Sæby

Sæby by ligger i Sæby købstadskommune med de små forstadsbebyggelser Agerledet og Toftlund i Volstrup so., begge i Dronninglund hrd. Sæby ligger under 57° 20’ 1” n.br. og 57° 20’ 0” ø.l. (2° 2’ 52” v.l. for København), beregnet for kirkens tårn. Byen ligger i smukke omgivelser ved Sæby å nær ved dennes udmunding i Kattegat. Fra Sæby er der til Frederikshavn 12 km ad landevejen og 13 km ad jernbanen, til Hjørring 40 km ad landevejen, til Brønderslev 39 km ad landevejen, og til Ålborg 50 km ad landevejen og 59 km ad jernbanen. Største delen af byen er beliggende s.f. åen i lavt terræn. Byens hovedgade er Vestergade, som mod v. fører videre i landevejene til Hjørring og Ålborg og mod ø. fortsætter i Algade og derefter i Strandgade, som fører til havnen, der opr. har ligget i Sæby ås munding; nu er åmundingen ført ud n.f. havnen. I Algade ligger byens gl. torv, hvor Strandgade begynder; det er i dag centrum i »Fiskerbyen«, bydelen ved havnen. Byens nye torv ligger i Vestergade. Vestergade og Algade danner en akse i øst-vestl. retning, der skæres af Søndergade, der fører over åen på Møllebro og fortsætter mod n. i landevejen til Frederikshavn. Banegården ligger i byens sydvestl. udkant. N.f. åen ligger S. søbad og ferieby ved den gode badestrand. Bebyggelsen er gennemgående lave, sammenbyggede huse; n.f. åen og i de vestl. forstæder findes villakvarterer. I og omkr. ådalen findes noget bøgeskov. Hovedvej A 10 (Kruså grænse-Skagen) passerer Sæby ad en nyanlagt omkørselsvej, der leder trafikken v. og n. om byen.

Sæby er i første række en oplandsby med handel og industri for et lokalt marked. Havnens betydning har været større tidl. og har lidt meget ved konkurrence med Frederikshavn; den er dog nu stigende. Industrien er i udvikling og overgås som erhverv kun af turismen.

I Sæby kom. ligger et 1 km bredt og 3 km langt stykke kystland s.f. byen. Det er marint forland, opbygget af strandvoldssystemer og for største delen opdyrket og bebygget med spredtliggende gårde.

Sæby kom.s samlede areal var 1955: 614 ha, og den samlede længde af gader var 1/1 1959: 23,3 km. Af arealet 1951, i alt 614 ha, var 386 ha landbrugsareal, 6 ha gartnerier og frugtplantager, 24 ha skove og plantager (inkl. småplantninger og læplantninger), 17 ha bebygget grund og gårdsplads, 92 ha private haver, 36 ha gader, veje, jernbaner, hegn olgn., 22 ha byggegrund, sportspladser, kirkegårde m.v., 2 ha tørvemoser, 26 ha heder, klitter, sumpe olgn. og 3 ha vandarealer.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme 28,5 mill. kr., deraf grundværdi 4,9 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1959 54,6 mill. kr.

Ingen ejendomme i Sæby er indtegnet i brandforsikringsselskaberne for landejendomme.

På markjorderne ligger gårdene Lille og Store Hjelmkær og Vandkær.

Bygninger og institutioner.

Kirken, Skt. Marie el. Vor Frue kirke, i Strandgade nær havnen har i sin tid udgjort den sydl. fløj af det af karmeliterordenen o. 1460 grundlagte Mariested kloster, men er delvis af lidt ældre dato, idet munkene overtog og udvidede stedets sognekirke. Bygningen består af et langhus med lige ø.gavl, et tårn af tilsvarende bredde mod v. og en stor kapeludbygning mod s., alt af røde og gule munkesten. Desuden er der i ny tid opført et lille kedelhus på n.siden. Kirkens samlede længde er 54 m, langhusets bredde kun 8 m. De 4 vestligste fag af langhuset er kirkens ældste parti, men der er næppe gået mange årtier ml. opførelsen af dette og klosterets grundlæggelse. Dets udvendige murflader har været prydet med lisener, hvoraf der er bevaret fire på n.siden og én på s.siden. De opr., spidsbuede døre er begge tilmurede, og af vinduerne, tre i hver side, ses kun svage spor. Denne ældste del af kirken har fra beg. været overdækket med fire hvælvinger siddende omtr. 2 m lavere end de nuv. Ved de store udvidelser, der må antages at være påbegyndt henimod 1500, er det opr. skib dels forhøjet, dels forlænget mod ø., ligesom tårn og kapel er tilføjet. I s. 68 ø.forlængelsens n.side findes en tilmuret spidsbuet dør, som har givet adgang til klosteret. I ø. og s. findes store, spidsbuede vinduer, i n. siden kun et enkelt. Ø.gavlen er ved en rest. 1819 ombygget med små mursten, en delvis ommuring af s.siden har måske fundet sted ved sa. lejlighed. Samtidig med udvidelsen er der i langhuset indbygget 7 spidsbuede, 11,3 m høje krydshvælvinger. Hovedindgangen er i v., gennem tårnet, hvis hvælvede underrum danner forhal. På hver af tårnets frie sider findes to stræbepiller og under sadeltaget en gesims med svagt fremspringende rundbuer. Gavlene, mod ø. og v., har kamtakker. S.kapellet, der er opf. lidt sen. (jf. kalkmaleri ndf.), har kvadratisk grundplan og åbner sig mod skibet med to store, spidsbuede arkader; det får lys fra seks spidsbuede vinduer – to i hver ydermur – og har desuden i v.muren en nu tillukket, større spidsbuet åbning. I s. findes en nyere, fladbuet dør. I kapellet er indbygget fire hvælvinger, der i rummets midte bæres af en ottekantet, muret pille; de to hvælv nærmest kirken er alm. krydshvælvinger med profilerede ribber, mens de to sydl. hvælv er ottedelte; de tværgående gjordbuer er profilerede. Kapellet har i nyere tid, indtil 1887, været adskilt fra kirken og benyttet som sprøjtehus, idet arkaderne var tilmurede, men ved en restaurering nævnte år (arkt. prof. H. Storck) inddroges det atter i kirken, idet arkaderne genåbnedes, og de opr., i sen. tid forandrede vinduer atter fremdroges. 1905–06 fandt en hovedistandsættelse af kirken sted under ledelse af arkt. V. Ahlmann. Kirken er i det ydre hvidkalket overalt og tagene tækket med bly. – I forb. med de to restaureringer er der i kirken afdækket kalkmalerier fra tre perioder: 1) I langhusets opr. del er på n.væggen malet gl.- og nytestamentl. billeder samt to rækker lokale adelsvåben og på s.væggen tre adelsvåben (o. 1465). 2) Sikkert umiddelbart efter kirkens forlængelse er der i de tre østligste hvælv malet fremstillinger af Joachim og Annas historie og Dommedag, bl.a. omfattende et billede på ægtehustruens utroskab (jf. Vrå kirke, Børglum hrd.). Kappefligene er udfyldt med blomsterbægre, hvori brystbilleder af 24 navngivne karmelitterbrødre af forsk. nationer. 3) I s.kapellets sydvestl. hvælving er i 1520erne malet en bladværksdekoration omsluttende to våbenskjolde tilhørende de to sidste kat. Børglumbisper, Niels Rosenkrantz og Stygge Krumpen. Langhusets malerier restaureredes 1906 af E. Rothe, s.kapellets 1888 af maler H. F. Svendsen, som dekorerede kapellets øvr. hvælv på lignende måde.

Den trefløjede altertavle, der efter et af borgm. Chr. Rhuus optegnet (vandre)-sagn skal være fundet på stranden af en blind mand, er et fortrinligt billedskærerog malerarbejde i nederlandsk sengotik fra o. 1520. Midtfeltet rummer i en rig indfatning en fremstilling af Maria med Jesusbarnet omgivet af svævende engle; Maria står på en gren af Jesu stamtræ, der udgår fra den forneden hvilende Isai og snor sig op langs feltets sider med billeder af konger af Davids slægt (Esaias 11,1). Under midtfeltet en udskåren fremstilling af Marias død. Sidefløjene, der har malerier af Kristi fødselshistorie m.m., erstattedes i 1700t. med kopier, som nu hænger på kirkens s.væg, efter at originalerne, som 1829 overlodes til Nationalmuseet, 1938 er tilbagegivet kirken. Altertavlen restaureredes 1887 af maler Carl Fæderholdt. På den malede alterbordsforside står Holger Pachs’ til Sæbygård og Lisbeth Billes våben og årstal 1697. Alterkalk fra 1579, oblatæsken, fra 1698, bærer sa. våben som alterbordet. Malmstagerne er skænket af Niels Iwersen og Ingeborg Banner 1586. Døbefont af granit fra 1906. En ældre, udskåret træfont fra 1645, skænket af sgpr. Chr. Bidstrup, står nu i kapellet. I kirken findes 3 sengotiske krucifikser; en dygtigt udskåret sengotisk figur, Maria med barnet, stående på halvmånen, fra o. 1520, er ophængt i sydkapellet (se Beckett. DK. II. 224). I koret står endnu 20 af klosterkirkens middelald. munkestole fra o. 1500, hvoriblandt to højt opragende gavlstykker med reliefskårne billeder (Maria, Skt. Jørgen og dragen, apostle m.m.). På stolenes høje vægpaneler står en ufuldstændig og forstyrret minuskelindskrift. Prædikestolen er et billedskærerarbejde i ungrenæssancestil; på lydhimlen står, at den 1577 er bekostet af Michel Nielsen Snoer, hvis bomærke sa.m. flere andre også findes på selve stolen. 1695 blev prædikestolen stafferet af »Frederich Quantt, Contrafejer«, på bekostning af farver Jørgen Jørgensen Lovsøn (init. og årstal på opgangspanelet). De øverste 8 kirkestole har tidl. båret ovenn. Holger Pachs’ og hustrus fædrene og mødrene våben samt årstallet 1682. Orglet, fra 1856, er anbragt på et vestpulpitur, som er bekostet 1604 af Peder Mikkelsen Riber og istandsat 1691 på Christen Rhuus’ bekostning. I kirken hænger en 16-armet lysekrone, skænket 1671 af handelsmand Oluf Ottesen († 1675) og hustru Maren Lauridsdatter Rhuus, samt to mindre, skænkede af rådmand Herman Gesmel 1616 og borgm. Christen Lauridsen Rhuus 1706. Sidstnævntes init. og årstallet 1706 findes på tre lyseplader, ligesom en skibsmodel er skænket af Chr. Rhuus og hustru 1694. På to trætavler berettes, at opgangen til tårnet er bekostet af borgm. Christen Rhuus. Af kirkens tre klokker er den ene omstøbt 1905, de to andre 1926. s. 69

I kirken er ophængt adsk. epitafier, hvoraf nævnes: 1) Rådmand Michel Nielsen Snoer, † 1586 (sml. prædikestolen); 2)rådmand Anders Pedersen, † 1638, tolder Jens Christensen Prang, † 1653, og deres hustru (sml. nr. 4); 3) fra 1652, over Rasmus Wilsbech, † 1645, med hustru og børn; 4) tolder Jens Christensen Prang, † 1653, og hustru (sml. nr. 1); 5) rektor ved latinskolen, sen. sgpr. Chr. Christensen Bidstrup, † 1660 (sml. trædøbefont ovf.); 6) feldbereder Jørgen Sørensen, † 1687; 7) borgm. Laurids Nielsen Rhuus, † 1672, og hustru; 8) borgm. Chr. Rhuus, † 1709, og hustru Johanne Samuelsdatter Gesmel, † 1713; epitafiet indeholder et fortrinligt portrætmaleri af ægteparret, som bidrog meget til kirkens udsmykning (en mindetavle om deres donationer til kirken er opsat 1698); 9) Helena Müller, † 1770. En tavle med navne på ofre for den ty. besættelse 1940–45 er opsat på skibets n.væg. Gravsten: 1) Niels Juriensen og Anne Michelsdatter; stenen bærer årstallet 1595 og et relief af en mand og en kvinde, som knæler ved Kristi kors; 2) borger i Sæby Jørgen Hansen Skenchel, † 1601; 3) tolder og byfoged Samuel Hetlop, † 1608, og rådmand Herman Gesmel, † 1635, samt deres hustru; 4) handelsmand Eskild Knudsen Rhuus, † 1660; 5) rådmand Niels Sørensen, † 1672; 6) Laurids Erichsen Vraae til Estruplund, † 1712; 7) kbmd. Søren Sørensen, † 1741; 8) præsten Niels Jørgensen Rothenburg, † 1755. Desuden gravsten over flere af de i det foregående nævnte, hvorover der også findes epitafier.

Litt.: Lorenzen. Kl. 1924. 9–19. Mogens Bencard. Carmelite Art and Architecture in Denmark, Carmelus, commentarii ab instituto carmelitano editi. Vol. 4, fasc. 1. 1957. 50–84.

Kirkegården, Frederikshavnsvej, er anl. 1872 og udv. 1898 og 1923. Ca. 1,4 ha. Kapellet opf. 1949 (arkt. H. F. Thomsen). På kgd. er bl.a. begr. forfatterinden Adda Ravnkilde, † 1883. Mindesmærke over 21 Sæbysøfolk.

Baptistkirken, Vestergade, er opf. 1939 (arkt. Harald Nielsen). Den gl. baptistkirke (opf. 1897) lå i Pindborggade. – Missionshuset, Søndergade, er opf. 1879.

Rådhuset, Algade, er opf. 1848. I retssalen et portræt (malet af Aug. Schiøtt) af by- og herredsfoged H. C. Gad († 1864). – Politistat. er på Hans Aabels Vej. – Administrationsbygn. ligger i Algade.

Kommuneskolen, Skolegade, er opf. 1900–01 (arkt. E. Packness), udv. 1922, 1943 og 1959, 27 lærere og 666 elever (1958). – Teknisk skole, Frederikshavnsvej, er opf. 1936, nedlagt 1960; bygn. benyttes nu til bibl.

I Konsul Ørums gård på hj. af Algade og Søndergade findes Sæby Museum (indtil 1960 Østvendsyssels Museum), opret. 1919, rest. 1960 og rummende historiske og naturhistoriske genstande. – Biblioteket, opret. 1914, ca. 7000 bd., har lokale i den nedlagte tekniske skole på Frederikshavnsvej. – I Sæby udkommer Sæby Avis, grl. 1872, og Sæby Folkeblad, grl. 1910.

Sygehuset, Rosenvej, er opf. 1883, 25 pl. – Alderdomshjemmet, De gamles Hjem, Algade, er opret. 1921 (indret. af arkt. H. Nielsen i et 1804 opf. hus, tidl. Clasens Hotel). 30 pl. – Pensionistbol. i Søndergade. – Børnehjemmet, Slagterivej, er opret. 1889, udv. 1956. 24 pl.

Sæby Hospital, Strandgade og Algade, er opstået af to stiftelser. Den ene er opret. 1565 af Mogens Juel til Knivholt og hustru Inger Markvardsdatter Tidemand, s. 72 den anden 1712 af Johanne Samuelsdatter Gesmel, enke efter borgm. Christen Rhuus. Nuv. bygn. opf. 1856, rest. 1960, 10 pl.

Gasværket, Gasværksvej, er anl. 1911. Prod. 1959/60 ca. 380.000 m³. – Vandværket, Pindborggade, er anl. 1931. Kapacitet 2000 m³ daglig. – Elektrisk kraft fås fra Nørre Sundby.

Zone-Redningskorpset har stat. på Frederikshavnsvej. – Civilforsvaret har en sektion stationeret i en kaserne (tilh. kom.) på Hans Aabels Vej.

Af andre bygn. og inst. kan nævnes: Præstegården, Algade. – Dommerbol., smst. – Apoteket, Søndergade, opf. 1838, udv. 1899. – Sømandshjemmet, ved havnen, opf. 1919. – KFUKs Hjem, Søndergade, opf. 1919 (arkt. Harald Nielsen). – Hotel Harmonien, Vestergade (m. mindeplade for Henrik Ibsen, som boede her 1887, da han skrev »Fruen fra Havet«). – Hotel Dania, Vestergade, m. teatersal. – Sæby Bank, Torvet, opret. 1894, bygn. opf. 1958 (arkt. B. Brangstrup). – Sæby og Omegns Sparekasse, Vestergade, grl. 1860.

Lystanlæg findes på begge sider af åen og i Sæby skov (i Volstrup so.) m. pavillon, Skovlyst. Her er også Kurhotellet, opret. 1896 ved jernholdig kilde. Ved Strandvejen Sæby søbad (tilh. DFDS) og Feriebyen, anl. 1950 af Dansk Folkeferie (400 pl.). – Endv. feriekolonierne Sæbystrand, Frederikshavnsvej, 60 pl. (tilh. Københavns Kommunelærerforen.) og Lille Strandhaven, Solsbækvej, 50 pl. (tilh. Ålborg kommuneskoler).

Ved jernbanestat. et anlæg m. mindesten (afsl. 1911) for finansminister Vilh. Lassen († 1908) udf. af billedh. E. Ølsgaard. Ved Fiskerstien langs åen mindesten (rejst 1921 af Historisk Samfund for Hjørring Amt) for kbmd. og godsejer Jacob Sewerin (1691–1753) (»han undsatte Hans Egede og bevarede Grønland for Danmark«), borgm. 1622–54 Hans Nielsen Gram, byfoged 1793–1804 R. B. Brorson og A. Sixtus Nielsen (da.-amer. præst 1871–1909).

Vandrerhjemmet, Kildevej n.f. byen, er opf. 1937. – Tennis- og badmintonhallen, Skovallé, er opf. 1939 (arkt. J. Jakobsen). – Stadion, ø.f. Frederikshavnsvej, er anl. 1945. – Byen har én biograf. – 2 campingpladser.

Jernbanestationen er opf. 1898–99 (arkt. Th. Arboe), stat. på Fjerritslev-Nr. Sundby-Sæby-Frederikshavn banen (åbnet 18/7 1899). – Posthuset og telegrafstat., Jernbanegade, er opf. 1899. – Toldkammeret, ved jernbanestat., er opf. 1899 (arkt. Th. Arboe).– Rutebilstationen, Krystaltorvet, er opret. 1952. Fra Sæby udgår bilruter til Frederikshavn, Hjørring og Ålborg. – Havnen er gl. Dens havnevedtægt er stadfæstet af kongen 1570. Havnen er anl. som en udbygn. af åens sider ved moler og har stadig været udsat for tilsanding. Den består af en inder- og en yderhavn og har kun en kajlængde på ca. 350 m og dybder på indtil ca. 4 m. Dybdeforholdene er uændrede siden 1923. Åens udløb er nu n.f. havnen. Ved havnen findes lodseri, redningsstat. (opret. 1911) og en ophalerbedding. Havnespor og fyr.

Af industrivirksomheder i Sæby kan bl.a. nævnes: maskinfabr. Pluto, Sæby Jernstøberi og Maskinfabr., Østvendsyssels Andelssvineslagteri (grl. 1910), et skibsbyggeri, en hermetikfabrik, mineralvandsfabr., skotøjsfabr., karosserifabr., savværk, emballagefabr. og et andelsmejeri.

Gamle huse. Algade-Strandgade-Kvarteret præges stadig af venlige, smaa, velholdte Købstadshuse, næsten alle med halvvalmede Gavle og hvidtede Understrygninger af Tegltaget langs Tagryg og Gavle. I Byplanlægningen har Kommunen taget vidtgaaende Hensyn til Bevarelsen af dette smukke Bybillede omkring den dominerende middelalderlige Kirke. Vestergade-Kvarterets arkitektoniske Værdier er derimod i de seneste Aar reduceret stærkt, navnlig Torvet, som nu misklædes af uheldige Ny- og Ombygninger.

Et af Byens ældste Huse, »Borgmester Hans Grams Gaard«, Algade 12, er if. en Indskrift paa Porthammeren opført 1624. Huset, der er af Bindingsværk i ét Stokværk med Skraastivere og plumpe støvleformede Knægte, blev 1958 gennemgribende restaureret ved H. H. Engqvist og erhvervet af Forsikringsselskabet Hafnia. Blandt de ældste Bindingsværkshuse maa ogsaa regnes Strandgade 2 (opr. Hospital, stiftet 1565) og det noget ombyggede Algade 5. Yngre, vel hovedsagelig fra 1700t., er Algade 1, Hjørnet af Søndergade, »Konsul Ørums Gaard« af glat Bindingsværk. Ejendommen blev restaureret 1959 og rummer nu Sæby Museum. Af Bindingsværkshuse skal endelig nævnes det gamle Raadhus, Strandgade 1, opf. 1801. I Søndergade ligger endnu nogenlunde velbevaret en karakteristisk Købmandsgaard med Portindkørsel fra Søndergade.

Af grundmurede Bygninger kan fremhæves de to anselige Ejendomme, Algade 3, »Clasens Hotel« (opf. 1804) og det overfor liggende Algade 4 fra nogenlunde sa. Tid. Begge har stor Kvist ud mod Gaden. Beskednere er Algade 7 (med Mindeplade for Forfatterinden Adda Ravnkilde), Algade 18 og 32 (med smuk Dør), alle fra 1800t. Apoteket i Søndergade er grundmuret i to Etager med Lisener s. 74 og Taggesims. Enkelt og nobelt, trukket lidt tilbage fra Gadelinien, ligger det lille Raadhus, Algade 14, opf. 1848.

Indbyggerantallet i Sæby kbst. var 1/10 1955: 3521 fordelt på 1147 husstande (1801: 517, 1850: 895, 1901: 2122, 1930: 2525). Inkl. forstæderne Agerledet og Toftlund i Volstrup kom. var indb.antallet 1955: 3715 fordelt på 1206 husstande (1930: 2625).

Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i S. kbst. inkl. forstæder i flg. grupper: 439 levede af landbrug m.v., 1550 af håndværk og industri, 536 af handel og omsætning, 247 af transportvirksomhed, 350 af administration og liberale erhverv, 418 af aldersrente, pension, formue m.v., medens 83 ikke havde givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1958 var der under Sæby tolddistrikt hjemmehørende 1 motorskib med 192 brt. og 7 sejlmotorskibe med 286 brt.

Skibsfarten på Sæby omfattede 1958: 185 indgående skibe med 17.881 t gods, deraf 87 skibe med 14.232 t gods fra udlandet, og 184 udgående skibe med 3096 t gods, deraf 60 skibe med 432 t gods til udlandet. 94 af de indgående, resp. udgående skibe gik i rutefart. Af det udlossede gods var 1008 t træ og tømmer fra udlandet, 3437 t kul, koks olgn. fra udlandet, 9573 t gødningsstoffer, ligeledes fra udlandet, medens 3619 t var stykgods, så godt som udelukkende fra indlandet. Af det indladede gods var 215 t forsk. levnedsmidler til udlandet og 267 t teglværksprodukter s. 75 og sten, for største delen til udlandet, resten hovedsagelig stykgods til indenlandske havne.

Der var i S. kbst. 31/12 1959 i alt 434 automobiler, hvoraf 267 alm. personbiler, 17 drosker olgn., 2 rutebiler, 143 last- og varevogne samt 88 motorcykler. 6 af amtets bilruter på fra 46 til 130 km udgik fra eller berørte byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1948 i S. kbst. 140 håndværks- og industrivirksomheder m. 670 beskæftigede og 1081 h.k. maskinkraft. Af handelsvirksomheder var der 25 engros- og dermed beslægtede virksomheder m. 60 beskæftigede og en omsætning på 6,6 mill. kr., 57 detailvirksomheder m. 159 beskæftigede og en omsætning på 6,3 mill. kr., samt endelig 13 hotel- og restaurationsvirksomheder m. 62 beskæftigede og en omsætning på 0,9 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1957/58 1.693.000 kr.; skatterne indbragte 1.572.000 kr. (heraf opholdskommuneskatten 1.436.000 kr., erhvervskommuneskatten 10.000 kr., aktieselskabsskatten 33.000 kr., grundskyld 49.000 kr., ejendomsskyld 32.000 kr. og grundstigningsskyld 11.000 kr.), afgifter og kendelser 88.000 kr.; overskud af el- og varmeværker var 42.000 kr., medens der var et underskud på gasværket på 51.000 kr. og på vandværket på 2000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 1.602.000 kr., var sociale udgifter 415.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 176.000 kr., biblioteksvæsen, museer m.v. 15.000 kr., medicinalvæsen 46.000 kr., vejvæsen 191.000 kr., gadebelysning 10.000 kr., snekastning s. 76 44.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 25.000 kr., brandvæsen 27.000 kr., parker, idrætsanlæg m.v. 31.000 kr. og alm. administration 245.000 kr. Kom.s formue udgjorde 31/3 1958 5,5 mill. kr., hvoraf 3,6 mill. kr. i faste ejendomme og 1,9 mill. kr. i værdipapirer; kom.s gæld var 2,8 mill. kr. og legatkapitalen 52.000 kr.

Kom.s skatteprocent var 1958/59 13,4, 1957/58 13,3, ligningsprocenten 1958/59 11,0, 1957/58 11,0.

I Sæby og Omegns Sparekasse, opret. 1860, var indskuddene 31/3 1959 4,7 mill. kr. og reserverne 332.000 kr. A/S Sæby Bank, opret. 1894, havde 31/12 1959 en aktiekapital på 1,0 mill. kr. og reserver 2,3 mill. kr.; indskuddene i banken var 30,2 mill. kr.

I kirkelig henseende udgør Sæby kbst. ét sogn og ét pastorat under Dronninglund hrd.s provsti. Pastoratet betjenes af en sognepræst.

Øvrighed. Sæby byråd består af 9 medlemmer. S. kbst. hører under 76. retskr. (Sæby retskr.), har tingsted i Sæby og hører under 50. politikr. (Sæby), er bopæl for en dommer og en politimester. Kom. hører under Hjørring amtstuedistrikt med amtstue i Hjørring, Frederikshavn-Sæby lægekr. (Frederikshavn), 55. skattekr. (Frederikshavn), 18. skyldkr. (Hjørring amtkr.), amtets 2. folketingsopstillingskr. (Sæby) og udgør 5. udskrivningskr., 466. lægd, der har sessionssted i Sæby kbst. S. er sessionssted for lægderne nr. 450–53 og 464–66.

Sæby kbst. udgør, tillige med forstadsbebyggelserne i Volstrup kom., et civilforsvarsområde, hvis leder er politimesteren i 50. politikreds.

Der er ingen fredede oldtidsminder og synes aldrig at have været sådanne.

Sæby, tidligst nævnt i denne form o. 1460, har navn af beliggenheden ved havet, glda. sǣam, »sø«. Fra sidste halvdel af 1400t. til noget ind i 1500t. hed den efter Mariaklosteret, se ndf., oftest Mariested, hvor sted betyder »kloster«.

Historie. Formodentlig har der fra ældgammel tid ligget et fiskerleje ved den nuv. S.ås udløb i havet og lidt længere inde i landet en landsby. Omkr. disse bebyggelser opstod i løbet af middelalderen et bysamfund, som ikke nærmere kan dateres. Byen tilhørte Børglum bispestol, der ligeledes ejede Sæbygård længere inde i landet. Bispestolen havde store interesser i S., idet man herfra opretholdt forbindelsen med Læsø, ligesom varer til og fra bispestolens ejendomme i Vendsyssel fragtedes over S. I 1460erne besluttede Børglumbispen Jep Friis at anlægge et karmelitterkloster i byen, og det fik pavelig bekræftelse 1475. Klosteret var indviet til jomfru Marie, og man kaldte fra nu af byen Mariested. Fiskerlejets kirke blev skænket munkene, der udvidede den og anlagde klosterbygningerne n.f. kirken. Anlægget synes at have været ret anseligt. 10/8 1524 fik S. på biskop Stygge Krumpens foranledning købstadsprivilegier, og 1528 anerkendte en herredag i Nyborg disse. Brevet fra 1528 taler udtrykkelig om de privilegier og friheder, som fremfarne konger har givet byen. Der må altså have foreligget tidligere, nu ukendte privilegiebreve. Privilegierne stadfæstedes sen. 1562, 1598 og 1648. 1525 gav Stygge Krumpen S. en stadsret m. benyttelse af Viborg byret.

Ved reformationen overgik klosteret til byen, og dets prior blev byens 1. lutheranske præst. Kirken blev stående til nutiden, men klosterbygningerne forsvandt lidt efter lidt, og materialerne anvendtes til andre bygninger og til udbedring af havnen. Selv om det betød et tab for byen, at klosteret forsvandt, synes forholdene dog at have været ret gunstige for byen i de flg. 100 år. Byens hovednerve var havnen. Når havnen er øde, er byen også øde både for fiskere og andre søfarende, inden- og udenlandske, hedder det i et åbent brev af 14/2 1571, der stadfæstede en havnevedtægt for S., som bl.a. havde til formål at skaffe penge til havnens vedligeholdelse. 1606 fik byen bevilling til at holde torvedag hver lørdag, og det indskærpedes omegnens bønder, at de havde pligt til at omsætte deres varer på byens akseltorv. 1609 fik byen ret til at holde marked 8 dage før Skt. Laurentii dag. 1550 oprettedes en latinskole (nedlagt 1739) og 1565 et hospital.

Med svenskekrigene 1657–60 indtræder et vendepunkt, og en langvarig nedgangsperiode begynder. Af en indberetning fra byfoged S. Meyer fra 1735 fremgår det, at byens tilstand da var meget fattig. Havnen var ganske forfalden, indløbet sandet til, og molerne revet bort af isen. Handelen lå ganske nede, og der var intet fiskeri længere. Sammenligner man grundplanen for S. i Danske Atlas fra 1768 med Resens kort fra ca. 1670, vil man se, at hele gader og kvarterer var forsvundet i løbet af de 100 år. 1769 havde S. 483 indbyggere. Fra midten af 1700t. begyndte det imidlertid at gå fremad, og de gode konjunkturer for landbruget har vel her som andetsteds bragt livet i byen til at pulsere raskere. Det fik nu også betydning, at den initiativrige byfoged Brorson på egen bekostning fik istandsat havnen. Der byggedes to nye moler, sejlløbet blev renset op, og havnen kunne på ny anløbes af handelsskibe og fiskere. Ganske vist hæmmedes den just begyndte opgang af krigen 1807–14, pengeforvirringen og den derpå følgende landbrugskrise, men fra 1830 vendte konjunkturerne, og det gik nu afgjort fremad. Udviklingen aflæses bedst af befolkningstallet. 1801 havde byen 517 indbyggere, 1850 895 og 1901 2122. Tallene viser, at det navnlig var i århundredets sidste halvdel, at udviklingen tog fart. Anlæggelsen af bedre veje skabte en intimere kontakt med oplandet, og nye havneforbedringer 1863 og 1888 lettede besejlingsforholdene. 1890 åbnedes jernbaneforbindelsen Ålborg-S.-Frederikshavn, og 1913 sattes denne jernbane over Hørby i forbindelse med Hjørring.

Også efter år 1900 fortsatte den økon. ekspansion, om end ikke i så hurtig takt. Befolkningstallet har nu passeret 3500. Havnen er blevet stadig udvidet og forbedret, og byen har fået nogen industri, bl.a. for fiskekonserves og -ensilage. Der findes desuden et bryggeri, en mineralvandsfabrik, en kassefabrik og et skibsværft. P.gr.af sin smukke beliggenhed har byen endv. s. 78 et betydeligt turistbesøg. Inden for byrådet har socialdemokratiet siden 1919 arbejdet sig frem og besætter i dag 4 af rådets 9 pladser. Efter en kort periode i 1930erne, hvor en socialdemokrat beklædte borgmesterembedet, gik dette på omgang ml. repræsentanter for partiet Venstre og Det konservative Folkeparti. 1958–60 var kbmd. Aage Neergaard borgm. (konservativ), og efter hans afgang valgtes 1960 socialdemokraten, murermester Laurits Christensen.

Litt.: Sæby vide og vedtægt 1597, Vider. II. 1908–10. 1–14. Anton Jakobsen. Sæby Købstad. 1906. Festskrift ved Sæby Købstads 400-Aars Jubilæum 10/8 1924. Optegnelser 1694 af Borgmester i Sæby Christen Lauritsøn Rhuus, Vendsyssel Folk og Land. III. 1911. 3–109. Lorenzen Kl. V. 1914. 9–19. Carl Neergaard i KirkehistSaml. 4. Rk. I. 1889–91. 741–49. C. Klitgaard. En gammel Beskrivelse af Sæby, AarbVends. V. 1924. 316–37. Sa. Fladstrand-Sæby, sst. X. 1934. 217–69. Sa. Sæby Raadhus og Byting, sst. XXII. 1958. 162–64. Aug. F. Schmidt. En By, en Slægt, en Forretning gennem 100 Aar. 1946.

I Sæby fødtes ca. 1631 præsten Christen Nielsen Spend, 1691 købmanden og godsejeren Jacob Sewerin, 1812 officeren Bianco Boeck, 1837 officeren Otto Larssen, 1869 zoologen Adam Bøving.