Ølsted sogn

(Ø. kom.) omgives af Arresø, L. Lyngby, Skævinge og Strø so., Lynge-Fr.borg hrd. (Sigerslevvester so.), Roskilde fjord og Kregme so. Fra en nogenlunde jævn overflade omkr. St. Havelse falder terrænet til alle sider, stejlest mod Havelse å, der danner sognets sø.grænse, mindre stejlt og mere uregelmæssigt mod Roskilde fjord og mod ø. På den nordl. del af kysten findes klinter, og mange steder er strandbakkerne bebygget med villaer. Den østl. del af so. ligger gennemgående lavt og har flere moser, men her op over rejser sig de imponerende, langstrakte bakker som Lundebakke (33 m) og s. 195 Vibjerg (34 m), der begge er dele af den store ås Strø Bjerge. Mod n. fortsætter åsbakkerne sig som en stejl bakkeside, der kan følges ind i Kregme sogn. Jorderne er overvejende lette og sandede, væsentlig morænesand, men i og omkr. åsen findes også lagdelt smeltevandssand. Desuden findes der tørvejorder mod nø. omkr. Lyngby å. Gennem so. går jernbanen Hillerød-Frederiksværk (stat. i Ølsted og Grimstrup) og landevejen Frederikssund-Frederiksværk.

Areal i alt 1950: 1717 ha. Befolkning 7/11 1950: 954 fordelt på 274 husstande. (1801: 605, 1850: 877, 1901: 658, 1930: 818). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 448 levede af landbrug, 236 af industri og håndværk, 38 af handel og omsætning, 22 af transporterhverv, 11 af administration og liberale erhverv og 70 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ølsted (*1252 Ølstæde, 1315 Ølstathæ; u. 1786) – 1950: 346 indb., fordelt på 104 husstande – med kirke, centralskole (opf. 1942), telf.central, andelsmejeri (Kildebæk), sparekasse, bank, jernbanestat., hotel og gasbeton- og kalksandstensfabr.; Grimstrup (*1454 Grymstorpsmark; u. 1785) med jernbanehpl., mørtelværk og grusgrav samt andelskartoffelmelsfabr.; Store Havelse (*1354 Haugheløsæ, o. 1370 Haweløsæmaglæ; u. 1785); Lille Havelse (*1252 Hawgeløsæ lillæ; u. 1785); Ubberup (*1241 Uberop; u. 1786). – Ølsted Strandhuse med julemærkehjemmet Kildemose; ved Havelse strand lejrskole og feriekoloni. Langs stranden flere restauranter og hotel. – Strølille Møllegd. (1553 Strø Mølle).

Ø. so., der udgør een sognekom. og sa. m. Kregme sogn eet pastorat, har tingsted i Frederiksværk og hører under 10. retskr. (Frederikssund), 8. politikr. (Frederikssund), Frederikssund amtsstuedistrikt, Jægerspris lægekr., 11. skattekr. (Frederikssund) og 13. skyldkr. (Fr.borg), amtets 4. folketingsvalgkr., dets 4. forligskr. og 1. udskrivningskr., 130. lægd.

Kirken er en romansk kampestensbygn. m. hjørner af granit-, døre og vinduer af kridtog frådstenskvadre og korbue af kridtkvadre. Alle de opr. vinduer spores, i koret to, i skibet fire; retkantet s.dør i rundbuet spejl, n.døren spores. I senromansk tid fik skibet en v.forlængelse. I gotisk tid forlængedes det romanske kor mod ø. af tegl m. bælter af kridtkvadre, indvendig tværdelt af en opr. mur; det smalle ø.rum har tøndehvælv, i dets n.mur en primitiv piscina. Det forlængede skib fik tre krydshvælv, og i s. opførtes et våbenhus. I renæssancetiden fik koret eet krydshvælv, våbenhuset ombyggedes m. undt. af v.muren, og over v.forlængelsen rejstes et tårn, hvis gavle, ligesom våbenhusets, er af samme type som Slangerups og Skævinges. Sen. fik tårnet et trappetårn i n. Samtl. tilbygn. er af tegl. – På skibets n.væg afdækkedes 1902 kalkmalerier, rest. 1903, en latinsk indskrift, if. hvilken kirken med sine to altre blev genindviet allehelgensdag 1529 (opmalet 1920), og et maleri o. 1550 af en adelsdame og to våbenskjolde, efter hvilke det er fru Lene Viffert, der 1553 fik livbrev på Havelsegård († 1579); en Kristoforusfigur ældre end hvælvene overhvidtedes atter. – Altertavle o. 1600 m. indsatte malerier i det firdelte midtfelt; altertavle, o. 1500, tofløjet skabstavle, nederlandsk, m. malerier af Kristi korsfæstelse, korsgang og gravlæggelse, en kopi af Vindebytavlen (DanmKirk. Maribo a. 522), alterstager o. 1600. Romansk granitfont, sydty. dåbsfad af messing o. 1550, skænket 1612. Smukt unggotisk krucifiks o. 1275–1300. Renæssance prædikestol o. 1600 svarende til Tjæreby, af Bernt Snedker i Slangerup, m. himmel fra 1628. Stolestader fra beg. af 1600t. Dørfløj til våbenhuset m. jernbogstaver: Friderick Urne 1638. To klokker: 1) 1590 (Borchart Quellichmeier), 2) 1766 (Henrik Hornhaver). Epitaf 1615 (træ, udskåret) over sgpr. Christen Pedersen Colding, † 1615 og hustru Dorothea Krag og gravsten over ægteparret, lagt af sgpr. Peder Christensen Arreboe.

Litt.: Jan Steenberg i AarbFrborg. 1951. 19–46.

Jacobus Jønæsson »de Haugheløsæ«, væbner, nævnes 1354. Ved 1370 havde Roskildebispen en hovedgd. i Haveløsæ maglæ; en væbner Torsten Venstermand, der 1410–11 boede i Havelsemagle, har formentlig været lensmd. der (hans enke Marine levede endnu 1412). Anders Jensen (af slægten Væbner), der 1431–54 skrev sig af Havelse, ligeledes. Morten Jensen (Stjernemaane) nævnes oftere 1494–1512 af Havelse el. Havelsemagle. 1527 fik Jørgen Rosengaard († 1532) H. med andet gods som len af biskop Lage Urne. Af sen. indehavere af lenet kendes Sofie Gøye († 1537) og 1550–61 Jakob Sested († 1564), hvis hustru Lene Viffert († 1579) 1553 fik livsbrev derpå i evt. enkestand. 1566–78 havde Jesper Skammelsen, kongens kældersvend, livsbrev på H. – 1562 fik hofprædikant mag. Niels Nielsen det to lofter høje hus på H. overladt til at sætte på sin kannikeresidens i Roskilde. – Til Havelsegd. er knyttet fortællingen (kendt fra Jytte Gyldenstiernes slægtebog og folkevisen) om Morten Venstermand, der måtte afstå gården m.m. til Roskilde bispestol for at blive løst fra det band, hvori han var faldet ved at bortføre sin fæstemø Arene Jensdatter fra Roskilde Vor Frue kloster (se herom A. Thiset i PersonalhistT. 5. r. IV. 1907. 7–14). – Jep Nielsen skrev sig 1445 og 1474 af Havelselille, sidstn. år skodede han, hustruen Bodil og Sønnen Niels Jepsen den af dem beboede gård i H. til Æbelholt kloster; sønnen nævnes endnu 1477 som væbner.

Litt.: Chr. Vilh. Andersen i AarbFrborg. 1947. 82–91.

Ud over nogle småplantninger, navnlig i den sydl. del, er sognet skovløst.

På St. Havelse mark har ligget en hellig kilde, Dronningkilde el. Dronningenskilde, til hvilken der endnu for o. 100 år siden valfartedes af syge på rejsen til Helene kilde. Skt. Hansaften bekransedes rammen om kilden, og de syge stak mønter ind i rammen (Schmidt. DH. 113).

Fredede oldtidsminder: Nær stranden en langdysse og rester af en stengrav; på Vibjerg en hellekiste; 11 høje, hvoraf flere er anselige, således en v.f. Ølsted, 2 s.f. St. Havelse og Bavnehøje s.f. L. Havelse. – Sløjfet: 3 langdysser, en runddysse, 2 jættestuer (den ene dobbelt) og 41 høje; af disse mindesmærker lå 18 på Vibjerg og Lundebakke, der danner forlængelsen af Strø Bjerge.