Ejsing sogn

(E. kom.) omgives af Rønbjerg, Estvad, Sahl og Ryde so., Hjerm hrd. (Handbjerg so.), Venø bugt samt Viborg a. (Lem, Ramsing og Håsum so. i s. 305 Rødding hrd.). Grænsen til Lem so. løber gennem den store Sønderlem vig, s.f. hvilken store, flade arealer af hævet havbund fra stenalderen delvis er bragt under kultur ved inddæmning og udpumpning. I den sydl. del heraf ses såvel gl. strandvolde (ved Rimmerhuse) som, ved V. og Ø. Egebjerg, marint skabte klinter, der er udgnavet i den s. herfor liggende, jævne hedeslette. På denne ligger dels en række moseagtige strøg (Tværmose, Tranemose, Kjellerup mose) og dels Havris hede, hvoraf en del er beplantet. På skellet til Sahl so. den lille Skånsø. Moræne fra sidste istid er derimod den vestl. del af so., m. de bedste jorder liggende i nv., hvor højeste punkt (nær Ejsingholm) når 38 m. S. herfor på lavere og mere sandet jord har stenalderhavet været trængt ind fl. st., bl.a. ved Landting, hvor pumpestat. sørger for afvandingen. Marint forland bræmmer hele kysten mod Venø bugt. Gennem so. går længst i sø. jernbanen Struer-Skive (Hvidemose stat.) og landevejen Holstebro-Skive.

Areal i alt 1962: 4362 ha. Befolkning 26/9 1960: 1217 indb. fordelt på 346 husstande (1801: 392, 1850: 775, 1901: 1303, 1930: 1386, 1955: 1314). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 797 levede af landbr. m.v., 170 af håndv. og industri, 39 af handel og omsætning i øvrigt, 35 af transportvirksomhed, 35 af administration og liberale erhverv, 5 af anden erhvervsvirksomhed og 124 af formue, rente, understøttelse olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Ejsing (1330–48 Exingh; u. 1799) m. kirke, præstebol., centralskole (opf. 1962, ing. B. Bach og K. Egmose), bibl. (i skolen; opret. 1936; 3400 bd.), forsamlingshus (opf. 1907), filial af Skive Sparekasse, hvilehjem, andelsmejeri (opret. 1890 som fællesmejeri, andelsmejeri fra 1892, omb. 1916, arkt. Lind) og telf.central; V. Egebjerg (*1425 Egeberg, 1443 Egybere, 1683 Vester Eyebierg; u. s. 306 1790) m. missionshus (opf. 1898); Geddal (*1500 Gedelbye, Gieddelbye, 1591 Giedil); Hvidemose m. jernbanehpl. – Saml. af gde og hse: Ø. Egebjerg (*1425 Egeberg, 1443 Egybere, 1683 Øster Eyebierg); Remmer (1683 Remme, 1688 Remmersgaard); Kjellerup (*1475 Kelrop strand, *1490 Kiellup, Kiellerupgaard); Lavhede; Ejsingholm; Ravnholt (1510 Raffwensholthbergh, 1688 Raunholt); Elbrønd (1683 Elbring Marck, 1688 Elbrønd); Ultang (1683 Vltang); Tønning (*1500 Tynning, Thønning, 1683 Tønæg); Råst (1633 Raasted Bye, Raast Bye); Landting Mark; Hellegde (1526 Hellegord, 1547 Hellede); Bjerghuse. – Gårde: hovedgd. Landting (o. 1280 Langætiind mark, 1353 Langhetinde), delvis udstykket, nu 73 ha, ejdv. 250; Råstgd.; Grønkær; Pilgd.; Skårtoft (1833 Skar Taafft); Torndal; Ejsinggd.; Smedegd.; Nr. og Sdr. Møgeltoft (*1500 Møgeltved, 1683 Møgeltofft); Nr. og Sdr. Lykkegd.; Hedetoft.

E. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hjerm og Ginding hrdr.s provsti, Viborg stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Sahl so. So. udgør 5. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 189. lægd og har sessionssted i Struer.

Den anselige, meget interessante kirke består af romansk kor og skib m. talr. senmiddelald. tilføjelser: sakristi og sideskib mod n., tårn mod v., våbenhus og korsarm mod s. Den romanske kirke er opf. af overvejende ret små granitkvadre og har mod sædvane ingen sokkel. I en kvader på s.siden er hugget seks kvadrater, hver indskrevet i en cirkel. Et vindue af romansk form er bev. i ø.gavlen, mens en profileret vinduesoverligger nu tjener som tærskel i våbenhusdøren. S.døren, som har glat tympanonfelt over rundstavprofilerede karme, er udv. i ny tid. Den firkantede s. 307 n.dør er ved sideskibets opførelse flyttet ud i dettes n.mur. Tilbygningerne er alle af munkesten i munkeskifte samt, forneden, udflyttede granitkvadre. Ældst er sikkert sakristiet på korets n.side. Det har trappefrise mod ø. og v., tre store blændingsfelter i gavlen og mod ø. og n. smalle lysåbninger; det indre har krydshvælv m. profilerede ribber. Efter sakristiets opførelse nedbrød man hele skibets n.mur, som erstattedes af en munkestensmur m. 4 store, rundbuede arkader, som forbinder det opr. skib m. det da tilføjede sideskib. Dette består af 4 hvælvingsfag, hvert m. sit tag og m. blændingsprydet gavl, således at n.siden m. sakristiet fremviser hele 5 spidsgavle. Omtr. samtidig tilføjedes det lave våbenhus foran s.døren samt den store s. 308 korsarm, der efter egnens skik er placeret midt for triumfmuren, således at det står i forb. m. såvel skib som kor. Korsarmen, der var indv. til Skt. Dionysius (det benævnes også Landtingfløjen), har blændingsgavl mod s. og i det indre en ottedelt hvælving m. skiftevis retkantede og affasede ribber. Middelald. er også det slanke, 22 m høje tårn, der har blændingsgavle mod n. og s. Tårnrummet, m. krydshvælving, har spindeltrappe i sv.hjørnet og mod skibet en lille spidsbue, hvori en dør. Til minde om en istandsættelse er på tårnets v.side opsat bogstaverne PHS MAB (Peder Hansen til Landting og hustru Mariane Bernsdorph) samt årst. 1774 (efter traditionen skal tårnet da være forhøjet m. en etage). Foruden tilbygningerne er også koret gotisk hvælvet, mens skibet har bjælkeloft (fremdraget 1926, da et pudsloft nedtoges). Den delvis hvidkalkede kirke er tækket m. bly, våbenhuset dog m. tegl. – Kirken har interessante kalkmalerier fra den seneste middelalder. Korhvælvets billeder, som fandtes 1930 (rest. af E. Lind 1945) forestiller Jesu dåb, Jesus og synderinden, Lazarus’ opvækkelse, Evas skabelse, Adam og Eva samt, bag alteret, en Katharinalegende. I Dionysius-kapellets hvælving ses fremstillinger af fristelsen i ørkenen, Maria og Elisabeth, den samaritanske kvinde ved brønden, Maria Magdalene og den opstandne, den vantro Thomas, Joakim og Anna, Peter og Paulus samt Skt. Katharina og en anden helgeninde. På væggene findes rester af flere figurer, bl.a. en Skt. Jørgenskamp; et par kvindeskikkelser ses i gjordbuen mod n. Kapellets billeder, der blev fundet 1950, er rest. af E. Lind 1953. En ornamental dekoration af sakristiets hvælv og vægge fremdroges s. 309 1952 (rest. af O. Hellvik 1960). Også på triumfvæggen er der fundet spor af kalkmalerier samt på skibets n.væg et par anevåben fra Mogens Rosenkrantz’ tid (det ene genfremstillet af Magnus Petersen 1899). – Altertavle fra 1764 i rokokostil m. Niels Lillelund til Landting og fru Mariane Bernsdorphs initialer; i midtfeltet er 1859 indsat et maleri (den korsfæstede) ml. fire evangelistbilleder, alt udf. af A. Jæger i Viborg, som da nymalede tavlen. Ved en omfattende istandsættelse af kirkens inventar 1930 (ved P.Kr. Andersen) fremdroges tavlens opr. staffering, mens de samtidige malerier, som fandtes bag de nuv., fandt anvendelse i et nyt alterbordspanel (Isaks ofring og Jonas og hvalfisken modsvarende korsfæstelsen og opstandelsen); dog er midtfeltets gl. nadverbillede ophængt på skibets væg. Alterbordet er muret af granitkvadre; herfra stammer rimeligvis en i tårnets s.mur indsat kvader m. en om et relikviegemme mindende fordybning. Alterstager af sengotisk form. Messehagelen er skænket 1768 af ovenn. Niels Lillelund. Den romanske granitdøbefont har foroven en latinsk majuskelindskr.: »In nomine patris et filii et spiritus sancti« (i Faderens, Sønnens og den Helligånds navn) og derunder en af spinkle arkader indrammet billedrække, bl.a. syndefaldet, korslammet, livets træ, hjort, hund og djævel (Mackeprang.D. 321 ff.). En fontehimmel fra renæssancetiden er forlængst nedtaget, men ventes restaureret og genophængt. Et korbuekrucifiks fra o. 1450 m. kors og sidefigurer fra 1700t. er nu ophængt i sideskibet. Prædikestol og lydhimmel fra 1656 i barokstil m. rigt snitværk og indlagt arbejde, efter sigende opr. bestemt for Viborg domkirke. Den tidl. prædikestol har stået i skibets s.side m.opgang fra korsarmen ad en endnu bev. trappe i muren. Stolestaderne har gavle og låger fra 1760erne; den opr. staffering m. rokokokartoucher er fremdraget 1930. Præste- og degnestol m. malerier af henh. en skriftescene og en syngende degn. I sakristiet findes en skriftestol m. overmalet rokokodekoration, og i sideskibet en lukket herskabsstol (»Nygårdsstolen«) fra renæssancetiden, men m. adsk. sen. tilføjelser. I buen ml. skibet og s.kapellet har ovenn. Jens Pedersen Lillelund og Mariane Bernsdorph 1765 opsat et lukket herskabspulpitur i rokokostil (bagvæggen står nu i tårnrummet) m. malerier fra profeten Elias’ historie. Under kapellet findes en hvælvet gravkælder, indr. 1671 af Mogens Rosenkrantz til Landting. En tavle m. rimet indskrift i triumfvæggen beretter om denne ændring og fortæller om Skt. Dionysius, hvis murede stenalter samtidig fjernedes, men om hvem en sengotisk egetræsfigur (en bisp m. sin mitrasmykkede isse i hånden) endnu erindrer. Til gravkapellet var der tidl. nedgang fra skibet, men døren er 1949 tilmuret, og den jernbundne dørfløj m. Mogens Rosenkrantz’ og Sophie Billes navnetræk sidder nu ml. koret og korsarmen. I sideskibet hænger en lysekrone, givet af Niels Lillelund og hustru 1766, samt en series pastorum, opsat 1751 af sgpr. Jens Møller og hustru Maren Rasborg. En skibsmodel, orlogsfregatten »Pax«, er givet til kirken 1946. Vestl. i skibet et nyt pulpitur m. et orgel på 5 stemmer (Chr. Winthers orgelfabrikker). Klokken er omstøbt af Skive Jern- og Metalstøberi 1913. Et tårnur er skænket 1955. En pengeblok m. gotiske udskæringer opbevares i Nationalmuseet. – Ældst blandt kirkens gravminder er en i s.muren indsat romansk ligsten af granit m. kors og majuskelindskr.: »Acerus filius Tvconis Cabbi et domine ejus Ide. Deus« (Asser, søn af Tyge Cabbe og hans frue Ide. Gud). Tyge Cabbe har måske ejet Landting. I sdr. korsarm findes en gravsten m. portrætrelief over Axel Rosenkrantz til Landting og hustru Berethe Knob, begge † 1551. Stenen er 1766 stafferet på Niels Lillelund og hustrus bekostning (CAJensen. Gr. nr. 630). I gravhvælvingen under kapellet henstod tidl. 16 kister, som 1944 nedsattes på kgd. En del kistebeslag opbevares i kirken, bl.a. en kisteplade tilh. Mogens Rosenkrantz til Glimminge og Landting, † 1695. En oval trætavle er opsat 1660 af Mogens Rosenkrantz til minde om broderen Chr. Rosenkrantz, død i fransk krigstjeneste 1648. Vestl. i sideskibet er opsat et meget stort epitafium i rokokostil, m. malersignaturen J. Thrane 1764, over forpagter på Nygård Morten Nielsen Hemmer, † 1763, og hustru Magdalene Sybille Heide, † 1762. Parrets to ens gravsten, af no. marmor, ligger i gulvet foran epitafiet. I en gravkælder under sakristiet henstår to kister m. ligene af sgpr. Hans Schousboe, † 1724, m. sin første hustru, Mette Cathr. Bierring, † 1716. En egetræsramme m. gravskrift over provst Knud Christensen († 1628) er opstillet i sideskibet. Kgd., som 1943 er udv. mod ø., hegnes til de andre sider af gl. stendiger, hvori 3 smukke portaler. Et ligkapel er opf. 1925. På kirkepladsen er til minde om Danmarks befrielse 1945 rejst et monument i form af en stendysse.

Litt.: N. Bundgaard. En kirkerestaurering, Viborg Stifts Aarbog 1947. 27 ff. Sa. Den gamle sognekirke i Ejsing. 1957.

I kirken er bl.a. begr. adelsmanden Erik Axelsen Rosenkrantz, † 1591, og adelsdamen Sophie Bille, † 1693.

Landting. O. 1273 blev gods i »Langætind« mark af møntmester Henriks enke overdraget til s. 310 bisp Tyge af Ribe, til hvem det var blevet pantsat af hendes mand. Det er dog usikkert, om det var i dette so. L. synes i 1300t. at have tilhørt Albert Albertsen af Eberstein og tilhørte o. 1360 Henrik Albertsen (Eberstein), hvis datter Karen, der var g. m. hr. Aage Hethesen Puder, 1422 som enke skrives til L. Deres datter bragte den til sin mand Jens Eriksen (Banner, † efter 1444), der skrives til L. 1406. Deres datter Mette († 1484) ægtede hofmester hr. Niels Eriksen (Gyldenstierne, † 1484), der nævnes til L. fra 1435, og hvis datter Inger († o. 1525), som var enke efter Niels Timmesen Rosenkrantz til Stensballegd. († o. 1525), fik den udlagt ved skifte 1486. Deres søn Axel R. († 1551), der skrives til L. 1505, efterlod den til sønnen Erik R., efter hvis død 1591 hans enke Maren Juel († 1624) overtog L. Dernæst kom den til Holger Axelsen Rosenkrantz »den rige« til Glimminge († 1647), sønnen oberstløjtn. Mogens R. († 1695), og hans søn Axel R., der efter at have købt Spøttrup 1702 skødede L. til sin broder Anders R. til Tirsbæk († 1742), hvis arvinger 1747 ved auktion solgte L. (33 tdr. hartk., samt under Nygd. 15 1/2, under Sønderbygd. i Handbjerg so. 9 1/2 m.m., i alt 101 tdr. hartk.), 3/14 af Stubbergd., tiender og gods (10, 80 og 397 tdr. hartk.) for 9666 rdl. til hans dattersøn Christen Linde til Tirsbæk († 1756). Hans enke Maren Loss giftede sig 1757 m. justitsråd Jørgen Hvas (adlet Lindenpalm), der 1758 solgte L. m. tiender (101 og 80 tdr. hartk.) og gods til Morten Qvistgaard, der straks videresolgte den til Niels Pedersen Lillelund til Vennergd. († 1768), hvis enke Mariane Bernsdorph († 1817) 1768 ægtede Peder Hansen († 1797), som 1794 fik kgl. bevilling på, at gden måtte beholde sin frihed, når den udparcelleredes og godset solgtes. Hans arvinger skødede 1799 L. (33), Nygd. ladegård (33 1/2, samt 7 1/2 tdr. ufri jord), afbygger (35) og gods (280) for 84.000 rdl. til Ulrik Chr. v. Schmidten til Urup, der afhændede godset og 1801 solgte hpcl., nogle mindre parceller, tiender og gods (18, 6, 56 og 2 tdr.hartk.) for 25.250 rdl. til ovenn. Peder Hansens søn Niels Tideman Hansen († 1846 som klokker ved Frue kirke i Kbh.). Han udparcellerede yderligere gden og solgte den (i alt 23 tdr. hartk.) samt L. teglværk m.m. for 21.222 rbdl. navneværdi og 11.000 rbdl. sølvværdi 1815 til Claus Hansen Windfeldt († 1855), hvis søn Jørgen Bang W. († 1866) fik skøde på den 1854. Fra hans enke Jensine f. Ebbensgaard († 1918) kom den ved skøde af 1881 for 120.000 kr. til deres søn Claus H. W., som 1918 solgte den (19 tdr. hartk.) for 335.000 kr. til ejendomshdlr. Langballe. 1919 solgtes den af enkefru Tang for 340.000 kr. til ejendomshdlr. Overgaard m.fl., hvorefter den 1921 kom til stevedore S. Andersen for 400.000 kr. 1924 stilledes den til tvangsauktion og tilfaldt sagf. Bech, Randers, der s.å. solgte den for 290.000 kr. til forp. Lange, som 1925 ved mageskifte overdrog den til N. P. Petersen, Langmosegd. ved Bagsværd. Sen. har den tilhørt enkefru R. K. E. Preetzmann, og i 1928 overtoges den af Den vest- og sønderjydske Kreditforening, der s.å. solgte den til K. P. Ubbesen. Sen. har den haft mange ejere og er blevet stærkt udstykket; hpcl. (7 tdr. hartk.) ejes nu af A. M. Nielsen. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Anders Kjellerup. Slægten Windfeldt på Landting i Ejsing, AarbHards. 1951. 142–48. Sigurd Jensen i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 375–79.

Den nu længst nedbrudte borggård lå nogle hundrede m. ø.f. den nuv. hovedbygning i de sumpede engdrag, hvor det overpløjede voldsted (se ndf.) endnu er synligt. Det malerisk uensartede, firefløjede bygningsanlæg har i sin karakter ikke været ulig det nærliggende Rydhave, og som det med et svært, senmiddelald. tårn (firesidet, i tre stokv. og afdækket m. et pyramidetag) som ældste bygningsdel. Fra tårnet skal Axel Nielsen Rosenkrantz 1534 m. held have forsvaret gården mod Skipper Clements skibe. Ved en kort forbindelsesbygn. var tårnet (der lå i n.) forbundet m. det anselige, vestre våningshus, der 1758 omtales som havende tre stokv., men sen. kun stod i to stokv. Bygn. var vistnok opf. af Axel Nielsen Rosenkrantz ved 1500t.s midte og havde kamtakkede gavle og trekantsfrontoner over vinduerne. Anlæggets øvr. huse i s. og ø. var simplere og stort set af bindingsværk. Den ærværdige, rødkalkede borggård, der var omgivet af volde, reduceredes i flere tempi i første halvdel af forrige årh.; 1805 faldt tårnet, 1816 det dermed sammenbyggede ndr. hus, og 1855–56 raseredes det øvr. af Jørgen Bang Windfeldt, der flyttede beboelsen fra moradset op på det faste land i v., hvor ladegården altid havde haft sin plads. Den her 1855 opførte ny hovedbygn. er en langstrakt, enetages rødstenslænge m. halvt afvalmede gavle. Bygn., der står i blank mur m. hvidkalkede enkeltheder (gesims, pilastre på hjørnerne og de to indgange, gennemløbende vinduesbånd), er på gårdsiden ført op i en toetages kvist, hvori er indsat en bemalet sandstenstavle m. Mogens Rosenkrantz og Sophie Billes våbner, der skal have siddet over porten i den gl. borggård.

Ladegården var anlagt af Chr. de Linde, men moderniseret af Claudius Windfeldt. De nuv. bygninger er opf. 1927 og 1951 efter brande.

Landtings gl. Voldsted er et monumentalt Jordværk i de lave Enge ca. 300 m sø.f. den nuv. Gaard og kun godt en Kilometer nv.f. Voldstedet Vinderup Vold (se under Sahl So.).

Voldstedet bestaar af en firesidet Midterbanke, paa hvis højt hævede Topflade talr. Huller og Fyldbunker vidner om Kælderrum og opbrudte Syldsten fra det Bygningskompleks, der til 1855 havde sin Plads her (se ovf.). Midterbanken omgives af dybe, nu tørre Grave og en Ydervold el. Dæmning, hvis Længde paa hver af Siderne maaler ca. 100 m. En Vejdæmning fører i ret Linie fra Voldstedet ind til Gaarden.

Ejsingholm, tidl. Nygård (1683 Nyegaard), var 1660 ladegd. under Landtings hovedgårdstakst (1747: 15 1/2 tdr. hartk., sen. forøget m. Remmergdenes jorder, 13 1/2 tdr. hartk.). 1804 skødede U. C. v. Schmidten E. m.m. (35 tdr. hartk.) for 20.000 rdl. til landeværnskaptajn Søren Richter (tidl. til Fuglsig), som 1811 skødede den m.m. (42 tdr. hartk.) og tiender (51) for 55.000 rdl. til Chr. N. Lundsgaard (tidl. til Tviskloster), der 1815 solgte den (23 1/2 tdr. hartk.) for 57.000 rbdl. n. v. til Chr. Sahl; men da denne handel ophævedes, solgte han s.å. E. m. skøde af 1819 for 40.000 rbdl. n. v. til Erik Houmark († 1821), hvis enke Elisabeth Hermansdatter mistede den 1823, da statsgældsdirektionen stillede den til auktion. Den tilbagekøbtes af ovenn. C. N. Lundsgaard, som 1841 skødede den for 16.000 rbdl. r. s. til Anders Frederik Lundsgaard (sen. til Estvadgd.), som 1847 solgte den (1850: 31 tdr.hartk.) til cand. phil. J. F. C. Haubroe (tidl. til Sejlgd.), der 1873 afhændede den for 94.000 kr. til forp. Fr. Hansen på Nr. Vosborg, som 1892 overdrog den til sin søn Thorvald H. Derefter tilhørte den kbmd. J. Schou, Holstebro, som 1907 solgte den (32 tdr. hartk.) for 250.000 kr. til J. P. Jensen. Ved tvangsauktion 1924 tilfaldt den igen kbmd. J. Schou, der s.å. for 450.000 kr. overdrog den til A. Olufsen, sen. til Kvistrup. 1935 solgtes den for 280.000 kr. til Statens Jordlovsudvalg, der udstykkede den.

Den anselige, hvidkalkede † hovedbygning var opf. i bindingsværk antagelig i 1700t.s midte af Niels Pedersen Lillelund, men omb. i grundmur 1846. Efter udstykningen 1936 blev anlægget, derunder en fin bindingsværks agerums lade fra 1700t., nedbrudt og den store have raseret. I de resterende avlsbygninger er nu indr. to husmandsbrug.

M. kgl. bevilling af 1841 sammenlagde C. H. Windfeldt af Landting fire gde i Råst, der tidl. havde været fæstegde under Landting, til en gd., der fik navnet Råstgård. Den var færdigbygget o. 1850 og skødedes s.å. til sønnen Niels Rybjerg W. († 1884), efter hvis død den arvedes af brodersønnen af sa. navn († 1933), der 1907 solgte den (13 1/2 tdr. hartk.) for 100.000 kr. til et konsortium i Skive. Sen. er en del af jorderne udstykket til husmandsbrug, og 1911 købte Villads Christensen hpcl., som han 1913 solgte til Jens Bjerre, af hvem P. A. Bregendahl († 1962) købte den 1927.

Ejsing præstegård (Ejsinggd.) kom, da Ejsing blev anneks til Sahl, 1820 til baron J. F. H. v. Diemar, som ejede den til 1837 og drev mosekultur.

Ved pløjning på en gd. i Ejsing fandtes 1870 en hensmuldrende, sort gryde m. 352 mønter indsvøbt i et strømpeskaft. 152 var da., fra Fr. II og Chr. IV, resten ty. og nederl., yngste mønt fra 1625.

Litt.: Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 142 nr. 2.

Skove: I so.s østl. del flere plantager på tidl. hede, således Ejsing kommuneplantage, 32 ha, anl. 1920, og helt mod sø. et plantageareal på 19 ha, der ejes af A/S Estvadgårds plantager. Arealet udgør sa. m. 41 ha i Sahl so. en samlet plantageejendom. Et plantage-, mose- og hedeareal på i alt 38 ha tilhører Jeppe Hyldegaard og en hedeplantage på 12 ha Jens Hyldegaard. En lille del, 18 ha, af A/S Jensen og Sørensens plantage (jf. Rønbjerg so. s. 300) ligger på Ejsing hede. Desuden findes flere, mindre plantager til gde i so.

I so. nævnes tidl. gdene Sortekær (1683 Sorte Kier) og Lundgd. (1683 Lundgaard).

Fredede oldtidsminder: 35 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Hesthøj ved Ravnholt, Vejlhøj s.f. Tværmosen, Tønninghøj og en anden høj på Havris hede; også Nygårdshøj ved Ejsingholm er ret stor, men stærkt forgravet. – Sløjfet el. ødelagt: 28 høje. Fra en overpløjet høj n.f. Ejsing stammer et smukt sværd m. guldbelagt fæste fra ældre bronzealders sen. del. – Ved Egebjerg er fundet en jordgrav fra dyssetid m. flintøkse og en del ravperler. I Tværmosen er der ved tørveskæring fremkommet ret mange oldsager, således en skæftet tværpil, 6 tyknakkede økser, fundet sammen, og et stort ravfund m. 700 perler.

Ejsing var tidl. et eget pastorat, som ved reskr. af 14/10 1735 fik Handbjerg til anneks; ved reskr. af 17/12 1819 blev Ejsing anneks til Sahl, medens Handbjerg blev anneks til Vejrum; fra 1/10 1920 blev Ejsing et eget pastorat.

Litt.: Anders Kjellerup. Slægterne fra Store Kjellerup i E. 1943.