Vonsild sogn

(V. kom.) omgives af Dalby, Vejstrup, Taps og Ødis so., samt Ribe a. (Hjarup og Seest so. i Anst hrd.) og Kolding kbst. På skellet til Dalby løber Dalby Møllebæk. Gennem so. strømmer Seest Mølleå, der afvander den store Svanemose ved so.s v.grænse. Umiddelbart ø.f. åen strækker der sig et noget kuperet bakkestrøg fra nø. til sv., formentlig en israndslinie. Ellers dominerer en jævnt bølget moræneflade, hvorpå en del skov (Vonsild skov, Kobbelskov, dele af Seest skov). Sandede partier findes mod s. ved Vonsild Hedehuse og omkr. og nv.f. selve Vonsild. Gennem so. går hovedvej A 10 (E 3), der afgrener en landevej mod sø. til Hejlsminde og en anden mod sv. over Ødis og Stepping.

Areal i alt 1960: 2105 ha. Befolkning 26/9 1960: 1057 indb. fordelt på 308 husstande (1803: 546, 1855: 878, 1901: 1080, 1930: 952, 1955: 1057). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 329 levede af landbr. m.v., 354 af håndv. og industri, 77 af handel og omsætning i øvrigt, 47 af transportvirksomhed, 53 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed, 150 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byen: Vonsild (1436 Odenschulde, 1475 Odensskyld, 1480 Odenshyldh) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 570 indb. fordelt på 173 husstande (1955: 506, 1930: 512); fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 57 levede af landbr. m.v., 248 af håndv. og industri, 48 af handel og omsætning i øvrigt, 51 af transportvirksomhed, 44 af administration og liberale erhverv, 10 af anden erhvervsvirksomhed og 107 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1960, arkt. Holm og Andersen), bibl. (i skolen; opret. 1943; 2000 bd.), missionshus (opf. 1900, rest. 1953), forsamlingshus (opf. 1898), kom.kontor (opf. 1962–63, arkt. Holm og Andersen), alderdomshjem (opf. 1953, sa. arkt.), sportsplads, motorml., posteksp. og telf.central. – Saml. af gde og hse: Hoppeshuse; Hedehuse. – Gårde: Vonsildgd. (tidl. Sønderskovgd.) (25,2 tdr. hartk., 181 ha, hvoraf 24 skov; ejdv. 886, grv. 439); Sønderholm (19,1 tdr. hartk., 126 ha, hvoraf 14 skov; ejdv. 630, grv. 319); Paulinesminde (15,2 tdr. hartk., 98 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 529, grv. 239); Overbygd. (12,4 tdr. hartk., 98 ha, hvoraf 21 skov; ejdv. 615, grv. 233); Christiansminde (12,4 tdr. hartk., 100 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 490, grv. 232); Teglgd. (10,3 tdr. hartk., 84 ha, hvoraf 13 skov; ejdv. 476, grv. 197); Malkstedgd. (9,0 tdr. hartk., 84 ha, hvoraf 18 skov; ejdv. 402, grv. 181); Ingersholm; Kokholm; Nørreholm (*1563 Nørholm); Nørgd.; Tvendesminde; Udbygd.; Langkærgd.; Svanemosegd.; Fredensborg; Vonsild Nygd.

V. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Dalby so. ét pastorat under Brusk og Nr. Tyrstrup hrdr.s provsti, Haderslev stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sdr. Stenderup so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 92. lægd og har sessionssted i Kolding.

Kirken er opf. 1824–25 som afløser af den middelald. kirke, der var viet Skt. Anna, men i øvrigt ikke kendes i enkeltheder. Den nuv. bygn., der opr. kaldtes Frederikskirken, er tegnet af C. F. Hansen, og grundstenen nedlagdes 5/6 1824 af Fr. VI. Bygn. består af et langhus m. tårn i v. Langhuset har mod ø. afvalmet tag og retkantet korgavl, og langmurene mod n. og s. er udformet som symmetriske, brunpudsede façader m. kvaderfuget understokv. og siderisalitter. I risalitterne er der forneden vinduer m. tynd, fremspringende ramme, foroven lave, firkantede vinduer, mens der i murene ml. dem er enkle, rektangulære vinduer forneden og derover cirkulære vinduer, der fører ind til tagrummet. Det firkantede tårn er halvt indbygget i langhuset og har mod v. en dyb, rundbuet portalniche m. gesims i vederlagshøjde og kvadermuret bue om den rektangulære dør, der sidder under et halvcirkulært vindue. Tårnets mellemstokv. har en stor rundbueåbning m. markeret brystværn. Tårnets proportioner er forstyrret, da det 1880 blev forhøjet. Det har ligesom før forhøjelsen lavt pyramidetag m. forgyldt kors. Indvendig dækkes det udelte langhus af et kasettemalet trætøndehvælv, og mod ø. er der inden for den flade kormur en bred, halvcirkulær niche og ved dens sider to små rum, det ene præsteværelse. – I forb. m. en opmaling af inventaret 1898 blev der i apsis malet en frise – Kristi korsegang, af C. Petersen. – Som alterprydelse tjener et lille krucifiks. To ens, balusterformede barokstager, den ene givet af Wallburg Johann s. Rudes i Wonsild 1663, den anden af Lene Wde Berthelsens i Coldin 1676. Den runde prædikestol og stoleværket hidrører fra bygn.s opførelse. Over sandstensfonten er opsat relieffer af prof. Chr. Freund, et krucifiks er udført af Th. Stein, og der er flere afstøbninger efter relieffer af Thorvaldsen. Klokke 1726 med aftryk af Vardes segl, støbt af Gerh. Behrens, Hamburg.

Litt.: S. Chr. Salling. Frederikskirken i Wonsyld. 1827.

På kgd. er bl.a. begr. præsten M. Mørk Hansen, † 1895, politikeren Simon Raben, † 1907, præsten Albert Schack, † 1925, arkitekten V. J. Mørk-Hansen, † 1929, jernbanedirektøren Thomas Raben, † 1939.

Sønderholm arvedes fra far til søn i fam. Tingleff siden ca. 1650. Hans Tingleff († 1801) skødede den 1797 til Søren Tingleff († 1840); sognefoged Hans Tingleff († 1876) forøgede den meget; amtsrådsmedl. Niels Tingleff overtog den 1873, 1921 kom den til Otto Hans Tingleff, som 1957 overdrog den til sønnen H. O. Tingleff.

Litt.: DLandbr. V. 402–03.

Hovedbygningen er en lang, grundmuret, hvidkalket længe i én etage m. halvt afvalmede gavle. Det ganske enkle hus, der er opf. 1844, har kvaderfugning på hjørnerne og om de to døre.

Vonsildgård, tidl. Sønderskovgård, tilhørte stadshauptmand Andr. M. Wissing, Kolding, efter hvis død 1836 den ejedes af sønnen Hans Mikael Wissing († 1872), der 1868 afstod den til sønnen Poul Jakob Tolderlund Wissing († 1917), hvis søn Carl Wissing overtog den 1914. 1952 købtes den for 1.270.000 kr. af O. Krag-Olsen; ved dette salg blev der afgivet 50 ha til jordlovsudvalget.

Litt.: DLandbr. V. 405–06.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygning er et anseligt bygningsværk, opf. 1814 af stadshauptmand i Kolding Andreas M. Wissing. Det ganske velproportionerede hus, der dog er stærkt omb. 1915, er i én etage over høj kælder, midterrisalit m. trekantsfronton på gårdfaçaden og en større og fire mindre kviste mod haven. Gavlene er halvt afvalmede, og under taget er en tandsnitsgesims.

Over præstegd.s døre sidder 3 egetræstavler m. indskrifter af Johs. Ryde, præst her 1659–1707 (AarbVejle. 1907. 99f., 1910. 113f.). Den bekendte forkæmper for den danske sag i Sønderjylland M. Mørk-Hansen var præst her 1866–95.

Byen Vonsild var tidl. delt i to ejerlav: Sønderholme og Nørholme.

Skove: Vonsild skov, Nørreskov og Kobbelskov er opdelt i parceller m. flere ejere, således indgår i Vonsild skov 24 ha under Vonsildgård (propr. Krag-Olsen), 11 ha under Paulinesminde (propr. M. K. E. Vyff), 13 ha under Teglgård (propr. Sv. Aa. Lind-Bruhn), 14 ha under Sønderholm (propr. H. O. Tingleff) og 8 ha under Christiansminde (propr. Einar Christoffersen). Af Nørreskov ejer propr. J. Dinesen Hansen, Overbygård, 21 ha. Af Kobbelskov ejer jägmästare B. Højer Jensen, Trolleholm, Sverige, 16 ha, præsteembedet 10 ha, fru Else Søeberg, Ingersholm, 9 ha og gdr. J. M. Ravn, Nørgård, 6 ha.

Der er ingen sikre oldtidsmindesmærker i so., men på udskiftningskortene er anført en halv snes høje.

I V. so. fødtes 1866 palæontologen J. P. J. Ravn.

112 ha af V. so. indlemmedes i Kolding 28/1 1930.

Litt.: P. Eliassen. Præsten i Vonsild. Livsbilleder fra det 17. Aarh., AarbVejle. 1910. 113–40. Sa. Spredte Optegnelser fra V. So., smst. 1915. 116–32. Kr. Vyff. Udskiftningen i V. 1773, smst. 1948. 99–114.