Voerladegård sogn

(Sdr. Vissing-V. kom.) omgives af Voer hrd. (Tåning, Yding og Østbirk so.), Sdr. Vissing so. samt Mossø, der danner skel til Rye so. og Hjelmslev hrd. (Dover so.). Fra den 1655 ha store Mossø hæver terrænet sig op til et bølget morænelandskab, furet af senglaciale tørdale, hvoraf et helt system munder i Mossø ved Hem, hvor Hem odde stikker frem. Helt mod v., hvor Gudenåen danner skel til Sdr. Vissing so., stikker der en dybt erosionsfuret bakkeknude (en falsk bakke) frem m. underlag af miocænt glimmersand. Højeste punkt er 117 m, men mere kendt er den 108 m høje Sukkertoppen, der har navn efter det glimmerrige sand, og hvorfra der er en smuk udsigt over Mossø og Saltendalen til Rye Sønderskov. Dette næs deles af Pinddal i Sønderås og Nørreås og er for en stor del skovklædt (Højlund skov). So.s jorder er overvejende sandede. S.f. Møldrup breder Gudenådalens brede terrasse sig, og herhenover går landevejen til Horsens, mens en anden vej fører til Skanderborg, og en tredie over Østbirk og Uldum til hovedvej A 13.

Areal i alt 1960: 3286 ha. Befolkning 26/9 1960: 1070 indb. fordelt på 323 husstande (1801: 420, 1850: 617, 1901: 843, 1930: 990, 1955: 1068).

I so. byerne: Voerladegård (1476 Laygardh, 1561 Ore Ladegaard; u. 1797) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 301 indb. fordelt på 90 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 30 levede af landbr. m.v., 116 af håndv. og industri, 19 af handel og omsætning i øvrigt, 30 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 2 af anden erhvervsvirksomhed og 71 af rente, formue, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, centralskole (opf. 1957, arkt. H. Sørensen), bibl. (i skolen; opret. 1942; 3200 bd.; for V. og Sdr. Vissing so.), børnehjem (opf. 1951, ing. J. F. Engberg og arkt. J. K. Schmidt; plads til 28 børn), forsamlingshus (opf. 1957), konditori og telf.central; Gantrup (*1465 Gantrop; u. 1789) m. forsamlingshus; Dørup (1476 Dørop; u. 1793); Hem (*1456 Hømby, 1476 Høm; u. 1780) m. hotel (Hem Odde). – Saml. af gde og hse: Møldrup (1573 Møldrup; u. 1800); en del af Voervadsbro (resten i Sdr. Vissing so.) (*1519 Wordebro) m. forsamlingshus og kro; Højlund m. vandrerherberget »Kanohytten«; Dørup Skov; Gantrup Mark. – Gårde: Jensgd.; Kroggd. (1573 Krogh, Krog); Klostermølle (1573 Orcloster Mølle), papfabr.; Vilholt Træmassefabrik; Sandvad kro (*1461 Sandwad).

V. so., der sa. m. Sdr. Vissing so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Tyrsting og Vrads hrdr.s provsti, Århus stift, hører under 57. retskr. (Brædstrup) m. tingsted i Brædstrup, under 40. politikr. (Horsens), 37. lægekr. (Tyrsting-Vrads) m. kredslæge i Brædstrup, under Skanderborg amtstuedistr. m. amtstue i Skanderborg, s. 613 43. skattekr. (Silkeborg), under a.s 4. ejendomsskyld-vurderingskr. (Vrads hrd.) og under a.s 2. folketingsopstillingskr. (Skanderborg). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 180. lægd og har sessionssted i Brædstrup.

Den anselige, hvidkalkede kirke består af apsis, kor og skib fra romansk tid m. sengotisk tårn i skibets sv.hjørne og våbenhus fra 1600t. mod s. Den usædvanlig høje, romanske bygn. er overvejende opf. af frådsten m. anv. af en del rå kamp og al. Sokkelen er ret svagt markeret, og sokkelskifterne er fl. st. erstattet m. nyere mursten. Såvel kor som skib har under gesimserne rundbuefriser, der løber af på ret smalle hjørnelisener, og begge de opr., rundbuede døre er bev., s.døren i brug, n.døren tilmuret. Flere romanske vinduer er bev. mere el. mindre tydelige: i apsiden ét mod ø., i koret to mod n. og ét mod s. Indvendig står den opr. korbue m. hulkantede kragbånd, og apsis har bev. sit halvkuppelhvælv. I sengotisk tid, o. 1475, er der i koret indbygget et krydshvælv og i skibet to krydshvælv og to otteribbede hvælv på fremtrædende vægpiller. Samtidig indsattes der store spidsbuevinduer. Først efter hvælvenes indbygning har man over skibets sv.hjørne på ejendommelig vis opf. et tårn i skibets halve bredde, således at dets v.mur indgår i skibets kamtakkede v.gavl. Den yngste tilbygning er våbenhuset, der er opf. af munkesten i krydsskifte og snarest stammer fra beg. af 1600t. – I koret skimtes spor af en kalkmalet dek. af egnens alm. karakter. – Altertavlen indeholder dele af en tavle fra 1752 m. nadvermaleri, der bærer påskriften H. Overbye og N. Lundberg. Den er omdannet 1871, da der indsattes et tarveligt maleri: Kristus velsigner børnene, sign. A. S. Maleriet er nu ophængt i kirken. Lille alterkrucifiks af sengotisk type, men vistnok først skåret i renæssancetiden. Alterstager, givet 1593 af Peder Fisk og Johanne Madsdatter Somer i Voer Klostermølle. Romansk granitfont m. løvefigurer af klassisk type (Mackeprang.D. 234ff.). Glat fad. Prædikestol s. 614 i højrenæssance o. 1590–1600 af sa. type som den i Falling (Hads hrd.). To klokker, den ene fra 1800t. af P. P. Meilstrup, den anden 1957 fra Smithske støberier. – Gravsten over kirkeværge Peder Erichsøn, † 1729. – Kirken tilhørte i middelalderen Voer kloster (se ndf.).

Voer kloster (*1183 Horø, 1268 Hoør claustro, 1200t. Hore, 1404 Oratorio, 1421 Ore closter) for benediktinermunke nævnes første gang 1183, men er formentlig o. 25 år ældre. Opr. var det tilsluttet cluniacenser-kongregationen, men o. 1462 fik Århusbispen Jens Iversen ved Cismarmunken Johannes indført en strengere ordensregel, og 1486 tillod paven, at man knyttedes til bursfelderkongregationen; i dette brev nævnes, at klosteret var brændt 3 gange. Det samlede i tidens løb betydeligt jordegods, hvoraf en del lå fjernt (Mors, Thy, Sønderjylland); ved Vissing klosters nedlæggelse o. 1428 (se s. 609) kom en del af dettes gods til V., vist i form af et mageskifte m. Århusbispen, så at V. kloster herefter stort set kun havde besiddelser i Tyrsting og Voer hrdr. 1492 udnævntes munken Mads Knudsen til biskop af Garðar på Grønland, der i 80 år ikke havde haft forb. m. den øvr. verden, men han nåede aldrig derop. 1522 rummede klosteret foruden abbed 20 munke; 1532 gav abbed og konvent det i en slags forlening til bisp Ove Bille i Århus. Ved reformationen vedblev klosteret at bestå; 1538 blev officialen i Århus, Mourids Mortensen, forstander, valgt af konventet, 1542 blev klosteret verdslig forlening, og 1552 overflyttedes munkene til Øm, og ved sa. tid lagdes godset under Skanderborg, 1560 under Bygholm, men senest 1568 atter under Skanderborg, og samtidig dermed »ødelagdes V. kloster«. Ejsing kirke (Ginding hrd.) og Dronningborg slot fik 1560 altertavler herfra. So. har navn efter klosterets ladegd.

Litt.: Fr. Kerff. Vor Kloster, AarbAarh. 1919. 49–55. Poul Rasmussen i ØstjyHj. 1955. 120–28, 1956. 42–48.

Ved det skanderborgske rytterdistr.s ophævelse 1767 bestemtes, at der skulle oprettes en hovedgd. af gdene Møldrup (7 tdr. hartk.) og Krog (6 1/2) samt 12 tdr. hartk. af Voerladegd. by. Denne hovedgd. (25 1/2, tiender 17 og gods 245 tdr. hartk.) købtes på auktion 1767 for 22.102 rdl. af kancelliråd Joch. R. de Lichtenhjelm til Merringgd., som 1769 solgte den til mag. Peder Lauridsen Borch, præst i Grejs, som 1774 afhændede den til grev Jørgen Ditlev Trampe. Han solgte 1776 M.-K. (25 1/2 og 242 tdr. hartk.) samt Urup til landsdommer Casper Peter Rothe, hvis enke bortsolgte M.-K.s bestanddele, der aldrig var blevet samlet til ét brug, og 1786 solgte Urup og M.-K.s gods (205 tdr. hartk.) til Ulrich Christian Schmidten, der 1787 fik rentekammerets tilladelse til at flytte M.-K.s hovedgdstakst til Lillerupholm. – Godsarkiv i NLA.

Voer Klostermølle var efter reformationen beboet af fæstere under kronen; 1829 tilhørte den stiftamtmand Niels Emanuel de Thygeson til Mattrup, 1836 og 1847 Dines Pontoppidan Møller til Addithus; den købtes sa. m. Vilholt Træmassefabr. 1889 af Frederik Bodenhoff og H. E. Brüel; førstn. blev 1896 eneejer, og ejd. overgik sen. til hans søn E. Bodenhoff; nu tilh. den et A/S.

Litt.: Chr. Heilskov i AarbAarh. 1945. 65–67.

Den 1872 opf. hovedbygn. på Klostermøllen ligger på det middelald. Voer klosters grund. Skønt man hyppigt er stødt på levninger fra klostertiden, er de umiddelbart under niveau værende fundamenter af det vistnok ret betydelige bygningsanlæg aldrig blevet underkastet nogen nøjere undersøgelse. Ved en mindre gravning 1935 i haven ø.f. hovedbygn. (arkt. C. M. Smidt) fandt man en del skeletter, der bar vidnesbyrd om munkenes hospitalsvirksomhed, smelteslagger fra et myrejernsværk og rester af et teglværk. På gårdspladsen v.f. hovedbygn., og delvis under den sdr. staldlænge, synes klostrets kirke at have ligget. Enkelte tilhugne, romanske granitkvadre samt en søjlekapitæl opbevares på gden; en garage og en hegnsmur er opf. af fundne teglsten. I et pavebrev 1486 nævnes, at klostret tre gange var brændt; 1535 bestemmes, at klostrets kirke skal være sognekirke for Voer og Sdr. Vissing, men 1560 fordeles kirkens altertavler ml. bl.a. Dronningborg i Randers og lensmanden Erik Rosenkrantz til Landtings sognekirke Ejsing (Ginding hrd.), og efter denne tid nævnes klostrets bygn. ikke. Materialerne herfra er sandsynligvis brugt til byggeriet på Skanderborg. Da den nævnte staldlænge opførtes 1874, fandt man en ca. 40 m lang mur i retn. ø.-v., ved hvis nø.hjørne der var et af ca. 1,3 m svære munkestensmure opf. tårn, 10 m i kvadrat. Af klostret, der var lagt på det flade land ml. søbredden og den stejle, skovklædte højderyg ved Gudenås ældre udløb i Mossø, opretholdtes kun ml., hvis dæmning 1608 har været »udbrudt« og derfor istandsættes, hvilket på ny gøres 1615. Møllen, der en tid i midten af forrige årh. havde stampeværk, driver stadigvæk træsliberi og en papfabr. Den ældre hovedbygn., en lang, rødkalket, grundmuret længe på høj kampestensgrund fra o. 1800, ligger s.f. den idylliske, lille industrivirksomhed.

Voer birk. Allr. 1353 forbød biskop Poul, at nogen skulle drage Voer klosters tjenere til herredsting, og 1433 bevistes det ved tingsvidne, at Voer kloster havde sine egne tovsmænd i Voer so., »som er sandemænd, helligbrødenævninge og ransnævninge«. En landstingsdom 1497 bekræftede, at Voer klosters tjenere i klostrets birk måtte nyde deres birk, »for alle de sager, dennem indbyrdes i fornævnte birk sker og gøres«, og ikke kaldes el. være i noget tov til herredsting. 7/10 1560 blev birket lagt sa. m. Rye, Dover, Tåning og Vissing birker til et birk uden for Øm kloster. Dette blev ændret 16/1 1573, da det blev bestemt, at Voer, Tåning og Hylke so. skulle søge ét birk, Tåning birk. Dette synes at være nedlagt inden 1623.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 304f.

På Dørup mark findes en hellig kilde (Schmidt.DH. 148).

Skove: Voerladegård skov (Højlund skov (1565 Houlund, 1664 Hoiglund), Højlund plantage, anl. 1897, m.v.), indtager en betydelig del af det stærkt kuperede terræn mod nv. Skoven, hvoraf en del er kratbevokset, er opdelt i mange mindre parceller, der overvejende tilh. egnens gde. 15 ha tilh. A/S Pap- og Træmassefabrikkerne Klostermølle og Vilholt, 23 ha plantage ejes af slagterm. N. P. Hinge, Århus, og 17 ha plantage ejes af fru Bodil Kann Rasmussen, Gentofte.

Fredede oldtidsminder: 8 høje, hvoraf de to Bavnehøje s.f. Dørup er ret anselige. Af gruppen Trehøje er kun de to bev. – Sløjfet el. ødelagt: To dysser, 1 langhøj og 57 høje.

So., der tidl. kaldes Voer so., hørte opr. til Voer hrd., men blev ved kgl. reskr. af 29/11 1822 henlagt til Tyrsting hrd.s jurisdiktion, til hvilket det i gejstlig henseende som anneks til Sdr. Vissing so. allr. hørte ved reskr. af 20/12 1802. Statistisk henregnes det stadig til Voer hrd. Ved klemmebrev af 1555 var det blevet bestemt, at beboerne af Sdr. Vissing og Voer so. skulle benytte Voer klosters kirke som sognekirke. 1573 omtales Voer som anneks til Sdr. Vissing.

I V. so. fødtes 1883 kirurgen Sigurd Kjærgaard.

Litt.: Sig. Elkjær. Fra Dørup ved Mossø, AarbAarh. 1933. 22–46.