Vejle

Vejle by ligger dels i Vejle købstadskom. og i Hornstrup kom., begge i Nørvang hrd., dels i Hover kom. og Skibet kom. i Tørrild hrd., og dels i Vinding kom. i Holmans hrd. Vejle ligger under 55°42’27” n.br. og 9°32’10” ø.l. f. Grw. (3°2’30” v.l. f. Kbh.) beregnet for kirkens tårn. Fra V. er der til Fredericia 27 km ad jernbanen og 24 km ad landevejen, til Kolding 48 km ad jernbanen og 26 km ad landevejen, til Horsens 32 km ad jernbanen og 27 km ad landevejen, til Brande 49 km ad jernbanen og 40 km ad landevejen, til Århus 83 km ad jernbanen og 72 km ad landevejen, og til Lillebæltsbroen 25 km ad landevejen. V. og dens forstæder ligger ved enden af V. fjord, dels i selve den tunneldal, der fra fjorden fører mod v., og i Grejsdalen, der løber mod n., dels på dalens stejle, naturskønne skråninger, og endelig i morænelandet oven for dalene. Mens selve bycentret ligger på ret jævnt terræn i dalbunden – Rådhustorvet ligger 6,5 m o.h. – når terrænet oven for tunneldalene op på over 100 m – 104 m nø.f. Store Grundet i Hornstrup kom., og 109 m på n.siden af Vejle ådal nær Skibet. Oven for dalene er terrænet jævnt moræneland m. leret, frugtbar jord. Dalsiderne og fjordsiderne er mange steder løvskovklædte. Fjorden har nær byen kun ringe dybde; sejladsen må foregå i sejlrende, og ved udfyldninger strækkes havneområdet stadig længere ud i fjorden. Ved V. udmunder Vejle å, som fra Nørup over Randbøl gennemstrømmer Vejle ådal, og Grejsåen, med ret meget og tidligt udnyttet vandkraft, som findes i den smalle, skønne og stærkt industrialiserede Grejsdal. Torvet, hvor byens rådhus ligger, må anses for bycentret. Herfra fører Torvegade og dennes fortsættelse Nørregade, der er byens vigtigste forretningsstrøg, mod n. til Nørretorv. S.f. rådhuset fortsætter Torvegade i Søndergade og dennes fortsættelse Sønderbrogade over Vejle å (her kaldet Sønderå); ved tunneldalens skrænt deler Sønderbrogade sig i 1) Fredericiagade, der går stejlt og skråt op i morænelandet og som Fredericiavej fortsætter gennem forstaden Mølholm mod sø. som landevejen mod Fredericia, 2) Koldingvej og dennes fortsættelse Kolding Landevej, der slynger sig op i morænelandet og fortsætter som hovedvejen mod Kolding, og 3) Ribe Landevej, der stort set følger tunneldalens skrænt mod v. som landevejen mod Ribe. Fra Nørretorv udgår bl.a. Nørrebrogade, hvis fortsættelse Horsensvej stiger stejlt op ad tunneldalens nordl. side og fortsætter mod nø. som hovedvej mod Horsens, og endv. Vestergade, der fører mod n. Fra Vestergades nordl. ende udgår dels Grejsdalsvej, der fortsætter som hovedgade op gennem forstæderne i Grejsdalen, og dels Vesterbrogade, der ligesom dens fortsættelse Vardevej fører mod v. i Vejleådalens nordl. side. Fra Grejsdalsvej udgår Jellingvej, som leder mod nv. op i morænelandet og bliver hovedgade i forstadsbebyggelsen i Hover so.; den fortsætter som hovedvejen mod Herning.

Fra rådhuset fører Kirkegade mod ø. forbi Vejles hovedkirke og tæt forbi hovedbanegården og under jernbanen, der føres gennem den centrale by som højbane. Kirkegade fortsætter mod ø. i Havnegade, der går til toldboden og havnen. Til strøggadernes aflastning for den n.-s.-gående gennemgangstrafik har man bygget s. 794 parallelgaden Dæmningen, der fra Sønderbrogade fører ml. kirken og hovedbanegården til Nørretorv; en østligere færdselsvej n.-s. repræsenterer Østergade-Toldbodvej, som fra Horsensvej fører forbi toldboden til Fredericiagade; en vestligere, parallel trafikåre udgøres af Boulevarden, som fra Vardevej i n. fører over ådalen og åen til Ribe Landevej i s. Fra Toldbodvej går Ibæk Strandvej ud langs fjordens s.side mod Munkebjerg, og langs fjordens n.side fører Strandvej umiddelbart langs kysten, og Skyttehusvej godt 100 m n.f. kysten mod ø. til Bredballe, som nu må regnes som en lags fjernforstad til V.

I den centrale bydel i tunneldalen n.f. åen er gaderne ret smalle, ofte krumme, og de mest ældre huse tæt sammenbyggede, på 2–5 etager. Andre steder i dalen, således ø.f. Østerbrogade (Frihedskampkvarteret), er bebyggelsen nye boligkarreer. Bebyggelsen i forstæderne består dels af villaer o.a. enfamilieshuse, dels af husblokke o.a. nyere beboelseshuse. Det vigtigste industrikvarter ligger ved havnen, der her for en væsentlig del er skabt ved udfyldning af den inderste, lavestliggende del af Vejle fjord. Vejle å er reguleret i hele sit løb nær og i byen, og Grejsåen er nu overdækket i selve byen.

Selv om V. er vigtig inden for alle byerhverv, er den dog først og fremmest industriby. Og inden for industrien er det igen først og fremmest tekstilindustrien, der dominerer. Af Danmarks i alt 5 bomuldsspinderier ligger de 3 i V., nemlig 2 ved havnen og 1 ved Vesterbrogade (de to øvr. findes i Ålborg og Kbh.), og desuden findes andre former for tekstilindustri. Nærings- og nydelsesmiddelindustrierne er også særdeles vigtige (slagterier, mølleri, bryggeri, chokoladefabrik m.m.). Jernog metalindustrien er ligeledes stærkt fremtrædende (støberi, maskinindustri, møtrikfabrik, skibsværft for mindre skibe m.v.). Af andre industrier kan fremhæves fremstilling af sålelæder, isolationsmateriale og tyggegummi.

Som handelsby er Vejle betydningsfuld. Dens lokalhandelsopland strækker sig ca. 20 km fra byen mod Fredericia i sø. og mod Horsens i nø., og omtr. lige så langt mod Kolding i s. Mod v. og nv. når det derimod 50–60 km ind i det købstadsløse Midtjylland og omfatter her væsentlige dele af Ribe a. Selv om store stationsbyer som Brande og endnu mere Grindsted har en ikke ubetydelig lokal oplandshandel, vil større køb og køb af udvalgsvarer normalt ske i V. Vejle havns baglandsområde, altså det område Vejle havn betjener, strækker sig særl. langt mod nv., hvor det når til Herning.

V. er opr. opstået som broby, og i det nutidige vejnet er Vejle en »hvepsetalje«, hvor vigtige veje løber sammen fra n. og s. Hovedvej A 10 (Skagen-Århus-Horsens-V.-Kolding-Padborg), der her også er Europavej E 3 (Norge-Göteborg-Frederikshavn-Padborg-Hamburg-Paris-Lisboa) går gennem byen. Det sa. gør hovedvej A 18 (Lillebæltsbroen-V.-Brande-Herning-Holstebro). Hovedvej A 13 udgår fra V. og fører over Viborg mod Ålborg; den er i km-afstand den korteste vej s. 795 s. 796 ml. Fyn og Ålborg-Vendsyssel. Andre vigtige veje fører til Juelsminde (herfra bilfærge til Kalundborg), Grindsted-Varde, Esbjerg og Ribe.

I jernbanenettet er V. krydsningsstation, hvor hovedlinien Frederikshavn- Fredericia-Kbh. passerer, og hvorfra den statsdrevne, jy. diagonallinie Vejle-Brande-Herning-Holstebro-Struer udgår. En privatbane ml. Vejle og Grindsted er blevet nedlagt. V. er desuden en ret vigtig havneby, om end den i denne henseende konkurrerer stærkt med Fredericia, Kolding, Horsens og Århus. Den er endelig et vigtigt centrum for rutebiltrafikken i Østjylland.

Vejle kbst.s samlede areal var 1960: 1554 ha. Den samlede længde af gader i kom. var 1962: 81,6 km. Af arealet var i 1962: 326 ha landbrugsareal og ca. 11 ha vandareal.

Der var i V. kom. 1962 62 heste, 491 stk. hornkv. (deraf 269 malkekøer), 921 svin og 832 høns.

Ved ejendomsvurderingen 1956 var ejendomsværdien for samtlige ejendomme i V. kom. 262,4 mill. kr., deraf grundværdi 44,0 mill. kr.

Forsikringssummen for de i Købstædernes alm. Brandforsikring og Købstadskommunernes gensidige Forsikringsforening indtegnede ejendomme var 1963 632 mill. kr.; desuden var der i brandforsikringsselskaberne for landejendomme indtegnet et beløb på 39,4 mill. kr.

KIRKER OG KIRKEGÅRDE

Kirken, viet Skt. Nicolaus, ligger midt på Kirketorvet. Den er opf. af røde munkesten og mursten og består af senromansk skib, sen. udv. til treskibet hal, m. sengotiske korsarme, kor i ø. fra 1855–56 og tårn mod v. fra 1887–88. Bygningens opr. del udgøres i det ydre kun af n.muren fra og med den opr. tårntrappe i v. til ndr. korsarm. N.døren spores i et svagt fremspring, og rester af de unggotiske vinduer, der synes at have siddet i tregrupper, ses. Efter disse enkeltheder samt v.gavlens fragmentariske blændingsdek. (af bildet Tegn. af ældre nord. Arch. II. Saml. 4. Rk. pl. 13) at dømme har bygn. sandsynligvis ligesom dominikanernes kirke i Viborg (Trap. VII. 53) været beslægtet m. kirker fra sa. tid, nemlig o. 1250–75, i den holl. provins Ost Groningen. Hvorvidt denne bygn. har haft noget særskilt korparti vides ikke bestemt, men sandsynligheden taler for det. Af s.muren er kun småpartier bev. i den nuv. bygn.s sdr. pillerække. Indvendig har den sikkert opr. stået m. fladt loft, men allr. i første halvdel af 1300t. indbyggedes to gange fem krydshvælv, idet man p.gr.af langhusets ret store bredde foretrak at gøre det toskibet m. en række runde søjler i midterlinien. Noget sen., formentlig o. 1400, føjedes til det toskibede langhus et nyt †korparti af sa. bredde som skibet og m. to fag otteribbede hvælv. Det havde mod ø. to brede, falsede vinduer m. en rundbuet blænding ml. sig, men kendes i øvrigt ikke i enkeltheder, da det blev nedbrudt 1855. I sidste halvdel af 1400t. opførtes i v. et †tårn af munkesten m. krydshvælvet underrum, dobbelte, rundbuede glamhuller i rundbuet spejl samt flere murede trapperude-friser. Det havde gavle i ø.-v. og stræbepiller ved hjørnerne. O. 1500 gennemgik bygn. en radikal ændring, idet s.muren blev gennembrudt, og der tilføjedes et tredie skib af sa. bredde som de eksisterende. Derved fremkom en halkirke m. tre lige høje skibe, alle m. krydshvælv; korpartiet og tårnet kom til at ligge skævt i forhold til skibet. Til denne bygn. føjedes inden middelalderens slutn. s. 797 endnu et par tilbygn.: Et kapel mod s., Hellig Trefoldighedskapel, der if. en forsv. indskr. på det otteribbede krydshvælv skal være opf. 1519 af borgm. Niels Jonssøn, som efter sin død 1528 blev gravsat her. En fortykkelse af dets ø.mur, der rummer en stor niche, tyder på, at der har været indr. et alter. Mod n. tilføjedes en korsarm, der sikkert også allr. fra første færd har været tænkt som gravkapel, idet krydshvælvet ikke dækker hele rummet, men afskilrer det vestl. parti (nu de la Mares kapel), og det store vindue mod n. er anbragt usymmetrisk under den s. 798 vistnok helt fornyede blændingsgavl. I dets n.mur er der indmuret 23 hovedskaller, af sagnet forklaret som hovederne af røvere, der blev fanget i »Roms hule« n.f. byen og henrettet; en mindre romantisk overlevering sætter dem i forb. m. et †benhus, der skal have stået på denne side af kirken. Efter reformationen kom bygn. i forfald, og 1594 fik kirkeværgerne to år af byens skat til dens istandsættelse, som foregik under opsyn af lensmanden på Koldinghus, Caspar Markdanner. Fra denne istandsættelse ses endnu sideskibenes store, rundbuede vinduer. Under krigen 1627–29 blev bygn. stærkt beskadiget, da Wallensteins tropper befæstede den og bl.a. huggede skydehuller i tårnet. En af pillerne og fire hvælv i n.siden var styrtet sammen og en del af inventaret ødelagt. Også krigen 1643–45 gik ud over kirken, der endnu 1681 var stærkt forfalden, skønt den 1676 var blevet overdraget til »det astronomiske tårn i København« – altså universitetet. 1744 gennemgik den en omfattende reparation, idet den fik »en ganske ny overdel af tømmer og tag«. Det var sikkert fra denne reparation, skibets †bindingsværksgavl mod ø., der først forsvandt 1855, stammede. 1790–91 gennemførtes endnu en hovedreparation under ledelse af bygm. A. Kruuse fra Horsens, som fik 1700 rdl. foruden de midler, der gik til inventarets fornyelse (se ndf.). Kruuses hånd sporedes indtil ombygningen 1855–56 bl.a. på tårnets og skibets opskalkede tagværker med de for ham karakteristiske profilgesimser. 1855–56 fik ø.partiet sin nuv. skikkelse: Det gl. kor blev nedbrudt sa. m. et sakristi fra ubestemt tid ved dets n.side på to fag krydshvælv, skibets ø.gavl blev fornyet helt, og der opførtes et nyt kor på to fag krydshvælv ud for midtskibet, noget bredere end dette; det østligste pillepar muredes helt af nyt. Arkitekten for denne ombygning var bygningsinsp. Thielemann. Ved den flg. rest. 1862 (arkt. C. Lendorf) normaliseredes hvælvene, som nu er stærkt overpudset, og de gl., runde piller til ndr. sideskib (fra 1300t.-overhvælvingen) blev indkapslet i nyt murværk. Det gl. tårn blev fjernet 1887, og i dette og flg. år opførtes ved arkt. L. A. Petersen det nuv. tårn i tyskpræget nygotik m. aftrappede stræbepiller, spidsbuede vinduer og glamhuller, bred gesimsfrise af formsten og fire små hjørnespir omkr. et højt, ottesidet, kobbertækt spir (i alt 53,4 m højt). Ved tårnets sider anbragtes kortere halvtagsbygn., hvoraf den i s. rummer ligkapellet, mens den anden danner adgang til tårntrappen, hvis indgang er henlagt hertil. Det krydshvælvede underrum, der danner forhal, har spidsbueportal fra tårnets v.side.

1901 blev korets hvælv og vægge dek. m. freskomalerier af C. L. Petersen, hovedsagelig gammeltestamentlige motiver. Fra nogenlunde sa. tid er korvinduernes glasmalerier af Chr. N. Overgaard med motiver fra Jesu liv.

Af kirkens katolske altre nævnes 1493 et for Vor Frue og fra 1468 og senere et Hellig Kors alter; yderligere omtales altre for Skt. Nicolaus, Skt. Erasmus, Marie Magdalene og Skt. Anna. Det nuv. alterbord stammer fra korets ombygning 1855–56 og har et alterklæde fra 1890, givet af fabr. I. C. Christiansen og hustru. Et interessant alterklæde af fr. el. eng. stof m. fladsyede broderier er skænket 1692 af dem, som gav dåbsfadet. Stoffet synes opr. at have været skåret til en kjole el. nederdel, og en prøve af det findes i Nationalmuseet. Det resterende er ophængt i sdr. korsarm. Et alterklæde af sort fløjl fra 1840 m. Chr. VIII.s og Caroline Amalies initialer hænger i ndr. korsarm. Det er skænket af apoteker Havemanns enke, Kristine Birgitte, f. Winding. Altertavlen fra 1791 er udf. af Horsens-billedskæreren Jens Hiernø (O. Norn. Billedhugger J. H. og hans kirkelige Arbejder i Vejle s. 799 Amt, AarbVejle. 1938. 168ff.) m. korintiske søjler om storfeltet, flankeret af ophængte symboler for musikken og ordet, kronet af Jahve-navn i skyer og stråleglans. Det nuv. maleri, Kristi opstandelse, af Niels Skovgaard, er skænket af anonym giver 1930. Tavlens opr. maleri, ligeledes opstandelsen, malet af Carsten Bræstrup efter et bill. i domkirken i Bayeux, er i ny ramme ophængt ved opgangen til koret. Fra en i øvrigt forsv., sengotisk †altertavle stammer sandsynligvis to apostelfigurer, som gråmalede står på skillemuren til de la Mare’s kapel. En »meget gammel« †altertavle bar if. Pont.Atlas årst. 1586 og navnene Matz Thorsen og Anne Findsdotter. Smst. oplyses det, at hospitalsforstander Kai Stallknecht 1758 henlagde en kapital af 100 rdl. til en ny altertavle for begravelse i koret. Alterkalk, 1681, barok m. sekstunget fod og stor knop, forgyldt bæger, givet af Peder Jensen Hovers arvinger. Disk hertil, glat, o. 1770, stempel for Mathias Winge (Bøje. 3444). Sygekalk 1767 m. knop fra 1578 – omdannelsen 1767 også af Mathias Winge. Disk hertil 1678 m. borgm. Claus Hansen Svanes navn og våben indgraveret. Oblatæske 1677, givet af Hans Jeremiesen-Wolff. Vinkande fra 1790erne, givet af kammerråd Søren Fogh. Kraftige, balusterformede malmstager i renæssance, 1592, m. initialer for borgm. Hendrich Dyttmer og hustru Maren Hansdatter. Et par trearmede stager af sølv fra 1801 m. stempel for Københavner-guldsmeden Franciscus Kozlowsky (Bøje. 899) er skænket 1881 af propr. Dankvard Neergaard. Titusstage givet 1921 af fabr. C. M. Hess og hustru. Romansk granitfont s. 800 m. cylindrisk, enkelt profileret kumme på fod m. vædderhoveder på hjørnerne (Tegn. af ældre nord. Arch. 1. Saml. 1. Rk. Pl. 16). Nederl. fad o. 1625 m. dreven fremstilling af syndefaldet, givet 1692, og m. initialerne LSM og DR. Et blåt fløjelsklæde til fonten m. initialerne HW og resterne af et tilsvarende af grøn silke opbevares i kirken. Et ganske lille, sengotisk krucifiks på pillen over for prædikestolen kan enten have hørt til den forsv. altertavle el. have været til processionsbrug. Prædikestolen er et smukt arb. i højrenæssance m. intarsia, if. indskr. på himmelen udf. 1575 på borgm. Clement Sørensens bekostning og ændret 1600 efter lensmanden Caspar Markdanners befaling af borgmesterens hustru og børn. Den er istandsat 1915 ved Kr. Due. Lysekroner: 1) 1707, givet af oberstløjtn. Kai de la Mare for gravkapel; 2) glaskrone i ndr. korsarm, givet 1840 af enkefru Kirstine Birgitte Havemann (se alterklæde); 3) anskaffet 1865; 4) glaskrone i sdr. korsarm, givet 1883 af justitsrådinde Friis. De øvr. kroner er af nyere dato. Skibsmodellen »Dorthea Marie« er en anonym gave fra 1938. Præsterækketavle 1937 i sdr. korsarm. En ældre, der havde sin plads i †sakristiet, er nu i de la Mare’s kapel. Smst. er anbragt resterne af en grøn fane for Vejle borgervæbning, 1736. Malerier: 1) Luther; 2) Melanchton – begge efter Cranach, givet 1585 af Karen hr. Nielses, enke efter sgpr. Niels Madsen Buck, der døde »i den store pestilenze Ao. 1584«; 3) 1609, sgpr. Peder Christensen Riber, †1610; 4) 1860. Anders Sørensen Vedel, malet af Jørgen Roed efter stik af J. H. Wirgs, skænket af Orla Lehmann m. fl. Et glat messingbækken og en jordpåkastelsesskovl er givet 1720 af Johanne Marie Mestings. Bækkenet har ældre bomærke og initialer MT og AFD, mul. for det par, hvis navne stod på †altertavlen fra 1586. På muren til kapellet står foruden de allr. nævnte sengotiske figurer et par sidefigurer i barok til et †krucifiks. Orgelet er i sin kerne fra 1862 (Marcussen & Søn, Åbenrå), udv. 1910 (A. C. Zachariassen, Århus) og 1925 (Th. Frobenius), således at det nu har 35 stemmer. Kirken havde allr. 1570 et †orgel, der blev ødelagt 1629 af Wallensteins tropper ligesom et sejerværk. 1637 byggedes et nyt af Johs. Heide i Flensborg, og 1791 fik kirken et nyt på 9 stemmer, bygget af Amdi Worm, Engum. To kraftige, jernbeslåede pengeblokke, snarest fra beg. af 1600t. Tårnur 1889. Klokker: 1) 1633, af Antoni Wiese i Lübeck; 2) 1642, af Hans Pichman; 3) 1844, Gamst & Lund. Pont.Atlas omtaler en †klokke, kaldet Skrifte-klokke, støbt 1511, omstøbt 1710 af Fr. Kesekes Sosmich og atter 1757 af M. C. Troschell. Et klokkespil på otte klokker fra B. Løw & Søn er installeret 1939 som anonym gave; værket er udf. af Carl Petersen, Kbh.

Kirken har som andre købstadskirker været overordentlig rig på begravelser, men de mange ombygninger og restaureringer – især byggearbejderne 1790–91 – har tyndet stærkt ud i gravminderne. Den sdr. korsarm blev som nævnt opf. som lejersted for borgm. Niels Jonssøn, † 1528, men 1704 blev det overtaget af oberstløjtn. Kai de la Mare til Agersbøl m. fam. 1862 overflyttedes denne begravelse til kapellet i v.siden af ndr. korsarm, der hidtil havde tilhørt familierne Suhr og Fevejle. Dette kapel er afskilret m. en skrankemur, hvori den gl. dørportal er indsat. Dens indskrifter beretter om indretningen af de la Mares kapel 1704 og istandsættelser, iværksat af ritm. Joh. Moldrup og Catarina Elisabeth de la Mare 1744, samt af kapt. P. Moldrup 1844. Bag skranken står flere kister, bl.a. tre barokkister m. ligene af Kai de la Mare, † 1713, hans første hustru Catarina Elisabeth Sehested, † 1676, og Hedevig Dorthea Buchwald, † 1726. I en poleret egetræskiste opbevares et moselig af en kvinde fra 3.–4. årh., fundet 1835 i Haraldskær s. 801 mose, i mange år af romantiske historikere identificeret som Gunhild, Erik Blodøkses dronn. Tekstiler m.v. fra fundet er i Nationalmuseet (Annal. 1836–37.69 ff., 80 ff. HistTidsskr. III. 1842. 249 ff. Aarb. 1935. 42ff.). I kælderen under kapellet flere kister, hvorfra en kisteplade over kbmd. Jens Fevejle, † 1787. Også under koret har der været en begravelse, for fam. Linnemann.

Gravsten: 1) Rådmand Hans Jensen, † 1574; 2) Frans Sluder fra Lübeck, † 1582; 3) Mads Lowsøn Riber, borger i Flensborg, † 1595; 4) borgm. Oluf Sørensen Hyrup, † 1616, og hustru; 5) Oluf Madsen Liem, † 1617; 6) rådmand Niels Knudsen, † 1626, og to hustruer; 7) rådmand Mats Tomesen, † 1640, og hustru; 8) borgm. Clemen Severinsen, † 1644, m. to hustruer; 9) borgm. Hans Knudsen Svane, † 1675, og hustru. Om forsv. gravminder se Hofman. Fund. IV. 725ff.

Litt.: Johs. Wolthers. Sct. Nicolai Kirke i Vejle. 1939.

I kirken er endv. begr. officeren Christian Fursman, † 1712.

Vor Frelsers kirke, der ligger ved Jernbanegade, lige n.f. den gl. kgd., er opf. 1904–07 (indv. 4/11 1907) på en grund, skænket af kom., efter tegn. af prof. V. Koch og efter dennes død fuldført af Magdahl-Nielsen. Den hvidkalkede murstensbygn. på granitsokkel og m. tegltag, undt. på spiret, der er kobbertækt, består af et tredelt skib under ét tag, smallere, tresidet kor, tårn over midtskibets v.fag og smalle, udvendig til dels åbne sidegallerier. Bygn. er holdt i senromanske stilformer m. vinduestregrupper, cirkelrundt v.vindue m. gennembrudt sandstensrose og rundbuet portal. Indvendig er der hvidtede og dekorerede hvælv på søjler af røde mursten, ligesom sideskibenes vægge står ukalkede. Koret er hævet otte trin over skibet, og under det er der indr. konfirmandstue. Tårnet har tredobbelte glamhuller i rundbuespejl, og det ottesidede spir rejser sig til en højde af 47 m over stejle spidsgavle. – Alteret prydes af et trækors over et rigt udsk. antemensale. Døbefonten er af sandsten m. sølvfad. Prædikestolen, der er anbragt på triumfmuren, er af sandstensplader m. forgyldte felter. Orglet står over forhallen i et rum, der åbner sig mod skibet ved en stor rundbue, under hvilket der er et sangerpulpitur m. sandstensbalustrade.

Skt. Johannes kirke i byens nordvestl. del ml. Boulevarden, Svendsgade, Haraldsgade og Johannesgade er opf. 1940–41 m. H. Lønborg-Jensen som arkt., et typisk arb. fra hans hånd. Den gråligt pudsede bygn. rummer såvel romanske som gotiske stilelementer og skal give udseende af, at den har formet sig gennem århundreder. Den består af apsis, kor, skib m. korsarm mod s. og sideskib mod n. samt tårn m. pyramidespir i v. Apsis har halvkuppelhvælv, kor og skib krydshvælv, og vinduerne er i de nedre partier små, »romanske« og i de øvre spidsbuede, »gotiske«. – I apsis er der et kalkmalet dommedagsbill. af Ole Søndergaard, der også har udf. fløjtavlen m. et kors flankeret af figurgrupper i nutidsdragter. Font af kalksten, en efterligning af gotlandsk stil fra 1200t. Orgel 1956 af Frobenius i kasse tegnet af Koch. Kirkeskib: femmasteren »København« 1938.

Søndermarkskirken, Søndermarksvej, opf. 1943 som kirkegårdskapel (arkt. C. Hess-Petersen), indv. 1948, hører under Skt. Nicolaj sogn og betjenes fra denne.

Katolsk kirke (viet Skt. Norbert) på Blegbanken er opf. 1924 (indv. 20/7 1924) ved arkt. F. Wipfler, Odense, som en treskibet hal i danskpræget murstensgotik i stilformer fra 1300t. V.gavlen m. blændingsdek. flankeres af femsidede udbygninger, s. 802 og flankemurene har stræbepiller. Over ø.enden er der en lille tagrytter. Indvendig bæres hvælvene af slanke søjler. – Alteret er udf. i forskelligtfarvet marmor m. sakramenthus af rigt egetræssnitværk. Marmorfont i lille, ottekantet dåbskapel. I det ene sideskibs ø.ende sidealter m. Pieta-gruppe.

Endv. Metodistkirken (Skt. Pouls kirke), Vissingsgade, opf. 1876, omb. 1892 m. portal og tårn; Adventkirken (adventisterne), Svendsgade 19, opf. 1937 (arkt. J. Bertelsen); Baptistkirken (Korskirken), Guldkrog 4, opf. 1877, udv. 1910; Katolsk-Apostolisk kirke, Tønnesgade 14, opf. 1895; kirke for Evangeliemenigheden (pinsebevægelsen), Grejsdalvej 16, opf. 1963 (arkt. O. Brincker).

Menighedshuset, Vesterbrogade 54, opf. 1916 og benyttet til gudstjenester, indtil Skt. Johannes kirken blev bygget 1941. I dag en selvejende inst. for menighedsarbejde i Skt. Johannes so.

Vejle Missionshus, Langelinie 9, er opf. 1885 (arkt. L. A. Petersen) af røde mursten i én etage m. midter-tværfløj.

Frelsens Hær har lok. Staldgårdsgade 4. Ejendommen blev 1906 omb. fra beboelse til mødelokale. 1922 påbyggedes 3 kviste, og 1958 opførtes en énetages sidebygn.

Byens ældste og opr. eneste kirkegård lå omkr. Skt. Nicolaj kirke; den var kun 130 alen lang og 72 alen bred og var i brug til 1825; her er bl.a. begr. præsten Peder Christensen Riber, † 1610. – På Langelinie ved missionshuset indviedes 30/12 1825 en assistenskgd., nu kaldet Gl. Kirkegård, udv. til 1,45 ha; hertil overflyttedes 1826 103 lig fra kgd. ved Skt. Nicolaj kirke; bl. de overflyttede var apoteker Havemann, † 1819 (monument m. inskription); gravhøj over da. soldater, faldne 1848–50; inden for hovedindgangen mod s. en sandstensobelisk til minde om 12 soldater, faldne ved Vejle 1864; mindesten over østrigske soldater, faldet 1864. På kgd. er endv. bl.a. begr. amtsforvalteren Jens Worsaae, † 1840, biskoppen Ulrik Sechmann Boesen, † 1867, politikeren Reinhold Jensen, † 1888, dragonen Peder Hansen Andkjær, † 1890 (mindesten m. inskription), veterinæren F. W. A. Hutzen, † 1907, folkemindesamleren Evald Tang Kristensen, † 1929, redaktøren Chr. Søndergaard, † 1933. – Den nye assistenskgd., nu kaldet Østre kirkegård, Langelinie ved Rødkildevej, blev taget i brug 2/11 1871 og udv. 1896 og 1906, nu 3,08 ha; kapel opf. 1901 (arkt. N. Christof Hansen); på kgd. er bl.a. begr. amtsvejinsp. Christen Kidde, † 1894, fabr. Hans Steensen, † 1919, industrimanden C. M. Hess, † 1929, politikeren og kbmd. Jørgen Christensen, † 1937, industrimanden, konsul Chr. Marius Windfeld-Hansen, † 1937 (sandstensmonument ved billedhuggeren Jenø Meister), orgelbyggeren og forf. Anton Bernhard Berntsen, † 1953. – Nordre kirkegård, uden for byen ved Horsensvej, indv. 2/12 1910, 18,8 ha; her opførtes 1922–23 Nordre kapel (arkt. Frits Jensen); i slugten ved opgangen fra Horsensvej mindesten (227 cm høj, råt tilhugget granitsten m. inskription af forf. Anton Berntsen) for 11 vejlensiske ofre for frihedskampen; på kgd. er endv. bl.a. begr. boghandleren og forf. Andreas Dolleris, † 1925, biskoppen og skolemanden Sophus Sørensen, † 1936, stiftamtmanden Peder Herschend, † 1963. – Byens 4. kgd. Søndre kirkegård, ved Kolding Landevej, indv. 1/3 1941, 3,9 ha; 1943 opf. et kapel, som 1948 indv. som kirke under navnet Søndermarkskirken (se s. 801); på kgd. er bl.a. begr. maleren Victor Jensen, † 1950.

ADMINISTRATIONSBYGNINGER

Råd-, ting- og arresthuset, Rådhustorvet. Opf. 1878–79 efter tegn. af arkt. C. Lendorf i gotisk stil af røde mursten i to stokv. m. høj kælder. Der er et 30 m højt tårn m. spir midt på den 28,6 m lange hovedfaçade. Her ses amtets våben og byvåbnet. Opførelsessummen var 92.000 kr. 1919–20 ændredes rådhusets indre i anledning af den ny retsordning. Arbejdet lededes af prof. Martin Nyrop. Udgifterne beløb sig til ca. 200.000 kr. I kælderen findes off. toiletter. I første stokv. findes vestibule, hvortil en høj stentrappe fører op fra Rådhustorvet. Der findes lok. for civilret, kriminalret, herredsret, forligskommission, sagførerværelser. I andet stokv. forhal, byrådssal, amtsrådssal, to udvalgsværelser og et samtaleværelse. I byrådssalen findes et bill. af kong Hans, malet efter ligstenen i Skt. Knuds kirke i Odense og skænket 1881 af apoteker H. E. Friis, et maleri af kmh., fhv. minister M. Lüttichau, Store Grundet, malet af Exner, desuden malerier af borgm. A. S. Ørsted 1869–95, borgm. P. Th. Madsen 1895–1919, borgm. C. Jacobsen 1919–27, borgm. Fred. Poulsen 1927–37 og borgm. N. P. Jensen 1937–46, udf. af Egon Mathiesen, s. 804 Knud Windfeld-Hansen, Victor Jensen, C. Forup og Rob. Leepin. I amtsrådssalen findes maleri af amtmand, fhv. minister C. L. V. R. Nutzhorn 1870–98, malet af Otto Bache, af stiftamtmand, fhv. minister, kmh. Vilh. Bardenfleth 1899–1921, malet af V. Irminger, af amtmand, kmh. Knud Valløe 1921–37, sign. H. J., og af stiftamtmand, kmh. P. Herschend 1937–51, malet af August Tørsleff. De gl. segl for herrederne i V. a. samt rigsvåbnet og våbnene for a.s tre købstæder er afbildet på væggene i amtsrådssalen. Rådhuset ejedes af V. kom. og V. a. i fællesskab (efter 1/4 1964 af V. kom.). Arresthuset er opf. vinkelret på rådhusets bagside i tre stokv. og er 22 m langt. Det er udv. flere gange bl.a. 1913 og 1938 hvor man opførte en 2 etages arrestforvarerbol. efter tegn. af arkt. Frits Jensen, Vejle. Der er plads til 26 arrestanter, 17 enkelt- og 3 tremandsceller. Rådhustårnets klokke, der bruges som slagklokke for tårnuret, er fra slutn. af 1300t. og er fra byens nu forsv. sortebrødrekloster. Slagklokken er godt en m høj, kronen iberegnet, og dens største nedre tværmål er 83 cm. Klokken er m. relieffer og aftryk af pilgrimstegn, og indskriften er dels m. majuskler, dels m. minuskler: »Jhesus, Maria, excito vivos, voco mortuos« (Jesus Maria, jeg vækker de levende, jeg kalder de døde). (Uldall 43–47).

Det ældste rådhus brændte 1530, hvorefter Fr. I 1531 skænkede sortebrødreklosteret til byen. En af klosterfløjene noget n.f. det nuv. rådhus indrettedes til rådhus. Det var i to stokv., det nederste m. hvælvinger hvilende på fem piller, her lå rådstue m.m. Ved bygn.s sydl. ende stod et tårn, resten af klosterkirken, her hang det nuv. rådhus’ slagklokke. Dette rådhus eksisterede fra 1531 til 1780 og s. 805 har været klosterets hovedfløj. Vejles tre rådhuse efter det 1530 afbrændte har alle ligget ved vore dages Rådhustorv, »Nytorv«, som det kaldtes i ældre tid. Rådhuset fra 1780 i to stokv. m. tårn lå noget østligere end det nuv. Rådhustorvet og rådhusets grund har været en del af klosterets kgd.

Administrationsbygningen er opf. bag Skt. Nicolaj kirke 1859 som sygehus for V. by, en to stokv. høj bygn. 1898 blev bygn. kasseret som sygehus, men allr. nogle år før var ejd. delvis anv. som bibl. for Vejle by og a., der oprettedes 1895, men fik egen bygn. 1934–35. Siden 1955 har administrationsbygn. i V. også omfattet den tidl. Kirketorvets skole, og den hist. fløj fra 1859 og den moderne tilbygning udgør i dag et samlet hele m. hovedindgang Kirketorvet 20. I bygn. ligger: kommunekontoret, borgmesterkontoret og byrådssekretariatets kontor, folkeregistrets kontor, stads- og havneingeniørens kontor, ligningskommissionens kontor, pantefogdens kontor, skattekontoret, socialkontoret, bygnings- og brandinspektørens kontor, skoledirektørens kontor og skolepsykologens kontor.

Politigården, Blegbanken, bag rådhuset, er opf. 1919–20 efter tegn. af prof. Martin Nyrop og tilh. kom. og a. m. lige andele. Bygn., i to stokv. m. kviste, er opf. af s. 806 røde mursten og har trappegavle; over indgangsdøren i buefeltet er indsat relief m. politiets insignier. Der findes politistat., politikontor samt ordens- og kriminalpolitiets kontorer.

Dommergården, Vedelsgade 1, er opf. 1920 efter tegn. af prof. Martin Nyrop af røde mursten i to stokv. m. korte tværfløje, og ejes af staten. Over indgangen i midtfløjen en reliefsten m. sværdet og kronen. Bygn. har lok. og kontorer for begge dommere og lok. for Vejle byrets dommerkontor og for Vejle herredsrets dommerkontor.

Amtsgården, Vedelsgade 17, er opf. af staten 1899–1900 efter tegn. af bygningsinsp. J. V. Petersen for omtr. 60.000 kr.; tilbygning 1953. Bol. for amtmand samt kontorer for amtet. Den er i to stokv. m. kælder, i palæstil m. pudsede façader og sandstensindfatninger om vinduer og dør mod gaden. I stueetage og tilbygning samt en del af 1. salen kontorlok., ellers amtmandens privatbol. Den er bygget på en del af den gl. amtsgårds areal i Torvegade (en pudset bindingsværksbygn. fra o. 1800), som staten solgte til kom., der 1901 solgte til private, efter at et stykke af bygn. var nedrevet for at give plads for Orla Lehmanns Gade. Til amtsgården hører have.

SKOLER

Det kommunale skolevæsen i Vejle omfatter gymnasium og seks skoler.

Vejle gymnasium, Worsaaesgade 6. 1865 oprettedes i V. Den højere Almenskole som privat realskole m. understøttelse af stat, a. og by, blev sen. latin- og realskole og overtoges 1891 af kom. Indtil 1874 var skolen i Løve-Apotekets bagbygn., derefter på Dæmningen. 1893–94 opførtes skolebygn. på Nørrebrogade, men siden 1932 har Vejle gymnasium ligget i Worsaaesgade. Forbygn. og gymnastiksalen er opf. 1931 efter tegn. af arkt. Frits Jensen, og bagbygn. er opf. 1940–41 efter tegn. af sa. arkt. Forhuset, der er opf. af røde mursten, er en 4 etages bygn., indeholdende klasseværelser og bol. for gymnasiets rektor. Bagbygn. er ligeledes opf. af røde mursten, i 2 etager m. høj kælder og udnyttet tagetage. Bygn. indeholder særklasser og bol. for skolebetjenten. Gymnasiet havde 1/9 1963 i alt 349 elever fordelt i 15 klasser, hvoraf de 3 er realklasser. Eleverne undervises af 1 rektor, 6 lektorer, 9 adjunkter og 8 andre lærere.

Litt.: Lars Nielsen. Vejle kommunale Gymnasium 1915–40. 1940.

Langelinies skole er opf. 1902 efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen og omfatter en 3 etages rødstensbygn. m. klasseværelser og bol. for skolebetjenten, et 2 etages gymnastikhus m. gymnastiksal og omklædningslok. 1940–41 blev skolen udv. m. en 3 etages bygn., indeholdende gymnastiksal og skolekøkken, og 1961 opførtes en 2 etages bygn., indeholdende klasselok., læsesal og bogudlån. Begge disse bygn., der er opf. efter tegn. af arkt. Fr. V. Ancker, er opf. af røde mursten. Langelinie skole havde 1/9 1963 821 elever.

Klostergades skole er opf. 1890 efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen og bestod da af en 3 etages rødstensbygn. 1909 udvidede man skolen m. et 3 etages gymnastikhus indeholdende gymnastiksal og badeanstalt, ligesom man indrettede lejlighed for skolebetjenten i hovedbygn.s tagetage. 1955 påbyggedes hovedbygn. en etage. Klostergade skole havde 1/9 1963 490 elever.

Nyboesgades skole er opf. 1917 efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen i røde mursten. Skolen bestod i de første år af en 3 1/2 etages hovedbygn. og en 2 etages gymnastiksalsfløj. 1921 blev skolen udv. m. en fløj mod s. tilsvarende den mod n. liggende hovedbygn., ligesom gymnastiksalsfløjen blev påbygget en etage. Skolen havde 1/9 1963 878 elever.

Søndermarksskolen, der er opf. 1928 efter tegn. af arkt. Frits Jensen, er en 2 etages muret bygn., som er pudset m. grå cementpuds. 1940 blev der bygget en 2 etages gymnastiksalsfløj til, som blev holdt i den sa. stil som den tidl. bygn. 1959 blev skolen udv. m. en 2 etages klassefløj og en 1 etages gymnastiksal. Begge disse bygn., som er udf. efter tegn. af arkt. C. & K.Hess-Petersen, er opf. i gule mursten. Skolen havde 1/9 1963 751 elever.

Nørremarksskolen, Moldevej, er opf. 1956 efter tegn. af arkt. Helge Andreassen. Skolen, der er opf. af røde mursten, omfatter en 1 etages normalklassefløj, en 1 etages mellembygn. indeholdende toiletter, kontor og lærerværelse, en 2 etages gymnastiksalsfløj og et 1 etages enfamiliehus til skolens pedel. 1960 er skolens normalklassefløj udv. m. 21 m. 1963 er der opf. en 1 etages normalklassefløj tilsvarende den eksisterende og en 1 etages særklassefløj m. udnyttet kælder. Begge disse bygn. er udf. efter tegn. af arkt. Helge Andreassen. Skolen havde 1/9 1963 353 elever.

Jernbanegades skole har midlertidige lok. i Teknisk skole, Jernbanegade. Skolen fungerer som hjælpeskole, og den benyttes desuden af Langelinie skole, som lider af pladsmangel.

Damhavens skole, Damhaven, er opf. i årene 1952–53 og 1954 efter tegn. af arkt. C. Hess-Petersen. Bygningerne er opf. i røde mursten og er opdelt i en 3 etages normalklassefløj, en særklassefløj, en 1 etages gymnastiksalsfløj m. to gymnastiksale og et 1 etages enfamiliehus til skolens pedel. Skolen havde 1/9 1963 841 elever.

I alt er der ved de kommunale skoler (bortset fra gymnasiet) ansat 6 inspektører, 8 viceinspektører og 174 lærere.

Statens seminarium for småbørnslærerinder, Horsensvej 41, opf. 1892–93 (bygningsinsp. J. Vilh. Petersen). På seminariet findes småbørnslærerinde-seminarium, 1-årige præparandklasser og seminarieskolen for børn 1.–5. klasse. Skolen er omb. og udv. af arkt., kgl. bygningsinsp. V. Norn 1938.

Private og andre skoler:

Kristine Seligmanns skole, opret. 1882, opf. 1895 i Herslebsgade 3 efter tegn. af bygningsinsp. J. V. Petersen. Hoved- og realskole for piger og drenge. Skolen var en 1 etages rødstensbygn., men blev allr. 1898 forhøjet m. en etage. 1931 opførtes en 1 etages gymnastiksalsbygning m. fuld kælder, som indeholdt gymnastiksal, baderum og skolekøkken. 1949 opførtes der en 1 etages tilbygn. efter tegn. af arkt. C. Hess-Petersen. Vejle. Skolen havde 1/9 1963 i alt 480 elever.

Skt. Norberts skole (katolsk), opret. 1905. Den nuv. bygn., Blegbanken 1, er opf. 1937 efter tegn af arkt. S. M. Alrøe. Bygn., der er i 3 etager, er opf. af røde mursten. 1956 udvidedes skolen m. en 2 1/2 etages bygn. efter tegn. af arkt. Helge Andreassen. s. 808 Skolen optager også børn fra ikke-katolske hjem. Skolen havde 1/9 1963 200 elever.

Vejle Handelsskole, der har lok. på Damhavens skole, er opret. af Vejle Handelsstandsforening 1885 og ledes af et udvalg på tre medl. Skolen havde 31/12 1963 704 lærlingeelever og 100 elever på udvidet kursus

Teknisk skole (Vejle tekniske Selskabs Håndværkerskole), Strandgade 1, opret. 1855 m. undervisning i private hjem, dernæst i byens skoler. Sen. kom den ind under Vejle Håndværkerforening m. lok. i dennes bygn. på Dæmningen, dernæst under Vejle tekniske Selskab, stiftet 1890. 1896 indviedes skolebygningen, Strandgade 1. Den er sen. udv. gentagne gange, bl.a. 1909, hvor man opførte en 3 etages tilbygn. (arkt. N. Christof Hansen), og 1955, hvor man opførte en 3 etages klassefløj og en 1 etages foredragssal (arkt. Helge Andreassen). Teknisk Håndværkerskole omfatter også en murerforskole, som er beliggende Brogade 2.

V. Aftenskole, kommunal, amts- og statsanerkendt. Lok. på Klostergades skole. Alm. skolefag, madlavning, sprog, husflid m.m.

Folkeligt Oplysnings Forbund (FOF), aftenskole- og aftenhøjskole, teknisk forberedelseskursus og forberedelseskursus for sygeplejeelever.

Østjysk Handelsforenings Handelsskole har lok. på Langelinies skole. Skolen har 2-årigt kursus med en eftermiddag ugentlig. Undervisning slutter med handelsmedhjælper-eksamen uden fremmede sprog.

Statens skole for tunghøre og døve, Ørstedsgade 13. 2 etager. Opf. 1923 (arkt. Frits Jensen).

Ungdomsskolen (kommunal), åben for unge mænd og kvinder i alderen 14–18 år i V. kom. Undervisningen finder sted om aftenen i Nyboesgades skole.

Worsaaesgades skole (eksternatskole), Worsaaesgade 2. På skolen, der hører under Statens Åndssvageforsorg, optages svagt begavede børn fra V. og omegn.

Sygeplejeskolen i Vejle a. Skolen opret. 1958. Virker som centralskole for sygehusene i Vejle, Kolding, Fredericia, Give og Hornsyld. Sygeplejeeleverne gennemgår den anordnede tre-årige uddannelse på forkursus. Skolen ligger på Vejle amts og bys sygehus grund og har plads til 90 elever årlig.

Vejle Husholdningsskole, Bøgevang på Møllebakken, er privat, opf. 1943–44. Udv. m. elev- og lærerindefløj samt 1957 m. ny tilbygn. Plads til 90 elever, der bor på skolen. Sa. m. skolen drives vuggestue, opf. 1953.

Dansk Tekstil-Industris skole, flyttet 1964 fra Kbh. til V., har lok. Tønnesgade 2.

MUSEUM, BIBLIOTEK, TEATER

Vejle Museum, Flegborg 18, er opf. 1923 af arkt. N. Christof Hansen og C. Hess-Petersen i to stokv. for en bekostning af ca. 100.000 kr., tilvejebragt ved testamentariske gaver af etatsråd Chr. Eckardt, Ørumgård, der skænkede sin kunstsaml., hovedsagelig gl. håndtegninger, som grundlag for et mus., og frk. Agnes Hviid, V., der 1916 testamenterede sin formue på 100.000 kr. til museumssagen, ligesom fabr. s. 809 C. M. Hess og hustru betænkte museet med en større pengegave. Museet, der ejes af kom., oprettedes af den 1899 stiftede museumsforening og havde fra 1901 lok. i administrationsbygn. bag Skt. Nicolaj kirke. Grundstammen bestod af etatsråd Eckardts saml., der overflyttedes til den ny bygn. Der indrettedes særlok. til sam l. skænket af folkemindesamleren Evald Tang Kristensen og frk. Agnes Hviid. Til museet hører en 1923 udgravet middelald. teglovn på hj. af Fredericiavej og Jagtvej, hvis overdækning og konservering udførtes for indsamlede midler; den vides at have tilhørt klosteret 1535. Museet har en kulturhistorisk afd., forhistorisk afd. og en kunstafd. Sidstn. omfatter både ældre og moderne kunst, især grafiske arbejder. V. Museum har skiftende udstillinger ofte i samarbejde med den stedlige kunstforening.

Foran museumsbygn. ses to gl. lygter, der på amtmand Orla Lehmanns tid stod foran den gl. amtsgård, men sen. flyttedes til den 100-årige administrationsbygn. bag Skt. Nicolaj kirke for endelig at blive placeret foran museet.

Vejle kommunale bibliotek, Flegborg 16. Bygn. ligger vinkelret på museumsbygn., bygget sa. m. denne og opf. 1934–35 af arkt. C. Hess-Petersen. Bygn., der er i to stokv. og af røde mursten, rummer Biblioteket for Vejle by og amt (Centralbiblioteket) og Vejle Børnebibliotek. Centralbiblioteket er opret. 1895 som folkebibl., statsanerkendt som centralbibl. 1914, overtaget af kom. 1918. Ret til hjemlån har alle, der er bosat i Centralbibliotekets område. Udlånet er gratis. Bibl. omfatter s. 810 ca. 89.000 bd. Læsesalen indeholder aviser, tidsskrifter og håndbøger og er gratis tilgængelig for alle.

V. Børnebibliotek, der ejes af V. kom., er opret. 1931. Det består af hovedbiblioteket, der har lok. i biblioteksbygn. i Flegborg 16, samt udlånsafdelinger ved Langelinies, Nørremarkens, Nyboesgades, Søndermarkens og Damhavens skoler. Ret til hjemlån har alle børn i Centralbibliotekets område. Udlån er gratis. Bibl. omfatter ca. 30.000 bd. Læsesal i hovedbibl.

Litt.: Aage Bredsted. Biblioteket for Vejle By og Amt 1914–39. 1939.

Vejle Teater (Hotel Vejle), Borgvold 4, ligger m. façade mod Banegårdspladsen og Dæmningen m. hovedindgang fra Passagen på n.siden. Bygn. er opf. 1884 i ital. renæssancestil efter tegn. af arkt. Ludvig A. Petersen og blev 1961–62 gennemgribende omb. og moderniseret ved privat initiativ af amtslæge, dr. med. Jakob Jakobsen og frue, V., der købte bygn. Arkt. ved ombygningen var arkt. K. Hess-Petersen. Intim scene og 353 siddepl.; genåbnet 5/1 1963. I sa. bygn. ligger hotel og restauration. Øverste etage af bygn. er indr. som frimurerloge under Den danske Frimurerorden (Jakob Jakobsen. V. Teater og dets Hist., AarbVejle. 1963. 91–134).

Biografteatre.

Biograf-Teatret, Torvegade 7. Lido Teatret, Dæmningen 8. Palads Teatret, Nørregade 29.

AVISER

Vejle Amts Folkeblad (Venstre), Kirketorvet, hvis første nummer udsendtes 1865. Mange ombygninger, hvoraf de vigtigste er fra 1890, 1939, 1950 og 1953. 1962 blev hele façaden mod Kirketorvet skalmuret.

Jysk Aktuelt (socialdemokratisk), Dæmningen 19, udsendt siden 1898, indtil 1907 trykt i Horsens, fra 1921 trykt i V. 1930 opførtes en 2 etages trykkeribygn. efter tegn. af arkt. C. Hess-Petersen. 1956 opførtes en 2 etages trykkeribygn.

Byens ældste avis, V. Amts Avis, grl. 1828, ophørte 1960

SYGEHUSE, STIFTELSER, BØRNEINSTITUTIONER

Vejle amts og bys sygehus. Vejles ældste sygehus var en lille, enetages bygn. på byens Kirketorv og var opr. vistnok kun garnisonssygehus. 1859 opførtes bag Skt. Nicolaj kirke på sa. torv et for V. a. og V. by fælles sygehus. Siden har a. og by drevet sygehus sammen. I 1890 flyttedes sygehuset ind i nye bygn. ved Beriderbakken bag Kabbeltoft i den nordl. ende af byen. Sygehuset på Kirketorvet blev først nedlagt 1898, og dets bygn. har siden været anv. som administrationsbygn. for kom. (Chr. Christiansen. Det ældste Sygehus i V., AarbVejle. 1938. 267–75).

1898 opførte man en 2 etages hospitalsbygn. efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen. 1912 opførtes et ligkapel og en 2 etages økonomibygn., 1915 2 portnerboliger (nedrevet 1963), 1918–21 opførtes en 2 etages tuberkuloseafd., en 1 etages kontorbygn., en 2 etages overlægebol., en 2 etages køkkenbygn., en 1 etages kedelbygn., samt en 2 1/2 etages kirurgisk afd., alle efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen.

1930–31 opførtes en 3 etages funktionærbygn. efter tegn. af arkt. Frits Jensen. 1943–44 opførtes en 1 etages tuberkulosestation efter tegn. af kgl. bygningsinsp., arkt. C. F. Møller. 1948–49 opførtes en 2 etages kedelbygn. efter tegn. af sa. arkt. I tiden fra 1955 til 1962 er der opf. en 6 etages behandlingsbygn., en 7 etages sengebygn. og en 5 etages mellembygn., alle efter tegn. af kgl. bygningsinsp. C. F. Møller.

For tiden (1964) er der en ny administrationsbygn., en ny køkkenbygn. samt et nyt kapel m. patologisk-anatomisk afd. under opførelse, ligesom den tidl. kirurgiske afd. bliver omfattende omb.

Der er 10 overlæger (1964) og plads til normalt 335 patienter.

To selvstændige institutioner har til huse i lokaliteterne på Vejle amts og bys sygehus, nemlig Sygehusvaskeriet i Vejle a., etableret som selvstændig inst. 1952, og Sygeplejeskolen i V. a. (se s. 808).

Tuberkulosestationen for distriktet Vejle by og omegn er på Vejle amts og bys sygehus. Henvisning og undersøgelse er gratis.

Skt. Maria hospitalet, Blegbanken 3, er opf. 1913 af Skt. Maria Søstrenes kongregation i Berlaar under ledelse af præmonstratenserordenen i Danmark, efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen, en bygn. i to stokv. af røde mursten m. højt tag og m. to fremspringende partier på forsiden, afsluttet m. spidse kvistgavle.

1927 opførtes en 3 etages tilbygn. efter tegn. af arkt. S. M. Alrøe, indeholdende operationsstuer, røntgenklinik og fysiurgisk afd. 1938 opførtes et 1 etages kapel efter tegn. af sa. arkt. 1943 opførte man en 2 etages børnehavebygn. efter tegn. af arkt. Fr. V. Ancker. 1955 udvidede man m. en 4 etages jernbetonskeletbygn. m. udfyldningsmurværk efter tegn. af arkt. J. Malling Pedersen. Bygn. indeholder børneafd., barselsafd. og fysiurgisk afd. Sidste udv. er foretaget 1961–62 og omfatter en 3 etages lægebol. m. 6 lejligheder. Arbejdet er udf. efter tegn. af arkt. A. Brøndum.

Ved Skt. Maria hospitalet er ansat en overlæge, og 3 indlæggende speciallæger kan disponere over sengeplads som klinikchefer.

Vejle hospital, Nørretorv 6. Stammer fra en middelald. stiftelse; hvem det skylder sin tilblivelse vides ikke, men det har eksisteret før året 1542, idet hospitalet 27/6 1542 får brev på, at Chr. III tillægger det kronens trediepart af korn- og kvægtiende i Øster Snede og Gauerslund so. Hospitalet blev betydelig udv. ved sa. konges gavebrev af 16/12 1558, hvorved det fik kronens part af korntiende af ni so., af hvilke de to so.s tiende hidtil havde ligget til hospitalet i Ribe. Sen. er dets formue forøget, bl.a. ved det af hospitalsforstander Kai Stallknecht 1758 stiftede legat, udv. af sønnen, præsten Lorentz Stallknecht († 1799), sgpr. for Nykirke og Give menigheder. Hospitalet betænktes 1760 af krigsråd Chr. Leth og søn, kommerceråd Christen Leths legat, fundatsen af 24/8 1759. Hospitalet ejede tid efter anden adsk. humlegårde og andre jordstykker i V. Det opr. hospitals bygn. blev nedrevet 1764 og et nyt opf. 1765. Ny hospitalsbygn. opførtes 1872 efter tegn. af kgl. bygningsinsp. Winstrup og stod færdigt 1873.

Denne grundmurede, to etages bygn. ud til Nørregade stod til 1926; den blev da revet ned, dens plads solgt til kom. til gadeudv., hvorved der fremkom en ny plads – Nørretorv –, og en ny bygn., noget længere tilbagetrukken, opførtes s. 812 1926 efter tegn. af arkt. Frederik Kiørboe. Denne bygn. består af to fløje af røde mursten i to stokv. m. façade dels til Nørretorv, dels til Kalkbrænderivej. Vejle hospital har beboelse for 24 pensionærer.

Litt.: Jakob Jakobsen. Vejle Hospitals Oprindelse og forsorgsmæssige Betydning, AarbVejle. 1958. 5–34.

De gamles Hjem, indv. 1908, opf. s.f. byen ved Koldingvej i udkanten af det nu sløjfede anlæg Treschowsminde efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen. Den ældste bygn. er en 46 m lang hovedfløj og to kortere sidefløje i tre stokv. på granitsokkel, opf. af røde mursten og tækkede m. sortglaserede teglsten. 1918 opførtes et ligkapel i én etage og i stil m. hovedbygn. 1950–51 opførtes en 3 etages sygeafd. efter tegn. af arkt. C. Hess-Petersen. Bygn. er opf. af røde mursten og tækket m. røde tagsten. Belægningskapaciteten er i dag på 123 personer.

Vejle Byes og Amts Sparekasses stiftelse i Sparekassens gård, Kirkegade 21. Opret. 1836 som fribol. for ti enker. Stiftelsen beliggende i Kirkegade bag pengeinstituttets hovedbygn. siden 1869. Betænkt m. flere private legater. Bygn. er opf. i 2 etager, af røde mursten og m. skifertag.

Friboligen for ældre trængende borgere, Langelinie 34–36. Opret. 1859. Den opr. bygn. nedrevet og ny opf. 1910 (arkt. N. Christof Hansen) i 2 etager af røde mursten og forsynet m. tegltag. 1942 udvidede man m. en 2 1/2 etages bygn. efter tegn. af arkt. C. Hess-Petersen. Friboligen optager næringsdrivende borgere, som er over 55 år og har haft borgerskab i V. i mindst femten år.

Linnemanns Jomfrukloster, Frejasgade 5. Lå indtil 1957 på Gammelhavn, hvor det blev opf. 1856, stiftet af kgl. agent Andreas Deichmann Linnemann og hustru Ane Marie, født Smith, som fribol. for fem ugifte kvinder. Efter det hundredårige klosters nedrivning overførtes stiftelsen til Frejasgade. Optager kun ugifte kvinder og fortrinsvis slægten Linnemanns medl. Den nuv. bygn. er en 3 etages rødstensbygn., som er opf. 1927 af arkt. Frits Jensen.

C. M. Hess og Hustru Emma, f. Brincker’s alderdomshjem, Gormsgade 22, opf. 1909 af røde mursten efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen, beregnet for gl., værdige, trængende arbejdere el. funktionærer fra C. M. Hess’ fabrikker el. disses enker, der har arbejdet på virksomheden; her får de billige boliger, eventuelt fribol. Bygn., der er opf. i 2 1/2 etage, indeholder 10 lejligheder.

Handelsforeningen af 1897’s stiftelse, Nyboesgade 21. Rød murstensejd. fra sidst i tyverne, købt af foreningen 1950, fortrinsvis beregnet for ældre, veltjente kbmd. el. disses enker. Ejd. indeholder tre 3 1/2 værelses og fem 2 værelses lejligheder.

Restauratør- og Hotelværtforeningen for Vejle og Omegns alderdomsstiftelse, Ågade 68. Erhvervet 1943 af foreningen m. hel el. delvis fribolig til enhver restauratør, restauratrice el. hotelvært, der har været aktivt medl. af foreningen i mindst ti år.

IOGT’s fribolig, Danmarksgade 31–33. Rød murstensbygn. opf. 1900. Opret. af afholdslogerne »Jacob Molay« og »Sunrise«. Optager som berettigede til fribol. ældre Good Templars, der har været medl. af disse loger i mindst femten år. Indeholder tolv 2 værelses lejligheder.

J. H. Beecken og Hustrus stiftelse, Grønnegade 3. Opret. 1944. Optager værdige, ugifte, ældre kvinder. Medl. af fam. Beecken har fortrinsret.

Lærlingehjemmet »Overlæge Buchholtz Minde«, Jellingvej 4, ejes af Jydsk Børneforsorg og optager unge piger i alderen 15–21, som er under uddannelse el. oplæring. Ejd. er opf. 1926 i 2 etager og af røde mursten, sen. omb. flere gange, sidst 1961.

Børnehjem.

»Brinken«, spædbørnshjem, Brummersvej 1, ejes af Metodistkirken i V. Der optages børn indtil to års alderen.

»Marienlund«, Søndermarksvej 99, ejes af Metodistkirken i V. Optager kun børn fra 2–14 års alderen. Opf. 1913 (arkt. Frits Jensen). Hovedbygn. er i 3 etager og opf. af mursten. 1957 opførtes en 1 etages tilbygn. (arkt. Johs. Wrang).

»Solhjem«, Søndermarksvej 53. Optager drenge og piger fra 2–15 år. Ejd., der er i 2 etager, er opf. 1910. 1951 opførtes en 2 etages tilbygn. (arkt. Reinhold Jensen). 1959 foretoges en ombygning (arkt. Gunnar Søgård).

Børnehjemmet, Gl. Kongevej 10. Optager børn fra 2–14 år. Ejd., der er i 2 etager, er opf. 1927 (arkt. Frits Jensen). Der er 1959 indr. værelser i tagetagen.

Vejle Amts Plejehjemsforenings børnehjem, Brummersvej 4, Mølholm. Plads til 20 børn, drenge og piger, fortrinsvis søskende i alderen 2–14 år.

Vuggestuer.

Skt. Georgs Gildets vuggestue, Danmarksgade. Der optages børn i alderen 0–3 år. Opf. 1948 efter tegn. af J. Malling Pedersen.

Vejle Husholdningsskoles vuggestue, Bøgevang, optager børn i alderen 0–2 år. Opf. 1952 efter tegn. af arkt. J. Malling Petersen. Bygn. er opf. af mursten i én etage m. udnyttet tagetage.

Børnehaver.

Dagmargårdens børnehave, Vissingsgade 32. Optager børn i alderen 3–7 år. Bygn. er omb. 1945 efter tegn. af arkt. C. Hess-Petersen.

Skt. Johannes sogns menighedsbørnehave, Helgesvej 1, modtager drenge og piger ml. 3 og 7 år.

Skt. Nicolaj menighedsbørnehaven, Pilevænget 17–19. Modtager drenge og piger i alderen 2–7 år.

Skt. Maria Søstrenes børnehave (katolsk), Blegbanken 5. Optager børn i alderen 3–7 år. Opf. 1943 efter tegn. af arkt. Fr. V. Ancker.

Skt. Georgshjemmets børnehave, Danmarksgade, optager børn i alderen 3–7, 1959 udv. m. særl. afd. for spastisk lammede og gangbesværede børn. Hovedbygn. er opf. 1948 efter tegn. af arkt. J. Malling Pedersen.

»Børnenes Vel«, fritidshjem, Ågade 33, tager børn i alderen 7–14 år, medens forældrene er på arbejde. »Børnenes Vel« har desuden feriehjem på Hvidbjerg og Endelave. Huset er opf. 1909 i 1 1/2 etage af røde mursten.

Fritidshjemmet og klubben, Grønnegade 22, opret. af KFUM og K., beregnet for arbejdsledige. Fritidshjemmet, opret. i Grønnegade 1963 (arkt. P. Edvard Petersen), åbent vinterhalvåret alle hverdage. Fritidsklubben for 14–18 årige er åben alle hverdage om aftenen fra okt. til april.

Skt. Georgshjemmets fritidshjem, Sjællandsgade 1. Optager børn i alderen 7–14. Opf. 1948 (arkt. J. Malling Pedersen).

Søndermarkens ungdomsklub har lok. i Møllevangen, Hasselvænget, og er beregnet for ungdom fra hele Søndermarken.

Vejle fritidsklub, Roarsvej 17, beregnet for alle unge i alderen 14–18, dog fortrinsvis fra den vestl. bydel.

Østerbros hobby- og ungdomsklub, Østerled 10, beregnet for alle unge i alderen 10–18.

OFFENTLIGE VÆRKER

Gasværket, kommunalt, ved havnen, anl. 1858–59 af Det danske Gaskompagni og overtaget af V. kom. 1899. 1911 opførtes et 1 etages maskinhus efter tegn. af den dav. gasværksbestyrer Th. Kofoed. 1912, 1914, 1915 og 1916 opførtes forsk. småbygninger. 1916 udvidedes bestyrerboligen til en 2 etages rødstensbygn. efter tegn. af arkt. S. M. Alrøe. 1920 opførtes et rensehus, et ovnhus og et vagthus. 1921 opførtes et 1 etages apparathus efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen. S.å. opførtes et 2 etages kondenserhus m. tårn efter tegn. af sa. arkt. 1947 opførtes 2 gasbeholdere.

Elværket, kommunalt, Flegborg, anl. 1895–96 som det første i Jylland af A/S Vejle Elektricitetsværk. 1921–23 opførtes to maskinhaller efter tegn. af arkt. Gundlach-Pedersen. 1930–31 opførtes en 2 etages kontorbygn. m. udv. af maskinstuen, et kedelhus samt et kølebassin. De to første bygn. udførtes efter tegn. af arkt. S. M. Alrøe. 1960–61–62 foretoges en gennemgribende ombygning af elværket. Der er indr. fordelingsanlæg, tavlesal, administrationskontorer, lager, tegnestuer samt 3 lejligheder. Ombygningen blev foretaget under ledelse af arkt. Helge Andreassen.

Litt.: V. kommunale Elektricitetsværk 1909–34. 1934.

Vandforsyningen sorterer under stadsingeniørens kontor i administrationsbygningen, Kirketorvet. Vandværket er beliggende Stampesvej 1. 1949 foretoges en ombygning af ejd. efter tegn. af arkt. N. Juhl Nielsen. 1949 opførtes ligeledes en 1 etages filterbygn. 1952 opførtes en 1 etages værkstedsbygn. og en 1 etages garagebygn., begge efter tegn. af arkt. N. Juhl Nielsen.

Brandstationen beliggende Ved Anlægget 6. Brandstationen blev væsentlig udv. 1904 efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen. 1918 opførtes en 3 etages beboelsesbygn. til brandsvendene. Denne bygn. er opf. af røde mursten efter tegn. af arkt. N. P. Wegener. 1953 opførtes et nyt slangetårn og en 1 etages tilbygn. efter tegn. af arkt. Svend Mohr. Brandkorpset består i dag af 4 befalingsmænd, en fast styrke på 10 mand m. bol. på brandstationen samt en reserve på 18 brandmænd.

Vejle eksportslagteri og offentlige slagtehus, s.f. Havnepladsen ved eksportstaldene, blev 1942 overtaget af V. kom. og forpagtet ud til Vejle Slagtermesterforening. s. 815 Bygningerne, opf. 1936–37 efter tegn. af arkt. Otto Jensen Kjær, er i 1 etage og opf. af røde mursten. 1961 opførtes en 1 etages tilbygn. efter tegn. af arkt. Knud Hess-Petersen.

Eksportstaldene ved havnen, stiftet 1919 og opf. 1921 af A/S Vejle Eksportstalde og Markedshal, benyttes til afholdelse af de ugentlige kvægmarkeder. Bygningerne er tegnet af arkt. N. P. Wegener. 1929 udvidede man m. en 1 etages bygn. efter tegn. af arkt. C. Hess-Petersen. S.å. opførtes en 1 etages restaurationsbygn. m. lejlighed i tagetagen efter tegn. af sa. arkt. 1960 opførtes en 1 etages tilbygn. til restaurationsbygn. efter tegn. udf. af bygningsinsp.s kontor i V.

IDRÆT

Vejle Stadion i Nørreskoven ejes af V. kom., men administreres af SIV (De samvirkende Idrætsklubber i Vejle). Stadion anlagdes 1922 af kom. som nødhjælpsarbejde. Sen. reguleret og udv. 1924 m. klubhus efter tegn. af arkt. Poul Richardt, 1939 m. trætribune (brændt 1951), 1952 m. jernbetontribune, som er udv. m. ståtribune 1959. 1958–59 opførtes et klubhus til V. Lawn Tennisklub efter tegn. af arkt. J. Malling Pedersen. Et mindre stadion er 1959 anl. i byens vestre del.

Ridebane med ridehal ligger på Nørremarken. Den ejes af A/S Vejle Ridehusselskab. Ridehallen er opf. 1962 efter tegn. af arkt. Chr. Pedersen, Vinding.

Den jyske Idrætsskole ligger på Nørremarken, ca. 3 km fra byen ad Nørremarksvej. s. 816 Opf. 1943 og udbygget 1958. Der undervises i alm. højskolefag, gymnastik, fri idræt og boldspil. Om sommeren tillige i svømning. Plads til 175 pers. Skolen er selvejende, ledes af bestyrelse sammensat af repræsentanter for de i skolen interesserede idrætsorganisationer samt fra V. byråd. Arkt. ved begge byggearbejder har været Christian Laursen.

TRAFIK, POST, TOLD

Jernbanevæsenet. Den østjy. længdebane blev åbnet for trafik 1868, og det første tog anløb V. banegård s.å. På Vejle-Herningbanen blev strækningen Vejle-Give, der var privatbane, åbnet for trafik 1894. Denne strækning blev overtaget af staten 1914, s.å. som strækningen Give-Herning blev åbnet. På Grindstedbanen blev strækningen Vejle-Vandel åbnet for trafik 1897 og Vandel-Grindsted 1914. Banens drift ophørte helt 31/3 1957.

Hovedbanegården, Borgvold 3. Opf. 1867–68, udv. 1876–77. Ombygning og udv. (arkt. Th. Arboe) ved sammenbygning m. det opr. posthus. 1915–17 yderligere udv. 1914–15 anlagdes ny godsbanegård s.f. åen. Godsbanegården er projekteret af D.S.B. Stationen er mellemstation på statsbanen.

Nordbanegården, Gormsgade, ophørte maj 1960 at være selvstændig stat. og er nu kun trinbræt.

Postkontoret, Borgvold 3. Opf. 1897, omb. 1908 efter tegn. af bygningsinsp. J. Vilh. Petersen i middelald. stil af røde sten m. forsiringer af granit, kridt og savoniersten. I stuen og på 2. sal postvæsenets, på 1. sal telegrafvæsenets lok.

Toldkammeret på Havnepladsen, hj. af Havnegade, er i sin nuv. skikkelse opf. 1907 af kgl. bygningsinsp. V. Petersen. Bygn. er en 2 etages rødstensbygn. Der er foretaget en lille ombygning 1959, hvori v.gavlen blev skalmuret, projekteringen heraf blev foretaget af kgl. bygningsinsp. C. F. Møller.

Rutebilstationen ligger ved V. hovedbanegårds sydl. ende. Stationen drives af Andelsselskabet Vejle Rutebilstation. Ekspeditionsbygn. er opf. 1939, udv. 1953 m. afgangs- og ankomsthal, vaske- og smørehal.

Herfra udgår 28 rutebilruter.

Fragtbilcentralen, Toldbodvej, ejes af I/S Vejle Fragt- og Kørselscentral. Bygn., der er i 1 etage, er opf. 1957 af røde mursten efter tegn. af Byplankontoret i V.

V. byomnibusser begyndte drift 1922 af Anton Jensen, A/S 1943; der kører 18 vogne.

Falcks Redningskorps har station i Gormsgade.

ANDRE BYGNINGER

Skt. Nicolaj kirkes præstegård, Fredericiagade 47, opf. 1908 (arkt. Thorkel Møller). Boligen for den residerende kapellan, Bøgevang 15, er opf. 1956 (arkt. J. Malling Pedersen).

Vor Frelsers kirkes præstegård, Worsaaesgade 11, opf. 1902. Bolig for den residerende kapellan, Ørstedsgade 36, opf. 1929 (arkt. C. Hess-Petersen).

Skt. Johannes kirkes præstegård, Jellingvej 39, opf. 1942 (arkt. C. Hess-Petersen). s. 817 Bolig for den residerende kapellan, Skjoldsgade 4, opf. 1961–62 (arkt.: Dansk Arkitekt- & Ingeniørkontor, V.).

Vejle Haandværkerforening, Dæmningen 34, købt af foreningen 1881, omb. 1906 efter tegn. af arkt. N. Christof Hansen, 1922 efter tegn. af arkt. C. Hess-Petersen, 1939, sa. arkt., 1955 efter tegn. af arkt. J. Malling Pedersen, 1960, sa. arkt.

KFUM-bygningen, hj. af Herslebsgade og Nutzhornsgade, tre stokv. m. tårn, opf. 1898 og udv. 1925 m. 3 etages tilbygn. (arkt. Frits Jensen).

KFUK-bygningen, Borgvold, opf. 1920.

Odd Fellow-Bygningen, hj. af Fredericia- og Koldingvej, købt 1914 af den 1898 stiftede Odd Fellow loge »Vejle«, indv. 1916. 3 etager, opf. 1916 (arkt. Chr. Jørgensen).

»Bygningen«, Arbejdernes Forsamlingsbygning, Ved Anlægget, i tre stokv., opf. 1920 (arkt. C. Hess-Petersen og S. M. Alrø). 8 værelser (Arbejdernes Forsamlingsbygning Vejle 1897–1920–1927. 1927).

PENGEINSTITUTTER

Veile Bank, stiftet 1854, åbnede første gang 2/10 nævnte år. Hovedkontor, Kirkegade 2. Bygn., opf. 1906 (arkt. N. Christof Hansen og Martin Nyrop), er i 3 etager af røde mursten. 1950 foretoges en ombygning, og der opførtes en 1-etages tilbygn. 1957 byggedes hovedindgangen efter tegn. af arkt. J. Malling Pedersen. I de sen. år er der åbnet filialer i henh. Vestergade, Møllevangen og Østerbo.

Landmandsbanken, afd. af Den danske Landmandsbank, opret. 18/5 1872. Hovedkontor, Torvegade 5. Bygn., opf. 1935 (arkt. Frits Jensen), er i 5 etager.

Vejle Byes og Amts Sparekasse, byens ældste pengeinstitut, beg. sin virksomhed 9/6 1827, i den kgl. privilegerede postkro på Rådhustorvet. Nu kontor Kirkegade 21. Omb. flere gange, sidste gang 1949, da der opførtes en énetages tilbygn., efter tegn. af murerm. C. Christoffersen, V.

Andelsbanken, Dæmningen 32, grl. 1925 af Dansk Andels- og Folkebank, der overtog Den danske Andelsbanks filial.

Landbosparekassen i Vejle, Kirkegade 25, opret. 1863 på foranledning af V. A.s Landboforening. Bygn. var opr. hotel, opf. 1907 i to etager (arkt. Thorkel Møller), men blev omb. til sparekasse 1949 (arkt. J. Malling Pedersen).

APOTEKER

Løve-Apoteket, Rådhustorvet, opret. 1744, bygn. opr. opf. 1800. Ombygning og 3 etages tilbygn. 1930 (arkt. Christian Svane).

Øvr. apoteker: Gorms Apotek, Vestergade 38, opret. 1911; Skt. Thomas Apotek, Nørretorv 1, opret. 1838 på Skt. Thomas, 1917 overflyttet til Svaneapotekets lok. i V.; Svane Apoteket, Dæmningen 53, opret. 1885, flyttet 1917 (Arnold Hansen. Fra V. Apotek omkr. 1783, AarbVejle. 1936. 25–36; sa. V. Løve-Apotek. 1944).

HOTELLER

Hotel Australia, Dæmningen, 12 etager, opf. 1955 af bygm. Bertel Nielsen, Mølholm. Værelsesantal 107.

Grand Hotel, Torvegade 9, grl. 1909 (arkt. N. Christof Hansen). Værelsesantal 106 i 5 etager. Der er foretaget flere ombygninger, de væsentlige 1950, 1955 og 1961.

Missionshotellet Caleb, Dæmningen, grl. 1925. Værelsesantal 56. Omb. 1952 m. tilbygn. i 5 etager (arkt. Jørgen Petersen & Co.).

Vejle Højskolehjem, Dæmningen, opret. 1884, opf. 1906 (arkt. N. Christof Hansen). Værelsesantal 20. Ny salsbygning opf. 1934 (arkt. Frits Jensen).

»Vejlegården«, motel, Toldbodvej. Expresso-Åkroen, Vestergade 11. Hotel Garni, Havnegade 4. Hotel Give, Vestergade 28. Hotel Vejle, Borgvold 4. Ny Missionshotel, Orla Lehmanns Gade. Ritz-Vissinghus, Nørregade 2. Sømandshjemmet, Havnegade 28.

RESTAURATIONER

Skyttehuset m. restaurant, i Nørreskov, på en halvø i fjorden, ejes siden 1914 af V. by, tidl. af V. Skyttelaug, der er stiftet 1858. Udv. 1927 og 1958.

Moulin Rouge, restaurant og varieté, Orla Lehmanns Gade 3. Haandværkerforeningen og Romantica, Dæmningen 34; Landmanden, Nørregade 33; Jernkroen, Havnegade 5; Borgerkroen, Vestergade 20; Corner, hjørnet af Havnegade og Dæmningen; Passagen, Torvegade 4; Eksportstaldenes restauration.

Vandrerhjem for mandlige og kvindelige gæster, Jellingvej 12. Omb. til vandrerhjem 1938 efter tegn. af arkt. Fr. V. Ancker.

Campingplads (lejrplads) i Nørreskoven, ejes af Vejle kom. Moderniseret 1960 og 1963, da der opførtes en toilet- og badebygn. (arkt. Helge Andreassen).

FORENINGER

Af byens talr. foreninger skal nævnes: Velgørenhedsforeningen, stiftet 1850; V. Haandværker Sangforening, stiftet 1856; V. Skyttelaug, stiftet 1858 m. amtmd. Orla Lehmann som første formand; V. Handelsstandsforening, stiftet 1861; V. Haandværkerforening, stiftet 1862, m. egen bygn. (se s. 817); V. Afholdsforening, stiftet 1879 som en af landets første på initiativ af metodistpræsten Carl Eltzholtz; IOGT, stiftet 1880 som logen »Jacob Molay«; Højskoleforeningen, stiftet 1884, der ejer Højskolehjemmet og hvorfra er udgået Vejle Højskolehjems Foredragsforening; Forsvarsbrødrene, stiftet 1881; Sønderjysk Forening for V. og Omegn, stiftet 1889; Arbejdernes Fællesorganisation, stiftet 1891; NIOGT, stiftet 1892; Odd Fellow Logen, stiftet 1898, m. egen bygn. (se s. 817); Handelsforeningen af 1897; Frimurerordenen m. logerne »Harald til Runestenen« og »Philadelphia«, lok. over teatret; De to Søjler, egen bygn. Langelinie 72; Rotary-Klubben m. to afd., Syd og Nord; V. Turistforening; V. Kunstforening; V. By-Orkester; V. Amts hist. Samfund; Arbejdernes Oplysningsforbund; De samvirkende Soldaterforeninger. Og af idrætsforeninger: SIV – De samvirkende Idrætsklubber i V.; V. Boldklub; V. Idrætsforening; V. Gymnastikforening.

ANLÆG OG MINDESMÆRKER

Af lystanlæg findes – bortset fra den naturskønne omegns bakker, skove og udsigtspunkter langs V. fjord – kun Skyttehushaven, der i sin tid tilhørte Vejle Skyttelaug, opret. 1858, og dengang som nu er Vejles »lystanlæg«. Skyttehushaven er i dag overtaget af V. kom.

Mindesmærker.

Foran rådhuset på Rådhustorvet står to figurgrupper i granit symboliserende handel, håndværk, industri og landbr. Grupperne er udf. af Sigurjón Olafsson og opstillet 1955.

På Kirketorvet ved Skt. Nicolaj kirke findes et springvand, udf. i granit efter tegn. af prof. M. Nyrop, skænket af Vejle Bank.

Granitstatue af historikeren Anders Sørensen Vedel, † 1616, ved Skt. Nicolaj kirke (billedhugger Povl Søndergaard).

Foran V. Museum i Flegborg står en bronzebuste af digteren Anton Berntsen, † 1953 (billedhuggeren og maleren H. Fabricius Jensen), samt buste af arkæologen J. J. A. Worsaae, † 1885 (billedhugger Rasmus Andersen). Her ses også »Siddende kvinde« i granit, af billedhugger Povl Søndergaard.

Buste af seminarieforstander R. I. Holm, † 1917, foran Statens Seminarium for Småbørnslærerinder, Horsensvej 41 (billedhugger L. Brandstrup).

Mindesten m. bronzerelief af Vejle-digteren Andreas Dolleris, † 1925 (billedhuggeren Evan Jensen) ved Kiddesvej foran Vejles mølle.

Mindestøtte for amtmd. Hermand Gerhard Treschow, sa. m. Jeppe Jensen, V. havns skaber, † 1836, m. bronzerelief rejst ved Toldbodvej (billedhugger O. Evens).

I Nørreskoven ml. V. og Skyttehuset findes mindesten af granit m. portrætmedaljon i bronze af Harald Kidde, † 1918 (billedhugger Rikard Magnussen).

Mindeplade for digteren Harald Kidde på hans fødested Havnegade 21.

Bygningen på hj. af Rådhustorvet og Kirkegade har plade m. indskr., at her i borgm. Niels Jonssøns hus boede Chr. II januar 1523 og modtog adelens opsigelsesbrev. Dette er dog kun en tradition.

Foran amtmandsboligen en genforeningssten, en af de gl. grænsesten.

Ved Skt. Johannes kirken står mindesten for befrielsen 5. maj 1945. Mindesten for frihedskæmperne i V. står ved indgangen til Nordre kirkegård på Horsensvej. »Ung Mand«, frihedsmonument (billedhugger Svend Rathsack), ses på Svineryggen ved Rødkildevej. Mindesten på plænen ved Vejle amts og bys sygehus for overmedicus Johs. Buchholtz og overkirurg Paul Fjeldborg, der blev skudt af tyskernes håndlangere 26/3 1945.

Stor granitsten ved Gl. Kongevej til minde om vejens anlæg og en lignende ved Horsensvejen til minde om vejens udvidelse.

GAMLE HUSE

Nedrivningen og Omdannelsen af gl. Ejendomme er i V. sket tidl. end i de fleste andre da. Købstæder. Nu er kun sparsomme Rester af ældre Tiders Byggeskik bev. og oftest i stærkt forringet Tilstand.

Torvegade 22 er en to Stokv. høj, glat Bindingsværksbygn. m. Forhus og Sidelænge. Paa Façaden en i Træ udsk. Indskriftstavle (opr. Porthammer) m. Rokokodek., s. 821 Skriftsted, Initialerne J. F. (Jens Fevejle) og M. U. (Maren Ulstrup) samt Aarst. 1769.

Efter Branden 1786 opførtes en Række Bindingsværksgaarde m. pudsede Façader, beslægtede med samtidige Gaarde i Horsens. Nørregade 18 viser trods sin mishandlede Façade endnu, hvor pynteligt dette Byggeri med sine klassicistiske Dekorationer kunde være. Naboejendommen, to Etager i glat Bindingsværk, har endnu bev. sin maleriske Gaard m. aaben Svalegang.

I en nyere Ejd., Nørregade 15, sidder to Sandstenstavler med en Mindeindskrift om Branden 1786 og Navnet Birgitte Marie Tolstrup.

Søndergade 14, ogsaa en glat Bindingsværksbygn. i to Etager og m. sit gl. Gaardinteriør i Behold, bærer paa Porthammeren Navnene I. N. Smidt og K. L. Smidt samt Aarst. 1799.

I Kirkegade, paa Hjørneejendommen ved Torvegade, sidder to Sandstensplader med sammenslyngede Initialer: SC og CR, Ejendommens tidl. Husnummer: 66 og Aarst. 1782 (AarbVejle. 1948. 184–93).

STATISTIK

Indbyggerantallet i V. kbst. var ved folketællingen 26/9 1960: 31.362 indb. fordelt på 11.643 husstande (1801: 1310, 1850: 3300, 1901: 14.592, 1930: 23.094, 1955: 30.758).

V. har en række forstadsbebyggelser i omliggende so., nemlig (1960): Bredballe Strand og Grejsdalen m. Grejsdalen stat., begge i Hornstrup kom., Grejsdalen m. Frederikshøj i Hover kom., Trædballe i Hover kom., Uhrhøj i Hover kom., Trædballe i Skibet kom. og Eskholt, Mølholm og Vindingland i Vinding kom. Inkl. disse forstadsbebyggelser havde V. ved folketællingen 1960: 39.498 indb. fordelt på 14.347 husstande (1955: 37.831 indb., 1930 m. de dav. forstadsbebyggelser, der i væsentligt omfang var de sa.: 27.686 indb.).

Efter erhverv fordelte befolkningen i Vejle inkl. forstæder sig 1960 i flg. grupper: 601 levede af landbr. m.v., 18.407 af håndv. og industri, 6180 af handel og omsætning i øvrigt, 2792 af transportvirksomhed, 3895 af administration og liberale erhverv, 1656 af anden erhvervsvirksomhed og 5552 af formue, rente, understøttelse m.v.; 415 havde ikke givet oplysning om erhverv.

Ved udgangen af 1962 var der ved V. toldsted hjemmehørende 7 motorskibe m. tilsammen 1659 brt. og 5 sejlmotorskibe m. tilsammen 527 brt.

Skibsfarten på V. omfattede 1961: 1131 indgående skibe m. en tonnage på 181.370 nrt., hvoraf fra andre indenlandske havne 602 skibe på tilsammen 56.469 nrt. og m. 78.674 t gods og fra udlandet 529 skibe på tilsammen 124.901 nrt. og m. 182.984 t gods. Af de udgående skibe, i alt 1133 skibe på tilsammen 180.610 nrt. og m. indladet godsmængde på 28.339 t gods, gik 430 skibe på 104.186 nrt. og m. 13.167 t gods til udlandet og 703 skibe m. en tonnage på 76.424 nrt. og 15.172 t gods til andre indenlandske havne.

Af det i V. udlossede gods var 57.418 t korn og kornvarer, hvoraf godt halvdelen fra andre indenlandske havne, 16.025 t var foderstoffer, overvejende fra udlandet, 10.499 t træ og tømmer, næsten udelukkende fra udlandet, og 20.127 t andre ubearbejdede varer, deraf godt halvdelen fra udlandet, endv. 76.386 t kul, koks og briketter olgn., næsten udelukkende fra udlandet, og 11.421 t benzin, olie, petroleum m.v., langt overvejende fra andre indenlandske havne, og endelig var der 24.383 t gødningsstoffer, hovedsagelig fra udlandet, 11.414 t andre kemiske produkter, udelukkende fra udlandet, og 24.299 t stykgods, hvoraf største delen fra andre indenlandske havne.

Af det indladede gods var 11.244 t forsk. ubearbejdede varer, hvoraf største delen til udlandet, 2897 t korn og kornvarer, næsten udelukkende til udlandet, og 10.796 t stykgods uden nærmere oplysninger, praktisk taget udelukkende til andre indenlandske havne, og 11.244 t forsk. ubearbejdede varer, hvoraf ca. 2/3 til udlandet.

Der var 31/12 1962 i alt 4616 automobiler i V. kbst., deraf 3026 alm. personbiler, 149 drosker olgn., 71 rutebiler, omnibusser olgn., 1351 vare- og lastbiler samt 788 motorcykler.

33 bilruter på fra 7 1/2 til 90 km udgik fra el. berørte byen.

Af erhvervsvirksomheder var der ved erhvervstællingen 1958 i V. i alt 403 fremstillingsvirksomheder inden for industri og håndværk med et samlet personel på 5826, en samlet årsomsætning (året 1957) på 358,0 mill. kr. og en lønudgift på 50,7 mill. kr.; der var endv. 149 bygge- og anlægsvirksomheder med et personel på 1048, en årsomsætning på 24,3 mill. kr. og en lønudgift på 7,0 mill. kr. Ved byens 3 el-, gas- og s. 823 varmeværker var beskæftiget 99 pers., den samlede omsætning var 9,6 mill. kr. og lønudgiften 1,7 mill. kr.

For handelens vedk. var der i byens 111 engrosvirksomheder beskæftiget 929 pers., årsomsætningen var 235,1 mill. kr. og lønudgiften 8,4 mill. kr., og de 651 detailhandelsvirksomheder beskæftigede 2265 pers. og havde en årsomsætning på 142,3 mill. kr. og en lønudgift på 8,4 mill. kr.

Der var desuden 84 vognmandsforretninger olgn. m. 192 beskæftigede, en årsomsætning på 5,6 mill. kr. og en lønudgift på 1,0 mill. kr.; endv. var der 60 hoteller, restaurationer m.v. m. et personel på 463, en årsomsætning på 9,9 mill. kr. og en lønudgift på 1,5 mill. kr., og endelig var der 167 virksomheder inden for servicebranchen (vaskerier, renserier, frisører, fotografer olgn.) m. et personel på i alt 509 pers., en årsomsætning på 5,0 mill. kr. og en lønudgift på 1,5 mill. kr.

Finansielle forhold. Kom.s driftsindtægter udgjorde 1961/62 18.219.000 kr.; skatterne indbragte i alt 15.149.000 kr. (heraf opholdskommuneskat 11.950.000 kr., erhvervskommuneskat 48.000 kr. og aktieselskabsskat 445.000 kr., ejendomsskyld 1.190.000 kr., grundskyld 1.253.000 kr., grundstigningsskyld 47.000 kr., dækningsafgift af off. ejendomme 215.000 kr.), afgifter og kendelser 377.000 kr., overskud af vandværk 67.000 kr., gasværker 116.000 kr. og el- og varmeværker 940.000 kr.

Af driftsudgifterne, i alt 18.219.000 kr., var sociale udgifter 4.218.000 kr., udgifter til undervisningsvæsen 3.000.000 kr., biblioteker og museer 552.000 kr., medicinalvæsen 2.535.000 kr., vejvæsen 657.000 kr., gadebelysning 75.000 kr., snerydning 172.000 kr., off. renholdelse i øvrigt 293.000 kr., brandvæsen 210.000 kr., parker, idrætsanlæg olgn. 405.000 kr. og administration 2.846.000 kr.

Kom.s formue udgjorde 31/3 1962 54,2 mill. kr., hvoraf 37,6 mill. kr. i faste ejd. og 16,6 mill. kr. i værdipapirer.

Kom.s gæld var 15,4 mill. kr. og legatkapitalen 314.000 kr.

Kom.s beskatningsprocent var 1962/63 15,0, 1961/62 16,2 – i begge år var procenten lidt højere end gnmst. såvel for de største købstæder (20.000 indb. og derover) som gnmst. for samtl. købstæder; den kommunale skatteprocent var 1962/63 9,2, hvilket var lidt højere end gnmst. for købstæderne m. 20.000 indb. og derover, men lidt lavere end gnmst. for samtl. købstæder.

I A/S Veile Bank, opret. 1854, var aktiekapitalen 31/12 1962: 6,0 mill. kr., reserverne 11,4 mill. kr.; indlånene var 95,0 mill. kr. og udlånene 98,1 mill. kr.

I Veile Byes og Amts Sparekasse (opret. 1827) var indskuddene 31/3 1963: 81,4 mill. kr., reserverne 6,1 mill. kr. og i Landbosparekassen for Vejle Amt (opret. 1863) var indskuddene 31/3 1963: 68,1 mill. kr., reserverne 3,7 mill. kr.

I kirkelig henseende omfatter V. kbst. 1) Skt. Nicolaj so. m. Skt. Nicolaj kirke og filialkirken Søndermarkskirken; de 2 kirker betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan. 2) Skt. Johannes so., der ligeledes betjenes af en sgpr. og en residerende kapellan, og 3) Vor Frelsers so., der betjenes af en sgpr., en residerende kapellan og en hjælpepræst.

V. hører under Nørvang og Tørrild hrdr.s østre provsti (Haderslev stift).

Øvrighed. Byrådet består af 17 medl., hvoraf efter de kommunale valg i marts 1962 10 tilh. Socialdemokratiet, 2 Det konservative Folkeparti og 5 Venstre.

V. kbst. hører under 53. retskr. (Vejle byret) m. tingsted i Vejle og under 39. politikr. (Vejle). V. er bopæl for 2 dommere – 1 for Vejle byret og 1 for V. herredsret – og 1 politim. V. kom. hører under Vejle amtstuedistr. m. amtstue i V., den udgør 31. lægekr. (Vejle), 38. skattekr. (Vejle), V. amtskyldkr., 7. vurderingskr. (Vejle) og a.s 3. folketingsopstillingskr. (Vejle).

Endelig hører V. under 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 87. lægd og har sessionssted i Vejle. V. er sessionssted for flg. lægder i 4. udskrivningskr.: 87, 88a og b, 89a og b, 94–97, 99, 100, 105–113, 142, 439–453 og 460–465.

KOMMUNENS EJENDOMME

Kommunen ejer foruden de foran nævnte administrationsbygn., skoler, museum, bibl., sygehus, alderdomshjem, værker (gas, elektricitet, vand, brand), eksportslagteri, stadion, badeanstalt, Skyttehuset, campingsplads og havnen en del beboelsesejendomme i byen, bl.a. karreen Haraldsgade-Vardevej-Boulevarden, som er bygget 1920–22 i 4 etager og indeholder 110 lejligheder, Odinsgade 31-Frejasgade 1–3 og 7, som er bygget 1925–28 og indeholder 21 lejligheder, Enghavevej 1-3-5 og 7, opf. 1918 indeholdende 32 lejligheder, Sofievej 1-3-5-7-2-4-6 og 8, som er opf. 1916–18 og indeholder 32 lejligheder, samt Johannesgade 2-4-6-8 og 10 i 3 og 4 etager og indeholdende 34 lejligheder; desuden gården Pedersholm (se s. 834) og 386 ha skov (se s. 836).

HAVNEN

Det første forsøg på at skaffe byen en brugbar havn foregik allr. i 1700t., men det mislykkedes. Den nuv. havn påbegyndtes 1823 under ledelse af Jeppe Jensen, der sen. blev udnævnt til byens første havnefoged. Havnen er gentagne gange udv., første gang 1853, da man byggede bolværker, og 1867 blev den første kran opstillet på havnen. Sejlløbet og havnebassinet blev 1876 uddybet til 12 fod. I tiden fra 1876 til 1924 foretoges flare udv., og 1924–26 foretoges der en mægtig udv., idet hele den nordl. kaj blev flyttet 15 m tilbage og bassinet uddybet til 22 fod. Havnebassinet er i dag 7 m dybt og sejlrenden er 30 m bred, således at havnen kan besejles af skibe m. en længde på 150 m og en dybgang på 6–7 m.

Arbejdet på havnen beg. 1824, og det første skib sejlede ind i den ny havn 1828.

Det årl. skibsanlæg kan for 1964 anslås til 1500 skibe.

Der er fast dampskibsforb. m. Horsens-København hver mandag, onsdag og fredag m. M/S Riberhus, ligesom Vejle Fjordbåde sejler til Munkebjerg hver dag i sommerhalvåret.

STØRRE ERHVERVSVIRKSOMHEDER

Handel.

A/S P. Holm Nyland, Nederbro, fiskeeksport, dambrug, grl. 1925 af P. Holm Nyland; aktiekap. 750.000 kr.; 12 funktionærer, 40 arb.

A/S Johan Andersens Trælastforretning, Østergade 63 a, grl. 1833 af Chr. Andersen, A/S 1932; aktiekap. 500.000 kr.; 10 funktionærer, 12–20 arb.

A/S Trælasten (V. Trælast- og Kulkompagni), Toldbodvej, grl. 1720 som den Linnemannske købmandsgård.

A/S Johannes Christensen, Damhaven 7, landbrugsmaskiner, værktøj og værktøjsmaskiner en gros, grl. 1946 som A/S; aktiekap. 175.000 kr.; ca. 45 ans.; bygn. fra 1961 (arkt. H. Kaltoft).

Becker-Christensens Kulimport, A/S, Søndergade 24, grl. 1902 af konsul G. Becker-Christensen, A/S 1963; 8 funktionærer, 14 arb.

A/S Thisted & Warrer, Havnegade 16. Grl. 1885 af konsul C. Thisted, blev 1895 overtaget af dennes søn, konsul A. Thisted, der 1907 solgte til konsul P. Warrer. A/S 1963. Import af kul, koks og brændselsolie. 14 funktionærer, 35 arb. Bygn. opf. 1939.

A/S A. Schjøth, Toldbodvej 15. Grl. 1853 af kbmd. Hans Christian Schjøth som kolonial, hørkram, korn, trælast og jern-forretning. Grundlæggerens søn, konsul Andreas Schjøth, skilte 1881 butiksforretningen fra og gjorde virksomheden til en specialforretning i jern engros og smedekul, hvortil han sen. føjede rør, sanitetsartikler, værktøjer, maskiner, artikler for mekanikere, centralvarme, jern, stål, rør, sanitet, værktøj. Bygn. fra 1963.

Chr. Schjøths Eftf. A/S, Dæmningen 13, er butiksforretningen fra Chr. Schjøths gl. købmandsforretning, men blev overtaget af kbmd. C. Rasmussen som »Chr. Schjøths Eftf.« og gik sen. over til specialhandel m. støbegods, kul m.m. I dag er det kulimport. Chr. Schjøths Eftf. er således grl. 1853 af Hans Chr. Schjøth.

A/S I. C. Sørensen, Torvegade 15, manufaktur; O. Gundtoft, Torvegade 6, manufaktur; Magasin C. C. Lind, Torvegade 10; »Lilly«, Vissingsgade 7, specialitet: s. 826 brudekjoler; Poul Henriksen, Søndergade 1, manufaktur; A/S N. Hygebjerg, Vestergade 8, manufaktur; A/S Autogaarden, Enghavevej 30; A/S Bøje & Brøchner, Horsensvej 30, fordforhandler; A/S Chr. Christensen (Svend Kjeldgaard), Vestergade 15, bygningsartikler en gros; Holger Christensen, Vestergade 6, el. artikler; Jørgen Christensen, Vestergade 22, kolonial en gros, grl. 1897; Henning Hansen, Søndergade 25, isenkram; A/S Martin Kjær, Vedelsgade 57, autoforhandler; A/S Korn og Foderstofkompagniet, Dæmningen 72; A/S Brødr. Pedersen, Strandgade, kolonial en gros, nybygn. 1961; A/S Malte Vestergaard, Dæmningen 23, autoforhandler; O. Haahr, Rådhustorvet, olie- og kulimport; A/S Mourits Isager, Vissingsgade 11, papir en gros, kontormaskiner; Severin Wulffs Eftf. (Andr.Ussing), Søndergade 3, papir, kontormaskiner; A/S Ch. Hindborg, Nørrebrogade 7, papir en gros, kontormaskiner, bogtrykkeri, grl. 1887; Bolighuset Tage Petersens Eftf., Paladspassagen; A/S Anders Bach, Havnen, bygningsartikler; V. Elektro, Enghavevej 14, el-artikler; Hugo Langager, filial af Nordisk Kaffe Kompagni og American Tobacco Co.; filial af A/S Petersen & Albeck, Skovgade 30, jernhandel, ophugning.

Gartnernes Salgsforening har auktionslok. Skovgade 14 og er opret. 1947, da der foretoges en ombygning af ejd., efter tegn. af arkt. J. Malling Pedersen. Omb. igen 1962.

A/S Dana-Tempo, stormagasin, filial af A/B Tempo, Stockholm, åbner i løbet af 1964 i en nybygn. på Søndertorv, og nær herved har Hovedstadens Brugsforening sikret sig et areal for et super-marked.

Levnedsmiddelindustri.

Vejle og Omegns Andels-Svineslagteri, Havnegade 24, stiftet 1909; 250 funktionærer, 1250 arb.; bygn. fra 1956 og fremefter (Andelsslagterierne gennem 75 år. 1962).

Vejle Dampmølle, Havnen. V. ml. nævnes første gang 1699; andelsselskab 1931, egen kapital 3 mill. kr.; første bygn. på nuv. plads 1920, udv. 1932, 1934 og 1959; 24 funktionærer, 96 arb.

A/S Dansk Tyggegummi Fabrik, Enghavevej 2, grl. 1915 af Holger Sørensen, A/S 1957; aktiekap. 2 mill. kr.; 25 funktionærer, 150 arb.

A/S Vejle Mælkekompagni, Vedelsgade 85, mejeridrift, grl. 1939 som A/S; aktiekap. 469.650 kr.; 13 funktionærer, 28 arb.; bygn. opf. 1938–39.

A/S De danske Blodfoderfabrikker, Sydhavnen, grl. 1897 af P. Sørensen, A/S 1901; aktiekap. 450.000 kr.

A/S Vejle Margarinefabr., Dianavej, grl. 1921 af Olsen og Jensen, A/S 1948; aktiekap. 300.000 kr.; bygn. nyopf. 1956.

A/S Vejle Kafferisteri, Staldgårdsgade 10, grl. 1897; Ceres Bryggerierne, Nørreskoven (grl. 1857 af J. W. Nielsen); V. Mineralvandsfabr., V. Engvej 7 (grl. 1893 af P. C. Nielsen); Christianshåb Mælkeri; A/S V. Muslingeindustri, Nørregade 8; Brdr. Abrahamsen, Jellingvej 3, konfekture; Gustav Heedes Sukkervarefabr., Strandgade 27.

Beklædnings- og tekstilindustri.

A/S De danske Bomuldsspinderier, Jyllandsgade, grl. 1900 som A/S ved sammenslutning af 3 tidl. oprettede spinderier (2 i Vejle, ét i Odense); selskabet har to s. 827 spinderier m. tilhørende farveri og blegeri i V. og en fabr. i Kbh.; aktiekap. 12 mill. kr.; 85 funktionærer, ca. 1000 arb. (Jubilæumsskrift 1951).

A/S Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi, Windfeld-Hansens Gade 1, grl. 1904 af konsul M. Windfeld-Hansen som A/S; aktiekap. 1 mill. kr.; nybygn. 1953. (Jubilæumsbog 1954).

A/S Vejle Dampvæveri, Horsensvej 72, bomuldsvæveri, klædefabr., farveri, grl. 1897 af Jacob Bundgaard, A/S 1927; aktiekap. 1.162.500 kr.; 31 funktionærer, 168 arb.; bygn. opf. 1947–49 (Jubilæumsskrift 1947).

A/S Vejle Textilfabrik, Enghavevej 9. Grl. 1877 af konsul M. Windfeld-Hansen, men 1897 omdannet til aktieselskab med C. Müller som dir. 1919 afhændede aktieselskabet virksomheden til fabr. C. Müller. A/S 1959. Virksomheden beg. Torvegade 6, men flyttede 1917 til Enghavevej 9. Udv. flere gange, sidst 1961. Virksomhedens art: Bomuldsvæveri og farveri. 10 funktionærer, 80 arb.

Peter Gorrissen, Nørrebrogade 24, forklædefabr.

Metalvareindustri.

A/S C. M. Hess’ Fabrikker, Grønnegade, jernstøberi, grl. 1876 af C. M. Hess, A/S 1919; aktiekap. 2 mill. kr.; 100 funktionærer, 225 arb.; filial i Middelfart (A/S J. S. s. 828 Hess & Søn) (Jubilæumsskrift 1926. Kakkelovn og Stål. 1951. Fabrikejer C. M. Hess og hans Slægt. 1951).

A/S Hans Jessens Maskinbyggeri, Borgvold 14, grl. 1895 af Hans Jessen, A/S 1959; aktiekap. 400.000 kr.; 25 funktionærer, 65 arb. (Jubilæumsskrift 1945).

Svejseriet Thubalka ved Aug. Nielsen, Fredericiavej, specialitet: reparation af kirkeklokker.

A/S V. Bolte- & Møtrikfabr., Flegmade 11, grl. 1899 som A/S. A/S Axel Taul & Co., Dæmningen 48, malkemaskinefabr.

Anden industri.

A/S Harald Petersen & Søn, Flegmade 8, skrivemapper, albums, bogbinderi, grl. 1845 af H. C. Petersen, A/S 1947; aktiekap. 180.000 kr.; 13 funktionærer, 41 arb.; bygn. opf. 1947 (Jubilæumsskrift 1945).

A/S Worning & Petersen, Tønnesgade 18, sæbefabr.; A/S D. Friis, Vestergade 17–19, kemisk-teknisk fabr.; G. Funders Rebslageri og Børstefabr., Fundersvej 6; Elektro-Isola, Foldegade 19; A/S V. Litografiske Anstalt, Larsen & Knudsen, V. Engvej 21; A/S Schweitzers Bogtrykkeri, Torvegade 20.

Dantos Compagniet (A. V. Jensen), Gulkrog 7–9, møbler, navnlig sovesofaer; V. Karosserifabr. (Hans Thisgaard), Damhaven 9.

Det københavnske selskab A/S Laur. Knudsen har opf. en stor, ny fabr. for elartikler på Nørremarken, Niels Bohrsvej.

Entreprenørvirksomheder.

A/S C. Christoffersen, Worsaaesgade 1, murermestre og entreprenører, grl. 1881 af C. Christoffersen, A/S 1961; aktiekap. 400.000 kr.; 15 funktionærer, 80 arb.

Bertel Nielsen, Fredericiavej 88; Tyge & Knud Lind & K. A. Jørgensen, Møller Jensens Vej 2; Børge Jensen, Ibæk Strandvej; Chr. & E. Andersen, Grejsdalsvej 8; K. N. og A. Østergaard, Bakkevej 1; A/S Brdr. Lynggaard Petersen, Olgasvej 1.

Historie. De ældste navneformer er Wæthæl, Wæthlæ, Wæthelæ, Wedelæ. Weyle forekommer først o. 1500. Navnet kommer af wæthæl, vadested, og fortæller, at byen er vokset op omkr. det vadested, der førte over Vejle å el. Sønderåen. Byen nævnes i slutn. af 1200t., men fik først 1327 et særl. byprivilegium, udstedt af Valdemar Eriksen og stadfæstet gang på gang, 1355, 1442 og sen.

Når kongen var i byen, boede han vel på den kgl. borg, castrum Wethæl, som 1351 blev pantsat til Ribe bispestol. Den lå ø.f. Mølleåen og lige n.f. Sønderåen. Den synes at have bestået af en større borgbanke mod ø. og måske en mindre lidt længere mod v. Den var nedlagt 1468, da stedet kaldes Borgvold, og der på pladsen lå en humlegård. De sidste spor af borgen forsvandt, da jernbanepakhuset blev opf.

Ø.f. byen, ude i det kær, der sen. hed Roskær, ca. 1400 m v.f. Sønderbro, lå en anden borg, Rosborg, hvorom det i en folkevise hed:

Ved en udgravning 1912 blev der fremdraget kvas og fagotter, munkesten og rhinsk stentøj fra 1300t. Rosborg synes at have været et kgl. len, hvortil Jelling syssel el. Nørvang og Tørrild hrdr. hørte. Det lå måske tidl. under borgen i Vejle, thi 1340 nævnes »Vejle med tilhørende s. 829 fogedi«. Johannes Thomesen Lindenov, der nævnes sidste gang 1416, omtales i 1390erne som høvedsmand på Koldinghus, men kalder sig i et gavebrev fra efter 1397 capitaneus castri Roetzburg, høvedsmand på borgen Rosborg. Om han har haft begge samtidig, vides ikke. 1406 fik Mogens Munk af Erik af Pommern »Kolding og Rosborg med de len, der nu tilligger, og m. Kolding by og Vejle«.

Byen havde fra gl. tid en betydelig bymark, der efterhånden blev stærkt udv. I privilegiet fra 1327 hed det, at bymarken strakte sig »mellem begge de nærmeste bjerge og indtil selve bjergene og på sa. bys østl. side lige til Haddesøøer«. Sidstn. sted er nuv. Albueknæ ø.f. byen ved den sen. Bybæk, så Nørreskoven allr. 1327 hørte under byen. Fra gl. tid, vist fra 1300-årene, havde borgerne også den mark, der lå n.f. Nørreskoven, Romsmarken, og 1504 købte de af kongen Romsgården, der lå på den anden side af Romsmarken. Den havde tidl. hørt under Nørvang hrd., men kom nu under Vejle byfred. Mellem Holmen og Nørreskoven var Hestehaven, som måske også var købt til byen. S.f. byen lå Løget mark, nu Søndermarken, der mul. har hørt til en nedlagt landsby (*1299 Lockthuart, 1477 Løghen, Løghet, egl. Løgtved). 1477 kunne 20 gl. mænd vidne, at de ikke kunne høre og spørge andet, end at Løget mark og skov »har været fri til Wedle«. 1572 erhvervede byen den kgl. ladegårdsmark mod sv. Den har mul. opr. hørt under Rosborg. Kongen havde dog tilbagekøbsret, og 1719 købte han ejd. tilbage. Den blev lagt under Koldinghus rytterdistr. 1765 overgik den til Peder Therkelsen, der her byggede gden Pedersholm.

Den ældste bebyggelse har dels været langs Sønderåen, dels langs hovedvejen gennem byen. Den nåede ikke udover området ml. Sønderbro og Midtbro, som førte over den lille Midtå, der omgav byen mod v. og n. Den kaldes også Byens Grave. Ved udgravninger i Grønnegade, ved Midtåen, har man 1924 fundet svære egepæle, som kan være rester af gl. palisader. Allr. i senmiddelalderen nåede bebyggelsen dog længere mod n., den nuv. Nørregade, ml. Midtbroen og Nørrebroen, d.v.s. broen over Mølleåen, opstod. Mod ø. nåede bebyggelsen ikke helt frem til Mølleåen, og Grønnegade var endnu i 1600t. en bagvej til Torvegade. Der var porthuse ved Sønderbro og Nørrebro.

Vejle kom ikke til at spille nogen stor rolle i den ældre tids hist. 1247 blev den afbrændt af hertug Abel, 1256 holdt Jakob Erlandsen et stort kirkemøde her, hvorpå der blev vedtaget en »constitution«, rettet mod kongen. 1279 var der på ny kirkemøde i staden, og Erik Mændved holdt herredag i Vejle 1317. Chr. II var i byen 21/1 1523. Her traf han landsdommer Mogens Munk, en af de ledende i sammensværgelsen mod kongen. Han satte landsdommeren »med sig selv tilbords, gjorde ham ydmygelighed og ære så stor og megen som nogen Hans Nådes troeste mand«. Sen. fortaltes det, at Mogens Munk her havde givet kongen rigsrådets opsigelsesbrev, skjult i en handske. Dette kan ikke være rigtigt. 7/2 var kongen på ny i Vejle, hans mænd holdt ham underrettet om, hvad der skete længere n.på og om de forhandlinger, der var i gang i Horsens. Om eftermiddagen 9/2 fik han bud om, at de oprørske havde afbrudt mødet. Straks drog han til Hønborg slot, hvor han s.fra fik vigtigt budskab. Den nat sejlede han frem og tilbage på Middelfart sund, mens tvivlen sønderrev hans sind.

Byens kirke var opkaldt efter Skt. Nicolaus, fiskernes og sømændenes beskytter. Den var bygget i 1200t., men blev gjort større i 1400t., da den fik tårn, og langskibet blev udv. i bredden. Den nordl. korsarm, Hellig Kors kapel, blev bygget til engang i middelalderen, og 1519 opførte borgm. Niels Jonssøn den sydl. korsarm, Hellig Trefoldighedskapel. Efterhånden fik kirken mange altre, Vor Frue alter, Skt. Nicolai, Skt. Anuæ, Skt. Erasmi, Marie Magdalene og Sjælekapellets alter, der vel hver havde sin egen præst, vikar, som alle havde ejd. el. jord i byen.

Lige v.f. byens hovedgade, omtr. på det højeste punkt, på n.siden af Rådhustorvet, lå Vejles eneste kloster, sortebrødre- el. dominikanerklostret, grl. o. 1310, vist af drost Laurids Jensen, der opførte klostrets første kirke, en trækirke, grl. til »den strålende Jomfrus ære og under hendes navn«. 1355 lovede paven at give 40 dages aflad til alle, som i de næste 10 år bidrog til at erstatte trækirken m. en stenkirke. Klostret erhvervede efterhånden en del gde og andre besiddelser på Vejleegnen. Det blev »reformeret« 1478, og 1505 optoges det i den s.k. holl. kongregation. Klostret blev hurtigt ramt af reformationsbevægelsen. 1529 overtog Jens Hvass, vel på kongens vegne, klostrets værdigenstande. 1531 var det forladt af brødrene, og byen fik det overdraget mod deri at indrette passende rum, hvori kongen og dronn. kunne bo under besøg i byen. 1535 fik byen også klostrets teglovn, der lå s.f. byen, på Lillebjerg, og som blev udgravet 1923. En af klostrets bygninger blev indr. til rådhus, idet det tidl. rådhus, der lå på Gammeltorv, pladsen v.f. Skt. Nicolaj kgd., var brændt 1530. Det stod til 1780, da det nye, meget smukke rådhus blev bygget. Det blev 1878 afløst af den nuv. bygn. i nygotisk stil.

Den sidste katolske sgpr., Oluf Nielsen, var søn af storkøbmanden Niels Jonssøn, hos hvem s. 830 Chr. II havde boet. Han gik hurtigt over til den nye tro, og det lykkedes ham at sikre Skt. Nicolaj kirke det gods, den havde haft i katolsk tid. I 1530erne oprettedes et hospital til at tage sig af de syge og de gamle. Som andre byer fik V. nu også sin latinskole. Den første kendte rektor tiltrådte 1542. Hans efterfølger Niels Bredal, en tidl. sortebrødremunk, udgav det pædagogiske digt »Børnespejlet«. 1681 havde skolen 14 elever og to lærere, en hører og rektor, der fra 1607 også var sgpr. i Vinding. 1739 blev skolen nedlagt.

I 1500t. blev byen gang på gang hjemsøgt af ildebrand og anden ulykke. 1524 brændte det meste af byen, 1530 kom en ny brand, der ødelagde rådhuset, 1546 fik de brandlidte borgere frihed for skat og anden tynge i 3 år, 1553 blev der af sa. grund givet frihed i et år, 1596 brændte 87 gde på Søndergade og i Fiskergade samt porthuset ved Sønderbro. Pesten bortrev 500 mennesker 1584.

Sidste halvdel af 1500t. var dog en økon. opgangstid, som varede ved, til krigens ulykker ramte byen. 2/10 1627 blev V. besat af 3 rytterkompagnier af den kejserlige hær. De forskansede sig på rådhuset og i kirken, der blev omgivet m. volde, grave og palisader. Kirkegårdsmuren, skolen, skolemesterens og hørerens huse blev revet ned, og et par hundrede private huse skal have lidt sa. skæbne. Da kejserens tropper var borte, var hele gader nedlagt og lagt øde af fjenderne. Der var ingen skuder, pramme el. både i byen, intet sejerværk at vide tiden efter. Da Torstenssons tropper 1644 besatte byen, måtte mange borgere flygte, plyndring og brandskatning stod på dagsordenen. Skaden blev opgjort til 38.000 rdl. Da de sv. tropper var borte, ville man bygge en fæstning, der kunne beskytte den jy. halvø og sikre forb. ml. Jylland og Fyn. 1646 foreslog landkommissarierne, at Vejle by kunne flyttes hertil. Faren drev over, men den nye by, Fredericia, blev en farlig konkurrent for den lille by, der i forvejen havde svært nok ved at hævde sig i den skarpe konkurrence m. de større byer Horsens og Kolding.

Svenskekrigene gik hårdt ud over byen, og de allierede, der afløste fjendens tropper, polakker og brandenborgere, plyndrede og huserede endnu værre end disse. Og 1659 blev pestens år. Da freden kom, var kun 29 gde og boliger beboet, de fleste borgere var flyttet på landet el. døde i pestens tid. Overalt var der fattigdom og elendighed, og endnu 1672 var der kun 712 beboere i byen, mens der før kejserkrigen havde været 12–1300 mennesker i V. Handel og skibsfart stagnerede, og 1688 havde V. ikke noget skib, som var hjemmehørende der. Fredericia, Kolding og Horsens havde dog 9, 7 og 16. I den flg. tid havde byen som regel kun et enkelt skib. Da den meste handel gik ad søvejen, måtte man chartre skibe fra andre byer. De fleste varer kom fra Lübeck, Hamburg el. Flensborg. Noget blev importeret fra Holland over Varde. Handelen m. indenrigske byer og Norge var ringe.

En ikke ringe betydning havde byens markeder. Byens opr. torv var v.f. kirken. Da rådhuset havde fået plads i det tidl. kloster, blev torvet flyttet til pladsen foran dette, klostrets gl. kgd. Den tidl. Nørregade blev til Torvegade, mens Nørregrave blev til Nørregade. Bytinget var opr. blevet holdt på Gammeltorv, men fik nu også sin plads her på Nytorv. Fra gl. tid havde byen to markeder: Skt. Hansdag, sen. 1/5, og Skt. Mikkelsdag, 29/9. Kvæg- og hestemarked 23/9 fik byen 1690, fra 1699 desuden 1/5 og 28/10. Sen. blev der ændret på datoerne: 1769 var der marked for kramvarer 12/6 og 30/10, for kvæg, heste og kramvarer 2/5, for heste og kvæg 22/4 og 26/9. 1797 udstedte stiftamtmanden en markedsforordning, hvorefter grydemænd skulle have stade »på den gl. rådstueplads bag nærværende rådhus«, pottemagere, kandestøbere og kobbersmede på Kirketorvet, rebslagere på sprøjtetorvet ved siden af rådhuset, de øvr. på hovedtorvet og en grund, som var afstået af apotekeren.

Forholdene i 1700t. var alt andet end lyse. 1735 siges det, at handel, næring og brug »drives af nogle få af byens borgere og indvånere« og består mest af indbyrdes handel ml. byens folk og m. bønderne på 2 miles afstand. Der er intet skib i byen, men en af borgerne har 1/2 part i et flensborgsk skib.

Omved denne tid beg. man i V. på et nyt erhverv, tobaksdyrkning, som sikkert var indført til byen af den fra Fredericia indvandrede Johann Linnemann, som også grundlagde et tobaksspinderi i Vejle. På denne tid var man ved at have opgivet dyrkningen af humle, som i 1600t. og før havde spillet en stor rolle, hvad de utallige humlehaver vidnede om. En tid var tobaksavlen så stor, at man kunne eksportere til andre byer. Handelen havde o. 1730 ændret karakter. Lübeck spillede ikke sa. rolle som før. Man havde fået en del handel i gang m. Norge, hvorfra der blev importeret tømmer, mens korn blev udf. dertil. København beg. også at få større betydning, men Lübeck var stadig den vigtigste by, når det gjaldt import af jernvarer og urtekram.

V. var dog stadig en lille by i stagnation, hvis øvrighed bestod af en byfoged, efter at de to borgmesterembeder og rådmændene var blevet afskaffet 1682. 1730 blev der dog indsat 12 s. 831 »eligerede mænd«, som skulle være det menige borgerskabs talsmænd og repræsentanter. Ved den første folketælling 1769 havde byen kun 950 indbyggere, ved den næste tælling 1787 endda kun 843 pers., fordelt på 201 fam., boende i 164 huse, lidt mere end de 147, der havde været 1662. Nørregade var den største af byens 11 gader, derefter kom Torvegade; mindst var Foldegade, hvori der kun var 5 huse. Byen havde kun 6 købmænd. Derimod var der 13 værtshuse. Der var 16 skomagere, 10 tømrere, 8 snedkere og ikke mindre end 10 vognmænd. Byen lå jo på alfar vej. Nedgangen fra 1769 til 1787 skyldes måske, at Vejle 1786 blev ramt af en stor brandkatastrofe. På få timer nedbrændte Nørregade, Tønnesensgade og Flegborggade. Skaden var på 70.000 rdl., og der blev givet tilladelse til at holde kollekt i de danske købstæder.

De sidste årtier af 1700t. blev en opgangstid, og 1801 var der 1310 indbyggere i Vejle. 1791 flyttede amtmand Hellfried til Vejle, og da Vejle a. blev opret. i h. t. resol. af 4/9 1793 og 27/5 1796, blev Bjerge og Hatting hrdr. (fra 1799) en del af det nye amt. Også amtsforvalteren flyttede til V. Hertil måtte a.s folk rejse, når de skulle betale skatter og afgifter.

En af de store hindringer for en virkelig fremgang var de fortvivlede havneforhold. Fra gl. tid havde byens havn været i Sønderåen ved Gammelhavn, lige ø.f. Sønderbro. De større skibe kunne ikke sejle op ad åen, men måtte blive liggende ude på fjorden, mens ladningen blev omladet i pramme. Åen sandede mere og mere til. Gang på gang blev der udarbejdet forslag om at skaffe byen en mere brugbar havn. Kronprins Fr. var 1802 selv i byen og lod sig »ro op og ned ad åen for ved selvsyn at sætte sig ind i sagen«. Først 1824 kunne man tage fat på bygningen af den nye havn, som skulle anlægges ud for Kirkegade ved Holmen. Herfra blev der gravet en kanal ud til det dybe vand. Havnen var færdig 1827.

Fra 1801 til 1834 blev indbyggertallet næsten fordoblet, fra 1310 til 2409. Antallet af købmænd voksede stærkt. 1838 var der 34. Der var nu også tilløb til lidt industrivirksomhed: et strømpevæveri m. 19 arb., en kartefabr. m. 15, en tobaksfabr. m. 7, en lille bomulds- og tøjfabr., en cikoriefabr. og ikke mindre end 30 brændevinsfabrikker og maltgørerier. Betydning fik det også, at Vejle Bys og Amts Sparekasse blev opret. 1827.

3/5 1848 blev Vejle besat af de ty. tropper, og general Wrangel og prinsen af Nør holdt deres indtog i byen. Allr. 25/5 blev Vejle dog rømmet igen. Året efter kom tyskerne på ny, og 8/5 søgte Olav Rye at standse fjenden her, men måtte vige for overmagten. 12 uger sen. var V. dog igen s. 832 fri. 8/12 1848 blev Orla Lehmann amtmand i V. Kort tid før angrebet på V. blev han i Kolding taget til fange af fjenden. Først 11/8 blev han frigivet. Hans indtryk af byen var alt andet end godt. Befolkningen var optaget af »smålige interesser, som umuligt kunne tiltale den, der hidtil aldrig havde været i berøring med købstadlivets åndelige klima«. Amtsgården var dengang på hj. af Torvegade og Bag Snoge, sen. Orla Lehmanns Gade. Lehmann syntes, at den var en kombination af en røverborg og et pesthus, hans kontor havde ikke været skuret i 23 år. Snart blev amtshuset det strålende midtpunkt for byens selskabelighed, et »sandt, billedsmykket kunstens hjem«. Da Fr. VII var i byen 1857 og tog plads ved amtmandens bord sa. m. 52 af a.s og byens notabler, strålede amtsgårdens smukke, røde havestue m. dens statuetter og m. Thorvaldsens Alexandertog i aftensolens og kærternes glans.

Lehmann fik stor betydning for det politiske liv i by og a. 1851 blev han valgt til folketingsmand, næsten helt på stemmer fra landet, modkandidaten havde 4 gange så mange stemmer i byen som han. 1853 gik han ud af folketinget, men var fra 1854 til sin død landstingsmand for kredsen. Hans efterfølger som folketingsmand var den kendte historiker Fr. Hammerich. Byen var i disse år et politisk centrum, og det var her, at Lehmann 2/4 1861 proklamerede, at helstatspolitikken havde spillet fallit, alle da. måtte samles om Ejderpolitikken. I sept. s.å. blev han indenrigsminister i ministeriet Hall.

Mellemkrigsårene fik stor betydning for V. Der fandt en stor indvandring sted, fødselsoverskuddet og antallet af ægteskaber var stort, fra 1840 til 1860 steg indbyggertallet fra 2704 til 4920. Der var en betydelig økon. aktivitet, kendte virksomheder blev til i disse år. 1854 oprettedes Vejle Laane- og Diskontokasse, fra 1861 Vejle Bank, 1863 Landbo-Spare- og Laanekassen for Vejle Opland. Vejle Sålelæderfabr. blev grl. 1850, Bryggeriet Vejle 1858. Der var et stort byggeri i 1850erne. Det første hus på Horsensvej, nu Nørrebrogade, kaldet Flidens Prøve, var blevet rejst i 1830erne. Nu blev der bygget stærkt herude. Skovgade blev anl., parallelt m. skovkanten. Desuden Gulkrog, sen. Korsgade. Også i Vestergade blev der bygget stærkt. Fra gl. tid gik der en sti langs Mølleåen, kaldet Jomfrustien, »Ve æ o« el. »Æ dømning«. Nu blev der sat stenbolværk mod åen, og snart rejstes det ene hus efter det andet her langs åen. 1854 indgik byen en kontrakt m. urmager Wissing, hvorved det blev mul. at anlægge en forbindelsesgade fra Dæmningen til hovedgaden. Der blev også bygget på Holmen og på Sønderbro, på den anden side åen. Peter Henrichsens Gade, den sen. Staldgårdsgade, og Volmersgade blev anl. i disse år. Også den moderne teknik holdt sit indtog. Telegrafstationen blev åbnet 1/1 1857, og 6/1 1859 blev gasbelysningen taget i brug. Man søgte også at få et vandværk i gang. Der var interesse derfor, vandet i åerne var, hed det, næsten uanvendeligt til husholdningsbrug, og det var besværligt at hente vand fra Kochens el. Klaus kilder, ved Koldingvej og foden af Pilkebakken. Først 1867 blev vandværket til virkelighed.

1864 blev byen på ny ramt af fjendtlig besættelse. Østrigerne nærmede sig V., som blev forsvaret af oberst Max Müller. 8/3 blev byen taget m. storm efter en kort kamp. Kun ret få huse var blevet ramt, og kun to civile blev dræbt. I den flg. tid hvilede østr. og preussiske indkvarteringer og udskrivninger tungt på byen. En tid var amtmand, byfoged og kommunalbestyrelsen arresteret. Først 24/11 1864 blev byen atter fri.

Efter krigen blev udviklingen fra 1850erne fortsat i stadigt hurtigere tempo. Stor betydning fik det, at banen fra Fredericia til Århus blev åbnet. 12/6 1868 holdt damplokomotivet for første gang sit indtog i Vejle. Fr. Hammerich og ikke mindst Orla Lehmann havde gjort en stor indsats for at undgå, at jernbanelinien kom til at gå længere mod v.: Horsens-Jelling-Anst. Nu blev V. for alvor industriens by. Hess’ Jernstøberi blev opret. 1876 og blev snart en landskendt virksomhed, som med sin store arbejderstab fik afgørende betydning for byen. Agent Bierregaard beg. 1879 et lakereri, 1883 indførtes dampdrift i den gl. vandmølle, 6 år sen. byggedes en stor, ny dampmølle på den anden side åen, sen. flyttet ud på havneterrænet. 1888 oprettedes Vejle Sæbe- og Parfumefabr. under ledelse af J. P. Worning, året efter grl. A. D. Friis Vejle tekniskkemisk laboratorium. 1889 beg. H. Steensens Margarinefabr. sin virksomhed. Steensen havde købt forlystelsesetablissementet Sommerlyst, som blev indr. til kontorer, mens fabrikken rejstes ved siden af. De danske Blodfoderfabrikker blev grl. 1897, og 1899 oprettedes Vejle Bolte- og Møtrikfabr. ude i engene. Mere end noget andet blev det dog bomuldsfabrikkerne, der kom til at præge V. i disse år. 1883 anlagde kbmd. M. Hansen, sen. Windfeld-Hansen, en tekstilfabr. i Torvegade, hvorfra den 1917 blev flyttet til Enghavevej. 1892 oprettede Windfeld-Hansen Vejle Bomuldsspinderi i nærheden af havnen, 3 år sen. beg. V. Bomuldsspinderi sin virksomhed i engene v.f. byen. De to spinderier og Odense Bomuldsspinderi blev 1900 slået sammen til A/S Vejle Bomuldsspinderi, sen. A/S De danske Bomuldsspinderier. Konsul Windfeld-Hansens s. 833 virkelyst var ikke dermed udtømt. 1904 beg. han på en ny virksomhed, A/S Windfeld-Hansens Bomuldsspinderi, på havneterrænet.

Vejle Telefonselskab blev stiftet 1885, og 1895 fik byen sit elektricitetsværk, et af de første i provinsen. Det blev 1908 overtaget af kom., og 1909 kunne det nye elektricitetsværk tages i brug.

Det store opdyrkningsarb. i V. Vesteregn måtte selvfølgelig blive af stor betydning for byen. Ved oprettelsen af de to privatbaner, Vejle-Give 1894 og Vejle-Vandel 1897 (nedlagt 1957), kom disse egne i nær forb. m. V., hvis opland nu strakte sig langt ind i landet, helt over mod v.kysten. Fjorddamperne, der ejedes af A/S Vejle Dampbåde og beg. sin fart 1880, skabte forb. til egnene ved Vejle fjord og fik ikke mindst betydning for den voksende turisme. Det var ikke så underligt, at byen voksede stærkt i disse år, 1870 var der 6092 indbyggere, 1916 var det steget til 19.597. Byggeriet tog fart, og byen blev udv. mod s. og mod n., ud til »bjergene«. I 1880erne blev der bygget en del på Fredericiavej og Koldingvej, i 1890erne ikke mindst ml. Nørrebrogade og fjorden, hvor Langelinie blev anl. i disse år.

Industrialismen prægede byen i disse år. Udviklingen medførte dog også, at der på det sociale og kulturelle område blev taget nye opgaver op. Byens ældste sygehus fra slutn. af 1700t. var nærmest beregnet for militæret. Det lå, hvor Mellem- og realskolens gymnastikplads sen. blev bygget. 1859 fik man et nyt sygehus bag ved kirken, i den nuv. administrationsbygn. Det var nærmest beregnet på fattiglemmer, rejsende håndværkssvende, kønssyge og fnattede. Først da man 1890 kunne tage det nye sygehus på Beriderbakken i brug, var der skabt forsvarlige sygehusforhold. Det er gang på gang blevet udv.

Vor Frelsers kirke n.f. den gl. kgd. blev bygget 1907, og 1941 kunne man indvie byens tredie sognekirke, Skt. Johanneskirken, i engene v.f. Nyboesgade. 1861 kunne metodisterne begynde kirkelig virksomhed i byen, baptistmenigheden blev stiftet 1866 og et kapel indv. 1876. Særl. betydning fik den romersk-katolske menighed. 1904 kunne man tage et kapel i brug, i apotekerens tidl. hestestald, og den nye katolske kirke stod færdig 1924. En katolsk skole oprettedes 1905. S.å. kom Skt. Josef-søstrene til byen, og 1913 blev Skt. Maria hospitalet åbnet for patienter.

Byens da. skole var en tid i den tidl. latinskolebygn., 1794 var den i en bindingsværkbygn. bag det nye rådhus. Den blev sen. kaldt Vejle borgerskole. O. 1838 fik byen endnu en skole, der fik navnet Borgerskolen, mens den gl. skole blev kaldt Friskolen. Borgerskolen lå på Kirkepladsen, Friskolen bag rådhuset. Skolebygningerne blev gang på gang omb. og udv., og 1902 opførtes en ny kommuneskole på Langelinie, 1917 kom hertil en ny stor skole i byens vestl. del, Nyboesgade skole, og 1953 rejstes skolen ude i engene ved Ribevej. Søndermarken havde eget skolelok. fra 1870. 1865 oprettedes Vejle privatskole for drenge med cand. philol. H. A. Krarup som leder i Løveapotekets bagbygn. mod Fjellegade. 1874 flyttede den til Dæmningen, og her afholdtes 1884 for første gang studentereksamen. 1904 flyttede skolen, der var overtaget af kom. 1891, ind i en nybygn. på Nørrebrogade, hvorfra den 1940 kom til Worsaaesgade. Fra 1903 hed skolen Vejle højere almenskole, fra 1935 Vejle kommunale gymnasium.

1895 stiftedes Vejle folkebogsamling, som 1907 blev slået sa. m. V. folkeuniversitetsbibliotek til Biblioteket for Vejle by og a., der havde til huse i administrationsbygn. Den nye biblioteksbygn. i Flegborg ved siden af museet blev taget i brug 1934. En museumsforening blev opret. 1899, men først 1923 fik museet sin egen bygn., først og fremmest takket være frøken Agnes Hviid, der havde skænket sin formue på ca. 100.000 kr. til opførelsen. Den fik sin plads på frøken Hviids eng ved omløbsåen.

Vejles første avis, Vejle Amts Avis, beg. at udkomme allr. 1828. Den ophørte 1960. Byen fik et venstreblad, Vejle Amts Folkeblad, 1865. Den blev efterhånden byens førende blad, ikke mindst under den dygtige red. Chr. Søndergaard fra 1895. Vejle Social-Demokrat kom til 1898. Dets forretningsfører fra 1909, red. fra 1918–46, var Holger Larsen, der også var folketingsmand for Vejle-kredsen 1920–47, formand for finansudvalget 1935–47.

Retsreformen af 1919 betød, at byfogedembedet nu forsvandt. V. kbst. og Nørvang-Tørrild hrdr. kom til at udgøre en retskr. for sig, nr. 46, og en særl. politikr., nr. 35. Ved retskr. var der to dommere, en civildommer og en straffedommer. Ved lov af 21/3 1956 blev Vinding samt Engum, Hedensted, St. Dalby, Ørum og Daugård overført hertil. Fra 1/8 1957 oprettedes Vejle byret, bestående af Vejle og Vinding, samt Vejle herredsret, hvortil resten af jurisdiktionen hører.

1900 var der opf. en ny amtsgård ved Bag Snoge. Samtidig blev Orla Lehmanns Gade ført igennem til den nyanlagte Vedelsgade. Den sidste gl. bebyggelse i Bag Snoge forsvandt, da s. 834 Dommergården blev opf. 1920 m. Martin Nyrop som arkt. Han byggede også ved sa. tid den nye politigård bag rådhuset. Byfogden havde også været borgm. Ændringen 1919 betød, at borgmestrene nu skulle være folkevalgte. Den sidste kongevalgte borgmester, den højt ansete P. Th. Madsen, blev efterfulgt af Chr. Jacobsen, som fra 1898 havde været red. af Vejle Social-Demokrat. Han efterfulgtes 1927 af sin partifælle Frederik Poulsen. Efter ham kom 1937 N. P. Jensen og fra 1946 Willy Sørensen, begge socialdemokrater.

Det blev N. P. Jensens opgave at lede byen i de svære år under den ty. besættelse. Han »udførte et kæmpearbejde under vilkår, som stillede de største krav til forhandlingsevne og politisk smidighed«, har man sagt om ham. Voldsomme begivenheder som bombenedslagene ved Skyttehusvej 1942 og schalburgtage mod Vejle Amts Avis 15/9 1944 opskræmte sindene. Harmen greb alle, da de to ledende læger på sygehuset, Paul Fjeldborg og Johannes Buchholtz 26/3 1945 på nedrig vis blev skudt ned af tyskerne og deres håndlangere. Modstandsbevægelsen i V. beg. tidligt. Faith Jørgensen var en af dem, der først tog fat. Men efterhånden kom der gang i arbejdet, først m. illegale blade, sen. m. opbygning af grupper, efterretningstjeneste og aktiv sabotage. Særl. betydning fik her jernbanesabotagen. Sprængningen af Tirsbækdæmningen sommeren 1944 blev den største bedrift. Generalmajor Bennike havde en tid sit hovedkvarter i Vejle. Skovrider Løfting var den første byleder, og elektriker Carl Refsing opbyggede en del grupper. Faith Jørgensen blev taget af gestapo 2/9 1944, og derved blev en del af modstandsbevægelsen i Vejle revet op. Carl Randrup overtog ledelsen, som febr. 1945 overgik til kaptajnløjtn. S. G. Bendtzen, da man ønskede en officer som leder. Hans næstkommanderende var overbetjent Hanner, mens bibliotekar Abitz var stabschef. 5/5 1945 kapitulerede den ty, Standortältester i Vejle, major Kart. Modstandsbevægelsen rådede da over 12 kompagnier foruden et stabskompagni. To af modstandsfolkene var faldet i kampen, Erik Petersen blev henrettet 10/3 1945, og Arnold Jørgensen blev dræbt under udførelse af en sabotage ved Hørmøllen. Andre døde i koncentrationslejrene.

Tiden ml. de to verdenskrige var præget af store økon. vanskeligheder. Arbejdsløsheden ramte hårdt i en industriby, og den økon. aktivitet blev hæmmet el. nedsat. Stor betydning for trafikforholdene fik det, at Dæmningen 1932 blev overdækket. Sidst i 1930erne blev gaden ført igennem til Sønderbrogade, og der var skabt en ny hovedåre, der efterhånden bærer næsten hele den gennemgående trafik. Gammelhavn forsvandt i disse år. Nu er også Fiskergade borte. Et nyt V. er opstået her. Langs fjorden til Bredballe og Ibæk blev der anl. gode køreveje, Nordre og Søndre Strandvej, og 1943 blev der indr. off. badestrand ved Albuen. Stor betydning har også den nye forbindelsesvej fra Vardevej til Ribevej.

Efter 2. verdenskrig har der som overalt i Danmark været en stærk udv. af den økon. aktivitet. En række nye industrier er opstået, ikke mindst på de nye industriarealer på Nørremarken, ved Boulevarden og Damhaven. Rundt om er højbebyggelse skudt op, først og fremmest Hotel Australia ved den nye hovedgade, lige s.f. åen, Toftebo på Abelones eng, en gang drengenes glade legeplads, 1962 på Jellingvej. Byens fysiognomi har på den måde ændret udseende. Samtidig kravler bebyggelsen stadig længere og længere ud, endog mod v. ud i engene. Forlængst er man nået op over bjergene. V. har vel i de sidste årtier ikke oplevet en så stærk udv. som visse af de danske provinsbyer, men har fulgt med i den alm. økon. og bebyggelsesmæssige ekspansion. Mens indbyggertallet 1901 var 14.592, var det 1925 22.453 og 1960 31.362.

V. har tidl. haft garnison. 1664 blev her indkvarteret et kompagni ryttere; 1747 lå her fynske dragoner, 1785 slesvigske ryttere. I en kort periode indtil 1956 havde V. garnison.

Pedersholm var i middelalderen utvivlsomt ladegd. til Rosborg (se s. 828) og lå efter dennes forsvinden under navnet Ladegård under Koldinghus len. 1572 overdrog Fr. II L. til Vejle by, men forbeholdt sig ret til at købe den tilbage, hvilket skete 1718, hvorpå gden lagdes under Koldinghus rytterdistr. Da dette solgtes, blev den (4, gods 51 tdr. hartk.) 1765 på auktion købt for 16.307 rdl. af Peder Terkelsen, som opførte bygn. og gav gden navnet P. Kort før sin død 1770 skødede han den (4, gods 25 tdr. hartk.) til birkedommer Joh. Meden († 1806), som 1782 solgte den (4, tiender 1, gods 14 tdr. hartk.) for 13.900 rdl. til Rasmus Anton Paulsen, sen. til Fønixborg. O. 1787 kom den til P. Joh. Fønss († 1807), tilhørte 1805 kapt. Christian Frederik Erik Skeel († 1837) og 1807 brigadér William Hallings enke, tidl. til Dronninglund, som 1814 skødede den (5 tdr. hartk.) til toldforv., kammerjunker Schack Brockdorff († 1858). 1820 kom den til J. A. Kuhlmann, sen. til Bregninggd., 1831 til agent N. Nyholm, sen. til Oksholm, og o. 1847 til adjunkt Torkild Hansen († 1881), hvis enke A. M. C. Hansen († 1890) 1884 solgte den for 350.000 kr. til lensgreve Carl Ludvig Rudolf Holck-Hardenberg-Reventlow († 1885). Hans enke Ida Louise v. Qualen († 1900) solgte 1890 P. for 280.000 kr. til hans fætters søn grev Paul s. 835 August Holck († 1919), som 1899 solgte den (29 tdr. hartk.) for ca. 200.000 kr. til forp. M. Hvenegaard, der frasolgte 50 tdr. land og 1904 afhændede P. for 185.000 til insp. Lars Christen Christensen, som 1914 solgte den (23 tdr. hartk.) for 308.000 kr. til et konsortium. Derefter kom den til K. Andersen, 1919 til N. Kaas, 1922 til brødrene Jacobsen, Slagelse, derpå 1925 til landbrugskand. J. Bundsgaard, 1926 til N. A. Høgdall og 1928 til Jørgen Marcussen og Kr. Skou til Øster Grundet; sidstn. blev eneejer fra 1942 til sin død 1958; kort forinden havde han skænket hovedbygn. til Legatstiftelsen Pedersholm. 1959 solgte dødsboet resten af ejd. til Vejle kom. for 869.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 131–32. Rasmus Mortensen i DSlHerreg. Ny S. III. 261–64.

Den grundmurede, hvidkalkede hovedbygn. (fredet i kl. B) består af en ret dyb og høj, opr. fritliggende hovedfløj, hvortil der sen. ved forbindelsesbygn. er føjet lange sidefløje. Hovedfløjen, der mul. er opf. o. 1770, er et ganske vel dimensioneret bygningsværk, hvis noget tunge form oplives af en naiv, pyntelig dek., der måske skyldes billedhuggeren J. Hiernøe. Huset er i énetage over høj, kælderlignende underetage, og gavlene er halvt afvalmede. Façaderne har en kraftig, plastisk udformning m. refendfugning af det yderste fag i hver side og betoning af de tre midterste fag m. pilastre; på havesiden er ydermere herover en segmentfronton. Gårdsidens store, toløbede fritrappe er nyere. Nyere er også – i deres nuv. udformning dog fra 1800t.s midte – de lange sidefløje, der ved korte tværhuse skyder sig ind i hovedfløjens gavlflader, hvorved dennes kraftfulde blokvirkning forflygtiges.

I hovedbygningen har if. testamentarisk bestemmelse af godsejer Kr. Skou Statens Planteavls Laboratorium til huse.

Til Pedersholm, der nu ligger i udkanten af Vejle by, hører en stor have, der går i et m. skoven.

Roms birk. I egnen omkr. Vejle fandtes i sidste halvdel af 1400t. 3 birker, nemlig Roms birk, Grundet birk og Ege el. Egebjerg birk. Roma juxta Wøthell nævnes 1299, og Roms mark, kongens birk, omtales 1401, Roms birk 1469. Romsmarken, vel opr. en landsbymark, lå n. og ø.f. s. 836 Vejle og blev tidligt erhvervet af byen. 1492 bevidnes det, at den havde hørt hertil siden kong Valdemars tid. Når borgerne 11/6 1494 betalte kongen 80 mark »for den mark Romsmark, som de finge til deres by«, er der snarest tale om betaling for bekræftelse af en tidl. erhvervelse. N.f. Romsmarken lå Romsgården, som 11/7 1504 af kong Hans blev skødet til Vejle mod en årl. afgift. Foruden Romsmark og Romsgården har birket sikkert også omfattet Grundet by m. dens 7 gde. Da Vejle by overtog Romsgården, blev den indlemmet i Vejle byfred, og dermed må det gl. Roms birk være forsv. Den resterende del af birket er derefter blevet kaldt Grundet birk, et navn, der første gang forekommer 1495.

Sandemænd fastslog 1/4 1500 skellet ml. Grundet birk og Vejle byfred, hvilket delvis vil sige ml. Romsmark og Grundet bys mark. 16/3 1503 var der udmeldt 18 synsmænd af 3 hrdr. for at vidne om det sa. skel.

Der var i tidens løb strid om birkets grænse mod ø. Kongen havde en enkelt besiddelse i Bredballe by, og lensmanden i Nørvang hrd. gjorde gang på gang forsøg på at få denne by underlagt det kgl. birk, først Roms birk, sen. Grundet birk. Allr. 1401 blev der sat markeskel m. sten og stabel ml. Romsmark og Bredballe m. Tirsbæk. 1469 siges det, at Tirsbæks tjenere i Bredballe »var ej i birk«, men hr. Johan Skarpenberg, der døde o. 1415, tvang dem til at »gøre tov udi Roms birk«. Først 1533 blev striden afgjort til Tirsbæks fordel.

1683 nævnes på Vejle Nørremark Tingkær fald. Af et kort fra 1815 fremgår det, at dette sted lå lidt v.f. Viborg-vejen.

Litt.: Johan Hvidtfeldt i AarbVejle. 1933. 7–9, 12, 44.

Borgvold Voldsted laa indtil Jernbanens Anlæggelse ø.f. Byen, begrænset af Sønderaa i s. og Mølleaa i v.; det bestod efter ældre Kort at dømme af en større, rundet Borgbanke i ø. og en mindre, rektangulær i v.; de sidste Rester sløjfedes ved Opførelsen af et Jernbanepakhus.

Her maa søges Pladsen for det Castrum Wethæl, som 1351 var pantsat med Tilliggende til Ribe Bispestol. 1468 var Borgen nedlagt. Pladsen, kaldet Borgvold, udlagt til Humlegårde. 1473 var her tre Kaalgaarde, som af Vejle Kloster blev bortfæstet til Borgere i Vejle.

Et andet Voldsted, Rosborg, er bev. lige n.f. Vejle å ca. 1400 m v.f. Sønderbro, hvor Aaen tidl. havde en Slyngning. Det fremtræder nu som en kredsformet Banke, ca. 22 m i Tværmaal og m. Topfladen, der bærer Spor af at have været gennemgravet, hævet ca. 1 1/2 m over Engen. Banken har opr. været anl. i Sump og derfor ikke omgivet af en Grav. Ved en privat Udgravning 1912 fandtes Faskiner som Underlag for Bankens Fyld, samt nedrammede Pæle langs Randen. Der var endv. Spor af brændt Lerklining og af spinkelt Munkestensmurværk. Stentøjskander, som blev optaget ved Udgravningen, findes paa Vejle Museum. (AarbVejle. 1905. 91–112. Vejle Bys Historie. 1927. 11–20).

Om et sløjfet Voldsted lige n.f. Rosborg se under Skibet So.

I byen og på markjorderne har der været flere hellige kilder: Klaus kilde (el. Skt. Nicolaj kilde) ved foden af Pilebakken nær Horsens landevej (ødelagt ved bygningen af sygehuset); Helligkilden nær skovløberhuset i Nørreskov, der besøgtes meget Skt. Hans nat langt op i 1800t.; Sværtepøtskilde (el. Kochens kilde) s.f. byen ved Kolding landevej (Schmidt.DH. 149. C. V. Petersen i Aarb Vejle. 1926. 128–29).

Indgangen til Amtsgaarden flankeres af to Vildtbanesten fra 1760.

Ved udgravning af en kælder i ejendommen matr. nr. 448, Nørregade 30, fandtes 1900 et nensmuldret lerkar m. 445 gottorpske, ty. og nederl. mønter, hvoraf 60 daler; yngste mønt fra 1615 (Jørgen Olrik. Drikkehorn og Sølvtøj. 1909. 143 nr. 1).

Skove: Vejle kom.s skovdistr., 386 ha, hvoraf 234 ha bøg, 16 ha eg, 16 ha andet løvtræ, 54 ha nåletræ og 16 ha ubevokset, omfatter Vejle Nørreskov og Vejle Sønderskov m.v. Den første, på den nordl. side af V. fjord, har stærkt kuperet terræn m. meget bratte skrænter ned mod fjorden. Jordbunden er udmærket egnet til skovbrug, og der findes flere partier m. ualm. smuk gl. bøgeskov. I Sønderskov er terrænet også bakket, men jorden er mindre gunstig til skovbrug. I Nørreskov er 1859 af Skyttelauget anl. en smuk park samt opf. en pavillon, Skyttehuset, der siden 1914 tilh. Vejle kom. Ved Skyttehuset findes en kopi af en stendysse, på hvis overligger er indhugget: Minde om Kong Fr. VII.s Ophold her 19. Juli 1861. I læ af Nørreskoven, nær skovridergden, er 1922 som nødhjælpsarb. anl. et stadion. I nærheden heraf står Kong Hans’ Eg.

Litt.: O. D. Sick. Vejle Bys Skovsag med nogle historiske Oplysninger o n Grundejernes Forhold til Markerne og Jorderne i Fortiden. 1887.

Der kendes ingen oldtidsmindesmærker på købstadens grund, men der er fundet flere spor af stenalderbopladser, således ved Skyttehuset og idrætsskolen.

I V. fødtes 1538 biskoppen Jacob Madsen Vejle, 1542 historikeren Anders Sørensen Vedel, 1567 biskoppen Hans Knudsen Vejle, 1737 officeren Frederik Numsen, 1746 apotekeren J. A. Mühlensteth, 1776 botanikeren og godsejeren N. Hofman Bang, 1814 sindssygelægen Harald Selmer, 1821 arkæologen J. J. A. Worsaae, 1822 kobberstikkeren Joel Ballin, 1824 præsten C. M. Kragballe og borgmesteren og nationalbankdirektøren Stephan Linnemann, 1826 officeren Johan Linnemann, 1827 handelsgartneren W. Löve, 1838 afholdsagitatorinden Lene Silfverberg, 1848 haveøkonomen Carl Hansen, 1853 fagforeningsmanden og politikeren Martin Olsen og fabrikanten Hans Steensen, 1854 højskoleforstanderen og politikeren F. F. Falkenstjerne og kirurgen Jens Schou, 1857 søofficeren Anton Evers, 1864 ingeniøren og legatstifteren Johan Petersen, 1865 bogtrykkeren og organisationsmanden H. Langkjær, 1868 rådmanden og politikeren L. Jessen og nationalbankdirektøren Westy Stephensen, 1870 litteraturhistorikeren Hans Brix og forf. Erich Erichsen, 1873 filologen Kr. Sandfeld, 1874 teologen og filantropen Alfred Th. Jørgensen, 1878 geologen Poul Harder, forf. Harald Kidde og højskolemanden Anders Vedel, 1879 maleren Siegfred Neuhaus, 1882 ordbogsredaktøren H. Juul-Jensen, 1887 maleren Carl Fischer, botanikeren Johs. Boye Petersen og politikeren Aage Kidde.

Litt.: G. F. Gaarman. Efterretninger om Weile Kiøbstæd. 1794. J. J. A. Worsaae. Bidr. til V. Byes og Amts Hist. i 17. Aarh., HistTidsskr. II. 1841. 175f. F. R. v. Rothenburg. Die Gefechte bei Veile und Aarhuus, am 8. und 31. Mai 1849. 1851. Jac. Christensen. Historiske Optegnelser om V. Kjøbstad samt Veiviser og Adressebog 1869. 1868. A. H. H. Smith. V. og Omegn. 1882. H. E. Friis. Minder fra Okkupationen i V. 1864, JySaml. 3. Rk. I. 1896–98. 249–80, 305–44. Søren Hansen. Nedre Bro, Nedde Aa og Wedthug Mark ved V., JySaml. 3. Rk. II. 1899–1900. 524–28. H. Rosendal. Erindringer fra V. i Krigsaaret 1864, AarbVejle. 1905. 11–34. S. Hansen. Gl. Borgpladser ved V., smst. 91–112. Cathrine Fogtmann. Minder fra V. 1864, smst. 1907. 134–63. De danske Byerhverv i Tekst og Billeder. V. 1907. Thyge J. Søegaard. Bidr. til V. Bys Hist. i det 17. Aarh., AarbVejle. 1910. 162–86. Jakob Alsted. Friderichs Weyle Røde Kohr, smst. 82–93. V., i Danske Byer og deres Mænd VI. 1916. Chr. Jørgensen. Den store Ildebrand i V. 23. Apr. 1786, AarbVejle. 1915. 4–104, 186–210. F. Klem. Vejleminder fra Krigsaaret 1864, smst. 1917. 57–72. J. J. Ravn. Herredsbogsbeskrivelser fra V. 1649 og 1690, smst. 1918. 37–45. C. Petresch Christensen. V. Købstad og dens Indb. ved Aar 1735, smst. 1921. 174–204. J. Alsted. V. Ml., smst. 1922. 1–42. Evald Tang Kristensen. En Rektorkaldelse til V. Skole m.m., JySaml. 4. Rk. IV. 1922–24. 74–93. Arnold Hansen. Da V. savnede en Læge, AarbVejle. 1925. 95–111. C. V. Petersen. »De 24 Mænds Conspiration« i V. 1611, smst. 1926. 108–12. C. V. Petersen m. fl. V. Bys Hist. 1927. Johan Hvidtfeldt. Bidr. til V. Bys Hist. 1660–1700, AarbVejle 1932. 1–43, 1933. 129–77, 1935. 52–131. Sa. Kirkelige Forhold i V. og Vejleegnen paa Reformationstiden, smst. 1936. 129–72. Johs. Wolthers. Organister og Stadsmusikanter i V. 1600–1941, smst., 1942. 129–75. Jørgen Swane. Guldsmede i V. indtil 1890, smst. 1943. 23–40. Sa. V. Borgerbog 1754–1870. 1943. Torben Glahn. Fra Treaarskrigen, AarbVejle. 1945. 120–40. Jørgen Munch Christensen. »Undergrunden« i V. 1945. Jørgen Swane. V. i 1787, AarbVejle. 1946. 35–54. C. V. Petersen. Vejleborgere og deres By ca. 1780–1828, smst. 1947. 5–66. Arnold Hansen. Da V. var besat af Wallensteins Tropper, smst. 115–20. C. V. Petersen. Residensgaarden i V., smst. 1948. 184–93. Rich. Madsen. V. – den charmerende By. 1947. Fr. Orluf. V.s ældste bysegl, AarbVejle. 1950. 5–22. Vider. II. 401–12, III. 408–10. Oluf Abitz og Aage Bredsted. Litt. om V. A. 1945.