Testrup sogn

(T. kom.) omgives af Simested og Ø. Bølle so. samt Ålborg a. (Vonsild, Gislum og Binderup so. i Gislum hrd.). Den nordl. del er et ret jævnt bakkeland, og her løber på grænsen til Ålborg a. den betydelige Lerkenfeld å. Herfra hæver terrænet sig mod s. til en randmoræne, til dels med dødiskarakter, som strækker sig fra sø. mod nv. Længst mod v. når Rishøj i den store Vesterris plantage 71 m. En anden plantage findes ved Testrup, hvor der også er enkelte lyngpletter. Egnen er rig på små moser og vandhuller. Ved so.s ø.-rand går hovedvej A 13.

Areal i alt 1960: 1166 ha. Befolkning 26/9 1960: 337 indb. fordelt på 88 husstande (1801: 75, 1850: 147, 1901: 259, 1930: 370, 1955: 313). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 273 levede af landbrug m.v., 3 af håndværk og industri, 5 af handel olgn., 3 af transportvirksomhed, 2 af administration og liberale erhverv og 21 af aldersrente, pension, formue olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byen: Testrup (*1436 el. *1439 Testrup, 1477 Thelstrop, 1503 Testrop; u. 1794) m. kirke, skole, bibl. (i skolen; opret. 1938; 1400 bd.) og missionshus (opf. 1924). – Saml. af gde og hse: Kyneb Hse (1683 Kyneb Husze). – Gårde: Vesterris (1445 Wæsterriis); Kastrupgd. (1470 Kaasdrop); Testrupgd. (1542 Thestrup Gaard); Kastkærgd. samt grusgrav m. mørtelværk.

T. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Simested so. ét pastorat under Rinds og Nørlyng hrdr.s provsti (Viborg stift), har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vester Bølle so. So. udgør 5. udskrivningskr., 318. lægd og har sessionssted i Ålestrup.

Den ejendommelige kirke (viet Skt. Catharina og Skt. Severinus), som ligger tæt ved Testrupgård, består nu kun af apsis og udelt skib, som udgør resterne af en anselig gotisk teglstensbygn. fra 1400t. (if. Pont.Atlas. 1434), m. fladloftet apsis og kor, hvælvet skib med vistnok også overhvælvede †korsarme samt et †tårn mod v. Denne bygn. reduceredes betydeligt, antagelig 1748 (årst. på den nuv. v.gavl), således at kun koret med den jævnbrede apsis og skibets østligste krydshvælvede fag (nu forhal) blev tilbage. Fundamenter af de nedbrudte bygningsdele spores på kgd. De tilmurede arkader til korsarmene spores tydeligt i væggene. – Altertavlen o. 1700 med udsavede ornamenter og opr. nadvermaleri (istandsat 1925 af P. Kr. Andersen). Et tidl. alterbillede, Gethsemane, fra o. 1850 er ophængt i kirken. Kalk o. 1850 af Niels Schouw Svendsen, Hobro. Balusterformede barokstager, givet 1720 af C. Sørensen. Granitfont fra 1934. Den ældre var blot et træbord. Sydty. fad o. 1575 med bebudelsen og opr. stempel RS, graverede initialer CMS og BAD samt giverindskr. 1717: Peder Andersen, herredsskriver, og hustru Inger Christensdatter. Prædikestol i renæssance, 1615. De øverste stolestader med udskårne barok-festoner er fra 1721. En †klokke blev 1567 af Fr. II givet til Viborg domkirke, der havde mistet sine ved brand. Kirkeskib, skoleskibet »Danmark«, fra 1958. – På kgd. ni ensartede gravsten, deraf otte fra 1700t. og én fra 1809, over medl. af slægten Testrup, bl.a. herredsfoged Christen Sørensen Testrup til Restrup og Viffertsholm, † 1761. Gravstederne istandsattes 1902 (JySaml. 3. Rk. IV. 318).

Testrupgård var vist opr. adelig sædegd. Sen. kom den under Viborg bispestol, og 1432 skal bisp Herman have indrettet den til et hospital, som bisp Torlav o. 1439 indviede til Skt. Karen; undertiden kaldes det også Skt. Søren i Testrup. Hospitalets forstander var tillige præst for Testrup kirke og Gislum pastorat; embedet beklædtes 1511–35 af Chr. Nielsen, Villads, mester Chr. Puszel, Jørgen Ebbesen, Erik Høeg (Banner) (1528) og Ib Lauridsen. 1503 boede Niels Juel, Thomes Skadeland og Ebbe Simonsen (Udsen) her, 1532 Niels Juels enke Marine Nielsdatter. If. Farstrup og Axelsens dagbog residerede præsterne i T. indtil 1570. Efter reformationen s. 276 tilfaldt gden kronen, men vedblev endnu en tid at være hospital. 1542 fik Svend Juel brev på den mod at »besørge de fattige syge mennesker med god værelse, sengeklæder o.a.«; 1545 skænkede Chr. III den til hospitalet i Viborg. 1662 var den delt i 2 gde (à 10 tdr. hartk.). Efter kgl. bevilling af 1699 solgte hospitalet s.å. T. (12 tdr. hartk.) og al Testrup by (i alt 43 tdr. hartk.) for 1366 rdl. til forpagter på Hammelmose Poul Lauridsen, der afhændede den til sin halvbroder Enevold Berregaard til Kølbygd. († 1731), der solgte den til Hans Wassard († 1720), hvis enke Johanne Marie Christensdatter 1751 solgte den (13, 8 og 157 tdr. hartk.) til Jakob Joh. Colding, der 1754 skødede den til Hans Christopher Londemann af Rosencrone til Nøragergd. († ugift 1774). Hans halvbroder, gehejmeråd grev Marcus Gerhard Rosencrone solgte den (13, 40 og 142 tdr. hartk.) 1800 for 100.000 rdl. til kancelliråd Chr. Tolstrup og ritmester J. C. Schuchardt m.fl., af hvilke førstn. solgte sin part til oberst, sen. amtmand Peter Severin Fønss († 1824). 1803 tilhørte den Christen Fabricius til Øllevgd. († 1804), men 1806 fik J. C. Schuchardt bevilling på at udstykke den og skødede s.å. hovedparcellen (8 tdr. hartk.) til And. Høeg († 1829), der 1828 solgte den for 1800 rbdl. sølv og aftægt til sin svigersøn N. Sørensen († 1834), der straks yderligere udstykkede den. Nuv. ejer Martin Kristensen.

Litt.: DLandbr. VI. 513–14.

I Haven lige ø.f. Testrupgaards Hovedbygning ligger en o. 1860 fremgravet Ruin af et Hus (ca. 6 × 13 m) med indtil 1,60 m høje Mure af Kampesten og røde Munkesten. En Døraabning og Spor af Vinduer er bev. Bygn. er sikkert en Rest af Hospitalet, hvis Bygninger i øvrigt har ligget v.f. Kirken, hvor der endnu i Slutn. af 1700t. saas Murrester.

Kastrup beboedes 1470 og 1500 af Laurids Skadeland, 1503 af sønnen Thomes Skadeland, 1505 af dennes bror Jørgen Skadeland; sen. af Pors Nielsen (Børialsen), 1595 af sønnen Niels Pors (Børialsen). Dennes søn Jørgen Pors (Børialsen) siges p.gr.af fattigdom at have forladt K. Gden var kun en jordegen bondegd. 1579 mageskiftede kronen sin ret i den til Henrik Gyldenstierne, hvis søn Knud Gyldenstierne 1597 solgte den til Ludvig Munk (Lange) til Nørlund; hans enke Ellen Marsvin afhændede den 1637 til hr. Mogens Kaas (Sparre-K.), men 1624 omtales den i KancBr. som skiftet til fru Maren i Morum, sikkert Maren Sørensdatter Munk (Vinranke-M.), af fru Sophie Ulfstand. Endnu 1663 var den (11 tdr. hartk.) en selvejergd., men sen. var den fæstegd. (9 tdr. hartk.) under Nøragergd. I 1800t. ejedes den af Poul Kastrup, sønnen Kresten Kastrup, Boel, Faber og fra 1891 (8 tdr. hartk.) af Andreas Jacobsen. 1915 solgte J. Kragh den for 118.000 kr. til N. Schiødt; 1917 solgte A. Riisberg den til Jens Petersen. Nu er den udstykket. Hpcl. ejes af Frode Kristensen.

Litt.: DLandbr. VI. 513.

Vesterris skrev væbneren Nis Jensen sig til 1456 og 1462. 1524 og 1561 skrives Bertel Andersen Hørby til V., derefter sønnen Laurids Hørby 1580, og 1594 dennes datter Karine. S.å. skrives også Peder Munk (Vinranke-M.) til V.; han havde ægtet Laurids Hørbys enke Anne Skade, og deres søn Niels Munk arvede gden, som også hans svigerfar Jørgen Harbou skrev sig til.

Den kendte herredsfoged Christen Sørensen Testrup til Viffertsholm købte 1716 af kronen en gd. i V. og døde her 1761; her døde også hans enke Maren Lynderup 1781 og søn, krigskommissær Søren Testrup 1819. Sidstn. skødede 1808 V. by m.m. (22 tdr. hartk.) til sin søn Chr. M. Testrup. Efter hans død 1824 købtes s.å. på auktion V. med tiender og gods (8, 8 og 19 tdr. hartk.) for 3510 rbdl. sedler af kammerråd Hans Svanholm. Han skødede 1835 V. m.m. for 1550 rbdl. sedler til Jens Clausen Foss og hans 6 søskende. 1870 tilhørte V. (13 tdr. hartk.) Holm, fra 1875 D. J. Lassen, som 1882 solgte den for 80.000 kr. til forvalter H. G. L. Jessen, der 1898 afhændede den for 65.000 kr. til Harald Broberg. Nuv. ejer Herluf Andersen. – Godsarkiv i NLA.

En helligkilde, Skt. Sørens kilde, lå i en dal sv.f. kirken (Schmidt. DH. 138).

Skove: Vesterris plantage, 91 ha, hvoraf bevokset med bøg 4 ha, med eg 1 ha og med nåletræ 86 ha. Plantagen er anl. 1880–90. Den ejes af Herluf Andersen, Vesterris pr. Ålestrup. Til Testrupgd. hører 15 ha plantage.

Fredede oldtidsminder: Et dyssekammer og 27 høje; nær sø.skellet ligger gruppen Trehøje og i Vesterris plantage findes en større højgruppe med Rishøj som den største. – Sløjfet el. ødelagt: 25 høje. På flad mark sv.f. Testrup er under en stendysse fundet en husurne og to andre urner fra yngre bronzealder. I Fladhøj er der i et stort stenkammer fundet en grav fra ældre s. 277 bronzealder med sværd, dolk, tøjrester m.m. I en mose under Vesterris er fundet en »troldmandspose«, en skindpose med mærkelige småting.

Litt.: S. Vestergaard Nielsen. Nye Mosefund fra Vesthimmerland, HimmerlKjær. 1943–44. 300–05.

I Testrup so. fødtes 1685 historikeren og forf., godsejer Christen Sørensen Testrup.