Åstrup sogn

omgives af Vonsbæk so., Sdr. Tyrstrup hrd. (Fjelstrup og Bjerning so.) og Gl. Haderslev so. samt af Haderslev by og Haderslev fjord. Sognegrænserne følger mod n. skovkanterne af Østerskov og Vesterskov, men forløber som regel m. brudte linjer. Den herskende overfladeform er morænefladen, som ligger i en højde af ca. 30 m. Mod s. brydes denne af Åstrup Høj, 72 m, som landskabeligt står meget stærkt i det flade land og ses viden om. Den minder i form og størrelse om andre isolerede banker, fx. Bjergelide ved Horsens og Båring banke på Nordfyn. Man har herfra en storslået udsigt over Haderslev-dalen og over store dele af ø.landet. Mod Haderslev fjord har man stedvis en ret stejl skråflade m. et fald på 30–50 m, furet af talr. kløfter, hvoraf nogle også i vore dage fører et lille vandløb. Da skrænten er næsten skovløs, får man fra s.siden af fjorden et meget levende indtryk af det rigt varierede relief. Langs kysten findes en smal søm af strandenge samt nogle terrassestumper fra den yngre issø i Haderslev-dalen, hvis vandspejl her må have ligget i omkr. 15 m’s højde. En søbred i denne højde ses fx. ved Åstrup Søndermark og ved udflugtsstedet Vesterris. I so.s nordl. del er vandafledningen i det flade og lerede land noget langsom, og man møder her en ejendommelig bundtype m. stor jordfugtighed, men uden større tørvedannelse fx. i Østerskov, hvor fugtighedselskende træer opnår en smuk udvikling. Tilsvarende forhold genfindes flere steder i nabosognene Vonsbæk og Bjerning.

Bebyggelsen præges af storgårde og af disses åbne marker. Der findes nogle få husmandskolonier, men det er ejendommeligt, at Haderslev-byområdet indtil nu kun i ret ringe grad har erobret plads inden for so.s grænser. Gennem so. går hovedvej 10. Ved Snævringen er der færgeri over Haderslev fjord.

Areal i alt 1960: 2067 ha. Befolkning 26/9 1960: 658 indb. fordelt på 193 husstande (1860: 780, 1910: 704, 1921: 726, 1930: 685, 1955: 738). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i s. 244 flg. grupper: 340 levede af landbr. m.v., 142 af håndv. og industri, 54 af handel og omsætning i øvrigt, 16 af transportvirksomhed, 25 af administration og liberale erhverv, 11 af anden erhvervsvirksomhed og 67 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Åstrup (*1400 Ezedorpe, 1402 Astorph) kirke og præstegd. og byerne: Neder Åstrup (u. før 1770); Over Åstrup (u. før 1770) m. forsamlingshus (indr. 1921 i den nedlagte amtsbanestat.s rejsestald) og andelsmejeri (Virkelyst, opret. 1886). – Saml. af gde og hse: Åstrup Søndermark; Ladegårds Parceller; Åstrupbro. – Gårde: Åstrupgd. (197 ha, hvoraf 11 skov; ejdv. 780, grv. 499); Margretegd. (124 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 600, grv. 301); Nygd. (*1511 Nygarden, Nygarthen; 120 ha, hvoraf 19 skov; ejdv. 568, grv. 276); Ladegd. (100 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 520, grv. 252); Nederbygd. (83 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 455, grv. 195); Juhlsminde (81 ha, hvoraf 2 skov; ejdv. 460, grv. 205); Stendetgd. (78 ha; ejdv. 510, grv. 251); Vrangager (68 ha, hvoraf 4 skov; ejdv. 387, grv. 175); Gymose (*1507 Yuttmosze, 1541 Gudemasz); Vestergd.; Damgd.; Langdrætgd. Skovfogedbol. Ladegårdshus; Ulvslyst kro; restaurationen Vesterris.

Å. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vonsbæk so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 112. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Den ganske anselige kirke (viet Skt. Peder) består af romansk kor og skib m. tre sengotiske tilføjelser, våbenhus mod s., tårn i v. og sakristi ved korets n.side samt på skibets n.side en korsarm fra 1789. Den romanske bygn. er overvejende opført af rå kamp og flintesten, dog m. hjørner og enkeltheder af granitkvadre over en kraftig skråkantsokkel. Murværket har i vid udstrækning været omsat, og af opr. enkeltheder ses kun den tilmurede, rundbuede n.dør og et ligeledes tilmuret ø.vindue i koret m. spor af træramme. Antagelig o. 1400 blev der i koret indbygget et krydshvælv m. pærestavprofilerede ribber. Tårnet af sa. bredde som skibet har krydshvælv og spids arkade mod skibet. Det har i v. haft en fladbuet dør. Trappetårnet i sv.hjørnet er vistnok opr., men stærkt omb. ligesom det øvr. murværk, bl.a. 1725 og 1751 (jernankre). Det bærer et blytækt pyramidespir, vist fra 1700t., m. store, tvedelte kviste i s. og ø. Våbenhuset har svært, sengotisk murværk af munkesten, men ny taggavl, medens det nogenlunde samtidige sakristi, der indvendig har krydshvælv og kamin, har bev. sin enkle blændingsgavl m. en spidsbuet højblænding over blændingsbånd og dobbelt savskifte. Korsarmen er if. indskr. på drageren ind mod kirken bygget 1789 af små, gule mursten. Den ndr. halvdel er 1941 afskilret som ligkapel. Skibet har et af de rigeste kirkelofter i landet – et prægtigt kasetteloft fra 1675 m. fortrinlig udskæring og bemaling, istandsat 1937 (P. Kr. Andersen). – Det murede alterbord dækkes af moderne panelværk. Altertavlen er et pompøst arb. i senrenæssance fra 1638, sikkert fra sa. værksted som den i Halk. Det er en søjletavle m. frie sidefelter og topstykke, hvis felter har malede skriftsteder, medens storfeltet optages af et nadvermaleri fra 1767, sikkert af Joh. Stentzler, ganske som det i Hoptrup kirke. Fra en sengotisk sidealtertavle er bev. en »nådestol« (Treenigheden) fra o. 1475 i barokramme. Alterkalken er fra 1711 m. gentagelse af ældre indskrift, sygekalk 1766. De svære, rigt profilerede stager er foræret af Christen Nygaard 1614. De blev stjålet 1905, men genfandtes ved gravning i Haderslev o. 1920. Font af kunstsandsten, 1818, fad o. 1750. Smukt, sengotisk korbuekrucifiks, o. 1525, m. opr. sidefigurer. Prædikestolen er i renæssance, ligesom lydhimmelen fra 1621. Stoleværk 1941 m. Chr. X.s og dronn. Alexandrines initialer (de kom efter genforeningen ofte i kirken). I sakristidøren dørfløj fra 1700t. Orgel 1882, Marcussen. Pengeblok 1941, efterligning af 1600t.s-type, anbragt under maleri af spedalsk tigger. Klokker: 1) 1647, af Balthasar Melchior, Flensborg; 2) Genforeningsklokke 1920, af De Smithske Støberier.

Litt.: DanmKirk. XX. Haderslev a. 1955. 519–37.

På kgd. er bl.a. begr. amtmanden Godske v. Krogh, † 1852.

Åstrupgård. Åstrup Hovgård, der havde været en »Meierhof« under Ejsbøl, erhvervedes ca. 1500 af hertug Frederik. Den var 1543 bortfæstet til Hans Jebsen og Marten Jebsen. 1564 nævnes s. 245 Poul Jebsen »tho Astruphoffe«, 1578 Jep Outsen og Kristen Mortensen, 1604 Knud Jepsen og Chr. Martensen, 1629 Anders Lousen og Chr. Mortensen. Den er formentlig hovedbestanddelen af Åstrupgård, der i 1700- og 1800t. dannedes af et par gde i Åstrup og en del af Haderslev ladegårdsjord. 1779 ejedes gden af gehejmekonferensråd Frederik Ferdinand v. Krogh, hvis søn general Gerh. Christoph Krogh fødtes her 1785. En anden søn, amtsforv. i Haderslev Vesteramt Georg Friedrich v. Krogh overtog gden 1823. 1845 købtes den af Joh. Heinrich Fries, der 1851 solgte den til August Ahrens Bruhn, i hvis efterslægt den næsten 200 ha store ejd. derefter har været. Siden 1950 ejes den af Peter Bruhn.

Hovedbygningen, der ligger ud til landevejen, er et herskabeligt, grundmuret, hvidkalket, toetages bygningsværk, der vistnok er opf. o. 1780 af jægermesteren i Slesvig, gehejmekonferensråd Fr. Ferd. von Krogh. Bygningen (fredet i kl. B) har muret sokkel og højt, halvt afvalmet tegltag. Medens de tre sider står glatte, er et spinkelt lisénværk trukket hen over havefaçaden. Anlægget er i type ikke ulig de samtidige, af bl.a. J. G. Arndt og murermester Jacob Høpfner i Christiansfeld opførte huse, og Åstrupgårds bygmester må antagelig søges blandt de for brødremenigheden virkende mestre. Det opr. tolv fag lange hus blev 1912 i v. forlænget m. to fag af ganske sa. udseende af Emil Bruhn, og samtidig opførtes en stor træveranda. I det indre er bev. s. 246 gode døre og panelværk fra opførelsestiden, men rummene bærer i øvrigt præg af flere ombygninger.

Den anselige ladegård er opført af gule sten 1910; en nobel, gl. udlænge fra 1833 er bevaret.

Den store have rummer mange anselige, gl. træer.

Margretegård har siden ca. 1750 tilhørt slægten Berg, nu J. P. og sønnen K. Berg.

Hovedbygningen er en nydelig gulstensbygning fra 1840’rne, dog skæmmet af en i nyeste tid foretagne hensynsløs modernisering. Bygn., der har én etage m. muret grund, sparrekopgesims og halvvalme, er mod gården prydet m. en lav trekantsfronton over det rustikfugede dørparti.

Den anselige, trefløjede, gulkalkede ladegård er opf. 1896.

Nygård ejedes 1542 af en Knudt, hvis søn herredsfoged i Haderslev hrd. Chresten Knudsen († 1614) derefter havde den. Af sen. ejere kan nævnes Chr. Falsen, der ca. 1708 skødede den til sønnen Falle Christensen. Gden havde da udsæd 5 tdr. rug, 13 tdr. 4 skpr. byg, 42 tdr. 4 skpr. havre og 2–3 tdr. boghvede, høbjærgning 20 læs, besætning 10 køer, 16 stk. ungkvæg, 8 kalve, 23 får, 7 heste og 3 føl. Under gården hørte 3 landbol. Hans Christiansen var ejer 1739, og hans søn Chresten Hansen havde den fra 1766. 1780 overtoges den af Johann Georg Riebe, der igen overlod den til Christian Franz Schmidt (1734–1828), der havde været generalinsp. over de kgl. haver og har skrevet meget om skovbrug og havebrug. Han anlagde på N. m. kongens understøttelse en planteskole. 1802 solgtes gden til Carl Wurst, 1818 overtoges den af kongen og blev overførsterbol.; 1871 solgtes den til lensgreve Julius Wedell-Wedellsborg, der 1884 skænkede den til Charlotte Louise Rose Marie v. Buchwald, sen. g. m. kapt. v. Stechen. Fra 1903 har gden ofte skiftet ejere; 1905–20 ejedes den af Clemens Friedrich Joseph Rudolph Schlinck fra Erfurt, der 1912 udvidede arealet m. 36 ha; 1920–28 var Olaf Krøyer ejer, derefter 1928–33 svigersønnen skovrider Hjalmar Malling Lymann. Fra 1933 ejedes den da 118 s. 247 ha store ejd. af konsul Chr. Eff, Kolding, der 1952 solgte den til forp. J. A. Lorenzen for 640.000 kr.

Hovedbygningen, der har en landskabelig, meget smuk beliggenhed i det kuperede terræn ned mod Haderslev fjord, er et anseligt, hvidkalket, grundmuret, toetages bygningsværk (fredet i kl. B). Anlæggets nedre etage er vistnok opf. af den tidl. generalinsp. over de kgl. haver Chr. Franz Schmidt, vistnok i slutn. af 1700t., og havde opr. en kvist, men overforstmester Fr. Ferd. von Krogh lod 1837 ved murermester Paul Christiansen, Haderslev, denne bygn. føre op i to etager, m. en bekostning af 1670 rbdl. Den enkelt udformede bygn., der har høj kampestens kælder og halvt afvalmede gavle, er mod gården inddelt i ni, mod haven i elleve fag; om de i midterfaget placerede indgange er profilerede trærammer m. schabranger, og om det ret dybe hus er trukket en cordongesims. Bygn. har bev. sine opr. smårudede vinduer og har i det indre fint udskårne døre og træværk fra de to byggeperioder. En stor mølledam foran gården er dannet ved kunstig opstemning i Schlinks ejertid (1905–20). Gårdsrummet nv.f. hovedbygningen flankeres af to i nyere tid ombyggede, parallelle avlsbygninger.

Den store have, der er anl. af Chr. Franz Schmidt, rummer mange smukke og sjældne træer; den går i ét med skoven, der går ned til Haderslev fjord.

Ladegård (Haderslev Ladegård). Dens marker strakte sig i n. til Errested i Bjerning so., i ø. til Åstrup bæk og fjorden og i v. ind i Gl. Haderslev so. og til den nuv. Teatersti i Haderslev kbst. Østerskov, Vesterskov og Kridsled skovfogedhus hørte med ind under den. 1587 blev ladegårdsmarkerne udvidet ved inddragning af landsbyen Stendet (1436 Stenwith), der 1542 og 1580 omfattede 11 gde og 1 landbol, og som 1509 havde været ejet af Henneke v. d. Wisch på Ejsbøl, men før 1520 var blevet købt af hertug Frederik. 1520 sluttede denne en overenskomst med bønderne i Stendet om en delvis afløsning af hoveriet for 2 mk. pr. gård. Rester af landsbyen er fundet n.f. ladegden. 1544 var ladegårdens udsæd 24 ørter rug, 24 ørter byg og 48 ørter s. 248 havre, medens høbjærgningen var 154 læs; 1614 var udsæden 67 ørter rug, 50 ørter byg og 148 ørter havre, 1710 74 tdr. rug, 79 tdr. byg, 437 1/2 tdr. havre og 10 tdr. boghvede, høbjærgning 525 1/2 læs og græsning til 399 kreaturer og 32 heste. 1633 blev bøndernes avlingshoveri delvis afløst, og ladegårdsmarkerne blev bortforpagtet. Endnu 1709 besørgedes dog korn- og høbjærgningen samt tærskningen ved hoveri, men derefter blev det egl. avlingshoveri helt afløst. 1678 byggedes en ny ladegård på Stendet mark. Markerne var en tid bortforpagtet til en kreds af borgere i Haderslev; 1715–29 var den sen. slotsmøller i Haderslev Michael Lauesen forpagter; 1749 overtog Åstrup- og Feldum-bønderne forpagtningen; 1781 udparcelleredes ladegården, der da havde et areal på 1300 tdr., hvoraf 404 tdr. skov. En af hovedparcellerne, Ladegård, overtoges af Hans Carl Jensen Schmidt, i hvis slægt ejd. var til 1871, da den overtoges af Chr. Jacobsen. Reinholdt Hansen blev ejer 1898, og derefter ejede Andreas Peter Holm fra 1910 den 141 ha store ejd. 1935 overtoges den m. 155 ha af det Vogelgesangske Höfeverwaltungsgesellschaft, hvis likvidatorer 1952 afhændede den nu 102 ha store ejd. til Haderslev Amts Landboforening, medens 53 ha blev overdraget Statens Jordlovsudvalg, der derpå 1951 oprettede 8 selvstændige husmandsbrug. 1963 er fra stamparcellen afhændet 3 tillægsparceller med i alt 6,7 ha, så stamparcellen nu er på 94 ha.

Ladegårds hovedbygning er en stor, gulkalket, grundmuret villa m. gennemgående, toetages midterparti m. pyramidetag og kraftigt tagudhæng over en buefrise. Bygn. synes opført ved århundredskiftet.

En anden af ladegårdsparcellerne overtoges af Nicolaj Raben og fik navnet Rabensfeld. 1784 købtes denne ejd. af Peter Hønburg og fik nu efter den forsvundne landsby Stendet navnet Stendetgård. Sen. ejere: 1797 Jacob Valentiner, 1826 Heinrich Chr. Valentiner, 1832 August Goerges, 1847 Nicolaj Manthey, 1852 August Ohlsen, der 1902 solgte den da 140 ha store ejd. til den prøjsiske regering. Ved genforeningen blev gden da. domæne. I 1930 udstykkedes fra ejd. 61 ha i 10 selvstændige brug og en tillægsparcel. Resten, 78 ha, blev fra 1931 til 1962 benyttet af socialministeriet til oplæring af døve i landbr. 1962 solgte staten den for 800.000 kr. til tidl. forstander for Ladelund landbrugsskole, formand for de samvirkende danske andelssvineslagterier, Johs. Dons Christensen.

Stendetgårds hovedbygning er en anselig, hvidpudset, grundmuret villa i én etage m. skiferhængt mansardtag og toetages frontispice m. trekantsfronton mod gården. Bygn. er opf. 1908 af den prøjsiske stat for domæneforpagteren.

Nederbygd. har i over 100 år tilhørt slægten Raun. Den har en ret anselig hovedbygn. fra 1905.

Gymose, tidl. frigård, se Hundevad, Vonsbæk so. Ca. 1500 boede her Termen Olufsen, hvis søn Christen Termensen 1507 fik privilegier af hertug Frederik. De flg. ejere er: sønnen Hans Christensen (nævnt 1540), sønnen Christen Nissen, datteren Maren i ægteskab med Gottfred Ketelsen (nævnt 1675). Deres søn Christen Gottfredsen havde gden 1710 og 1729. 1710 bestod gden af 2 ottinger, udsæden var 4 tdr. rug, 7 1/2 tdr. byg, 29 1/2 tdr. havre og 2 tdr. 2 skpr. boghvede, høbjærgning 23 læs, græsning til 12 1/4 stk. kvæg. Under gden hørte et landbol, endv. sildefangst i Østersøen og et stk. god egeskov; noget jord var bortsolgt, andet tilkøbt. Gden ejedes ca. 1750 af Chr. Petersen og har siden været i hans slægt på spindesiden; nuv. ejer fru K. M. Madsen. Dens areal er nu 5,2 ha.

Der var tidl. en hellig kilde i engdraget Helligmade (Schmidt.DH. 155).

Hele so. hørte til Haderslev hrd. 1692 havde Haderslev hospital 2 helgde i Åstrup. O. 1710 havde kronen flg. gods: 12 helgde, 20 halvgde, 5 kvartgde, 1 trefemtedelsgd. og 1 tofemtedelsgd. 15 af disse var selvejergde, resten fæstegde. Hertil kom 2 toftefolk og 8 landbol. Godset var ansat til 10 7/24 plov (JB). I disse tal såvelsom i de flg. er medregnet Vildfang, der dengang blev regnet til Åstrup so. O. 1825 var der 7 helgde, 1 trekvartgd., 1 totrediedelsgd., 14 halvgde, 25 kvartgde og 3 ottendedelsgde, hvortil kom 32 kåd og 25 steder på Ladegårdsjorden. De var ansat til 1348 skattetdr. Udsæden var: 80 tdr. hvede, 75 tdr. rug, 252 tdr. havre, 178 tdr. byg. Kreaturholdet var: 362 malkekøer, 145 ungkreaturer, 105 heste, 177 får og 79 svin (v. Rosen).

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 80 da., 38 ty.; 1884: 49 da., 48 ty.; 1902: 36 da., 37 ty.; 1912: 73 da., 19 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 397 da., 50 ty. (tilrejsende 123 da., 29 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 174 da., 14 ty., 46 S.; 11/4 1924: 151 ha., 12 ty., 44 S.; s. 249 2/12 1926: 152 da., 18 ty., 55 S.; 24/4 1929: 149 da., 15 ty., 56 S.; 16/11 1932: 169 da., 9 ty., 65 S.; 22/10 1935: 160 da., 17 ty., 71 S.; 3/4 1939: 290 da., 16 ty.; 28/10 1947: 266 da., 3 ty.; 5/9 1950: 281 da., o ty.; 22/9 1953: 302 da., 7 ty.; 14/5 1957: 299 da., 7 ty.; 15/11 1960: 314 da., 8 ty.; 22/9 1964: 321 da., 7 ty.

Skove: Mod nø. ligger den betydelige Østerskov, 185 ha, hvoraf bevokset 175 ha (bøg 90, eg 21, andet løvtræ 27, nåletræ 37). Den hører under Haderslev statsskovdistr. Skoven står for største delen på sandmuldet ler. Jorden er frugtbar og overvejende dækket af muld. Skoven gennemskæres overalt af mange svagt nedsænkede lavninger. Den hed tidl. Ladegårds Østerskov og har forhen hørt til ryttergodset Haderslev Ladegård, se ovf. Da Haderslev Ladegård i slutn. af 1700t. udparcelleredes af regeringen, forblev skoven under kronen. I beg. af 1700t. beskrev P.Wiltschøtt skoven således: »Haderslev Ladegaards Kobbel som er udlagt til Rytterkobbel. Skøn ung Bøgeskov og enkelte Ege med Opvækst. Østerskoven bestaar af gode Risbøge, enkelte Risege, faa gamle Ege og Bøge«.

Derudover findes enkelte skove, der tilh. gde, således til Åstrupgård 11 ha og til Nygård 19 ha. Nygård var opr. overførstergård, se ovf.

Der er ingen bevarede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 18 høje, hovedsagelig på bakken langs fjorden. – Ved Å. teglværk er i fjorden fundet en undersøisk boplads fra ældre stenalder (ertebøllekultur). Ved Å. er fundet et par halsringe fra yngre bronzealder. Flere steder i so. er der fundet bopladslag fra ældre jernalder.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I herredsfogderi, fra 1889 udgjorde Åstrup kom. sa. m. Vonsbæk so. Åstrup amtsforstanderskab, medens Ladegård I hørte til Gammel Haderslev amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne: Neder Åstrup og Over Åstrup, der 1872 sammensluttedes til Åstrup kom., og dele af – fra 1910 hele – Ladegård I. Ladegård Østerskov hørte dog under Haderslev I forstgodsdistr.

Personregisterdistr.: Åstrup.

I Å. so. fødtes 1785 officeren Christoph v. Krogh, 1806 lensgreve Carl Wedell.