Moltrup sogn

omgives af Sdr. Tyrstrup hrd. (Bjerning, Tyrstrup og Hjerndrup so.), Gram hrd. (Magstrup og Hammelev so.). Gl. Haderslev so. og Haderslev by. Den herskende overfladeform er et plateau m. detaljer af småformer af type som det tætbakkede moræneland. Med undt. af nogle småkløfter ved so.s nordl. og sydl. grænse savnes dallandskaber. Næsten hele so. ligger mere end 40 m over havet og omkr. 1/3 over 60 m. Største højde nås v.f. Bramdrup, 77 m. Højdeforskellen ml. høj og lavning i den småbakkede udformning er ofte blot omkr. 5 m, og Moltrup so. er i så henseende typisk ved kombinationen af en ret højtliggende, nogenlunde jævn flade m. småforhøjninger og småfordybninger. Jordbunden er næsten overalt moræneler om end af en noget fattigere karakter end i de ø.for liggende områder. Et typisk træk for so. er, at man har en central, skovløs del, hvor de 3 landsbyer har udnyttet de bedste arealer i området. I so.s yderkanter findes en næsten sammenhængende ring af større el. mindre skovområder, som anses for at være rester af 1700t.s større skovrigdom.

Gennem so. går landevejene Haderslev-Stepping og Haderslev-Sommersted. Amtsbanen Haderslev-Skodborg er nedlagt. I forb. m. en udstykning fra Rovstrup er der anl. en ny vejforbindelse til hovedvej 10.

Areal i alt 1960: 2015 ha. Befolkning 26/9 1960: 516 indb. fordelt på 138 husstande (1860: 564, s. 250 1910: 375, 1921: 487, 1930: 438, 1955: 539). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 311 levede af landbr. m.v., 81 af håndv. og industri, 26 af handel og omsætning i øvrigt, 36 af transportvirksomhed, 13 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 42 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Moltrup (*1292 Molteru; u. 1750) m. kirke, præstegd., skole (opf. 1914, udv. 1941) m. børnebibl. (opret. 1953; 1100 bd.) og sportsplads; Bramdrup (*1231 Bramthorp; u. 1770); Rovstrup (*1292 Rogstorp; u. 1752 og 1772–73). – Gårde: Bramdrupgd. (169 ha, hvoraf 30 skov; ejdv. 700, grv. 391); Vestergd. (93 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 388, grv. 194); Sofiesminde (76 ha, hvoraf 20 skov; ejdv. 332, grv. 167); en gård i Rovstrup (art. nr. 4; 76 ha, hvoraf 16 skov; ejdv. 345, grv. 175); en gård i Bramdrup (art. nr. 11; 74 ha, hvoraf 15 skov; ejdv. 325, grv. 169); Rovstrupgd. (66 ha, hvoraf 21 skov; ejdv. 345, grv. 163); Dorteasminde; Nørgd.; Bramhale (1698 Bramb Hale); Skovlundgd.; Povlsgd.; Forretgd.; Torupsminde.

M. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Bjerning so. ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vonsbæk so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 110. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Kirken, der var viet den herhjemme ellers lidet kendte Skt. Chrysogonus, består af romansk kor og skib m. sengotisk v.tårn, sakristi ø.f. koret fra 1728 og våbenhus ved tårnets v.side fra 1844–45. Den romanske bygn. er opført af ret store, veltilhugne granitkvadre, koret på hulkantsokkel, skibet mod sædvane på dobbeltsokkel, rundstav over skråkant. Planen udmærker sig ved korets længde og skibets usædvanlige skævhed, der især er fremtrædende for n.murens vedk. Der er bev. tre tilmurede døre, på korets n.side en lige overdækket præstedør, på skibet mod s. en m. halvrundt tympanon, i n. m. kilestik. Opr. vinduer ses i tilmuret tilstand på korets n.side og på skibets s.side, og desuden er der spredt i murværket og ved kirken flere andre vinduessten. Indvendig er korbuen udvidet. Skibet har fornyet bjælkeloft, og koret havde indtil 1844 en hvælving, der formodentlig har været sengotisk. Det efter al sandsynlighed sengotiske, men meget ommurede tårn er opført af genanvendte kvadre, rå kamp og munkesten. Underrummet har haft et ottedelt hvælv, der blev nedtaget 1882. Trappen til mellemstokværket er fra 1844–45. Det firesidede pyramidespir, der indeholder gl. tømmer, er blytækt og har på de tre sider mod ø., n. og v. små kviste. Sakristiet er rejst 1728 i forlængelse af koret og m. sa. taghøjde som dette. Et sengotisk †sakristi har ligget ved korets n.side, og fra sa. tid var vistnok et †våbenhus ved s.siden, der 1844–45 blev erstattet af det nuv., som har døre i n. og s. Bygn. blev hovedistandsat 1909–10 (arkt. N. Jürgensen, Haderslev), da de gipsede lofter udskiftedes m. bjælkelofter. 1946 blev der iagttaget spredte kalkmalerispor, der ikke kunne bevares. – Altertavlen er et net snedkerarb. i renæssance fra o. 1610–20, svarende til Bjernings tidl. (s. 189). Den er af egnens vanlige type m. korintiske søjler om storstykket og »løse« sidestykker. De vistnok opr. malerier, nadveren, Isaks ofring og kobberslangen, præges af en rest. 1890 (Hans Magnussen, Haderslev). Fra en sidealtertavle stammer en interessant figur fra o. 1500 af Skt. Chysogonus, der over rustningen bærer en kappe. Hans sværd er erstattet af en spadserestok, hvilket rimeligvis skyldes, at figuren er blevet betragtet som en afbildning af »Creyselmanden«, en ejer af borgen Krejsel (se ndf.). Alterkalk 1720 m. disk fra o. 1775; sygekalk 1773. Balusterformede barokstager 1662. Den romanske granitfont er ganske enkel. Fadet er sydty. fra o. 1575 m. fremstilling af syndefaldet. Prædikestolen i barokstil er fra o. 1880, stoleværket fra 1898. Orgel 1882, Marcussen. Klokke 1698 af Claus Asmussen, Husum. Gravsten: 1) sgpr. Peter Petersen, † 1823; 2) Anna Eleonora Petersen, † 1800, og Kierstina Iacobina Petersen, f. Bondesen, † 1859. Kirkegårdsmonument over sandemand Las Iwersen, † 1846. Desuden en del støbejernskors fra midten af 1800t. og monument over faldne 1914–18.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 1955. 538–50.

Bramdrupgård er en gl. slægtsgård, som er nedarvet siden ca. 1650, dog flere gange gennem s. 251 kvindelinier. 1849–1932 ejedes den af slægten Bruun og gik da over til M. C. E. Petersen († 1939), hvis enke 1964 overdrog den til forpagteren Asmus N. Skau for 911.000 kr.

Hovedbygningen, der er opf. o. 1850 af Jacob Bruun ved murerm. Poul Christiansen, Haderslev, er en ganske anselig, grundmuret, gulpudset bygn. i én etage på høj grund og m. gennemgående, toetages frontispice m. lav trekantsfronton. En buefrise under det skiferhængte tag står ligesom de rusticerede hjørnepilastre hvidkalket. En stor agerumslade i gule sten er jævnaldrende m. hovedbygningen.

I Bramdrup ejede kongen efter ValdJb. to mk. guld.

Hele so. hørte under Haderslev hrd. 2 halvgde i Rovstrup og 1 helgd. i Moltrup tilhørte Haderslev kirke. Haderslev hospital havde 2 gde i Moltrup. O. 1710 havde kronen flg. gde: 17 helgde, 1 totrediedelsgd., 13 halvgde, 2 trediedelsgde, 2 kvartgde og 1 sjettedelsgd. 3 af disse var selvejergde, resten fæstegde. Hertil kom 3 toftefolk og 16 landbol. Plovtallet var 14 19/72 (JB). O. 1825 var der 9 helgde, 1 trekvartgd., 2 totrediedelsgde, 23 halvgde, 2 trediedelsgde, 6 kvartgde, 1 sjettedelsgd. og 27 kåd. De var ansat til 1733 skattetdr. Udsæden var: 81 tdr. rug, 237 tdr. havre, 99 tdr. byg. Kreaturholdet var: 205 malkekøer, 193 ungkreaturer, 94 heste, 166 får og 56 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 107 da., 2 ty.; 1884: 85 da., 5 ty.; 1912: 84 da., 10 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 294 da., 14 ty. (tilrejsende 75 da., 11 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 158 da., 4 ty., 8 S.; 11/4 1924: 128 da., 5 ty., 18 S.; 3/12 1926: 139 da., 11 ty., 14 S.; 24/4 1929: 135 da., 8 ty., 15 S.; 16/11 1932: 154 da., 11 ty., 20 S.; 22/10 1935: 155 da., 14 ty., 52 S.; 3/4 1939: 249: da., 10 ty.; 28/10 1947: 252 da., 4 ty.; 5/9 1950: 245 da., 4 ty.; 22/9 1953: 229 da., 4 ty.; 14/5 1957: 234 da., 6 ty.; 15/11 1960: 247 da., 6 ty.; 22/9 1964: 263 da., 3 ty.

Voldstedet Krejsel (*1499 Kreszel) ligger i præstegårdens skov nordligst i so. Det består af en 25 m stor, noget uregelmæssig banke, der ved en ca. 8–10 m bred, nu tør grav er udskåret i terrænet og derved forhøjet til en højde af 6 m. Denne banke er noget ødelagt ved bortkørsel af fyld. Mod n. erstattes gravene af en bakkekløft, som begrænser det 100 × 100 m store anlæg, og mod s. står gravene i forb. m. en lavning i skoven. En lav, omtr. meterhøj ringvold løber ud for hovedbanken langs den ydre gravkant og ud for forborgen langs den indre gravkant.

Skove: En del spredte skove. Størst er den mod nø. liggende Krejsel skov, 50 ha, der tilh. Moltrup pastorat. Vesterhaven, 30 ha, under Bramdrupgård, ejes af A. N. Skau. I øvrigt hører der skov til mange gde, således er der 8 m. skovarealer på ml. 10 og 20 ha og 6 ejd. m. arealer på ml. 5 og 10 ha. Endnu i 1700t. var so. helt omgivet af skov.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været en lille høj sv.f. Moltrup. – Jernaldergrave og en boplads er fundet ved Rovstrup.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 under Gl. Haderslev amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Bramdrup, Moltrup og Rovstrup, der 1875 sammenlagdes m. Moltrup kom.

Personregisterdistr.: Til 1920 Haderslev Land, derefter eget personregisterdistr.

I M. so. fødtes 1844 præsten Ludvig Hertel, 1880 politikeren C. O. Pedersen.