, der solgte det til Godskalk af Kyren, hvis søn Eggert af Kyren 1327 skødede det til den rige Johs. (el. Jens) Offesen Neb. Hans to døtre fik hver halvdelen af hans efterladte gods. Den ene ægtede hr. Niels Hak, hvis 2. hustru fru Marine Jensdatter 1390 solgte Vemmetofte, Græse og Kvanløse til Jens Absalonsen (Ulfeldt). Den anden datter ægtede hr. Jens Laurentsen Panter, og dennes datter blev gift med hr. Jens Andersen (Brok), som 1379 indløste Græse og Kvanløse af Erik Pilemand, til hvem de var pantsatte. 1448 tilhørte Kvanløse hr. Jens Andersens sønnesøns søn, hr. Axel Lagesen (Brok). En Jens Mogensen af Kvanløse nævnes o. 1375.

I Brorfelde skovs vestl. udkant er en filial af Kbh.s Observatorium under opførelse. Grunden blev købt 1947, og 1953 fuldførtes meridiankredsbygn.; der påtænkes yderligere rejst to andre instrumentbygn., en værkstedsbygn., en hovedbygn. og forsk. tjenesteboliger.

Skove: Den eneste skov, Brorfelde skov (198 ha, deraf dog en del, Rummet, i Tølløse so.), hører ind under Sophienholm gods. Skoven dækker so.s sydøstl. del, hvor det meget bakkede terræn når størst højde i Sellebjerg, 73 m. o.h. Jordbundsforholdene kan være af lettere beskaffenhed, sandede, men gunstigere steder forekommer. Lavningerne mellem bakkerne bærer ofte tørv på en undergrund af blåler. Bøgen er den fremherskende træart, selv om vækstbetingelserne for den næppe, og navnlig ikke på højderne, er så gode som for rødgran.

Fredede oldtidsminder: I Brorfelde skov ligger nær hinanden 2 dyssekamre, der antagelig har hørt til sa., nu delvis ødelagte langdysse. – Sløjfet el. ødelagt: 10 dysser, hvoraf de 2 har været runddysser, de 2 langdysser; 4 af disse lå i Brorfelde skov. Ved Holløse en høj.

I Nykro stiftedes 20/6 1843 Holbæk Amts Landkommunalforening (AarbHolbæk. 1912. 76–89).

I Kvanløse fødtes 1839 bygmester Andreas Bentsen.

Litt.: Bylov for Kvanløse trykt i Vider. I. 125–40.