Kværndrup sogn

(K. kom.) omgives af Gudme hrd. (Ringe, Ryslinge, Gislev og Gudbjerg so.), Lunde og Stenstrup so. samt Sallinge hrd. (Krarup og Herringe so.). Mens terrænet mod v. mest består af jævne bakker, er den østl. del et mere ujævnt småbakket land, der i Nordtorpe skov når indtil 110 m. Jorderne er s. 694 næsten overalt lerede, men sandede og grusede partier findes dog i Stejlebjerg ved Kværndrup (92 m), ved Østerholm og i Iskælderbakke (81 m) n.f. Egeskov samt i sv. Her ligger også et par større moser (Karlsmose, Stævningen). I so. udspringer Hågerup å, der strømmer til Odense å. De største skove er Sønderhave, Nordtorpe skov, Bleget, Rugbjerg skovsamt Dyrehaven og Mølleløkke ved Egeskov, hvis omliggende park er et meget besøgt turiststed. Gennem so. går jernbanen Odense-Svendborg (Kværndrup stat.) og hovedvej 9, der i Kværndrup krydser hovedvej 8 (Bøjden landevej).

Areal i alt 1950: 3117 ha. Befolkning 7/11 1950: 1988 indb. fordelt på 568 husstande. (1801: 749, 1850: 1010, 1901: 1521, 1930: 1938). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 928 levede af landbrug m.v., 537 af håndværk og industri, 149 af handel og omsætning, 100 af transportvirksomhed, 67 af administration og liberale erhverv, 194 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 13 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kværndrup (*1348 Quernthorp; u. 1801) stationsby – bymæssig bebyggelse med 1950 i alt: 695 indb. fordelt på 221 husstande; fordelingen efter erhverv var 1950 flg.: 87 levede af landbrug m.v., 297 af håndværk og industri, 95 af handel og omsætning, 64 af transportvirksomhed, 52 af administration og liberale erhverv, 93 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 7 ikke havde givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., forskole, centralskole (opf. 1917, arkt. Philipsen, udv. 1943, arkt. A. Eriksen) m. sognebibl. (opret. 1842, 3300 bd.), missionshus (opf. 1921), forsamlingshus (opf. 1892, omb. 1931 og 1954 på gl. bystævnes plads), kom.kontor (opf. 1947, arkt. A. Eriksen), alderdomshjem (privat, 12 pl.), Krags Hospital (opret. 1770 af Sophie Juul til Egeskov, enke efter Niels Krag, rest. 1869, kap. 8000 kr., 8 pl.), stadion (anl. 1939), markedsplads (»Egeskov marked« (se ndf.), i sept., heste og kreaturer), redningsstat. (opret. 1937, Zonen), biograf (opf. 1950), kro, K. Andelskasse (opret. 1917), ml., andelsmejeri (opret. 1889, ø. herfor), andelskølehus (opf. 1948), andelsvaskeri (opret. 1954), andels-elværk, vandværk (anl. 1933), bryggeri, 2 savværker, møbelfabr., cementvarefabr., jernbanestat., posthus og telegrafstat. samt telefoncentral; Egeskov (1470 Egheskoff; u. 1805) m. forskole, skovriderbol. og ml. (se ndf.); Trunderup (1473 Trwndrop; u. 1789) m. friskole (opret. 1856, opf. 1898, udv. 1911, 1917, 1921), andelsmejeri (opret. 1889), andelskølehus, svineavlscenter og savværk; Gultved (1473 Gwltwedh; u. 1786). – Saml. af gde og hse: Trunderup Bleg; Trunderup Dong m. andelskølehus; Kværndrup Vænge m. 2 andelskølehuse; Bukgårdsjorden; Trunderup Mark; Vandmose Huse (jf. s. 692); Vestermarken. – Gårde: hovedgd. Egeskov (1405 Egeskow; med Fjællebro i alt 221 tdr. hartk., 1620 ha, hvoraf 702 skov; ejdsk. 3628, grv. 2055, heraf under hovedgd. 68,8 tdr. hartk., 330 ha; ejdsk. 1200, grv. 604); Faldegd. (1504 Follegord, s. 695 1572 Falde; 13 tdr. hartk., 77 ha; ejdsk. 170, grv. 137); Rugbjerg, avlsgd. under Egeskov, opf. 1906 (38,8 tdr. hartk., 234 ha; ejdsk. 640, grv. 137); Trunderupgd.; Gultvedholm (1475 Gwldthwedholm); Højmark.

K. so., der udgør een sognekom. og eet pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Skårup so., dog under 30. skattekr. (Fåborg). So. udgør 3. udskrivningskr., 40. lægd og har sessionssted i Ringe.

Kirken (viet Skt. Mikael) ligger højt på en stejl banke, kranset af asketræer. Den anselige bygn. består af romansk kor og skib, gotisk v.forlængelse fra 1400t., tårn over koret, korsarme i n. og s. samt våbenhus i s., ligeledes fra sengotisk tid. Den romanske bygn., kor og skib, er opf. af kamp over dobbeltsokkel af hugne kvadre. Af opr. enkeltheder er kun bev. et tilmuret rundbuevindue i skibets s.side samt en billedkvader m. mandshovede, nu indsat i soklen på nordl. korsarm. I sengotisk tid, antagelig midt i 1400t., er skibet forlænget mod v. og noget sen. tilføjedes der korsarme i n. og s., alt af tegl m. kamtakkede blændingsgavle (v.gavlen er helt ommuret efter en tid at have haft svungen renæssancegavl). Ved sa. tid er der i kor og skib indsat krydshvælv m. lidt varierende ribbeprofiler. S.kapellet har stjernehvælv m. skarpryggede ribber. Endnu sen., efter o. 1500, er tårnet opf., mod sædvane over koret p.gr.af terrænets stærke fald v.f. kirken. Dets overdel, der tidl. havde »vælske« renæssancegavle, er fornyet 1889 (A. Klein) efter at være blæst ned, og har nu enkle blændingsgavle. Bygn. er i øvrigt hovedrepareret 1820 og 1865, da den nuv. våbenhusgavl vistnok blev helt ommuret. Over våbenhusdøren et relief efter Thorvaldsen, Kristi dåb. – Altertavlen er et maleri fra 1865 af Johannes Jensen, »Lader de små børn komme til mig«, i nygotisk rammeværk. Kalk fra 1602, givet af Laur. Brockenhuus og Karen Skram, ligesom stagerne, der er fra 1598. En ejendommelig vinflaske m. sa. våben og årst. 1590 har sekundær indskr. fra 1620. Prædikestolen, der er et rigt renæssancesnitværk fra 1599, har også deres våben. 1589 var der et †korgitter s. 696 m. dobbeltdør. Font 1865 af sandsten. En romansk granitfont, der tidl. stod i præstegårdens have, er nu i Kerteminde valgmenighedskirke (Mackeprang. D. 135), og en anden står ved indkørslen til Egeskov. En træfont fra 1700t., formet som en dåbsengel, er nu i Svendborg museum. En lysekrone fra 1696 er ligesom en lysearm skænket af Elisabeth Berthelsdatter Brun, og en anden krone fra 1748 har bomærkeskjold. Stoleværk og pulpiturer er sikkert fra 1865. Klokker: 1) 1589, Claves Benninck, if. indskr. støbt til Frørup kirke; 2) 1842, I. C. og H. Gamst. – Kirken er usædvanlig rig på gravminder. I den sydl. korsarm indrettede rigskansler Jakob Jakobsen Ulfeldt 1616 et gravkapel, der skilles fra skibet ved et enkelt trægitter. Kapellet, der er rest. i 1870erne, rummer flg. gravsten: 1) Anders Eriksen (Ulfeldt) til Kogsbølle, † 1453 (CAJensen. Gr. nr. 85); 2) dennes hustru, Mette Pallesd. (Sverin), † 1485 (smst. nr. 86); 3) Ebbe Andersen (Ulfeldt), † 1501, og hustru Kirsten Ottesd. (Bøjstrup), † 1507 (smst. nr. 205); 4) Knud Ulfeldt, † 1540, og hustru Anne Hardenberg, † 1564 (smst. nr. 206); 5) Frands Brockenhuus, Danmarks riges marsk, såret ved Varberg og død i Halmstad 1569, og hustru Anne Tinhuus, † 1564 (figursten) (smst. nr. 744); 6) Jakob Ulfeldt, † 1593, og hustru Anna Flemming, † 1570 (figursten, smst. nr. 707); 7) Laur. Brockenhuus, † 1604, og hustru Karen Skram († 1625) og to sønner (figursten) (smst. nr. 744). Alle stenene ligger på en muret forhøjning langs kapellets væg undt. nr. 6, der 1865 blev indsat i ø.muren. Nr. 1, 2, 3, 4 og 6 er sa.m. ligene tilflyttet fra Vindinge kirke. På en vægtavle er alle navnene gentaget m. tilføjelse af jomfr. Dorothea Ulfeldt, og langs s. og v.muren opsattes ved kapellets indretning et panel m. gr. majuskelindskr. og tretten våbenfelter m. vedføjede navne. Foruden de allr. nævnte er under kapellet begravet Jakob Jakobsen Ulfeldt, † 1630, og hans sønner Peder, † 1621, Jakob, † 1635, Frands, † 1636, Tyge, † 1637, Ejler, † 1644 i slaget v. Femern, Knud, † 1646 og Laurids, † 1646. Resterne af alle disse lig er nedsat i et benhus under kapellet. I en gravhvælving er nedsat en velbev. kiste m. liget af etatsråd Niels Krag, † 1740, og fem andre kister fra familien samt seks kister m. lig af Henrik Bille-Brahe, † 1789, og nærmeste familie. Under n.kapellet flere præstebegravelser; en series pastorum hugget i sten er opsat på væggen. I våbenhuset gravsten over forp. Jens Madsen Warde, † 1696, samt støbejernstavler over faldne fra de to slesvigske krige. Kirkegården, der ligger i terrasser, er udvidet mod ø., hvor der 1872 er opf. et nygotisk gravkapel, der rummer gehejmeråd Fr. Siegfr. baron Bille-Brahe, † 1871, Julius greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille, † 1912, m.fl.

Litt.: V. Valerius i [H. C. Frydendahl.] Kværndrup Sogn. 1943. 167–93. H. Berner Schilden Holsten. Kværndrup kirke. 1952.

På kgd. er begr. provst Rasmus Lassen, † 1825 (sgpr. her fra 1788), pomologen J. Wøldike, † 1887 (sgpr. her fra 1879) og lokalhistorikeren, dyrlæge P. Jensen, † 1913.

Egeskov nævnes første gang 1405, da den tilhørte Lydeke Skinkel (m. Søblade-våbnet), som nævnes hertil 1405–12 og formodentlig fulgtes af sønnen Johan Skinkel, der skrives til E. 1453. Hans søn Otte Skinkel († tidligst 1519) skrev sig hertil fra 1481, men har mul. haft medejere, thi 1507 krævede Mads Lyding i E. på fru Karine Daas vegne af ham al hendes rettighed bl.a. »i al Egeskoffs Grund.« Ml. 1516 og 1518 kom E. til Otte Skinkels søstersøn Poul Jensen til Gerskov, der førte en lilje i sit våben, og hvis efterkommere antog navnet Skinkel. Han skødede allr. 1518 E. m. mølle og 5 gårdsæder m. skove og enemærker til hr. Laurids Skinkel til Juulskov († 1533), der var af slægten Tinhuus og førte en rød hjort i våbenet. Han fulgtes af enken, Hilleborg Pedersdatter Bille († 1536) og denne af døtrene Anne († 1565), Rigborg († 1572) og Hilleborg Tinhuus († tidligst 1575). Den første ægtede 1545 den sen. rigsmarsk Frands Brockenhuus († 1569), som formodentlig snart efter har udkøbt sine svigerinder. Han opførte den nuv. hovedbygn. (se ndf.) og forøgede godset betydeligt, bl.a. købte han efterhånden de fleste af gdene i E. by. 1560 fik han af kronen jus patronatus til Kværndrup kirke. Han efterlod E. til sønnen Laurids Brockenhuus († 1604), bekendt for sin strenghed mod datteren Rigborg Brockenhuus († 1641), som han lod indespærre på E., fordi hun havde ladet sig besvangre af Fr. Rosenkrantz (se derom Jens Pilegaard. Rigborg Brockenhuus, FynskeAarb. III. 1947. 7–31). Efter Laurids Brockenhuus’ død beholdt hans enke, Karen Pedersdatter Skram († 1625) E. som enkesæde, indtil den 1615 ved skiftet efter ham tilfaldt datteren Karen Brockenhuus († 1618) og hendes mand Hans Pogwisch til Damsbo († 1630), som straks byttede den mod Kærstrup på Lolland til hustruens søstersønner Jakob († 1631) og Frands Ulfeldt († 1621), der allr. 1616 solgte E. for 40.000 rdl. til farbroderen, rigsråd Jakob Ulfeldt til Kogsbølle (Holckenhavn) († 1630), som 1620 fik låsebrev på gd. og gods. Hans enke, Birgitte Brockenhuus († 1656) skiftede 1632 m. sine børn, men E. synes at være forblevet i fælleseje ml. dem, indtil sønnen hr. s. 697 Laurids Ulfeldt († 1659) efterhånden udkøbte sine medarvinger. 1648 solgte han E. til sin svigerfader, rigsråd hr. Oluf Parsberg til Jernit († 1661), som 1656 skødede den (knap 88 tdr. hartk.) m. bøndergods og jus patronatus til Kværndrup kirke til rigsråd Otte Krag til Voldbjerg († 1666), der forøgede godset og efterlod E. til enken, Anne Holgersdatter Rosenkrantz († 1688). Hun fulgtes af sønnen, sen. gehejmeråd Niels Krag († 1713) og denne af enken, Sofie Nielsdatter Juel († 1722). Derpå ejedes E. af sønnen, sen. etatsråd Niels Krag († 1740), hvis enke, Sofie Justdatter Juel († 1785 på E.) overtog den efter sønnen Fr. Chr. Krags død 1763 (sidste mand af slægten) og 1784 solgte den til stiftamtmand, gehejmekonferensråd Henrik Bille (fra 1788 Bille Brahe) til Holbækgård († 1789). Han fulgtes af sønnen, sen. gehejmekonferensråd Preben (fra 1798 greve) Bille Brahe til Brahesminde († 1857), som 20/11 1811 (kgl. konf. 9/6 1812) oprettede E. til et stamhus for sin næstældste søn, sen. kmh. og gehejmekonferensråd Frederik (Fritz) Siegfred baron Bille Brahe († 1871), der overtog det 1857 og fulgtes af sønnen, kmh., gesandt Frantz Preben baron Bille Brahe († 1882). Næste besidder var dennes datter Camille Jessie baronesse Bille Brahe († 1927), g.m. kmh., hofjægerm. Julius Ludv. greve Ahlefeldt-Laurvigen (fra 1883 Ahlefeldt-Laurvig-Bille) til Skovsbo († 1912). Hun overdrog 1919 stamhuset til sønnen, kmh., hofjægerm. Fr. Preben greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille († 1946), under hvem stamhuset 1925 overgik til fri ejendom, hvorved der afgaves jord fra Fjællebro og Rugbjerg. Nuv. ejer af E. er sønnen, hofjægerm. Preben Julius Gregers greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille. – Godsarkiv LAF.

Litt.: Vilh. Lorenzen i DSlHerreg. III. 1943. 44–59. DLandbr. III. 1930. 218–21. T. Becker, Herregaarden E. i Fyen, Månedsskr. Orion. III. 1840. 321–428. Egeskov, Ill. Tid. XXXVII. Nr. 8. 1895. [H. C. Frydendahl.] Kværndrup Sogn. 1843, passim. Danske Herregaardshaver. 5. 1933.

Egeskovs bygherre er rigsmarsken Frands Brockenhuus, der i 1550erne lod hovedbygn. opføre. Den har formentlig stået færdig 1554, da dette årst. står på den nordre gavl. E. er en vandborg og den eneste bev. bygning her i landet, hvor murene løfter sig direkte op af søen; den er bygget på nedrammede egepæle, hvorover der er lagt et dobbelt lag af svære s. 698 bjælker; traditionen vil vide, at en hel egeskov skulle være gået med hertil, men gårdens navn er ældre end den nuv. bygn. E. er et dobbelthus som Fraugdegård og Herluf Trolles Hillerødsholm; det er en bygningstype, der er kommet fra Nederlandene til Danmark. De to huse er bygget sammen m. en fælles langside, hvorved dobbelthuset indvendig deles på langs. Huset har to sidestillede saddeltage, og smalsiderne fremtræder hver med sin gavl. E., der ligger i retningen n.-s., er opf. af røde mursten i vendisk skiftegang på en sokkel af kampesten. Over et højt kælderstokv. løfter sig to beboelsesstokv. og over dem igen et halvstokv. (vægterloftet). På ø.siden findes to runde hjørnetårne (runddeler), der skal beskytte denne langside og de to smalsider. På v.siden, men ikke helt midt for denne, knejser et firkantet tårn, hvis trappe efter fr. og ital. mønster har lige løb. Døren i trappetårnet, der var den eneste adgang til huset, var anbragt på n.siden og forsynet m. forsvarsindretninger, mul. har der bl.a. været et faldgitter. Murene i dobbelthuset og tårnene var både i kælderen og i første og andet stokv. forsynet m. skydeskår, ligesom vægterloftet hele bygningen rundt havde sa. forsvarsindretninger, foruden nedadvendte skoldehuller på langsiderne. Udvendig er bygningen ml. kælder og første stokv. prydet m. vandrette, profilerede dobbeltgesimsbånd, der løber omkr. hele bygningen; andet stokv. og halvstokv. krager ud, og under dem løber konsolbårne rundbuefriser om huset og tårnene. Gavlene er kamtakkede og dekorerede m. blændinger, og det sa. gælder om trappetårnets gavle. De runde tårne har kegleformede tårnhatte, og over taget løfter sig et højt ottekantet spir. Kælderen i hvert hus er dækket af en tøndehvælving, og i den vestl. findes en brønd. Lofterne i de øvr. stokv. er flade, og det opr. bjælkeværk m. akantusprydede konsoller er delvis bev. I den to og en halv m tykke længdeskillemur findes en vindeltrappe, der fører fra stokv. til stokv.; på ø.muren hang to hemmeligheder. Riddersalen er i andet stokv. i v.huset. Den opr. adgang til huset har været ad en vindebro, der førte over til trappetårnet; dettes indgang er måske først i slutn. af 1700t. blevet anbragt i v.siden; fra sa. tid stammer også portalen m. Billernes og Raben’ernes våben. I vore dage er adgangen fra to sider, ad en dæmning fra ladegården til hovedindgangen i trappetårnet og ad en hængebro af jern, der forbinder ø.siden m. haven, den erstattede 1895 den gl. dæmning fra haven til hovedbygningen. 1884–86 blev E. rest. af den sv. arkt. H. Zetterwall; de to sdr. gavle, der o. 1600 var blevet ombygget i renæssancestil, fik nu sa. form som de ndr., tårnene blev forhøjet, og den øvre rundbuefrise førtes omkr. de runde tårne, samtidig opførtes en tilkørselsbygning m. tårn; ved en ny rest. i 1920erne ved arkt. Lønborg-Jensen blev dette tårn nedrevet. Den smukke have blev anlagt ø.f. søen af Niels Krag den Yngre; midt ud for hovedbygn. anlagdes en parterrehave og vinkelret på den plantedes en allé i hele havens længde; alléerne og de regelrette kvarterer m. høje tætte bøgehække er endnu bev.; labyrinten stammer fra 1861. I haven er der af godsets beboere 1856 rejst et monument for Preben greve Bille-Brahe, † 1857. Ladegården, der ligesom hovedbygn. var omgivet af vandgrave, blev i 1820erne flyttet fra det gl. ladegårdsvoldsted mod v.

1546 skødede sgpr. i Svendborg Hans Gaas Kandegård (*1546 Kande gord) i Egeskov by til Frands Brockenhuus.

1608 skrives fru Lene Andersdatter Gøye, enke efter Jakob Hvide til Rødkilde, til Trunderup.

Faldegård nævnes allr. 1504 (Follegord). Sen. er den kommet til slægten Qvitzow. 1609 nævnes jmfr. Dorte Qvitzow til Falde.

Egeskov mølle er opf. o. 1855, har været ude af drift fra 1949 og overdroges 1950 til Kværndrup hjemstavnsforening. Møllen og dens omgivelser er benyttet som motiv af Ib Andersen til tikronesedlerne 1952. 21/1 1956 blæste hat og vinger ned under en voldsom storm; møllen vil blive genrejst.

Skove: Langt de fleste hører under Egeskov og Fjællebro skovdistrikt. Skovene er: Bleget (35 ha, hvoraf dog en mindre del i Ringe so.), Rugbjerg skov (35 ha, hvoraf noget i Ringe so.), Dyrehaven og Mølleløkke (43 ha), Sønderhave (90 ha) og Nordtorpe skov (81 ha). Det er skove, der overvejende er bevokset m. bøg. Flere ældre bevoksninger m. ejendommeligt formede ege findes. I Mølleløkke mærkes en eg m. en mægtig krone (stammens omfang henved 5 m). Desuden to endnu tykkere bøge, hvoraf den ene benævnes »Baronens bøg«. En lille skov hører til gården Gultvedholm.

Forsv. landsbyer: Egeskov var tidl. navn på en samlet landsbybebyggelse. Dens gårde blev i 1900t. spredt ud over herregårdens jorder. Nordtorpe skov har navn af en landsby Nordtorp (1572 Nørtop gierde). – Om Kandegård se ovf.

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men nv.f. Trunderup er sløjfet en dysse. – Ved Trunderup er fundet 7 spydspidser fra ældre bronzealder. Ved Gultved og Kværndrup er fundet urnegravpladser fra rom. jernalder.

I en lille kratskov n.f. Trunderup by fandtes 1893 en rom. guldmedaillon med fremstilling af Byzans’ overgivelse til kejser Konstantin 324 e. K.

Egeskov marked omtales allr. 1702, da det henlagdes til 25/9 (tidl. havde det været afholdt 8/9), og det antages at være af middelald. oprindelse, mul. et gl. kildemarked. Det var i ældre tid meget besøgt; købmændene fra Svendborg og andre byer opslog deres boder her, og ungdommen fejrede høstfest i flere dage. Opr. holdtes det på en af bøndernes fællesmarker, der lå i græs; en plads i den tidl. Egeskov by hedder endnu »Torvet«; her foregik markedets kramhandel. Efter udskiftningen 1805 henlagdes markedet til en af Egeskovs marker, og 1910 udlagde Julius greve Ahlefeldt-Laurvig-Bille en 2 ha stor fast markedsplads ved Rubbeshus. (Se P. Jensen. E. Marked, i SvendbAmt. 1913. 31–49. [H. C. Frydendahl.] Kværndrup Sogn. 1943. 262–72 med litt.).

I Kværndrup by rejstes 1906 en granitstøtte med portrætmedaillon (af R. Bøgebjerg) for skyttesagens forkæmper oberstløjtn. Edv. Nielsen († 1899); den blev 1933 flyttet til Trunderup.

I Trunderup fødtes 1846 lokalhistorikeren, den folkeminde- og dialektkyndige dyrlæge P. Jensen.

Om de tidl. bystævner m.m. i sognet se P. Jensen. Stevner og Folde m.m., i SvendbAmt. 1908.

Litt.: Byvedtægt 1709, Vider. I. 1904–06. 396–422. Husmandsvedtægt fra før 1803, sst. III. 1913–20. 226–28. V. Valerius i FynskHj. VI. 1933. 61–62, 145–54, 161–66; VII. 1934. 65–73, 81–91. [H. C. Frydendahl.] Kværndrup Sogn. 1943 med litt. C. J. P. O. Sestoft. Kværndrup Posthus, FynskeAarb. III. 1947. 48–64. – Om friskolen i Trunderup: A. Ankerstrøm. Friskolen i 100 Aar. III. 1949. 39–40. Svendborg Avis 25/5 1956.