Ørridslev sogn

(Ø. kom.) omgives af Gangsted, Søvind, Vær, Nebel, Tolstrup, Kattrup og Vedslet so. Den nordl. del er mest et noget uroligt bakket landskab, der gennemstrømmes af Ørskov bæk, og som når til 71 m. Omkr. Hovedgård ligger et dødislandskab, bl.a. m. fladbakker (Tornbjerg 86 m), der ved Over Hovedgård når 100 m og i Snehoved 97 m, og som er delvis skovklædte. S.f. Tvingstrup skifter landskabet pludselig karakter til et stærkt kuperet bakkeland, der sandsynligvis skyldes et sent isfremstød gennem Horsens fjord, og hvori det s. 697 eocæne Søvindmergel mange steder når helt frem til overfladen. Højeste punkter er Tremhøj (99,5 m) og Højås (98 m). So.s jorder er de fleste steder lerede og frugtbare. De største skove er Hovedskov (*1457 Hoffuit schouff), Nørreskov og Tornbjerg skov i fladbakke-landskabet, og mod s. ligger Dyrkær (1683 Dyrkier, Diure Kiers ager, Dyrre Kiers ager) og Serridslevgd. skov.

Areal i alt 1960: 1753 ha. Befolkning 26/9 1960: 1448 indb. fordelt på 467 husstande (1801: 428, 1850: 676, 1901: 1116, 1930: 1472, 1955: 1460). – Efter erhverv fordelte befolkningen i so. sig i flg. grupper: 385 levede af landbr. m.v., 467 af håndv. og industri, 109 af handel og omsætning, 123 af transportvirksomhed, 88 af administration og liberale erhverv, 32 af anden erhvervsvirksomhed og 210 af rente, formue, understøttelse olgn.; 34 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Ørridslev (*1336 Øresløff, 1511 Øresloff; u. 1779) m. kirke (lidt s.f. byen), centralskole (Ø. fællesskole, opf. 1960, arkt. H. P. Nielsen) og bibl. (i skolen; opret. 1961 som fællesbibl. for Ø. og Vedslet so.; 3000 bd.); Hovedgård (* 1403 Hoffuit marck, *1417 Hoffuit, 1688 Hoffuidgaarde; en mindre del i Kattrup so.) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 687 indb. fordelt på 234 husstande (1930: 689, 1955: 624 indb.); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 60 levede af landbr. m.v., 268 af håndv. og industri, 73 af handel og omsætning i øvrigt, 59 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 120 af rente, formue, understøttelse olgn.; 18 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. missionshus, kom.kontor, alderdomshjem (opf. 1951, arkt. H. P. Nielsen; 26 pl.), højspændingsværk, filialer af Horsens Bank og Landbosparekasse i Horsens, apotek (opret. som hjælpeapotek 1907, selvstændigt 1918), kro (opf. 1868), biograf, sportsplads, lystanlæg, mejeri (opret. 1914, arkt. Jørgensen), teglværk, savværk (opret. 1913), lervarefabr., jernbanestat., posteksp., rutebilstat. og telf.central; Tvingstrup (*1340 Thwinstorp) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 369 indb. fordelt på 124 husstande (1930: 304, 1955: 338 indb.); erhvervsfordelingen var flg.: 19 levede af landbr. m.v., 172 af håndv. og industri, 32 af handel og omsætning i øvrigt, 51 af transportvirksomhed, 14 af administration og liberale erhverv, 9 af anden erhvervsvirksomhed og 63 af rente, formue, understøttelse olgn.; 9 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. forsamlingshus, kro, andelsmejeri (opret. 1894, omb. 1905 og 1915), sportsplads, træskofabr., jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ørskov (1. halvdel af 1300t. Ørshkough, 1492 Ørskogh; u. 1774).– Saml. af gde og hse: Snarskov. – Gårde: Ørskovgd. (17,2 tdr. hartk., 91 ha; ejdv. 550, grv. 232); Havgd. (15,4 tdr. hartk., 87 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 450, grv. 232); Store Hovedgd. (10,6 tdr. hartk., 81 ha, hvoraf 9 skov; ejdv. 450, grv. 185); Katrinelund; Ørridslevgd.; Ørskov Overgd. (her? *1479 Offuergaardt); Nydefred; Søkærgd.; Peterslund.

Ø. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Kattrup og Tolstrup so. ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Østbirk so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 157. lægd og har sessionssted i Horsens.

Kirken består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod n. Den romanske bygn., der er opf. af veltilhugne, gennemgående ret små frådstenskvadre af munkestensformat, enkelte skifter dog af noget større og hjørnerne af store kvadre. Murværket er usædvanlig smukt og regelmæssigt, og bygn. må høre til det ældre sæt af frådstenskirker fra beg. af 1100t. Af opr. enkeltheder ses den tilmurede s.dør usædvanlig langt mod v. og i skibets s.side tre højtsiddende rundbuevinduer, der er tilmuret i lysningen. I vinduerne er der fremdraget rester af trærammer (Aarb. 1898. 66). Indvendig står den runde korbue bev. (sml. kalkmalerier). I sidste fjerdedel af 1400t. er der indbygget hvælv, i koret ét, i skibet fire krydshvælv på fremtrædende vægpiller. Noget sen. tilføjedes det meget anselige våbenhus i to stokv. m. ejendommelig, noget omdannet blændingsgavl, hvis rundbueblændinger adskilles af smalle stave m. »stormstigetrin«. Fra sa. tid er vistnok også tårnet, hvis underrum nu er adskilt fra skibet ved en udmuring i tårnbuen. Det har i n.siden en fladbuet dør i spidsbuet spejl, og dets overdel er stærkt skalmuret m. små sten. – I den romanske korbue er der 1901 fremdraget yderst værdifulde kalkmalerier fra o. 1125 – bl. landets allerældste. Billederne fremstiller Kains og Abels ofring, og Jehovah ses i et rundt topfelt, velsignende Abel. Billederne er nænsomt rest. af E. Rothe 1902. (Nørlund-Lind.K. nr. 61). På de sengotiske hvælv er der lette dekorationer fra opførelsestiden. – Nygotisk altertavle m. maleri af Th. Jensen, 1867, Gethsemane. Alterkalk fra 1600t. (dat. 16?1). Stager 1596, givet af Niels Grøn i Borup for hans forældrer Jens Grøn i Hoved og Ane Nielsdatters begravelse i altergulvet. Romansk granitfont m. ejendommelig, firkantet, arkadeprydet kumme, vistnok eng. påvirket (Mackeprang.D. 33). Fadet er en naiv efterligning af den gængse sydty. type m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestolen er et nymodens snedkerarbejde m. himmel fra 1619, givet af Chresten Frost og Karen Andersdatter for deres gravsted. Tremastet kirkeskib af nyere dato. Mindetavle »for det slag i Sverige imellem kong Chr. IV og kong Karl IX 1611« (ved Kalmar), opsat af lensmanden Lavers Ebbesøn. – I våbenhuset ligsten over Christen Mortensen Frost, Hoved, † 1638, og hustru (sml. prædikestolens himmel).

Hovedgård. Johan Gundesen solgte 1417 sin gd. og enemærke i Hoved til Mikkel Olufsen, hvis søn Eske Mikkelsen 1453 solgte sin andel i H. til Søren Jensen. Dennes søn Niels Sørensen Juul udkøbte 1457 sine brødre og ligeledes Mikkel Olufsens øvr. arvinger (1462 nævnes en Oluf Jensen i H.), og hans søn Søren Juul ejede H. o. 1500. 1567–90 nævnes Jens Grøn i H. 1610 og sen. lå H. (2 gde à 15 tdr. hartk.) under Skanderborg slot (1633 beboet af løjtn. Niels Pedersen Munk), derefter under det skanderborgske rytterdistr., ved hvis salg 1767 den ene gd. (9 1/2 tdr. hartk.) og H. kro købtes for 2202 rdl. af hofjægerm. Chr. Fr. Røders enke Ingeborg Marie Thomsen, som 1769 skødede den til oberst grev Frederik Christoffer Trampe († 1779), hvis enke Clara Hedevig Grabov 1781 skødede den (9 1/2, tiender 36 tdr. hartk.) m.m. for 12.084 rdl. til sønnen, kmh., grev Jørgen Ditlev Trampe til Stårupgd. På auktion 1786 købtes den (11 1/2 tdr. hartk., gods 3) for 11.841 rdl. af kammerjunker Christian Wormskjold († ugift 1791). P. Skandorff, sen. til Sofiendal, solgte 1800 H. til kapt. C. H. Secher, sen. til Nebbegd., som 1803 solgte den til sin bror J. M. Secher til Williamsborg, der 1810 skødede den til Heinrich Erichsen († 1858). Han solgte 1819 gden (9 tdr. hartk.) for 17.600 rbdl. sølv til rigsgreve Carl Christian v. Baudissain († 1868), der 1825 genopførte den tidl. nedbrændte bygn. (atter brændt 1913). 1841 kom H. for 20.000 rbdl. sølv til baron Preben Krag-Juel-Vind-Arenfeldt, sen. til Stensballegd.; 1854 tilhørte den (13 tdr. hartk.) Ch. Mitchell, som 1862 solgte den for 47.000 rdl. til løjtn. A. Nyholm, der 1875 afhændede den for 73.000 rdl. til T. E. Hansen. Han solgte 1891 gden for 120.000 kr. til H. P. E. Madsen, som 1895 afhændede den til Hartvig Hartvigsen. 1913 blev den af Heide Jørgensen solgt for 160.000 kr. til P. Winther, der 1919 solgte den for 300.000 kr. til Ludv. Helmuth Fr. Castenskjold-Benzon, sen. til Gyllingnæs, der s.å. afhændede den til P. A. Glud, som 1931 solgte den til K. A. N. Sejersen, hvis enke, fru B. Sejersen, nu ejer den.

Litt.: St. Ertbøll. Den holstenske greve på Store H., AarbAarh. 1959. 60–161, 1960. 131–205. DLandbr. V. 1933. 693–94.

Den opr. hovedbygn. nedbrændte 28/3 1825. Den herefter af greve C. C. Baudissain opførte hovedbygn. bestod af en grundmuret hovedfløj m. trekantsfronton mod gden, og to bindingsværkssidefløje, s. 699 der vistnok sen. mod gden omsattes i grundmur. Det ganske yndefulde og noble anlæg nedbrændte 1913, og 1914 opførtes den nuv., anselige, gulpudsede, grundmurede hovedbygn., bestående af et bredt, énetages hus over høj kælder m. korte, gennemgående tværfløje m. kamtakkede gavle. På gårdsiden rejstes et toetages tårn m. krenellerede tinder, der dog siden er ændret til en kamtakket gavl.

Ørskovgård tilhørte 1817 J. L. Wielandt († 1851), men købtes 1833 af baron Preben Krag-Juel-Vind-Arenfeldt, sen. til Stensballegd., der 1840 skødede den for 17.500 rbdl. sølv til A. H. F. Holck. 1850 tilhørte den (17 1/2 tdr. hartk.) Carl Rieper, derefter H. G. T. Hjort († 1855), og 1859 blev den ved tvangsauktion solgt for ca. 33.000 rdl. til H. P. Petersen († 1866), hvis enke Vilhelmine Jordy 1868 afhændede den for 51.000 rdl. til J. C. Petersen. Derefter tilhørte den J. C. Brøndum og C. J. A. Brøndum, som 1906 solgte den for 132.000 kr. til cand. phil. E. Henningsen, fra hvem den 1918 kom til N. Baatrup for 207.000 kr.; 1943 købtes den af K. M. C. Kruse og 1947 af P. Overgaard.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 695–96.

Ørridslevgård tilhørte 1814 forv., sen. kammerråd M. H. Risom († 1846), o. 1842 generalmajor, baron Jens Carl Krag-Juel-Vind-Arenfeldt til Stensballegd., der 1853 solgte den for 20.000 s. 700 rdl. til A. Holck, som 1872 forøgede den m. 9 tdr. hartk. og s.å. solgte den (28 tdr. hartk.) for 75.000 rdl. til forp. J. O. Lauritzens enke, hvis søn Jens Frederik Lauritzen 1887 overtog den; gden deltes ved sa. tid i Ø. (9 tdr. hartk.) og Havgård (19 tdr. hartk.), der 1915 solgtes til J. Munkedal Pedersen for 200.000 kr. og 1916 kom til A. J. Overgaard; nu ejes den af svigersønnen H. A. Friis.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 689–90, 694–95.

Katrinelund tilhørte 1815 A. J. F. A. Koch og 1830 F. C. T. Johansen, fra hvem den 1842 kom til Erhardt Colding († 1881). Hans søn Ludvig Vilhelm Colding solgte den 1918 til sin svigersøn Svend Svendsen, som 1926 solgte den til M. Winther; siden 1948 ejes den af Rob. Winther.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 688–89.

Peterslund er den gl. landevejskro Hovedkro, som efter nedlæggelsen 1845 blev enkesæde under Herschendsgave og fik sit nuv. navn (AarbAarh. 1913. 21 f.).

Lars Truedsen skødede 1340 sit gods i Tvingstrup til et alter i Århus domkirke.

Af forsv. gde i so. nævnes Mosegård (*1528 Moszegaard) i Tvingstrup, Salmesgård (1511 Salmes gardt), Trensgård (1546 Trensgaard) og Ågård (1664 Aagrd) i Ørskov.

Skove: En del skov, især mod nø. Her ligger således Hovedskov, 116 ha (38 ha i Søvind so.), hvoraf bøg 50 ha, eg 4 ha, andet løvtræ 15 ha og nåletræ 36 ha. Terrænet er fladt til bølget, og jordbunden m. den gode muldtilstand er udmærket til skovbrug. De forsk. træarter sår sig da også selv meget villigt, når der ved hugst skabes betingelser herfor. Ejd. tilh. ing. Næser, Birkerød. Nørreskov, 16 ha, tilh. gden Lillerup. Tornebjerg skov, ca. 15 ha, er en selvstændig ejd. Andre skove er opdelt i parceller, der tilh. egnens gde.

Ved Århus landevej står en vejviserpæl af granit m. årst. 1743 og Chr. VI.s navnetræk.

I Ørskov har ligget et tinghus, hvis rester blev nedbrudt i første halvdel af 1800t.

Fredede oldtidsminder: To høje, Hundshøj på Ørskov Møllegård og Tremhøj sø.f. Tvingstrup, hvor der har været en stor højgruppe. – Sløjfet el. ødelagt: 43 høje, hvoraf en stor del lå i den omtalte gruppe ved Tvingstrup, andre i en mindre gruppe ø.f. Ørskov. – Ældre romertids bopladser kendes fra Hovedgård og Tvingstrup, en grav m. et bronzefad fra sa. tid fra Tvingstrup.

So., der tidl. i kommunal henseende var forenet m. Kattrup og Tolstrup so., blev 1907 en egen kom.