Dråby sogn

(D. kom.) omgives af Kattegat, Ebeltoft landdistr. og kbst. samt Agri so. og Djurs Sønder hrd. (Feldballe, Fuglslev og Hyllested so.) Ved n.grænsen ligger den 390 ha store Stubbe sø, hvis afløb, Havmølle å, danner skel til Fuglslev og Hyllested, mens Mølleå (gennem Femmøller) skiller so. fra Agri so. Det overordentligt bakkede terræn i so.s vestl. del, hvoraf især Handrupbuerne er imponerende, er resultatet af et isfremstød fra s. gennem Ebeltoft vig. Af de mange fremtrædende udsigtspunkter kan nævnes Tinghøj (84 m, trig.stat.), Hoggenbjerg (50 m) og Stenhøj (56 m). Andre steder skjules det storslåede relief delvis af plantager som Skærsø og Lyngsbækgd. plantager. Mod Ebeltoft vig kranses bakkelandet af marint forland, hvorpå der er tæt belagt m. sommerhuse (600–700) ml. små plantninger og pletter m. lyng og andet krat, og foran ligger der en ypperlig badestrand. Mod ø. er bakkerne lavere, mere isolerede og m. marint forland ind imellem så langt v.på som ind i den 45 ha store Dråby sø, der ligesom Stubbe sø er en afsnøret havarm. Marint forland er også Dråby og Holme enge (afvandet 1953) og Gungerne (afvandet 1955). Egnen hører til de smukkeste og mest besøgte dele af Danmark og er det bedst mulige anskuelseseksempel på virkningerne af et lokalt isfremstød. Gennem so. går banen Grenå-Ebeltoft (Skærsø stat. og Dråby hpl.) og landevejene fra Ebeltoft til Århus og Grenå.

Areal i alt 1961: 5245 ha. Befolkning 26/9 1960: 1427 indb. fordelt på 414 husstande (1801: 863, 1850: 1359, 1901: 1510, 1930: 1351, 1955: 1411). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 788 levede af landbrug m.v., 245 af industri og håndværk, 82 af handel og omsætning i øvrigt, 49 af transportvirksomhed, 45 af administration og liberale erhverv og 121 af aldersrente, pension, formue olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Dråby (*1231 Draghby; u. 1797) m. kirke, skole (opf. 1725), kapellanbolig, filialbibl. (i skolen), forsamlingshus, kom.kontor, savværk, svineavlscenter (Dråby Bakkegd.), minkfarm, jernbanehpl. og telf.central; Boeslum (1327 s. 1000 Boseholm, *1331 Borsholm, 1404 Boozholm; u. 1798) m. skole, filialbibl. og forsamlingshus; Holme (*1327 Holme; u. 1796) m. skole og bibl. (i skolen; opret. 1920; 2680 bd.); Egsmark (*1327 Elsmarck, 1479 Exmark; u. 1798) m. ritel (Perlen); Handrup (*1411 Hamdrup, 1610 Hanndrup; u. 1793 og 1799) m. filialkirke, skole og udlån fra folkebogssamling; Lyngsbæk (1610 Liungsbech; u. 1798) m. privat alderdomshjem (Lyngsbækhus) og motel (Lyngsbæklund); Stubbe (*1258 Stubbe; u. efter 1805). – Saml. af gde og hse: Krakær; Lyngsbæk Strand m. udstrakt sommerhusbebyggelse og fyr; Egsmark Strand; Handrup Strand. – Gårde: hovedgd. Skærsø (*1343 Skærsø; 24,0 tdr. hartk., 536 ha, hvoraf 222 skov; ejdv. 490, grv. 196) m. jernbanestat.; hovedgd. Lyngsbækgd. (*1331 Lunckebeck, 1479 Løngxbeck; 11,8 tdr. hartk., 190 ha, hvoraf 118 skov; ejdv. 327, grv. 146); Frederikkesminde (13,1 tdr. hartk., 91 ha; ejdv. 325, grv. 160); Kobbergd. (udstykket); Mariendal (10,3 tdr. hartk., 135 ha, hvoraf 17 skov; ejdv. 290, grv. 120); Margrethelund; Godthåb; Lillelyst; Skovmølle (1664 Schoffmølle); Havml. (1610 Haffmølle); Ørnbjergmølle (1552 Ørnneberg). I so.s vestl. del Molskroen (opf. 1923, arkt. E. Fischer), Hotel Vægtergården og 55 tdr. land naturpark (skænket Dråby kom. 1958 af arkt. E. Fischer) samt Strandgården, restaurant.

D. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Ebeltoft byso. og Ebeltoft landdistr. udgør ét pastorat under Ø. Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ebeltoft landdistr. So. udgør 4. udskrivningskr., 337. og 338. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Den store, helt hvælvede kirke, i folkemunde kaldet »domkirken på Mols«, består af kor m. apsis, skib m. våbenhus i n. og v.forlængelse m. styltetårn. Trods korets og den halvrunde apsides alderdommelige udseende (sml. Maria Magdalene kirke s. 876) er disse to afsnit tilsyneladende af gotisk oprindelse ligesom resten af bygn., thi de synes opf. i nøje sammenhæng m. det brede skibs ø.gavl og -hjørner. I så fald må den første byggeetape tilhøre 1300t. (se kalkmalerier), mens den anden (skib og våbenhus) og tredie (v.forlængelse og tårn) mul. begge hører hjemme i 1400t. Materialet er munkesten i munkeskifte, og alle bomhuller er mod sædvane forblevet åbne. Apsiden har (ødelagt) ø.vindue, kvartkuglehvælv og apsisbue m. firdobbelt stik (rul- og fladskifter). Koret, m. to rundbuede vinduer i hver langmur (de sdr. sen. ændret), har gesims af halvrundstav under savskifte. Denne er sen. blevet overbygget m. en falsgesims ved indbygning af de to krydshvælv, som formentlig er jævngl. m. det tre fag lange skib. Det har opr. støttepiller, store, spidsbuede, falsede vinduer i de to østre fag, (tilmurede) døre i det vestre; s.døren er rundbuet udvendig, spidsbuet indvendig. Under falsgesimsen er der en båndblænding. De tre krydshvælv, hvis vægpiller er uden forbandt m. murene, hviler i øvrigt på murede forlæg i væggene. Den spidse triumfbue, uden kragbånd og stik, må være samtidig m. skib el. v.forlængelse (se kalkmalerier). Våbenhuset, indrettet 1730 til gravkapel for Chr. Benzon, foran n.døren, har fladbuede vinduer og døre, ét krydshvælv, halvgavle m. cirkelblændinger i ø.-v. og et halvtag i fortsættelse af skibets; adgangen til lofterne over våbenhus og skib er fra skibet ad en spindeltrappe i den store nordvestl. støttepille; under- og overdøre er fladbuede. Trappens øvre løb forlængedes mod v. ved opførelsen af v.forlængelsen, der har s.vindue og hvælv som skibet, men omgribende støttepiller i v. Det formentlig samtidige styltetårn står v.f. og over forlængelsens gavl; det har trappegavle i s.-n., den sidste m. 5 fladbuede højblændinger. På den skalmurede v.side årst. 1739 og initialer for Anders Rosenpalm og Sofie Amalia Benzon. – Under og foran tårnets høje v.åbning er der i nyere tid bygget et våbenhus. Kirken står hvidtet og tegltækt, m. blyindfattede ruder og gule murstensgulve. Egetagværker, over v.forlængelsen dog fyr. – Kalkmalerier. En helgen, Polycarp, i bispeornat på korets n.væg er levn af en dek. fra o. 1400. Den er ældre end hvælvene og har formentlig strakt sig om på triumfmurens v.side. Rankeslyng på triumfbuens underside og korhvælvene er noget yngre, mens en overhvidtet dek. i apsis er fra renæssancetiden. Rest. 1893 (MagnPet.K. 21). – Inventar. Alterbord 1897. Indtil dette år tjente et liggende, sengotisk skab, hvori fandtes opklæbet et stort træsnit af Jomfru Maria m. sammenlagte hænder foran et alter (nu i Nationalmus.). Altertavle o. 1700, i akantusbarok, et pompøst, noget landligt arb. af sa. billedskærer, s. 1001 som har udf. snitværket til det Benzonske gravminde og til fontehimmelen. Storstykkets nadverrelief indrammes af en vældig laurbærkrans, der støttes af Lukas og Johs. (legemsstore), mens de mindre Markus og Matthæus sidder på hver side af topstykkets korsfæstelsesgruppe. Samtidige alterstager på kugleben. Alterskranke tværs over koret m. udsavede balustre, 1800t. Enkel, romansk granitfont m. glat kumme og fod m. affasede hjørner. Messingfad, o.1600, m. Kains og Abels ofringer samt brodermordet. Middelald. vandkedel af malm m. to tude og Hellig-tre-konger-indskr. på latin (»Kasper bringer røgelse« etc.). Fontehimmel, se ovf. Lav korskranke fra 1700t., m. drejede søjler og uden døre. Prædikestol fra beg. af 1600t. på 4 fag m. arkader; foran hjørnernes slyngbånd balustersøjler, i frisen englehoveder i postamentet slyngbånd, alt af landligt anstrøg. Samtidigt opgangspanel og dørfløj. Stoleværket er for en stor del fra 1700t. m. døre og afsavede topstk. Lille, gotisk degnestol m. smukke bladgavle og våben for Århusbispen Niels Clausen Skade på den ene gavl, roset på den anden. Den i Trap 4. udg. VI. 665 omtalte herskabsstol for fam. Benzon er fjernet. Tre malerier, fra 1700t., af Kristus, Johs. og Matthæus, sikkert rester af en serie. Fornem ungrenæssance lysekrone, o. 1575, m. 2 × 7 arme, to barokke kroner, alle af malm, samt to trælysekroner fra o. 1700, m. 3 × 10 arme. Jernbundet pengeblok m. taskelås, 1600t. Orgel fra første del af 1900t. (A. C. Zachariasen, Århus; 5 stemmer) m. renæssanceagtig façade og på samtidigt v.pulpitur. Klokke omstøbt 1822 af P. Meilstrup, Randers. Gravminder. Epitaf 1679 for forp. på »Lyungbechgard« Peder Andersen, † 1683, og hustru »Mergrette Jacops datter«, † 1679; træramme m. evangelister m.m., maleri af fam. m. Rubens-krucifiks i baggrunden, i ottekantet ramme; opstandelsen i topfeltet. Det Benzonske gravminde er nu splittet; de velhuggede marmorfigurer står dels i koret, dels i den tilmurede dør til kapellet (nu våbenhus, se ovf.) sa. m. ituslåede skrifttavler s. 1002 o.a.; udskårne akantus-dørfløje flankeret af store, som marmor malede træfigurer, mens svævende engle over døren holder monogram og støtter våben ml. flammevaser. På en marmortavle læses gravskr. for Chr. Benzon, »Herre og Stiftere til Stamhuuset Schiærsøe«, † 1730. I sa. rum ituslået plade over justits- og kancelliråd Hans Benzon og hustru Christine Glud. Gravsten. Falk Gøye, † 1554, og hustru, »Yde Vlfstand«, figursten (CAJensen.Gr. 561). Den i Trap 4. udg. VI. 665 omtalte sten over præsten Lauers Jacobsen Fabricius, † 1725, ses ikke, men ved kirkens s.mur står to gravsten m. næsten helt udslidt indskr. Om det Benzonske gravkapel se ovf. Begravelse under koret for ejerne af Skærsø.

På kgd. er bl.a. begr. landmanden Lauritz la Cour.

Filialkirken i Handrup er opf. 1901–2 (indv. febr. 1902, arkt. V. Ahlmann). Det er en skifertækt rødstensbygn. m. tresidet ø.afslutning og smalt v.tårn m. pyramidespir. Rundbuede vinduer, præstedør i ø., hovedindgang gennem tårnets v.mur. Det gulkalkede indre har rød afstribning og hvidtet loft. – Altertavlen er et maleri, kobberslangen, i udsk. portalramme. Font af egetræ m. messingfad, blåmalede stolestader og prædikestol. En tomastet råsejler hænger i loftet. – På kgd. et nyt ligkapel af gule sten.

Skærsø tilhørte 1343 og 1345 Jens Mogensen (Juul?). Aage Steegs hustru Inger Pedersdatter (Basse af Tjele) nævnes til S. 1371 og 1389. Sen. arvede rigshofm. Mogens Gøye († 1544) den efter sin mor Mette Eriksdatter Rosenkrantz, g. m. Eskil Gøye († 1506). If. Eline Gøyes jordebog byggede han et stenhus til gden, der arvedes af sønnen Falk Mogensen Gøye († 1554) og dennes søn Falk Falksen Gøye († 1594), som opførte en del af gdens bygn., bl.a. laden m. årst. 1592; det svære egetømmer til denne skal efter traditionen være givet ham af Chr. IV, fordi han i en turnering overvandt en eng. ridder. Sønnen af sa. navn († barnløs 1643) måtte 1623 afstå S. til sine kreditorer Henrik v.d. Wisch, Christoffer Gersdorff m. fl. Om de flg. ejere vides flg.: 1632 nævnes Didrik Pogwisch († 1632) til S. Henning Pogwisch fik s.å. sin mor Anna v.d. s. 1003 Wisch’s part. Henrik Rantzau til Schmoel fik 1636 skøde på den del af S., som Thomas Eggertsen i Kiel 1631 havde fået ved indførsel hos Henrik v.d. Wisch for 3240 rdl. Just Høg (Banner) († 1646) afkøbte 1643 brødrene Henrik og Joachim Rathlou deres mor Margrethe Josiasdatter v. Qualens part i S. Just Høgs søn Jørgen Høg (Banner) ejede 1661 S. (25 tdr. hartk., gods 18 1/2 samt skov til 1416 svins olden), men mistede den 1679 ved indførsel for 2035 rdl., som han skyldte landsdommer, justitsråd Hans Madsen Benzon (adlet 1679, † 1704). Dennes enke Christine Glud († 1724) skødede 1717 S. (74, 111 og 296 tdr. hartk.) for 22.590 rdl. til sin søn Christian Benzon, der 1//4 1722 fik opret. stamhuset S. Dette tilfaldt ved hans død 1730 søsteren Sophie Amalia Benzon, g. m. admiral, gehejmeråd Anders Rosenpalm († 1754), som 1754 overlod det til sin fætter stiftamtmand Ulrik Christian Nissen († ugift 1756); derpå kom det til hans bror generalmajor Chr. Siegfr. Nissen-Benzon († 1763), dennes datter Christine Sophie Nissen-Benzon († 1774), g. m. oberst Jacob Ludvig Wauvert-Benzon († 1809), som 1804 overdrog det til datteren Frederikke Christiane Cathrine Wauvert-Benzon, enke efter ritm. Henrik Fischer til Kvistrup; hun overdrog straks stamhusets administration til sin søn major Jacob Ludvig Fischer-Benzon (adlet 1805, † 1833), der 1806 fik tilladelse til at nedlægge stamhuset og 1808 solgte det meste gods. 1812 solgte han S. m. afbyggergden Frederikkesminde, Dråby so.s konge- og kirketiende (90 tdr. hartk.) m.m. for 196.000 rdl. til Jens Klitgaard til Bangsbo († 1843) og pastor Hans Fønss († 1816). Handelsass. Ph. Chr. Tüchsen frafaldt 1812 sit interessentskab i S., og ved forlig 1817 udtrådte Fønss’ enke og Thøger Kiersgaard Asch til Frederikkesminde af samejet. Fra Klitgaard blev S. 1823 for resterende skatter tildømt Den kgl. Kasse, som 1825 ved auktion solgte den og Frederikkesminde (74, 90 og 4 tdr. hartk.) for 2400 rbdl. sølv til Laurids Ulrik la Cour († 1875), der blev kendt som en udmærket landmand. 1827–33 var broderen Holger la Cour medejer, 1828 opnåedes tilladelse til udstykning af gden, som herefter blev på 35 tdr. hartk., 1844 nedsat til 21 tdr. 1871 overtoges S. af hans sønner Niels og Jacob L. V. la Cour. Førstn. solgte 1873 sin part til broderen, kapt., forstander Jørgen C. la Cour († 1898), hvis enke Agathe Barfod 1903 solgte sin del til ovenn. svoger Jacob la Cour († 1912). Dennes søn ing. J. L. F. Dornonville de la Cour overtog den for 230.000 kr., s. 1004 men solgte den 1933 for 280.000 kr. til ing. Ejnar Schmit-Jensen, hvis datter Margrethe Schmit-Jensen nu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: DStørreGde. I. 441–42. Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 65–69. N. Nielsen. S., i AarbRanders. 1931. 130–39.

I 1853 var det lykkedes L. U. la Cour at få Skærsø så vidt på fode, at han kunne opføre den nuv. hovedbygn. Det er et enkelt, teglhængt, pudset hus i én etage over kælder og m. toetages, gennemgående gavlkvist i midtaksen, samt to korte vinkelfløje mod ladegden. Opr. har der til havesiden været to tilsvarende vinkelfløje, men de blev nedrevet 1941. På gårdsidens gavl er en medaljon m. flg. indskr.: »Bygget i Aaret 1853 af L. U. la Cour og E. K. la Cour«.

Lyngsbækgård, en jordegen bondegd., beboedes 1534–44 af birkefoged Niels Glad, sen. af Søren Glad. 1578 fik Kjøn Quitzou kgl. bevilling på at købe bonderettigheden i den, 1579 på at lægge en bondegd.s avl under sin avlsgd. L. og 1587 på kronens rettighed i den. Da han døde barnløs 1597, indløste kronen den fra hans arvinger, og 1661 blev den (22 tdr. hartk.) sa. m. Kalø af kongen skænket til Ulrik Frederik Gyldenløve. M. Kalø kom den tilbage til kronen; den udlagdes til ryttergods, men 1691 skødedes den (16, gods 40 tdr. hartk.) og 12 hse for 1625 rdl. til Rasmus Andersen i Ebeltoft. Derefter ejedes den af ridefoged Hans Jacobsen († 1714) og hans sønner mag. Hans Hanson, præst i Knebel († 1720), og mag. Jakob Hanson, præst i Agri († 1722). Sidstn.s enke besad den til o. 1739, derefter kom den til sønnen kancelliråd Iver Hanson († 1763), hvis enke Marie Elisabeth Hutfeld († 1772) 1770 skødede L. (16, skov- og mølleskyld 12, gods 205 tdr. hartk.) for 24.000 rdl. til sønnen kapt. Jakob Hanson († 1813), som 1812 skødede L. m. 3 tiender og Skovmølle m.m. for 85.000 rdl. til sin søn kapt. Iver Jacob Hanson († 1821), fra hvem den 1820 blev udlagt til kancelliråd Hornemann og student Hans Hansons dødsbo. Sidstn.s halvpart af L. og Agri kirke m.m. solgtes 1821 på auktion for 1250 rbdl. sølv til Thøger Kiersgaard Asch. tidl. til Frederikkesminde, der s.å. af førstn. købte hans halvdel til sa. pris, men gden overtoges atter af kapt. Iver Hansons bo, og 1823 solgtes den m.m. ved auktion for 10.000 rdbl. sølv til prok. Anders Hansen († 1831), hvis enke Karen Rosing 1835 solgte den for 20.000 rdl. til Niels Secher Mønsted († 1891), hvis søn H. P. F. Mønsted 1876 overtog den (19 1/2 tdr. hartk.) for 84.000 kr. 1910 kom L. til sønnen Rasmus Mønsted, der 1918 afhændede den m.m. for 450.000 kr. til et konsortium, der straks solgte den for 550.000 kr. til vekselerer Tage Lehn-Schiøller. Han frasolgte betydelige arealer og 1920 hpcl. for 200.000 kr. til enkebaronesse Sophie Gyldenkrone, efter hvem den 1942 overgik til datteren hofjægermesterinde Rigitze Skeel.

Litt.: DStørreGde. I. 438–39. Ejler Haugsted i DSlHerreg. IV. 1945. 360–64.

Lyngsbækgård er et af vore mest helstøbte herregårdsanlæg, hvor hovedbygn. og ladegd. (begge fredet i kl. B), opf. henh. 1784 og 1776 af Jacob Hanson, danner et lykkeligt hele, bev. uændret til i dag. Hovedbygn., der er grundmuret, teglhængt og gulkalket m. hvide, arkitektoniske detaljer, er i to stokv. over kældersokkel. Den er 13 fag lang, hvoraf de tre midterste til gårdsiden optages af en frontonkronet midtrisalit. Denne indrammes af rustikkæder, har en pilasterstilling om indgangsdøren og chambrandler om vinduerne. Mod haven er en trefags midtrisalit à refends-fuget, medens de tre yderfag til hver side indrammes af triglyfpilastre. Foran hovedbygn. danner grundmurede, teglhængte, enetages vinkelfløje en »cour d’honneur«, medens den bredere, aksefaste »cour basse« indrammes af stråtækte bindingsværkslænger, af hvilke den høje, portgennembrudte lade er hovedbygn.s modpol. Alle gavle, undtagen ladens, er halvvalmede, hvorved de enkelte led i anlægget føjer sig smukt sammen. Hele gårdspladsen er brolagt. Anlægget, der blev forbilledet for en gruppe mindre herregde på Djursland, er tegnet af Horsens-arkt. Anders Kruuse, hvis skole hermed blev introduceret i landsdelen.

Frederikkesminde, en pcl. af Skærsø (27, 1844 nedsat til 14 tdr. hartk.), tilhørte 1809 Niels Johnsen, derefter Thøger Kiersgaard Asch († 1848 som præst i Anst), som 1818 solgte den for 19.000 rbdl. til C. C. G. Rosenørn, tidl. til Ingvorstrup († 1853). M. Skærsø kom den 1825 til Laurids Ulrik la Cour, som fraskilte den 1828 og for 1300 rbdl. sølv solgte den til J. L. W. Hansen († 1867), men 1840 atter overtog den. 1848 kom den til J. L. Faurschou, sen. til Neder Brendstrupgd., som 1856 solgte den for 40.000 rdl. til justitsråd Hans Secher til Bjørnholm. († 1893). Dennes søn Peter Nicolai Secher solgte den 1902 for 110.000 kr. til landbrugskand. Niels S. Erhardi, som 1916 afhændede den (13 tdr. hartk.) for 135.000 kr. til et konsortium. 1917 kom den til ing. J. L. F. Dornonville de la Cour til Skærsø, der 1935 solgte den til F. Lundbergh.

Litt.: DStørreGde. I. 437–38.

Godthåb, en pel. af Skærsø (12 tdr. hartk.), solgte Laurids Ulrik la Cour 1827 til Rasmus Horn, der 1832 delte den i 4 parceller.

Kongen havde 1299 ejendomsret til 1/10 af Boeslum; Valdemar III pantsatte 1327 bl.a. B., Dråby og Egsmark til Erik Holck og Ove Iversen; 1331 skødede grev Gerhard III af Holsten det sa. gods samt Holthen(?) og Lyngsbæk til Aage Pedersen.

Under Stigsbjerg ved Lyngsbæk skal efter sagnet Marsk Stig være begr.; andre sagn siger, at han skal have begr. en skat her.

To helligkilder har været midt i Boeslum by (Schmidt.DH. 144).

En mindesten for L. U. la Cour blev 1902 rejst på en bakke i Storskoven ved Dråby sø; den blev 1954 flyttet til den sydl. indkørsel til Storskoven.

I so. nævnes tidl. Burgård (1565 Burgaard, 1688 Borregaarden) ved Holme og Skovhuset (1664 Schoffhuszet) under Skærsø. – Havmølle hed tidl. Ørsømølle (1565 Ørsø Mølle).

Skove: Skærsø skove og plantager omfatter 383 ha, hvoraf 222 er tilplantet. De enkelte skove er Storskov, 31 ha, Kælderskov, 15 ha, samt en række plantager, således Skærsø I plantage, 169 ha, anl. 1896, Skærsø II plantage, 175 ha, Stubbe plantage, la Cour’s plantage, m.v. Terrænet er fladt til bakket. Jordbunden er god i Storskoven og Kælderskoven, sidste sted dog noget fugtig. I løvskovene god muldtilstand. I plantagerne er jorden mager sand. Morbund hyppig. Vækstvilkårene er i det hele taget gode i de to gl. skove, men mindre gode i plantagerne. Ejer af de nævnte skove og plantager er siden 1949 frk. Margrethe Schmit-Jensen, London. Ejd. er under tilsyn af Hedeselskabets 2. distr. Lyngsbækgård skovdistr., 118 ha, hvoraf bøg 15 ha, eg 3 ha, andet løvtræ 22 ha og nåletræ 78 ha, omfatter Dyrehaven, 25 ha, Lyngsbæk plantage, 27 ha, anl. 1903, og Mønsteds plantage, 54 ha, anl. 1905. Terrænet er stærkt kuperet. Ejd. tilh. hofjægermesterinde Rigitze Skeel, Lyngsbækgd. En del (83 ha) af Valeur’s plantager, der tilh. dir. Holger Valeur, Hellerup, ligger ligeledes i Dråby so. Endv. er der flere mindre skove og plantager, ofte af nyere dato, således Solvang plantage, 73 ha, hvoraf tilplantet 62.

Fredede oldtidsminder: En langdysse, et smukt dyssekammer m. dæksten (n.f. Holme), to langhøje og 12 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Andkærhøj v.f. Boeslum, to andre høje s. og sø.f. sa. by, en høj på Karlsbjerg s.f. Dråby. – Sløjfet el. ødelagt: En runddysse, 5 andre dysser, 2 ubestemmelige stengrave og 25 høje. – Ved Stubbe sø og n.f. Holme findes et par mindre køkkenmøddinger.

D. var tidl. hovedso., men blev omkr. reformationstiden anneks til Ebeltoft.

I D. fødtes 1838 landøkonomen J. C. la Cour og industrimanden Otto Mønsted, 1842 politikeren Christian la Cour, 1846 fysikeren og højskolelæreren Poul la Cour, 1849 højskolelærerinden Jenny la Cour, 1876 elektroteknikeren J. L. la Cour.