Sakskøbing

Købstaden Sakskøbing ligge i Sakskøbing købstadskom., med forstæder i Sakskøbing landsogn, begge i Musse hrd., under 54° 47’ 58” n.br. og 11° 38’ 13” ø.l. (0° 56’ 27” v.l. f. Kbh.) beregnet for kirketårnet. Afstanden ad landevejen til Maribo er 9 km, til Rødby 22 km og til Nykøbing 17 km. Ad jernbanen er der 9 km til Maribo og 16 km til Nykøbing. Byen ligger ved bunden af den 2,5 km lange, smalle indre del af Sakskøbing fjord, og bebyggelsen strækker sig på begge sider af fjorden og af Sakskøbing ås dal, der udgør en fortsættelse af fjorden mod sø. S. ligger 2–7 m o.h. på en frugtbar og næsten jævn moræneslette, mens de lave engstrækninger omkr. fjorden og åen er ubebyggede og således deler byen i to dele, der forbindes ved den gl. bro ved Brogade i åens udløb, og en ny bro, der 450 m højere oppe ad åen fører Saxes Allé over denne. En tredie bro, bygget 1954, fører Stadionsvej over åen.

Den gl. bydel ligger s.f. åen og fjorden. Brogade fører fra havnen op til kirken, hvorfra Vestergade fører mod v. og fortsætter i Maribovej, mens Søndergade mod s. går over i Nystedvej. Lidt s.f. kirken ligger Torvet v. Søndergade, og lidt sydligere i Søndergade findes byens rådhus, hvorfra Rådhusgade fører til banegården i byens sydl. udkant, og Juniorsgade mod v. til Gåsetorvet s.f. Vestergade. De vigtigste forretningsgader er Brogade, Torvegade, Søndergade og Vestergade. Mens den gl. by har sluttede husrækker, har de nyere bydele overvejende karakter af villakvarterer. Dette gælder således Lillemark n.f. Vestergade, kvartererne n.f. fjorden og åen og til dels kvarteret s.f. jernbanen. N.f. Lillemark ligger Maribo Amts Arbejds- og Plejeanstalt ned mod fjordengene. N.f. åen ligger (i S. landsogn) forstaden Rørbæk og s.f. denne, nær ved åens engdrag og jernbanen, byens vigtigste industrivirksomhed, sukkerfabrikken.

S. er først og fremmest sukkerindustriby, men har desuden mange mindre industrier, der overvejende tjener oplandets behov. Som oplandsby har S. nogen betydning. Oplandet er rigt og tæt befolket, men S. må konkurrere med de nærliggende, større byer, Maribo og Nykøbing. Byen passeres af den lollandske hovedbane og hovedvej 7, og fra sukkerfabrikken fører roebaner med i alt 83 km hovedspor ud i alle retninger.

Sakskøbing kom.s samlede areal var 1950: 213 ha og den samlede længde af gader 1955: 10,1 km.

Af arealet var 1951 90 ha landbrugsareal, 15 ha gartnerier og frugtplantager, 14 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 11 ha bebygget grund og gårdsplads, 58 ha private haver, 16 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 5 ha byggegrunde, sportspladser, kirkegårde m.v., 1 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 3 ha vandarealer.

Ved vurderingen til ejdsk. 1/1 1950 var vurderingssummen for samtlige ejendomme 17,3 mill. kr., deraf grundværdi 3,0 mill. kr. Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadkommunernes gensidige Forsikringsforening samt Bygningsbrandforsikrings-Foreningens medlemsselskaber indtegnede ejendomme var i januar 1955 37,5 mill. kr.

På markjorderne ligger en avlsgd. under Maribo amts Arbejds- og Plejeanstalt.

Bygninger og institutioner.

Kirken (viet Skt. Peter og Skt. Poul) ligger midt i byen og består af senromansk apsis, kor og skib samt sengotisk tårn, alt af tegl. Den senromanske bygn. fra o. 1250–1300 er et smukt og kultiveret stykke arkitektur, men præges af en noget hårdhændet istandsættelse 1864. Den tresidede apsis har sokkel, skråkant mellem rundled, over et vist 1811 fornyet granitfundament. Dens hjørnelisener indrammer store, rundbuede blindarkader. Mod ø. sidder et ommuret, men opr. vindue, og i de to andre mure er der tilmurede, men mul. ikke opr. tilsvarende. Koret og skibet har sokkel som apsis over s. 655 granit-hulkel og ligeledes hjørnelisener samt delvis fornyede rundbue- og krydsende rundbuefriser. Mod s. har koret en tilmuret, dobbeltfalset præstedør i fremspring, som foroven afsluttes med to skråkanter. Skibet, der er lidt yngre end koret, har i fremspring bevaret begge sine rige, mangefalsede portaler tilmuret. De har trekvartsøjler med trekantkapitæl, og over s.portalen er der et tilmuret vindue, over n.portalen en bred trekløverbuet blænding. Af romanske vinduer er i øvrigt kun bevaret toppen af et i s.muren, synligt over hvælvene. I det indre ses ingen opr. enkeltheder. Apsishvælvet er fornyet 1864, og samtidig erstattedes korets opr. grathvælv med et alm. krydshvælv. Skibets hvælvinger, der er gotiske i form og materiale, må være helt el. delvis ommuret efter 1820. Det sengotiske v.tårn m. trappehus mod s. har ved siden af dette et stort, mangefalset spidsbuevindue, men præges ellers af ombygninger i 1800t. Således er v.portalen fra 1836, ombygget 1864, og pyramidespiret blev fornyet 1852 (arkt. Kornerup); dets topkors er fornyet 1944. Af forsv. tilbygninger har der været et sakristi ved korets n.side, som efter reformationen blev benyttet s. 656 som skole og fjernedes 1865. De to våbenhuse mod n. og s. forsvandt 1819–20. Bygningen blev hovedrepareret 1864 (Dahlerup og Ove Petersen), og ved denne lejlighed borthuggedes en række yderst interessante kalkmalerier, der var fremdraget 1859 og 1864. De ældste fra anden halvdel af 1300t. omfattede bl.a. jomfru Marias død, en fragmentarisk pieta og en helgenkonge (Knud?). Fra midten af 1400t. var en bedende kvinde for jomfru Marie samt våben for van Hafn og Pøiske. Fra o. 1500 var en fragmentarisk Skt. Kristoforus. – Altertavlen er sengotisk, sikkert lybsk fra o. 1500 af skabstype m. jomfru Marie, Skt. Peter og Skt. Poul i midten og helgener og helgeninder i fløjene. Malerierne på fløjenes bagsider er supplerede kopier af de opr., der nu er i Maribo Stiftsmus., fremstillingen i templet samt Peter og Pouls martyrier. Alterkalk fra 1831, oblatæske 1726, vinkande 1693. Anselige barokstager fra 1685. Ny alterbog m. sølvbeslag fra 1747. Fonten er fra 1865. En del af kummen fra en gotlandsk bægerbladsfont fra o. 1300 blev fundet ved udgravninger i kirken 1944 og er opstillet n.f. bygn. Dåbsfad af messing, givet 1681 af »Thomis Jørgensen, Karen Christofers Datter«. Smukt højgotisk korbuekrucifiks fra 1300t. og egetræskrucifiks fra 1867 af Fjeldskov. Prædikestolen i højrenæssance er fra o. 1620, men noget ombygget 1865. To klingpunge, den ene af sølv fra 1712, givet af Erich Christensen fra Kiøbenhavn, den anden, ligeledes fra 1700t., af fløjl. I koret hænger et maleri fra o. 1625, opstandelsen, vistnok fra Antonius Clements værksted. I sakristiet to portrætter af præsterne Niels Svendsen Kastrup, † 1695 og Chr. Fr. Winterberg, † 1706. Lysekroner fra o. 1626 og 1699, den sidstn. givet af Peder Hendriksen Bert og hustru. Kirkeskib fra 1762, »Quintus«, et orlogsskib m. to kanondæk. Klokker: 1) 1422 af nordty. støber, if. sagn støbt uden for byen på den s.k. Klokkebakke (Uldall. 152); 2) o. 1500 uden indskr. (Uldall. 134); 3) 1852, Frederiksværk, omstøbning af klokke fra 1465 af Johs. Henrici. – Gravsten: 1) Figursten o. 1550 over Otte Huitfeldt, † 1529 og hustru Barbara Eriksdatter Blaa, † efter 1558 (CAJensen. Gr. 524). 2) Figursten over Jacob Huitfeldt, † 1583, og Elisabeth Friis, † 1631 (CAJensen. Gr. 774). 3) Købmand Ths. Jørgensen, † 1704, ottekantet kalksten i kgd.murens ø.side. En forsv. gravsten over Lasse Jensøn Blaa, † 1408, aftegnet 1765 af Abildgaard, havde særlig interesse ved at være den ældste kendte m. da. indskr. I kirken har været en del åbne begravelser, i 1805 seks. Ved kirken er gjort to jordfund fra o. 1500, en guldnål m. safir og perler samt en sølvmedaillon m. Anna selvtredie og nogle snøreringe, nu i Nationalmus.

Litt.: DanmKirk. VIII. Maribo a. 129–55.

Missionshuset, Orebyvej, er opf. 1896, tilh. Indre Mission.

Den opr. kirkegård omkr. kirken er planeret og beplantet. I kirkegårdsmuren mod s. et mindesmærke for legatstifteren L. Hansen, † 1803. – Kirkegârden, ved Maribovej, er anl. 1816, udv. 1898. Kapellet opf. 1875.

Råd- og Tinghuset, på hj. af Juniorsgade og Rådhusgade, opf. 1887–88 (arkt. Ove Petersen). Rummer bl.a. retslokaler, dommerkontor, byråds- og festsal samt arrest m. 15 pl. Ved en restauration 1913–15 blev en del hengemte ting anbragt i byråds- og festsalen, bl.a. en borgerfane, skænket et frivilligt korps 1848 af byens damer, Chr. VIII.s kroningsmedalje, skænket af kongen i anledning af kongeparrets besøg 23/7 1843, og en vægtertromme fra 1750. Et maleri: Panserskibet s. 657 Ivar Huitfeldt passerer Stat i Norge (Blache, Statens Museum for Kunst). – Kom.kontor har lokaler i Rådhusgade. – Politistat., Rådhusgade, er opf. 1919 (arkt. Carl Andersen).

Kommuneskolen, Torvet, opf. 1847, udv. 1878 og 1912. – Mellem- og Realskolen, Vestergade, opret. 1886, udv. 1888. – Teknisk Skole, Torvet, opf. 1901–02 (arkt. H. Glahn) af Haandværker- og Industriforeningen (opret. 1868). Undervisningen beg. 1866 ved priv. midler, men overtoges 1874 af Industriforeningen. – Handelsskolen, opret. 1910, har lokaler i kommuneskolen.

Biblioteket for S. og omegn, Rådhusgade, er opret. 1916; egen bygn. 1923; 10.000 bd.

Sygehuset, Juniorsgade, udv. 1895 og 1938, i alt 80 pl.

Maribo Amts Arbejds- og Plejeanstalt, på Lillemark mod n. i byen, opf. 1866 (arkt. Ove Petersen) m. fire bygn. i stråleform omkr. en rotunde (administrationsbygn.). Anstalten, der er udv. fl. gange, var opr. tvangsarbejdsanstalt m. 2 sindssygeafd. (mænd og kvinder). Sindssygeafd. nedlagdes 1915 og anvendes som plejeafd. Til anstalten hører en avlsgård og Villa Højen, også benyttet til lemmer. Jordtilligendet er udv. fl. gange og omfatter bl.a. inddæmningen langs fjorden. Anstalten ejes af amtskom. og de lolland-falsterske bykommuner.

Alderdomshjemmet m. aldersrentebol. ved Maribovej er opf. 1938 (arkt. Jørgensen). – Juniors Stiftelse (Juniors Legats Hospital), Juniorsgade, er opret. 1802–03 af s. 658 Lars Hansen Junior m. 6 bol. Beboerne får endv. en vis understøttelse. Bygn. er udv. m. den tidl. fattiggd. – Industriforeningens Stiftelse, Gåsetorvet, er opf. 1881 m. 6 fribol. for foreningens medlemmer og deres enker. Stiftelsen omfatter endv. et understøttelsesfond.

Gasværket, Nystedvej, anl. 1865, udv. fl. gange. Årlig prod. ca. 200.000 m³. – Vandværket, ved gasværket, anl. 1909, udv. 1912. Til værket hører et vandtårn (35 m). – Elektricitetsværket, ved gasværket, anl. 1911, udv. fl. gange. – Et off. slagtehus ligger ved banegården.

Af andre bygn. og inst. kan nævnes: Dommerbolig, Nystedvej, opf. 1899. Good Templar Logen, Gåsetorvet, opf. 1906 (arkt. H. Glahn). Biografen, Rådhusgade, Hotel Sakskøbing, m. teatersal (opf. 1909), Torvet, Centralhotellet, Torvegade og Hotel du Nord, Brogade.

S.f. byen ligger Frihedslunden (Holmeskoven), anlæg m. friluftsscene. – Stadion, ved Frihedslunden, er anl. 1950. – Ved fjorden et friluftsbad.

På Torvet står en statue, Roepiger (Gottfred Eickhoff 1940). På et hus i Vestergade en mindetavle (opsat 1903) for digteren Emil Aarestrup, der boede her 1838–49. Mindesten for modstandsbevægelsen i Frihedslunden. En sten, der rejstes på Torvet ved dettes forskønnelse 1924, er 1940 flyttet til alderdomshjemmet.

Banegården, Jernbanegade, er opf. 1874. – Posthuset og Telegrafstat., Rådhusgade ved banegården, er opf. 1921 (arkt. Magdahl Nielsen). – Toldkammeret, Brogade, er opf. 1859. – Fra Sakskøbing udgår der bilruter til bl.a. Maribo, Nykøbing, Nysted, Nr. Alslev og Vordingborg.

Havnen. I 1700t. var vandstanden i fjorden så lav, at skibene måtte losse og lade ved Oreby. 1886–87 foretoges en udvidelse og regulering af havnen. 1910, da sukkerfabrikken blev anl., blev havnen uddybet til 3,3 m, og havnepladsen blev udv. på den nø. side. 1913–15 skete en ny udv., og havnen og fjorden i hele dens længde (13 km) blev uddybet til 4,4 m inden for Oreby og 4,6 m udenfor. Samtidig anlagdes nye bolværker, der opførtes nye bygn., og den gl. træbro over åen erstattedes m. en jernbetonbro. 1918 anlagdes havnebane. Nye oprensninger 1921–23, 1928–29 og 1933. Kajlængden er nu ca. 500 m. Der bor lods ved Oreby. En del af havnen ligger ligesom sukkerfabrikken i Sakskøbing landsogn.

Af større industrivirksomheder kan nævnes en benmelsfabrik og en fabrik for vejmaterialer.

Gamle huse. Ejendommen på hjørnet af Brogade og Torvegade (Wichmanns gård), tidl. med urette kaldet Kong Chrf.s gård, er en bindingsværksbygn. fra 1700t. i to stokv. med brudt tag. I Vestergade 15–17 ligger et senempirehus i een etage med gl. tagkviste og pyntelige vinduer præget af den begyndende nygotik. Nabohuset, Vestergade 19, er ændret i moderne tid, men har bevaret en smuk port i Louis XVI.s stil. I Juniorgade ligger det 22 fag lange, enetages bindingsværkshus, som rummer Juniors Stiftelse. På en stentavle over døren berettes, at stiftelsen er opret. 1802 af Lars Hansen Junior. Ejendommen Brogade 1 er en smuk repræsentant for senempirens arkitektur, et grundmuret 2 etagers hus m. gråmalet façade.

Indbyggerantallet i S. kbst. var 7/11 1950: 2520 indb. fordelt på 766 husstande (1801: 549, 1850: 917, 1901: 1560, 1930: 2100), inkl. forstaden Rørbæk by (m. del af Reersø) i S. landsogn 1950: 4082 indb. fordelt på 1290 husstande, 1930: 3274 indb. fordelt på 843 husstande.

Efter erhverv fordelte befolkningen i S. kbst. inkl. forstad sig 1950 i flg. grupper: 197 levede af landbrug m.v., 1747 af håndværk og industri, 586 af handel og omsætning, 357 af transportvirksomhed, 433 af administration og liberale erhverv og 706 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 56 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1954 var der ved S. toldsted hjemmehørende 1 dampskib m. 199 brt.

Skibsfarten på S. omfattede 1953: 775 indgående skibe m. 69.869 t gods, hvoraf 100 skibe m. 18.684 t fra udlandet og 775 udgående skibe m. 48.430 t gods, deraf til udlandet 93 skibe m. 8939 t gods. Af det udlossede gods var 4606 t gødningsstoffer, udelukkende fra udlandet, 9551 t kul og koks, udelukkende fra udlandet, 17.865 t mineralske olier, overvejende fra indenlandske havne, og 16.873 t sten, kalk og cement, næsten udelukkende fra indenlandske havne. Af det indladede gods var 7465 t korn og 2561 t foderstoffer overvejende til udenlandske havne.

Der var i S. kbst. 13/12 1954 i alt 245 automobiler, hvoraf 134 alm. personbiler, 13 drosker, 5 rutebiler m.v. og 91 vare- og lastvogne samt 2 motorcykler af s. 660 scootertypen og 47 andre motorcykler. 2 af amtets omnibusruter på fra 20–27 km udgår fra el. berører byen. På disse ruter kørtes i sommeren 1954 ugtl. ca. 1100 km.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 96 håndværksog industrivirksomheder m. 497 beskæftigede og 884 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 12 engros- eller dermed beslægtede virksomheder med 40 beskæftigede og en omsætning på 4,2 mill. kr., 65 detajlhandelsvirksomheder m. 174 beskæftigede og en omsætning på 8,4 mill. kr. samt endelig 12 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 45 beskæftigede og en omsætning på 1,1 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1952/53 843.000 kr.; skatterne indbragte 684.000 kr. (heraf opholdskom.skat 601.000 kr., erhvervskom.skat 12.000 kr., aktieselskabsskat 22.000 kr., ejendomsskyld 25.000 kr., grundskyld 18.000 kr.), afgifter og kendelser 79.000 kr., overskud af vandværker 29.000 kr., el.værker 79.000 kr., medens gasværkerne gav et underskud på 7000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 843.000 kr., var sociale udgifter 258.000 kr., udg. til skolevæsen 93.000 kr., biblioteksvæsen 7000 kr., medicinalvæsen 72.000 kr., rets- og politivæsen 4000 kr., vej- og kloakvæsen 62.000 kr., gadebelysning 8000 kr., snekastning 5000 kr., off. renlighed i øvrigt 4000 kr., brandvæsen 20.000 kr., administration 69.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1953 3,0 mill. kr., hvoraf 1,6 mill. kr. i faste ejendomme og 1,3 mill. kr. i værdipapirer etc.; kom.s gæld 1,2 mill. kr. og legatkapitalen 41.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1953/54 9,6, ligningsprocenten 9,30.

S. havn, der er kommunal, havde 1953/54 indtægter til et beløb af 171.000 kr., udgifter 167.000 kr. og pr. 31/3 1954 en formue på 733.000 kr. og en gæld på 5000 kr.

I kirkelig henseende udgør S. kbst. eet so. og sa.m. S. landso. eet pastorat under Musse hrd.s provsti. So. betjenes af en sognepræst.

Øvrighed: Byrådet består af 11 medlemmer.

S. kbst. hører under 29. retskr. (Sakskøbing kbst. og Musse hrd. med Nysted kbst. og birk), har tingsted i Sakskøbing og hører under 20. politikr. (Sakskøbing-Nysted) og er bopæl for en dommer og en politimester; kom. hører under Maribo amtstuedistrikt m. amtstue i Maribo, Østlollands lægekr. (Sakskøbing), 25. skattekr. (Sakskøbing), 19. skyldkr. (Maribo amtr.kr.), amtets 3. folketingsvalgkr. og udgør 2. udskrivningskr. 220. lægd. S. kbst. er sessionssted for lægderne nr. 209–215, 218–220.

S. kbst. udgør sa.m. forstadsbebyggelsen Rørbæk by m.v. i S. landso. 71. civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 20. politikr.

Historie. S. er opstået inderst ved den lange og smalle fjord, der skærer sig ind fra nv., og omkr. et meget vigtigt vadested over Sakskøbing å. På dette sted mødtes i middelalderen de vigtigste hovedveje på Lolland. V. fra kom vejen fra Østofte og Våbensted, der fulgte den nuv. Vestergade. S.fra kom vejen fra Musse over Fjelde ad den nuv. Søndergade, og kort før åen forenedes de i den nuv. Brogade, der førte ned til åen og broen. Vejen gik derefter nordpå til Guldborg. Opr. har der omkr. vadestedet ligget en landsby Sakstorp, der efterhånden har udviklet sig til købstaden S. Købstaden er sandsynligvis opstået på Vald. II.s tid el. under hans efterfølger. Kongen ejede fra gl. tid jord i byen, der nævnes i ValdJb. I vinklen ml. de to veje fra v. og s. anlagdes det store torv med kirken mod s. Denne menes fuldført ca. 1250. Både Erik Klipping og Erik Mændved opholdt sig ved forsk. lejligheder i s. 661 byen, der på det tidspunkt var møntsted. Erik Mændved udstedte 1306 et brev, hvori han befalede alle sine mænd, »monetarii, quassarii« og andre i S. at betale til byen visse afgifter, som tilkom kongen. 1328 fik grev Johan den Milde fri møntret her, samtidig med at Lolland m.m. blev pantsat til ham (Aarb. 1884. 234). I Søndergade, i skellet mellem matrikelnumrene 76 og 77, blev 1906 gravet frem 285 mønter fra Erik Klippings kongetid. De ældste kendte privilegier stammer fra 14/10 1306, og de fornyedes og udvidedes ved talr. lejligheder, nemlig 27/7 1320, 24/6 1337, 20/8 1442, 1/5 1449, 23/9 1449 13/5 1451 og 2/5 1486. 1332 opholdt Christoffer II sig i et stenhus i S. og blev her taget til fange af to adelsmænd Henneke Breide og Joh. Ellemose.

Indtil 1900 ernærede byens borgere sig hovedsagelig af agerbrug. Der var desuden til stadighed en stærk trafik gennem byen, og der opkrævedes told ved passage af broen. Der kendes i øvrigt meget lidt til byens skæbne i middelalderen. Man ved, at der har eksisteret et helligåndshus i S., der skal have ligget i Torvegade. Det nævnes 1483 og 1488. Borgerne lå ofte i strid med bønderne i Våbensted om græsningsretten på overdrevet, og 1504 mæglede kong Hans et forlig.

Efter reformationen oprettedes der en lille latinskole i byen. Den fik dog ingen større betydning og nedlagdes 1740. I denne periode begyndte fjorden at gro til, og borgerne anvendte anløbspladsen ved Orebygård som udskibningshavn. Der opstod dog ofte stridigheder om benyttelsesretten med ejeren. 1620 hærgede pesten i S.

Perioden 1658–1770 var en udpræget nedgangsperiode, der indledtes med den sv. besættelse 1658. Indbyggertallet skal 1672 kun have været 272. Derfor ophævedes 1682 byrådet og embedet som folkevalgt borgmester. Administrationen af byens anliggender lagdes i en byfogeds hånd. Også på 1700t. fortsattes stridighederne med Våbensted, men 1763 afsluttedes disse ved en udskiftning af de omstridte arealer. Fra 1735 kendes 4 håndværkslav i byen, nemlig skomager-, skræder- og væverlav samt et fælles lav for snedkere, murere og en smed. 1759 oprettedes et handskemagerlav.

1770 havde byen ca. 425 indbyggere, og langsomt begyndte den at vokse. 1779 anlagdes et hovedpostkontor i S. 1728, 1784 og 1800 hærgedes byen af voldsomme brande. Det var navnlig kvarteret omkr. Søndergade og Torvet, der blev ødelagt, og ved sa. lejlighed brændte rådhuset. Efter år 1800 begyndte borgerne at interessere sig for en uddybning af fjorden. Der foretoges en omfattende opmudring, og trafikken på havnen kom atter i gang. Dette medførte, at købmændene kunne påbegynde en vis korneksport. Endnu 1801 havde byen kun 549 indbyggere, 1850 var befolkningstallet steget til 917, og 1901 nåede man 1560. Hovednæringsvejen var stadig landbrug, men efterhånden udvikledes både håndværk og handel, og der opstod ligeledes industri, fx. anlagdes 1861 et hvidtølsbryggeri. Allr. 1858 fik man en industriforening i byen. Fra 1581 havde der i byen eksisteret en mild stiftelse, kaldet Orebygårds hospital, der mul. er en fortsættelse af det middelald. helligåndshus. Det flyttedes 1850 til Rørbæk i landsognet. På Lillemark i den nordl. bydel opførtes 1866 den s.k. Maribo amts tvangsarbejdsanstalt, der ligeledes optog sindssyge. Dette medførte en hel del bebyggelse på denne kant. Da Chr. IX.s Bro åbnedes for trafik 1867, mistede S. en del af sit opland. Til gengæld styrkede det byens erhvervsliv, da jernbanen til Nykøbing og Maribo åbnedes 1874. Dette satte ligeledes fart i bebyggelsen i den sydl. bydel.

Både før og efter år 1900 arbejdedes der med en udvidelse af havneløbet, og da der 1909–10 opførtes en stor sukkerfabrik i landsognet, stimulerede dette i høj grad byens erhvervsliv. Der anlagdes stadig flere industrielle virksomheder, og 1918 opførtes et skibsværft på havnen. Indbyggertallet var 1921 steget til 1798 og passerede 1950 2500. S. har siden 1938 haft en socialdemokratisk borgmester, forretningsfører P. Kirkegaard.

Litt.: AarbLollF. 1917. 74–82; 1926. 63–65. 1946–48. 326–60.

I S. fødtes 1850 officeren og teknikeren A. B. Reck, 1854 veterinæren P. B. Rasmussen, 1861 maleren P. Ilsted, 1862 forfatterinden Adda Ravnkilde, 1873 industrimanden Julius Madsen, 1874 forf. redaktør Erik Hansen.