Seest sogn

(S. kom.) omgives af Skanderup og Hjarup so. og Vejle a. (Vonsild so. i Nr. Tyrstrup hrd., Kolding kbst. og Harte so. i Brusk hrd.). N.grænsen dannes af Kolding å; gennem so. løber Seest Mølleå i en smuk, dybt nedskåret dal. So. er et småbakket morænelandskab, der mod s. når 70 m o.h. Jordbunden er v. og s.f. Seest sandet-gruset, m. flere store grusgrave; men det meste af so. har frugtbart moræneler. Mod n. går so. ned i Kolding fjords tunneldal. Der er noget skov. Gennem so. går banen Kolding-Esbjerg og landevejen Kolding-Vamdrup.

Areal i alt 1960: 1902 ha. Befolkning 26/9 1960: 1074 indb. fordelt på 306 husstande (1801: 416, 1850: 742, 1901: 1073, 1930:871, 1955: 1006). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 347 levede af landbr. m.v., 435 af håndv. og industri, 87 af handel og omsætning i øvrigt, 52 af transportvirksomhed, 51 af administration og liberale erhverv, 17 af anden erhvervsvirksomhed, 78 af formue, rente, understøttelse olgn.; 7 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Seest (*1428 Seest; u. 1775) – bymæssig bebyggelse, forstad til Kolding, m. 1960: 584 indb. fordelt på 175 husstande (1955: 494, 1930: 272); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 41 levede af landbr. m.v., 323 af håndv. og industri, 76 af handel og omsætning i øvrigt, 33 af transportvirksomhed, 49 af administration og liberale erhverv, 12 af anden erhvervsvirksomhed og 49 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1911, omb. 1960, arkt. H. Chr. Rasmussen), bibl. (i skolen; opret. 1939; 1650 bd.), missionshus (opf. 1904), forsamlingshus (opf. 1905), kom.kontor (i gl. rytterskole), alderdomshjem (ældre bygn. omb. 1935, 8 pl.), kontorer og værksteder for Kolding Oplands Højspændingsforsyning, Instituttet for Handels- og Industriplanter, fjernsynstårn, sportsplads, teglværk og flere store grusgrave; Vranderup (1454 Wrandrup; u. 1779). – Saml. af gde og hse: Seest Overholm; Seest Vesterskov; Seest Østerskov; Tandholt (*1400t.? Tantholt, 1664 Thandtholdt); Hylke Hse. – Gårde: Langholtgd. (1688 Lamholt; 9,7 tdr. hartk., 107 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 498, grv. 258); Virkelyst (8,6 tdr. hartk., 82 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 380, grv. 189); Seest Skovgd.; Aldersly; Skovdruplund (1664 Schoufftrup); Teglgd.; Vranderupgd. (1580 Vranderupgaard); Østergd.; Tandholtgd.; Kildevæld; Helligvadsgd; Højrupgd. (1664 Høyrup Marck); Anderstrupgd.; Seestgd.

S. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Malt, Anst og Slavs hrdr.s provsti, Ribe stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Verst so., bortset fra at S. so. hører under a.s 6. folketingsopstillingskr. (Vonsild). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 82. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken består af romansk kor og skib m. sen. tilføjet v.tårn. Koret er af hugne granitkvadre på profileret dobbeltsokkel; ø.gavlen, hvortil en apsis opr. har sluttet sig (fundamentet iagttaget under en rest. 1963), er ommuret m. små mursten. Skibet er overvejende af rå kamp, kvadre er dog anv. som sokkel, i hjørner og omkr. muråbninger. Begge de opr. døre er tilmurede, ligesom der i skibet ses to tilmurede vinduer i hver side. Triumfmuren er vistnok helt ommuret af munkesten i krydsforbandt. Kor og skib har bjælkeloft. Tårnet, m. blytækt pyramidespir, er i senmiddelalderen opført af munkesten, men mod s. og v. skalmuret m. små sten. På v.siden ses Fr. VI.s navnetræk og årst. 1837. Hovedindgangen er nu fra v. gennem en dør m. stukindfatning; tårnrummet, m. en blændingsgruppe i n.væggen, tjener som våbenhus. Tidl. har der stået et våbenhus foran s.døren. Kirken, der er hovedrest. 1963–64 (arkt. J. K. Jepsen, Kolding), er m. undt. af korets n.side hvidkalket; kor og skib er siden 1924 tækket m. tegl. – Nyt, muret alterbord m. antependium. Altertavle i renæssancestil fra 1594 m. malerier fra 1904 (korsfæstelsen, efter Rubens) af A. Moe; ved sidste restaurering er tavlen tillige m. det øvr. inventar nystafferet af Ernst Trier. Alterstagerne er givet 1663 af Inger Povelsdatter i Kolding. Romansk granitdøbefont m. glat, cylindrisk kumme; den firkantede fod er genfundet i kirkens gulv 1963. Messingdåbsfad er af ny dato. Prædikestolen, på en rund, muret pille, er et snedkerarb. fra o. 1700 m. samtidig lydhimmel. Nye stolestader. Mod v. et pulpitur fra 1600t. m. malerier af Kristus og apostlene (rest. 1963). Orgel på 5 stemmer (Jydsk Orgelbyggeri 1963). I kirken hænger et »riffelmaleri« (den korsfæstede og opstandelsen) fra 1700t. samt en stor series pastorum i rokokostil, givet 1763 af regimentsskriver Simon Seest (restaureret af Svenning Elmholdt 1964). Jernbunden pengeblok. En klingpung er givet af rådmand Ebbe Christensen Lech og Sara Chrestensdatter Kulerup 1741. En lysekrone er ophængt til minde om jægerm. Henrik Bielke til Langholtgd., død på Vranderup Hovgård 1736. Klokken, uden indskr., er fra senmiddelalderen. I tårnrummet mindetavle over konferensråd, amtmand B. G. Sporon († 1796) samt en fra hans gravkammer under tårnet optaget kisteplade. Desuden mindetavle over lægemissionær, dr. Marie Holst († 1917). En romansk gravsten m. kors er indsat i skibets s.mur. Et par udslidte gravsten ligger foran v.døren. På kgd., der hegnes af smukke stendiger, er opført et ligkapel, som 1963 er udvidet m. et fyrrum.

I Vranderup har ligget en hovedgd., der o. 1400 skal have tilhørt Stig og Peder Pors og 1454 tilhørte sidstn.s sønner Johan og Christiern Pors. 1481 og 1500 nævnes Bertel Rantzau i V., derefter hans svigersøn Bendix Abildgaard og dennes søn Poul Abildgaard († 1563), hvis enke fru Kirsten Ulfeld (g. 2. m. Morten Svendsen Orning til Eget, † 1574) 1580 mageskiftede den til kronen. 1687 blev Vranderup Hovgd. (gl. matr. 18, ny matr. 12 tdr. hartk.) udlagt til ryttergods, men 1767 skødede kongen V. H. (6 tdr. hartk.) for 584 rdl. til hofjægerm., kmh. Ditlev v. d. Lieth († 1773), hvis datter Charlotte Amalie 1778 ægtede etatsråd P. Moldrup til Vestervig Kloster († 1787), som forøgede gdens tilliggende. Derefter kom den til generalmajor U. A. O. Bülow († 1811) og ved skøde af 1814 til Johannes Hansen, hvis enke Ane Marie Hansen 1832 skødede den (5 1/2 tdr. hartk.) til Peder Lyse, der fik tilladelse til udstykning 1857 og frasolgte en del parceller. Hovedparcellen, Vranderupgård, kom for 36.000 rdl. til exam. jur. H. C. Søndersø († 1863). 1879 blev den for 51.000 kr. solgt af P. Nielsen til J. J. Mørdrup, som s.å. afhændede den til P. S. Bonde fra Vonsbæk. Derefter handledes der en del m. gden, og halvdelen af arealet frasolgtes. 1910 kom den (3 1/2 tdr. hartk.) til Henrik Hansen. Nuv. ejer P. Thorndahl.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 400–01.

Virkelyst erhvervedes 1818 af krigskancellisekretær Ulrik Carl Sprechler († 1877), der 1847 solgte den (gl. matr. 6, ny matr. 13 1/2 tdr. hartk.) til C. W. Grandjean Rieper for 38.000 rbdl. r. s.; men 1848 transporteredes købet til Daniel Frederik Binge, der 1856 solgte den for ca. 59.200 rdl. til gårdejerne D. Buch, E. Nissen og M. P. Christensen. 1860 tilhørte den exam. jur. H. C. Søndersø (også til Vranderup Hovgd.), men solgtes 1861 ved auktion for 40.500 rdl. til propr. Petersen af Bramdrup, der 1863 solgte den til Chr. G. V. Holst, fra hvem den kom til Ludvig Rønnenkamp-Holst, som 1901 solgte den til Rasmus P. Juhl. Han afhændede den (8 1/2 s. 954 tdr. hartk.) 1913 til Chr. Jensen, som 1926 solgte den til H. Chr. Christensen. 1937 købtes den af H. J. Hellesø.

Litt.: DLandbr. VIII. 1936. 397–99.

Langholtgård overtoges 1947 efter M. Thomsen, hvis slægt havde ejet den siden 1879, af sønnen H. Straarup Thomsen.

Ved Vranderup stod der 23/4 1849 en træfning, hvor general Rye søgte at hindre slesvigholstenernes fremtrængen. I Vranderup findes en grav for Jens Pedersen, Hornslet, der faldt i kampen (Axel Liljefalk. Kampen ved Egstrup og V., AarbRibe. 1910. 3–21).

Seest so. hørte tidl. til Sønderjylland, men blev 1566 af hertug Hans overdraget til kongen, der lagde det under Koldinghus len; det blev et særl. so., forenet m. Vonsild og Dalby, og hermed forenede Fr. IV 1714 Vranderup, som tidl. havde hørt til Harte. Et par gde, deribl. Skovdruplund, hørte dog stadig til Haderslev a., men blev 1864 lagt under Anst hrd.

På Seest Skovgd.s mark findes en tidl. hellig kilde, Trefoldighedskilden, der var stærkt besøgt, især af folk fra Kolding. P.gr.af uorden forbød ejeren 1849 besøg (Schmidt.DH. 154).

På S. mark findes en gruppe af meget store kristtorne.

I præstegårdens skov på Ravnbjerg findes en genforeningssten.

Skove: En del mindre skove til gde, således Seest Østerskov og Seest Vesterskov.

I so. nævnes gden Jonsgd. (*1400t.? Jonsgardt) samt i matriklen 1688 Nederholm og Overby (Offuerbye).

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker i so., men der er fundet flere jernalders urnegrave.

1930 indlemmedes den nordøstl. del af so. i Kolding købstad.

I S. so. fødtes 1866 lægemissionæren Marie Holst, 1878 præsten og skoleforst. i Amerika Eilif Wagner, 1887 redaktøren Gunnar Helweg-Larsen.

Litt.: Chr. Bartholdy. Tyve Aars Minder fra Seest Præstegd., Ribe Stifts Aarbog. 1946. 63–86. Aug. F. Schmidt. Fra S. So., AarbRibe. 1948–51. 90–102.