Råsted sogn

(Kousted-R. kom.) omgives af Borup so., Viborg a. (Tånum og Ø. Bjerregrav so. i Sønderlyng hrd.) samt Nørhald hrd. (Kousted og Asferg so.). Nogle enklaver af Råsted ligger i Borup so. So. skilles fra Nørhald hrd. ved Kousted å. Det noget bakkede terræn når i Bavnehøj 60 m og har ganske gode jorder, undt. længst i s., hvor Svejstrup bæk danner skel til Viborg a. På dette sted findes et par mindre plantager. Gennem so. går delvis den jy. længdebane (Bjerregrav stat.) og hovedvej A 10.

Areal i alt 1961: 1086 ha. Befolkning 26/9 1960: 557 indb. fordelt på 144 husstande (1801: 201, 1850: 271, 1901: 362, 1930: 498, 1955: 556).

I so. byerne: Råsted (* 1344 Rolstedt) – bymæssig bebyggelse m. i 1960: 208 indb., 56 husstande – m. kirke, skole (den gl. rytterskole fra Fr. IV.s tid nedrevet 1869, indskrifttavlen anbragt på den nuv. skole; når centralskolen for Borup og Råsted so. v.f. Borup er fuldført, nedlægges skolen), kom.bibl. (i skolen; opret. 1959; 825 bd.), forsamlingshus (opf. 1898), sportspl. m. klubhus, andelsmejeri (Råstedbro, opret. 1889, omb. 1907) og telf.central; Svejstrup (* 1406 Sweystorp); en del af Kondrup (resten i Borup so.); Bjerregrav stationsby m. mejeri (Dyrholm, opret. 1913), hotel, jernbanestat. og posteksp. – Gårde: Blegvadgd. (*1456 Blegwadt); Svejstrupgd. (11,7 tdr. hartk., 82 ha; hvoraf 8 skov; ejdv. 350, grv. 157); Råsted Vestergd.; Veggerslund; Buggesholm (*1340 Bugeholm); Hedegd. (1579 Hiegaardtt); Silleborg; Johannelyst.

R. so., der sa. m. Kousted so. (i Nørhald hrd.) udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørhald, Gjerlev og Onsild hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Borup so. So. udgør 4. udskrivningskr., 392. lægd og har sessionssted i Randers.

Den blytækkede, hvidkalkede kirke, der i ny tid er blevet berømt for sine sjældne, senromanske kalkmalerier, består af kor og skib, tårn mod v. og et våbenhus ved s.siden. Den romanske kerne (kor og skib) er fra romansk tid, overvejende af kridtstenskvadre. Koret er helt opf. af kridtsten m. hjørnelisener, buefriser og skråkantsokkel; skibets hjørnelisener, buefriser og s.portal er ligeledes af kridtsten, mens de øvr. mure er af rå granit. Romanske vinduer er bev. på korets s.side samt korets og skibets n.side; de er ligesom portalen, der har søjlestave m. foldekapitæler, s. 773 af eng.-normannisk type. N.portalen, der er tilmuret, ses indvendig som en høj niche, der omfatter et nyere trævindue. I den sen. middelalder er tilføjet et højt våbenhus m. blændingsgavl, mul. opr. bestemt til to stokv. Tårnet, der måske er noget yngre end våbenhuset, har en opr. v.portal; det er opf. af munkesten, har pikket stenbro i gulvet og åbner sig m. en rundbuet arkade mod skibet. I det indre, der dækkes af bjælkelofter, er den romanske korbue bev. m. smuktprofilerede kragsten. 1936 opdagedes flere serier kalkmalerier fra slutn. af 1100t.; de afdækkedes de flg. år og blev rest. ved Egmont Lind 1939–42. På triumfvæggen ses mod s. over et forsv. sidealter Mikael som dragedræber, mens et Mariabillede over det ndr. sidealter næsten er forsv.; derover en serie m. apostle og Frelseren i midten. På korets vægge er der foroven og forneden brede, dekorative mæanderborter som ramme om den hellige hist.; på n.væggen fremstilles begivenheder fra besøgelsen til de hellige tre konger; på altervæggen barnemordet og korsfæstelsen; på s.siden scener ved Kristi grav; på v.væggen en utydelig fremstilling af Kristus i dødsriget. Under korbuen ses syndefaldet og brodermordet (Nørlund-Lind. K. 284. Kat. nr. 53. E. Lind i AarbRanders. 1945. 5–23). – På det af kridtsten murede alterbord stod tidl. en renæssancetavle (nu i Skibsted kirke), som 1944 erstattedes af et lille senmiddelald. krucifiks fra Nationalmuseet. Barokke alterstager fra 1600t. Romansk font af granit m. glat kumme; dåbsfad af forsølvet tin har graveret årst. 1700. Enkel prædikestol fra o. 1700. Det øvr. inventar er nyere, klokken fra 1883, skibets to lysekroner fra 1918. Kirkens bygn. blev 1938 f. hovedistandsat (arkt. M. B. Fritz), og der anskaffeeds nye stole, ny knæfaldsskranke, el-varme etc.

Peder Eskildsen af Kondrup nævnes 1319.

Jens Bugge pantsatte sit og sin mors gods i Buggesholm til Otto Spliet for 20 mark sølv. 1340 indløste Thomas Jensen (Bugge?) og andre af Jens Bugges arvinger godset.

Mikkel Stake boede 1455 i Råsted.

En hellig kilde, Pilgrimmenes kilde, ved landevejen i Råsted by fandtes endnu 1885, men den var da tør (Aage Sørensen i AarbRanders. 1933. 86).

Råsted mølle, nævnt 1349, er mul. identisk m. Ringlevad mølle.

Skove: Enkelte, mindre plantager, der tilh. so.s gde, således til Veggerslund 8 ha.

Fredede oldtidsminder: To høje, hvoraf Bavnehøj s.f. byen er ret stor. – Sløjfet el. ødelagt: 29 høje, deribl. den store Tinghøj sv.f. Råsted og Galgehøj sø.f. denne.

Litt.: C. J. Pape. Slægterne Bugge og Hjorth på Svejstrupgd., AarbRanders. 1956. 97–112.