Bjerning sogn

omgives af Haderslev hrd. (Moltrup og Åstrup so.), Fjelstrup og Tyrstrup so. Bjerning so. ligger i det vestl. grænseområde for det næsten sammenhængende morænefladeland. Denne overfladeform er navnlig smukt udviklet i n. og danner en fortsættelse af den tilsvarende i Fjelstrup so. Den østl. grænse dannes delvis af Sillerup bæk, der ledsages af en smal engstrimmel. I so.s sydvestl. del har man en jævn overgang til et tætbakket landskab m. et lidt højt niveau, op til 42 m ved grænsen til Moltrup so. Jordbunden er næsten overalt moræneler, dog med mindre felter af lagdelt sand. Bebyggelsen er for største delen spredt m. undt. af koncentrationer af gårde i Errested. Kirken ligger alene, og storgårde præger landskabet. Langs v.-og s.grænsen er der en række skove, og disse dominerer udsynet i det jævne landskab. Gennem so. går hovedvej A 10.

Areal i alt 1960: 1404 ha. Befolkning 26/9 1960: 398 indb. fordelt på 102 husstande (1860: 506, 1910: 391, 1930: 399, 1955: 400). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 251 levede af landbr. m.v., 76 af håndv. og industri, 16 af handel og omsætning i øvrigt, 5 af transportvirksomhed, 15 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 24 af formue, rente, understøttelse olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet Bjerning (* 1292 Byrning, 1436 Berningh, Berninghe) kirke og byerne: Rørkær (1541 Rorkier, Rorkar) m. Bjerning Maskinfabr. (30 ans.); Skovbølling (1541 Schoubullinck) m. forskole m. afdelingsbibl.; Errested (* 1292 Erysttæt; u. 1781) m. fabrikken Sydjysk Leca (beton, autoværn); Kabdrup (1473 Kopdorppe, 1541 Cabdorp; u. 1752 og 1770–71). Saml. af gde og hse: Åbro; Sdr. Kabdrup. – Gårde: Rydland (118 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 610, grv. 301); Skyttegd. (90 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 495, grv. 235); Elisenlund (87 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 505, grv. 240); Bjerninggd. (64 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 350, grv. 155); Bjerningroj (1578 Rai, 1588 Bernrodt). Thomashus kro (1698 Tømmeshuusz). Skovridergården Ulvshus.

B. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Moltrup so. ét pastorat under Haderslev provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Aller so. So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 135. lægd og har sessionssted i Haderslev.

Den ensomt beliggende kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser, tårn mod v. og våbenhus mod s. samt sakristi fra 1842 ved korets ø.gavl. Den romanske bygn. er opført af store, veltilhugne granitkvadre på skråkantsokkel. Af dørene er den retkantede n.dør bev., tilmuret i gotisk tid, mens den sdr. er udvidet. Korets ø.vindue er tilmuret, vistnok ved sakristiets opførelse, mens det ndr. ligesom skibets tre n.vinduer er genåbnet efter en brand 1937. Ved denne lejlighed fandtes der i to af dem opr. egetræskarme. Indvendig står koret m. nyt krydshvælv, skibet m. bjælkeloft. Hele triumfmuren er forsv. Det noget undersætsige tårn er bygget af munkesten. Tårnrummet, der har ottedelt hvælv, åbner sig mod skibet ved en stor spidsbue. Klokkestokværket har til hvert verdenshjørne to glamhuller, og af taggavlene er kun den mod ø. gammel m. syv højblændinger over en båndblænding. Trappehuset ved tårnets sv.hjørne er en noget sen. tilføjelse. Våbenhuset er bygget af munkesten over to-tre skifter granitkvadre. På dets gavl er der et solur fra 1670. Det er forhøjet 1835 og gjorde 1889–1937 tjeneste som ligkapel. Sakristiet ved korets ø.gavl er opf. 1842 i st. f. et ældre, der sikkert lå ved dets n.side. Efter en alvorlig brand 17/11 1937 blev bygn. gennemgribende istandsat ved arkt. H. Lønborg-Jensen. – Største parten af inventaret er fornyet efter branden. På alteret står der en krucifiksgruppe på en predella m. tronende Kristus, skåret af arbejdsløse billedskærere i Kbh. efter tegn. af Lønborg-Jensen. Den brændte † altertavle var et renæssancearb. fra beg. af 1600t. af egnens gængse type m. opr. nadvermaleri. Fra ældre † alterprydelser er der i Sønderborg Mus. en nu hovedløs, siddende bispefig. fra o. 1250, en meget smuk, stående Madonna fra o. 1350 – landets ældste af denne type – og underpartiet af en siddende, gejstlig person fra slutn. af 1400t. Alterstagerne er fra 1788, og desuden er der et par bordstager m. initialerne AAS og MMD, FIS, AAD samt årst. 1649 og 1652. Granitfonten er hugget 1939 som en fri efterligning af den gl., ildskørnede, der er af ranketypen (Mackeprang.D. 328), nu i Haderslev Mus. Før branden havde kirken en korbuekrucifiksgruppe ophængt ml. kor og skib, kun Kristusfiguren og Maria var gl., fra o. 1250, og de har utvivlsomt haft forb. m. en reliefskåren bjælke m. fremstilling af dommedag, nu i Nationalmuseet sa. m. en træsøjle. I kirken er der et lille krucifiks fra 1600t. Prædikestolen er en nogenlunde tro kopi af den brændte, der var gjort 1889 i fri, sjællandsk-lolland-falstersk renæssancestil. Nyt stoleværk. Klokke 1937 m. gentagelse af indskr. fra den gl. fra 1701. På kgd. gravsten over Mads Chr. Olsen, faldet 1848 på Rørkær mark, samt mindesten 1920 over faldne i verdenskrigen 1914–18.

Litt.: Danm.Kirk. XX. Haderslev a. 1954. 315–29.

Rydland solgtes 1938 af J. Rasmussen, som havde ejet den siden 1907, til fabr. M. Schaumann, Haderslev († 1953), hvis børn nu ejer den.

Hovedbygningen, der er opf. o. 1850, er en grundmuret, gulkalket bygn. i én etage over høj grund og med en gennemgående toetages midterrisalit, der mod gården springer frem over tre arkader og afdækkes m. en lav trekantsfronton. Taget er halvt afvalmet. Til gården hører en stor have.

Den anselige ladegård er jævnaldrende m. hovedbygningen.

Bjerningroj i Errested. 1578 nævnes Moritz Ahlefeld til Rai (Godske A.s søn); han mageskiftede 1589 Bjerningroj til kongen. Foruden hovedgården hørte nogle fæstere til godset, nemlig 1 gd. i Simmersted, 1 gd. i Haderslev-Bramdrup, 1 gd. i Hvinderup, 1 gd. i Aller, 1 gd. i Brabæk og 1 gd. i Skovbølling. 1604 var gden bortforpagtet til fru Rale for 14 rdl. I svenskekrigene blev den næsten helt ødelagt. 1708 har den ca. 20 tdr. udsæd, ca. 35 læs hø og græsning til 10 stk. kvæg. Gården købtes 1939 af den da. stat og er delvis udstykket, idet der udstykkedes to husmandsbrug og en tillægsparcel, medens hpcl. m. 35 ha solgtes til Peter Martin Jensen.

I so. har endv. ligget en anden, mindre frigård, idet Chr. I 1473 gav Iver Sebbesen frihed for et gods i Kabdrup og Errested. Hans fader Sebbe Sebbesen og hans forfædre havde også haft det.

Om gården Bjerningroj, der ligger ensomt på en højning nær Bjerning kirke, er på de tre sider bev. vandfyldte grave, omsluttende et lille, rektangulært voldsted, hvor den nuv. enkle, hvidkalkede hovedbygn. fra 1818 er opført. På gårdspladsen er ved gravning påtruffet munkesten samt svært egetømmer. Ladegården er delvis opført af svært bindingsværk.

O. 1710 var der 11 helgde, 2 halvgde, 1 trediedelsgd. og 1 totrediedelsgd. i Kabdrup, Skovbøl og Rørkær, der hørte under Tyrstrup hrd., 7 helgde og 4 halvgde i Errested, der lå under s. 190 Haderslev hrd. Alle gde var fæstere under kronen m. undt. af 1 selvejer i Kabdrup og 1 i Skovbøl. Under Tyrstrup hrd. hørte 7 31/72 plov, under Haderslev hrd. 3 35/72. Alle ejendomme var tingpligtige under de to hrdr. O. 1825 var so.s 48 landejendomme ansat til 8 plove under Tyrstrup hrd. og 3 under Haderslev og til henh. 1015 og 397 skattetønder. Udsæden var 6 tdr. hvede, 86 tdr. rug, 181 tdr. havre og 86 tdr. byg. Kreaturholdet var: 156 malkekøer, 159 ungkreaturer, 72 heste, 178 får og 37 svin.

En træfning fandt 30/6 1848 sted ved B. kirke og skoven v. derfor.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene: 1871: 47 da., 8 ty.; 1884: 28 da., 9 ty.; 1912: 49 da., 9 ty., 1 S. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 232 da., 20 ty. (tilrejsende 56 da., 15 ty.).

Ved de flg. folketingsvalg: 21/9 1920: 116 da., 5 ty., 7 S.; 11/4 1924: 98 da., 4 ty., 8 S.; 2/12 1926: 103 da., 13 ty., 3 S.; 24/4 1929: 101 da., 12 ty., 14 S.; 16/11 1932: 116 da., 11 ty., 17 S.; 22/10 1935: 103 da., 17 ty., 42 S.; 3/4 1939: 171 da., 14 ty.; 28/10 1947: 165 da., 6 ty.; 5/9 1950: 148 da., 3 ty.; 22/9 1953: 146 da., 5 ty.; 14/5 1957: 178 da., 4 ty.; 15/11 1960: 175 da., 5 ty.; 22/9 1964: 177 da., 4 ty.

Søren Abildgaards dagbog nævner »i skoven rudera el. grunden af et gammelt slot«. Dette kendes ikke, men er måske en fejltagelse for Bjerningroj.

Skove: Vesterskov, 144 ha, hvoraf bevokset 128 ha (bøg 68, eg 19, andet løvtræ 18, nåletræ 23), tilh. staten (Haderslev skovdistr.). Jordbunden i Vesterskov er gennemgående frugtbar og består overvejende af ret svagt sandblandet ler m. mulddække. Vesterskov omfatter i virkeligheden de to tidl. skovdele Ladegård Vesterskov og Remsted Busk, hvortil yderligere kom den lille skovholm Bøghoved v.f. Haderslev. Skoven har antagelig hørt til ryttergodset Haderslev Ladegård. Bøghoved (2,6 ha) blev solgt til Haderslev by 1875. I so. ligger skovriderboligen Ulvshus, der er embedsbol. for skovrideren for Haderslev skovdistr. På Ulvshus fødtes den fra Wedellsborg kendte forstmand C. H. Schrøder (1821–1906), jf. ovf. V. 447. Om Haderslev statsskovdistr. kan i øvrigt oplyses flg.: Det samlede areal er 2110 ha, hvoraf bevokset 1843 ha (bøg 578, eg 160, andet løvtræ 149, nåletræ 956). Distr. består af et stort antal spredt liggende skove, nemlig foruden Vesterskov, Østerskov, 185 ha, i Åstrup so., Keldet skov, 9 ha, i Fjelstrup so., Loftskov, 18 ha, i Hjerndrup so., Trummersgård skov, 27 ha, i Frørup so., Navtrupgård skov, 10 ha, i Øsby so., Hjelmvrå, Sandkule, Teglholt samt dele af Pamhule skov, i alt 223 ha, i Hammelev so., dele af Pamhule skov, 175 ha, i Hoptrup so., Kristiansdal skov, Abkær mose og Hytterkobbel, i alt 185 ha, i Vedsted so., Stursbøl hegn (el. plantage), 380 ha, i Oksenvad so., Revsø skov, 160 ha, i Sommersted so., Bevtoft plantage, 192 ha, i Bevtoft so. og Haraldsholm skov, Barsbøl skov, Klakring skov samt søerne m.v., i alt 405 ha, i Jels so. Jf. i øvrigt omtalen under de resp. so. Terrænet i de nævnte skove veksler fra fladt over bølget til kuperet. Jordbunden varierer fra let sandet til stift ler. I de fleste skove findes en del fugtige lavninger. Oftest er der god muldtilstand. I plantagerne dog en del mor, pletvis også i enkelte skove (Klaskeroj skov, Haraldsholm skov og Østerskov). Vækstbetingelserne er gode i løvskovene og i store dele af plantagerne, mindre gode i dele af Stursbøl hegn. Nåletræet (rødgran) vokser gennemgående udmærket og opnår sine steder en endog meget smuk udvikling (Pamhulegranerne, jf. Hammelev so. s. 283). Bøgen har de færreste steder nogen særl. god udvikling.

I Bjerning so. findes endelig en del mindre skove, der tilh. so.s gde, således har to hver ca. 10 ha, og 6 ejd. skove på 5–10 ha (36 ha).

Af oldtidsmindesmærker kendes kun den fredede Høghøj i Vesterskoven. – Fl. st., bl.a. ved Rørkær mejeri, er der fundet jernalders urnegrave.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Haderslev I. herredsfogderi, fra 1889 til Fjelstrup amtsforstanderskab. So. var delt i kommunerne Bjerning (m. Kabdrup, Rørkær og Skovbølling) og Errested (m. Bjerningroj). Vesterskov og Ulvshus hørte under Haderslev I. forstgodsdistr.

Personregisterdistrikt: Til 1890 Haderslev Land, derefter eget personregisterdistrikt.

Litt.: Vider. III. 3 f.