Skivholme sogn

(S.-Skovby kom.) omgives af Borum, Framlev, Skovby og Sjelle so. samt Sabro hrd. (Lading so.). På grænsen til sidstn. ligger den 145 ha store Lading sø. S.grænsen dannes af Lyngbygård ås senglaciale dalstrøg, hvori en del eng (Røgeng) og småskov (Lunden). Herfra hæver terrænet sig ret brat op til en storbakket moræneoverflade, der især mod s. har ret gode jorder, mens de nordl. og nordvestl. dele er mere sandmuldede. Højeste punkt er 100 m på s. 253 skellet til Sjelle. Mod ø. gennemskæres bakkelandet af den dybe, snævre Borum Møllebæk, der på et stykke danner skel til Borum. Den største skov, Skivholme skov, ligger mod n. i so.

Areal i alt 1960: 1483 ha. Befolkning 26/9 1960: 619 indb. fordelt på 188 husstande (1801: 354, 1850: 589, 1901: 747, 1930: 681, 1955: 634).

I so. byerne: Skivholme (*1335 Holmæ in parochia Skydhæ, 1508 Hollom Mark; u. 1798) m. kirke, præstegd. og forsamlingshus; Herskind (*1506 Hierslundt, 1544 Herskyndt; u. 1796) m. skole (centralskole for S.-Skovby kom., hvis andre skoler er nedlagt; opf. 1955, arkt. M. Mortensen), bibl. (iskolen; opret. 1936; 3200bd.), forsamlingshus (opf. 1892) og telf.central. – Saml. af gde og hse: Herskind Hede m. motorml. og stolefabr. (i den nedlagte skole); L. Herskind; Terp (*o. 1200 Thorp; u. 1777?) m. ml. (til lokalt brug). – Gårde: Grimskærgd. (*1311 Grynskiær, *1495 Grimskier); Kristiansminde.

S. so., der sa. m. Skovby so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Sabro, V. Lisbjerg og Framlev hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sjelle so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 290. lægd og har sessionssted i Århus.

Kirken består af skib og kor m. apsis, tårn mod v. og våbenhus mod s. Fra romansk tid stammer skib og kor, som uden særlig sokkel er opf. af rå og kløvet kamp samt frådsten. Korets mure er sen. forhøjede m. mursten. En opr. apsis blev nedbrudt 1801. De romanske n.vinduer, 3 i skibet og 1 i koret, er alle i brug. Desuden ses i korets s.side én og i n.siden to lavtsiddende cirkelblændinger, som mul. er tilmurede lysåbninger. Af de rundbuede døre er den ndr. tilmuret. Den svagt spidse korbue er mul. samtidig m. indbygningen af den ejendommelige senromanske korhvælving, der har profilerede helstens ribber og en nedhængende champignonformet slutsten, som også kendes fra Øm kloster (se Aarb. 1896. 234). Skibets 3 krydshvælvinger er senmiddelalderlige. Tårnet, nu m. pyramidetag, er en senmiddelald. munkestensbygn., i det ydre nyt at se efter en ommuring 1898–99, da kirken restaureredes af prof. H. J. Holm. Det hvælvede tårnrum er ved en spidsbue forbundet m. skibet. Våbenhuset, m. blændingsgavl, er ligeledes en sengotisk munkestensbygning. Ved den nævnte restaurering opførtes en ny apsis af røde munkesten på det gl. fundament. Kor, skib og våbenhus er hvidkalket, tagene belagt m. skifer, undt. apsis, der er tækket m. bly. Skibet har haft kalkmalerier allr. inden hvælvingernes opførelse; svage rester heraf ses på n.væggen over hvælvene. På korets og skibets hvælv fandtes 1896 en interessant kalkmaleridekoration (restaureret af Magnus-Petersen 1897–99 og H. Borre 1930). På korhvælvingen findes bl.a. Århusbisperne Jens Iversen Langes og Niels Clausen Skades våben samt domkapitlets mærke og årst. 1503. På hvælvingerne i skibet findes dels bibelske billeder (fx. Evas skabelse, syndefaldet, uddrivelsen af paradiset, bebudelsen og Jesu fødsel), dels billeder af symbolsk karakter (»Kristi våben« og jfr. Maria med 7 sværd pegende mod brystet) samt fremstilling af forsk. helgener (Skt. Clemens, Skt. Knud Hertug og Skt. Olaf). – Altertavlen er et maleri (Kristus) i nygotisk ramme, antagelig ligesom det egetræs alterbord fra restaureringen 1898–99. Alterstager af malm fra 1500t. Alterkalk fra 1889. Granitdøbefonten er af ny dato. Prædikestol og lydhimmel i renæssancestil fra o. 1600 m. provsten Niels Lauridsen Hases navn, nu uden staffering. Nyere stolestader. I tårnrummet en tidliggotisk madonnafigur (o. 1300). Orgel på 4 stemmer (A. C. Zachariasen). Klokken er støbt af Borchard Gelgiesser 1613. Dele af et udsk. epitafium i bruskbarok (over præsten Jac. Bondesen, † 1676) findes nu anvendt som series pastorum (se JySaml. 4. R. II. 490). I våbenhuset er opstillet en slidt gravsten m. rokokodekoration. Et ligkapel er opf. på kgd.

Erik, søn af hr. Niels Bæger, skødede 1305 sit gods i Bøstholm og Brinne til Broder Degn, kannik i Århus. Denne fik 1311 af ærkebisp Esger Juul tilskødet gods i Troldrup mark, som Niels Bise havde pantsat til hr. Esger; ved mageskifte erhvervede Broder Degn s.å. Jens Assersens og Asser Jonsens gods i Brinne og Grimskær, fik 1314 hr. Niels Kurvs gd. i Brinne tilskødet og købte 1319 for 500 mark penge en gd. m. ml. i Troldrup, som Palle Jensen af Støvring havde arvet efter sin svigerfar hr. Niels Lænde. 1321 gav Broder Degn bl.a. sin gd. i Grimskær og Holme ml. til Århus domkapitel. – Erik Nielsen (Bæger) af Bøstholm nævnes 1304, Jens Assersen af Grimskær 1311.

So. kaldes i middelalderen Skyde (*1304 Skydhæ); navnet indgår som forled i det nuv. so.navn. Flere landsbyer i so. er forsv.: Troldrup (*1311 Throldorpmark), der mul. har ligget ved voldstedet Troldhøj (se ndf.), Bøgestedholm (*1304 Bøstæholm, Bøstholm, *1305 Bøkistatholm) ved Terp, Grimskær sø.f. Skivholme skov og Brinne (*1305 Brinne mark).

Skove: En del skov. Mod n. Skivholme skov, hvoraf 176 ha tilh. Frijsenborg gods. En anden del, Skivholme Præsteskov, er på 27,5 ha. Mindre dele tilh. omkringliggende gde. Gydelykke skov (*1319 Gydhælykki) på 15 ha tilh. dyrlæge A. P. Rasmussen, Mundelstrup. Udover de nævnte skove findes der en mængde mindre skovparceller, fx. Lunden helt mod s., der tilh. so.s gde.

Ved Lading Søs S.V.-hjørne ligger det middelald. Voldsted Troldhøj, Trolleborg eller Trollerupgård (nævnt i 1300t. som Troltorp i Aarhusbogen). Voldstedet bestaar af en nærmest rund Borgbanke (ca. 11 m i Diameter paa Topfladen og ca. 3 m højt). De ned mod Søen aabne – opr. vandfyldte – Grave er indskaaret i Brinken. Mod S. slutter der sig hertil en større, nærmest rektangulær af Grave omgivet Flade, sikkert Ladegaardens Plads. Herpaa ses enkelte Munkestensbrokker og et Par Syldstensrækker, vel Hustomter.

Umiddelbart Ø. herfor synes at have ligget en Vandmølle, hvis Stemmeværk har efterladt Spor i Form af nedrammede Planker. Møllen har faaet Vand fra et længere mod S. tilsyneladende ved Kunst inddæmmet Kær. (AarbAarh. 1909. 110).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 13 høje, hvoraf 6 dannede en gruppe ø.f. Herskind. Efter en gl. indberetn. skal der også have været enkelte store stengrave, uden at disse kan nærmere stedfæstes.

I S. so. fødtes 1823 billedhuggeren August Saabye.

Litt.: Povl R. Povlsen. Fæstebonden Niels Remmer, Skivholme Terp, ØstjyHj. 1938. 134–41.