Skallerup sogn

(S.-Vennebjerg kom.) omgives af Tornby, Vidstrup, Skt. Olai, Skt. Hans, Vennebjerg og Mårup so. samt Skagerrak. Til so. hører en enklave i Mårup. Langs ø.grænsen løber Liver å. Den forholdsvis jævne overflade, hvis oprindelse er hævet, senglacial havbund (yoldiaflade), er i den nordl. del overfløjet af flyvesand (Skallerup klit), der flere steder når så langt ø. på som til Liver å. Derimod har den sydl. del yoldiafladens typiske fint sandede til lerede jordbund. Mod nv. ender yoldiafladen i en indtil 15 m høj gl. havklint, og ml. denne og havet ligger en kilometerbred bræmme af hævet stenalderhavbund med lave klitter og sandsletter (Grønne Strandklit). I so. et par småsøer, Nørlev sø og Blegdam. Badeforholdene langs kysten er gode, og her ligger en hel del sommerhuse (feriebyen Skallerup Klit). Ud over nogle nåletræsplantninger er der ingen skov. Gennem so. går jernbanen Hjørring-Åbybro (Sønderlev stat. og Liver Å trinbræt).

Areal i alt 1955: 2860 ha. Befolkning 1/10 1955: 699 indb. fordelt på 187 husstande. (1801:453, 1850: 559, 1901: 764, 1930: 784).

I so. ligger Skallerup (*1413 Skelrum, 1433 Scheldorp) m. kirke og præstegd.; Sønderlev (1325 Synderlyugh; u. 1797) m. kom.kontor (opf. 1958), skole (opf. 1912; centralskole under opførelse 1960) m. bibl. (opret. 1960), stadion (1957), politistat., andelsmejeriet Viktoria (opret. 1892, genopbyg. efter brand 1907, udv. 1935), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Nørlev (*1400 Nørliw; u. 1797) m. skole (opf. 1890); Nørum (*1471 Nørrum; u. 1797) m. forsamlingshus (opf. 1889, udv. 1960). – Saml. af gde og hse: Knolde (1484 Knolle); Præstholm (i enklaven) (1688 Præstholm); Mellemmølle; Villerup Mark m. K.F.U.M.s spejderhus, feriebyen Skallerup Klit, sommerhuse m. restaurant, Skt. Georggildets feriekoloni Nørlevhus og feriekolonien Vesterhavsgden. – Gårde: Hovedgd. Villerup (*1436 Willerup) (15,2 tdr. hartk., 112 ha, hvoraf 2 skov; ejdsk. 240, grv. 103); Liver Møllegd. m. Liver Mølles højspændingsværk; Størop); Hunderup (1355 Hundorp); Klitgd. (1662 Klitten); Nørremølle.

S. so., der sa. m. Vennebjerg so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skt. Hans so. So. udgør 5. udskrivningskr., 498. lægd og har sessionssted i Hjørring.

Kirken består af romansk kor og skib, v.tårn, sakristi og våbenhus fra sengotisk tid. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel. N.døren er tilmuret, mens s.døren, noget udvidet, er i brug. Fra de opr. vinduer er der i korets s.mur indsat to rundbuede monolit-overliggere. I det indre, der har bjælkelofter, er den runde korbue bev. I sengotisk tid tilføjedes af munkesten og kvadre ved korsets n.side det krydshvælvede sakristi, som har glat gavl ligesom det ligeledes krydshvælvede våbenhus, der i øvrigt ikke har bev. gl. enkeltheder. Nogenlunde ved sa. tid opførtes i v. et tårn, hvis underrum åbner sig ved en spidsbue til skibet. Tårnet er stærkt skalmuret, og på dets s.side ses jerninitialer for Esben Bruun og Kasse Marie Zeuthen 1800. Dets glamhuller er tilmuret, og klokkerne hænger i en klokkestabel. En betydelig revne opstået ved lynnedslag 1918 spores endnu. Hele bygn. er sidst istandsat 1939 og 1942 (arkt. L. Teschl). – Ved flere lejligheder, sidst 1910 og 1939, er der fundet dårligt bevarede sengotiske kalkmalerispor, som atter er overhvidtet. – Det kvadermurede alterbord har gemmeniche og i oversiden et relikviegemme. Altertavlen er en lutheransk fløjtavle fra 1600, opsat af Hans Rosenberg ligesom prædikestolen fra 1605, begge vistnok fra Niels Ibsens værksted. Et par sengotiske malmstager er i sen tid kommet i privateje. Halvkugleformet kumme på rund fod (Mackeprang. D. 406). Godt sengotisk korbuekrucifiks, istandsat 1914 (P. Simonsen). Et smukt sengotisk skab fra 1529 med minuskelindskrift står i koret, hvor der også er ophængt en stor malet anetavle med 62 våben for forfædre til Hans Wulf Unger til Villerup og hans hustru Berete Kaas, som tillige med andre medlemmer af slægten har været begravet under koret. Der er bevaret kisteplader for fru Else Akeleye, † 1667, Gjord Christoffer Unger, † 1706, samt Chr. Broerholts hustru Anna Bjerring, † 1773. Gravsten over sgpr. Hans Rosenberg, † 1640. På kirkegården en romansk gravsten med buet, rygget overdel (Løffler. G. pl. XV). Klokker: 1) 1562; 2) 1789, Bakker, Rotterdam, bjerget 1875 fra vraget af »The Crescent« (AarbVends. 1937. 2).

En Petrus Niclessun de Synderlyugh nævnes 1325. 1438 skødede rigsråden Jakob Nielsen Basse til Nielstrup (Sunds hrd.) († tidligst 1439) Synderleffgaard med mere gods i Vennebjerg hrd. og Jerslev hrd. til biskop Gert (Gerhard) af Børglum († 1452). 1534 toges lovhævd, at Sønderlev var indvordet til Børglum klosters rette grund og ejendom.

Villerup var allr. i senmiddelalderen en hovedgd. og skal efter traditionen have tilhørt hr. Stig Pedersen (Skovgaard), der levede i beg. af 1300t. og skal have været høvedsmand for Vendelbo skibrede. Fra ham er gden og meget andet gods vel kommet til sønnen hr. Niels Stigsen (Skovgaard), hvis datter Kirsten Nielsdatter (Skovgaard) († som enke tidligst 1361) ved ægteskab bragte V. og Linderumgård til ægtefællen Otte Eriksen Lunov († senest 1361). En af deres døtre Nille Ottesdatter Lunov var g. m. Jens Havgl, der derved fik part i V.; en anden datter synes at have ægtet Henrik Clausen Smalsted († tidligst 1435), hvis søn Otte s. 220 Henriksen (Smalsted) 1436 skrev sig til V., ligesom hans søn Henrik Ottesen (Smalsted) 1445–49 nævnes til V. Hans søn igen Otte Henriksen (Smalsted) († tidligst 1492) arvede V. og besad den 1457–89. Siden kom gden til dennes søn Niels Ottesen Smalsted, der ejede gden 1497–1518, men var død 1520, da Elne Hansdatter Bagge nævnes som enke på V., som deres søn Otte Nielsen Smalsted arvede; han levede endnu 1556; sønnen Henrik Ottesen Smalsted fik gden efter ham og døde barnløs o. 1620 som slægtens sidste mand. V. kom derefter til hans ægtefælles søster Dorte Lauridsdatter Friis (af Vadskærgård), g. m. Mogens Godske (Bielke) til Lidemark († 1631), men de solgte den 1626 til Claus Kaas (Sparre-K.) til Sø (Mors Nørre hrd.) og Øland (Hassing hrd.), der 1629 videresolgte gden til svigersønnen, den østrigskfødte officer Hans Wulf Unger, der udvidede hovedgdsmarken og fornyede gdens bygninger. Efter hans død 1665 på V. arvedes gden af deres børn. Af disse skødede Fr. Unger til Egebjerg 1679 sin part (7 tdr. hartk.) af V. til broderen Wulf Unger, 1684 afstod værgen for den 1676 afdøde Martin Rudolf Ungers børn Johan Rudolf Unger († 1696) og Birgithe Marie Unger († 1688) deres andel (7 tdr. hartk.) i V., sål. at Wulf Unger og Claus Unger derefter i fællesskab ejede gden (1688: 21,46 tdr. hartk. m. 168,5 tdr. land dyrket areal). 1691 solgte førstn. sin halvpart (10 3/4 tdr. hartk.) og lidt fæstegods til broderen, der derefter var eneejer til sin død 1699. På skiftet efter ham 1704 fik sønnen Gjord Christopher Unger V. (21 1/2 tdr. hartk.) med tiende (12 tdr. hartk.) og bøndergods (145 7/8 tdr. hartk.) mod til gengæld at afgive den af ham 1703 købte hovedgd. Overklit (s.d.) til broderen Wulf Abraham Unger († 1723). Gjord Unger døde 1709. Enken Dorothea Cathrine Giedde († 1746) ægtede 2. i 1709 kaptajn Gerhard (Georg) Diderichsen Fischer, der faldt i krigen 1710, hvorefter hun 3. i 1711 blev g. m. oberst Bernhard Heinrich von der Lippe, der 1721 ville stille V. med grave omkring og »tre kostelige huse med tagsten belagt« (21 1/4 tdr. hartk.), tiender (20 tdr. hartk.) og bøndergods (216 3/4 tdr. hartk.) til auktion; dette skete ikke, men efter hans død mistede enken 1726 gd. og gods ved indførsel. Den nye ejer var sen. etatsråd Chr. Tausen, efter hvis død 1733 enken Adelgunde Margrethe Wilken endnu s.å. solgte V. for 10.000 rdl. kur. til forp. på Vallø, krigskommissær Jens Duche, død 1743 på V. Hans søn, løjtn. Jens Bircherod Duche afstod 1744 sin arvepart i V. til sin søster Maren Duche, g. m. ritmester Andreas Lange i Odense; de afhændede 1749 ejendommen for 9400 rdl. kur. til Peder Madsen Ilum, Fåborg, som 1756 videresolgte den (21 1/2 tdr. hartk.) m. tiender (56 tdr. hartk.) og 206 1/4 tdr. hartk. fæstegods for 16.000 rdl. til sin broder, sagfører og købmand i Rudkøbing Frands Ilum. Efter hans død 1764 erhvervedes V. på auktion for 17.360 rdl. kur. af propr. Peder Baggesen Gleerup fra Sebberkloster, som allr. 1769 (skøde n.å.) for 19.000 rdl. kur. solgte den til Christen Broerholt († 1802), sen. til Eskær (Horns hrd.). Denne videresolgte 1779 V. for 19.300 rdl. kur. til landfoged på Læsø Peder Zeuthen († 1784); hans enke Johanne Lindgaard døde 1785, hvorefter svigersønnen, justitsråd Poul Lang († 1826), sen. til Langholt, 1786 afstod sin hustru Karen Johanne Zeuthens († 1840) part til sin svoger og eneste medarving justitsråd Espen Bruun († 1829), sen. til Birkumgård, som 1797 fik kgl. bevilling at bortsælge fæstegodset uden tab af hovedgdens frihed. 1813 solgte han for 9500 rbdl. s.v. V. (21 1/2 tdr. hartk.) m. 20 tdr. hartk. kirketiender og 20 tdr. hartk. fæstegods til sønnen, sandflugtskommissær Peder Zeuthen Bruun, som allr. 1816 videresolgte hovedgden m. 14 1/2 tdr. hartk. fæstegods, men uden tiender for 9500 rbdl. s.v. og 12.188 rbdl. n.v. til propr. Peder Biering Wilsbech († 1837), sen. til Hæstrupgård. Denne afhændede 1821 V. for 3000 rbdl. til Thomas Bruun til Hæstrupgård, der frasolgte en del parceller, men beholdt gden til sin død 1862. Hans 3 døtre solgte n.å. V. for 45.000 rdl. til propr. Jens Evald Obel, som 1882 solgte den for 120.000 kr. til forv. Theodor Rudolph August de Linde, som 1899 mageskiftede den til partikulier Anders Jensen Eriksen, Nørresundby, der solgte parceller fra, men 1909 (skøde n.å.) afstod gden (16 1/2 tdr. hartk.) til et konsortium (A. M. Andersen og P. E. Hvolbøll, Fausing), der frasolgte 24 ha (heraf ca. 9 ha til et husmandsbrug). 1911 købtes gden (12 tdr. hartk.) for 65.000 kr. + 4500 kr. for løsøre, men uden besætning, af Helmer Johs. Jensen, der dog allr. n.å. solgte den til Søren Nielsen fra Kærgård (i Bjergby), fra hvem den (m. 12 tdr. hartk.) 1917 for 160.000 kr. kom til propr. Anders Nørgaard Stavad († 1948), hvis enke nu ejer den.

Litt.: C. Klitgaard i DSIHerregd. Ny Saml. II. 1945. 317–21. DLandbr. VII. 1935. 288 f.

Hovedbygn. består af to fløje fra 1802 opf. i grundmur i ét stokv. med en sen. tilføjet tredie fløj. Dens tegltag er for gavlene halvt afvalmet. Der er endnu rester af de gl. grave. 1769 bestod hovedbygn. af to fløje.

Gdene Knolde og Størup tilhørte i slutn. af 1400t. nogle adelige søskende af slægten Palnesen, nemlig Kalli Palnesen, som allr. 1469 boede i K., væbneren Niels Palnesen († sen. 1487), der s. 221 1484 skrev sig til K. og da pantsatte Størup til Økloster, Mogens Palnesen i K., der 1480 solgte sin del af K. og K. gods til Vil Thomesen Galskyt til Odden, Karine Palnesdatter, som 1486 var g. m. herredsfogden i Vennebjerg hrd. Thomas Sivordsen († tidligst 1515), og Dorte Palnesdatter († før 1505), g. m. selvejerbonden Ilfar Eskesen i Brøndum (Kollerup so.). – Kalli Palnesens datter Anne Kallisdatter ægtede Peder Terkelsen, som 1501 bortskødede slægtens sidste rettigheder i de to gde. – 1648 ejedes K. af Christen Lange til Rønnovsholm; da havde Anders Pedersen Munk af Havgård og hans ægtefælle Edle Olufsdatter Krabbe boet der i over 4 år, men flyttede nu til Hedeås (i Åsted so.); Chr. Lange lagde lidt fæstegods under K., men fik den ikke anerkendt som adelig sædegd. Han drev selv gden til 1656, da hans husholderske fik livsbrev på den uden afgift. 1688 havde K. 7 tdr. hartk. m. 71,0 tdr. land under plov.

Litt.: C. Klitgaard i AarbVends. XVI. 1945–46. 133–40, jf. JySaml. III. 1870–71. 257.

Villerup vandml. var ret betydelig, ved midten af 1600t. hørte den under Bøgsted, men kom fra 1654 under Fuglsig (jf. C. Klitgaard i DSlHerreg. Ny Saml. II. 1945. 318).

I Hunderup var i 1300t. en adelig sædegd., hvortil ridderen hr. Jens Pedersen af ukendt slægt (våben se Henry Pet.AS. I. 452) skrev sig 1355 og 1376.

1400 skrev en Johannes Nikkelsen (Jens Nielsen?) sig af Nørlev. 1434 skødede Erik Iversen en gd. i N. til Børglumbispen. 1456 overlod Biskop Jakob (Jep) Friis en Børglum bispestols gd. i N. til Maren Pedersdatter, enke efter væbn. Anders Thomesen af Ormholt (Dronninglund hrd.), og hendes søn Lars Nielsen for begges livstid, da hun overdrog Ormholt til bispestolen. 1496 og 1500 nævnes Christen Berg i N., der førte en rose i sit våben (Thiset.AS. F. XXXIII. 9). 1525 beboedes en gd. i N. af Niels Berg, formentlig en selvejergd., der ikke blev genkøbt efter Clementsfejden (jf. AarbVends. XVIII. 1949–50. 51). 1532 fik Hans Rytsland livsbrev på en af kronens fæstegde i »Nørløng« i Vennebjerg hrd. mod sædvanlig landgilde og skat.

Af Torstrup skrev o. 1380 en Niels Jonsen sig, som kong Oluf tog under sin beskyttelse. 1440 nævnes i T. en Jes Andersen, der d.å. for sin livstid fik Dalsmølle og Skielledal i forlening af Hundslund kloster. – 1480 skødede Boel Jensdatter Torstrupgård o.a. gods til sa. kloster, og det er formentlig denne gd., der er tale om, når det 1509 hedder, at Jens Rugtved havde Tolstrup i forlening af klosteret for årlig landgilde.

Sognet led i 1500t. og 1600t. hårdt under sandflugten. Flere byer er helt forsvundet (se ndf.). 1571 hedder det, at Skallerup præstegård havde fået jord ødelagt til 48 tdr. korns udsæd, 1625, at største delen af dens jord var blevet ødelagt af sandløb for mange år siden, ligesom dens eng, men 1688 havde den dog 6,77 tdr. hartk. Nørlev by havde efter matriklen 1688 9 gde og 1 hus, men af gdene havde kun to over én td. hartk., skønt to af dem tidl. havde været store gde. Koldbæk mølle nævnes 1606; 1650 var den aldeles forfalden og øde, 1688 havde den kun 0,9 tdr. land jord under dyrkning; sen. flyttedes den og er vist identisk med Nørremølle.

Litt.: C. Klitgaard i AarbVends. XIV. 1941–42. 10–12. 24. Jf. Margrethe Højendahl sst. XIII. 1939–40. 33 f.

Af lokaliteter i so., der er forsvundet især p.gr.af sandflugten, nævnes landsbyerne Skallerup, der lå n.f. kirken, forsvundet omkr. 1600, Ajstrup (*1506 Aystrup) og Torstrup (*1440 Tostrup, *1452 Torstrup), der i slutn. af 1400t. tilskødedes Hundslund kloster (endnu 1726 omtalt som gd.), se ovf., samt gdene Klittrup (1504 Clettrvp), omtalt flere gange i 1500t. og måske et ældre navn på Klitgd., Holegård (*1471 Hollgaard, 1662 Hoelgrd.) i Nørlev, Gamstrup (1525 Gamstrvp) og Rærup (1662 Reerup). Desuden vandmøllerne Villersmølle (1606 Willersmølle), ɔ: Villerups-, og Koldbæk mølle (1606 Koldbech Mølle); om den sidste se ovf.

Fredede oldtidsminder: Staghøj på den tidl. præstegårdsjord. – Sløjfet el. ødelagt: Ved Mellemmølle har der været en stengrav, og mul. har der også været et par i klitterne; dernæst 9 høje. – Flere steder i klitterrænet mod v. er der konstateret bopladser fra yngre stenalder. N.f. Nørlev er der undersøgt en stengrav fra ældre romersk jernalder.

Ved grøftegravning i Villerup mose fandtes 1868 37 mest tyske rigsdalere fra tiden 1555–1623. Det er mul. en pengebeholdning fra kejserkrigens tid.

I 1600- og 1700t. dreves skudehandel ved Skallerup strand.

I Skallerup so. fødtes 1854 embedsmanden Fr. Nordlien.

Litt.: P. Christensen. »Hvedeskibet«, AarbVends. 1926. 256–86. Margrethe Højendahl. Minder fra Skallerup Sogn i 1870–80erne, sst. 1939. 33–54. F. Elle Jensen. En familiestrid, sst. 1948. 173–83. C. Klitgaard. Knolde i Skallerup Sogn, sst. 1945. 133–40. Sa. Tre gamle Lovhævder, sst. 1948. 190–93. Sa. Slagsmaal i Skallerup Kirke, sst. 1950. 405–07.