Ullerup sogn

(Ullerup kom.) omgives af Vejlby so., Fredericia kbst., Erritsø og Bredstrup so. samt Holmans hrd., hvortil Rands fjord danner skel. En enklave ligger ml. Bredstrup og Taulov so. Det jævne, frugtbare morænelersplateau bærer kun skov længst mod s. (Stovstrup skov). Gennem so. går den østjy. længdebane, såvel Fredericia-Vejle som Fredericia-Kolding, samt landevejen Fredericia-Kolding.

Areal i alt 1960: 779 ha. Befolkning 26/9 1960: 261 indb. fordelt på 63 husstande (1801: 184, 1850: 310, 1901: 263, 1930: 263, 1955: 262). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 172 levede af landbr. m.v., 35 af håndv. og industri, 11 af handel og omsætning i øvrigt, 3 af transportvirksomhed, 7 af administration og liberale erhverv, 4 af anden erhvervsvirksomhed, og 21 af formue, rente, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I Ullerup sogn byerne: Egum (*1470 Egum, 1476 Egom; u. 1771–72); Stovstrup (1436 Stoffstropp; u. 1770 og 1772). – Gårde: Sønderbygd. (*1455 Synderby, 1664 Sønderbyegaard; 25,7 tdr. hartk., 132 ha, hvoraf 26 skov; ejdv. 703, grv. 365); Højgd. (16,0 tdr. hartk., 77 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 475, grv. ca. 220); Stovstrupgd. (14,2 tdr. hartk., 65 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 400, grv. 186); Egumgd.; Egum Hovgd.; Elbækgd.; Hermansminde; Kobbelgd. (1540 Kobbel); Himmerighus. Hejse Kro (ligesom den sidstnævnte gd. i enklaven).

U. so. udgør én sognekom. og sa. m. Fredericia Trinitatis so. ét pastorat under Elbo, Holmans og Jerlev hrdr.s provsti, Haderslev stift. So. hører under 50. retskr. (Fredericia) og har tingsted i Fredericia, under 37. politikr. (Fredericia), under 32. lægekr. (Fredericia), under Vejle amtstuedistr. m. amtstue i Vejle, 39. skattekr. (Fredericia) og amtsskyldkr.s 5. vurderingskr. (Holman-Elbo hrdr.s) og under a.s 1. folketingsopstillingskr. (Fredericia). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 469. lægd og har sessionssted i Fredericia.

Stovstrupgård solgte P. N. Møller 1813 til ritm. Poul Chr. Ditlev Bardenfleth († 1827), som få år sen. skødede den (8 tdr. hartk.) til insp., stænderdeputeret, kammerråd J. J. Betzer; efter hans død 1868 solgtes den (20 tdr. hartk.) for 62.000 rdl. til A. P. Piilgaard, hvis enke 1873 solgte den (14 tdr. hartk.) for 52.000 rdl. til forv. M. I. Hviid. Han solgte den 1890 til N. D. Pontoppidan Møller, som opførte stuehus og lade og 1905 solgte den for 105.000 kr. til Mads Laursen Buhl, fra hvem den 1916 kom til Rasmus Nielsen, der 1957 overdrog den til sønnen F. W. Nielsen.

Litt.: DLandbr. V. 241–42.

Sønderbygård blev ved Koldinghus rytterdistrikts nedlæggelse 1765 af kronen skødet til Niels J. Bang; efter hans død 1780 kom den til generalkrigskommissær C. H. v. Wildenrath til Henneberg s. 1144 Ladegd. († 1791), hvis enke Christine M. Bachmann solgte den til exam. jur. hofjunker A. H. Stürup († 1825). Derpå kom den (7 tdr. hartk., efter ny matr. 16 1/2 tdr. hartk.) til herredsfoged, kancelliråd H. H. Buhl († 1826), som opførte ny hovedbygn., kapt. H. Chr. Riegels, sen. til Snoghøj, og vicekonsul G. C. F. Geelmuyden († 1882), der 1848 solgte den (20 tdr. hartk.) til baron Erik Carl Bille Brahe († 1866), som frasolgte en del af jorderne, men endnu besad gden 1852. Apoteker Wengel solgte den 1857 for 67.500 rdl. til L. Christensen; Valdemar Glud († 1886) købte 1860 S. (13 tdr. hartk.) for 35.000 rdl. og 1 gd. i Stovstrup (23 tdr. hartk.) for 62.000 rdl.; han solgte 1873 S. (41 tdr. hartk.) for 146.000 rdl. til kammerjunker, cand. polit. Frederik Carl Chr. Scheel (Skeel) († 1899). 1886 købte J. C. Juhl den for 230.000 kr., 1927 kom den til Jacob Knudsen til Julianebjerg og 1928 for 450.000 kr. til Victor Brix. Efter at 83 ha var fraskilt, blev den 1937 købt af H. Sandager og dyrl. I. H. Simonsen for 360.000 kr.; nuv. ejer er N. C. Sandager. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DLandbr. V. 242–44.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning, der ligger umiddelbart ud til landevejen, er en anselig bygn. m. gennemgående frontispice m. trekantfronton og halvt afvalmede gavle. Den er opført af herredsfoged, kancelliråd H. H. Buhl o. 1825.

Egumgård tilhørte 1470–80 rigsråd Anders Christiernsen (Sandberg), 1511 Niels Henriksen (Hvas) og 1536 Christiern Pedersen, hvis datterbørn Erik og Jørgen Jensen sen. boede her. 1579 mageskiftede Axel Viffert 1/3, Hans Axelsen Arenfeldt til Rugd. 2/3 af E. til kronen. Den gd. E., som Peder Ebbesen (Galt) ejede 1541 og havde arvet efter sine forfædre, er næppe den sa. som ovenn. (JySaml. 1. Rk. VI. 1876–77. 23).

Det tidl. Ullerup so. blev som nævnt s. 882 nedlagt for at skaffe plads til Fredericia, og af dets 5 byer U., Hyby, Hannerup, Egum og Stovstrup blev de 3 første sa. m. kirken nedbrudt, medens de andre lagdes til Trinitatis kirke i Fredericia. So. var før nedlæggelsen sammenlagt m. Vejlby so. På gd. Poppellys mark på Fredericia markjorder lå kirken og kirkegd., og der træffes endnu s. 1145 murbrokker og menneskeben på pladsen, der kaldes Øde Kirke. Her er rejst en mindesten. Døbefonten og den lille klokke er nu i Trinitatis kirke. Store Ullerup by lå tæt s.f. kirken og Lille U. sv.f. denne. Præstegd. var den nu nedlagte gd. Pugdal (1436 Pughdaal). Hyby lå mellem Prinsensport og Ullerup kirke, tæt ø.f. Stenhøjgd. Endv. har der i det tidl. so. ligget en ml., Bodalsmølle. Ml. Stovstrup og Kærsgd. har ligget en by Rerslev (*1512 Reslef Mark), hvis jord endnu nævnes i skøder fra 1700t., og Husby (*1512 Huusbye Mark), n.f. Stovstrup og Kobbelgd., hvis mark omtales allr. 1512 og 1688 var delt i 15 parceller, hvoraf de fleste ejedes af Fredericia-borgere. Af Rerslev og Husby jorder svaredes tiende til Bredstrup, og de har antagelig ligget både i Bredstrup og U. so.

Nø.f. U. kirketomt lå den hellige Skt. Folkvards kilde, som tidl. var meget søgt, og hvor der skete mirakler; nu er den gadekær (Schmidt.DH. 150).

Ved Hejse Kro er der 7/7 1906 afsløret en af De danske Vaabenbrødre rejst mindesten på det sted, hvor slesvigholstenernes vognpark blev erobret ved Fredericiaslaget 1849.

Foruden de ovenn. forsv. bebyggelser har der i so. ligget en by el. gd. Indrup (1541 Jndrup Enge), mul. ml. Egum og Vejlby.

Skove: Lidt skov. Mod s. Stovstrup skov, der er opdelt i flere parceller, hvoraf 26 ha hører til Sønderbygård (Sønderbygård skov, bøg 13 ha, andet løvtræ 5 ha og nåletræ 8 ha).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 19 høje.

I U. so. fødtes 1763 biskoppen Rasmus Møller.

Litt.: J. J. Ravn. Det gl. Ullerup So., AarbVejle. 1910. 89–93. Hugo Matthiessen. Lidt om U. So., smst. 205–9.