Ebeltoft landdistrikt

(Ebeltoft landdistrikts kom.) omfatter den sydøstl. del af Ebeltoft-halvøen og omgives af Kattegat samt Ebeltoft kbst. og Dråby so. En enklave ligger i Ebeltoft kbst., der også har to enklaver i landdistr. Den nordl. del er et overordentlig kraftigt modelleret landskab m. dødiskarakter, resultatet af et isfremstød fra s. og kulminerende i Hjulbjerg m. 51 m. Mod ø. findes stejle klinter ud mod Kattegat, og nedbrydningsmaterialet føres mod s. og medvirker her til opbygningen af den vældige strandvoldsslette, der udgør Ebeltoft-halvøens s.spids, og hvis opvækst er foregået lige siden stenaldersænkningen. De store mængder af ral er genstand for brydning, og en linebane ud til dybt vand tjener som eksportvej herfor. Mod sø. ligger pynten Hassensør, mod sv. Gåsehage. Under landhævningen afspærredes to store laguner, hvoraf den ene, Vestensø, er udtørret. Der er en del skov (Elsegårde skov), ligesom plantager breder sig over de vanskeligste jorder, hvoraf de fleste er sandede. – Til so. hører øen Hjelm (72 ha), der består af en kerne af istidslandskab (højeste punkt 45 m), begrænset af stenalderklinter, og derudenfor en bræmme af marint forland, der mod v. løber ud i en spids (Vesthage). Hjelm fyr nær øens højeste punkt er et 18 m højt, rundt tårn, der viser hvidt, rødt og grønt gruppeblink m. 3 blink hvert 30 sek.

Areal i alt 1961: 1317 ha. Befolkning 26/9 1960: 216 indb. fordelt på 64 husstande (1801: 104, 1850: 154, 1901: 244, 1930: 269, 1955: 252). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1950 i flg. grupper: 186 levede af landbrug m.v., 28 af håndværk og industri, 1 af handel, 10 af transportvirksomhed, 11 af administration og liberale erhverv og 7 af aldersrente, pension, formue olgn.

I so. byerne: Elsegde (1328 Elsmærsk, 1479 Æbelsiøgardh; u. 1795) m. skole (opf. 1935, 5-klasset), mindesten for Chr. X og befrielsen (rejst 1948); Skovgde (1566 Skoufsgaard, 1599 Schoffgrdt), der ligger i en enklave i købstaden. – Saml. afgde og hse: Øerne m. ralleje m. silo og 2 km hængebane til anløbsbro (Århus Sten- og Gruskompagni). – Gårde: Rane Ladegd., udstykket. På Hjelm (ValdJb. *1200t. Hiælm, 1292 Hialm) et fyr m. fyrmesterbol. på øens højeste punkt.

E. landdistr., der udgør én sognekom. og sa. m. Ebeltoft byso. og Dråby so. ét pastorat under Øster Lisbjerg og Mols hrdr.s provsti, hører under 65. retskr. (Grenå) og har tingsted ved kredsens bitingsted, Ebeltoft; so. hører under 42. politikr. s. 997 (Grenå), 42. lægekr. (Djurslands), Ebeltoft amtstuedistr. m. amtstue i Ebeltoft, 49. skattekr. (Grenå), 16. skyldkr. (Randers amtskr.) og amtets 6. folketingsopstillingskr. (Ebeltoft). So. udgør 4. udskrivningskr., 339. lægd og har sessionssted i Ebeltoft.

Bjørnkær skov, der var på 2900 svins olden (121 tdr. hartk.), blev 1661 mageskiftet fra kronen til Henrik Thott, som s.å. afstod den til Mogens Friis, der 1663 skødede den til kronen. I den flg. tid blev den meget forhugget; Fr. III lod således 1663 hugge en del skibstømmer til flåden. 1707 siges den at være ødelagt, og 1770 var B. jord kun 5 tdr. hartk. ager og eng, der brugtes af beboerne i Boeslum og Elsegde.

Rane Ladegård (13 tdr. hartk.) tilhørte 1859–99 I. H. Bredstrup, derefter I. A. H. Bredstrup, som 1915 solgte den for 135.000 kr. til Bertram Svendsen; 1923 kom den til C. Lewring, der udstykkede den 1927.

Litt.: DLandbr. VI. 323–24.

Hassens birk. Dråby »m. sit tilliggende« hørte 1231 til kongen. Her er formodentlig tale om det sen. Hassens birk. 1449 fik Otto Nielsen Rosenkrantz skøde på »vort og kronens gods, Hassens, Ebeltoft og Hjelm«. Sen. må det være vendt tilbage til kronen og var da et særl. len, som Erik Ottesen Rosenkrantz havde 1472. 1479 nævnes »de fire sandemænd på Hassens«, hvilket kunne tyde på, at halvøen el. en del deraf på denne tid har udgjort et særl. retsområde. I Claus Gjordsens optegnelser fra o. 1525 nævnes da også Hassens birk, som hørte under Kalø len. 1565 blev birket sat i pant til Ide Ulfstand for 4000 dlr., og 1578 blev selvejergden Lyngsbækgd. udlagt til ladegd. for birket, som 1597 på ny kom under Kalø len. Efter 1660 blev en del af godset i birket bortsolgt til private, og 17/12 1687, jf. åbent brev af 13/3 1688, blev det lagt sa. m. Mols og Djurs Sønder hrdr.

1743 oplyses det, at »tinghuset for Hassens birk har stået ml. Ebeltoft og Dråby marker, og den sidste birkedommer har boet i Skovgård«.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 291f.

Nær Hassensør, tæt ved stranden og nær Ransbæk, der var afløb for den udtørrede Vestensø, ligger et 1894 fredet voldsted, der kaldes Rane Ladegård, da det if. sagnet skal have tilhørt Rane Jonsen; snarere er det dog pladsen for kongsgd. Elsegård, der nævnes 1479. Borgbanken er kvadratisk, ca. 50 × 50 m og 4 m høj over de udtørrede, 15 m brede grave, der ved en kanal har stået i forb. m. havet. Ved en prøvegravning 1894 fandtes en jernøkse, men ingen bygningsrester; voldbanken synes hovedsagelig at bestå af mindre rullesten, men desuden fandtes enkelte murstensbrokker.

Hjelm. Den fredløse marsk Stig Andersen (Hvide) slog sig 1290 ned på H., som han befæstede. Efter hans død 1293 krævede den no. kong Håkon øen, hvilket Erik Menved gik ind på ved Hindsgavlforliget 1295. Da der stadig var fredløse på øen, erobrede han den 1306 og ødelagde fæstningen, hvorpå kong Håkon 1307 opsagde forliget. På reformationstiden havde kongen stutteri på H. (nævnes 1524 og 1547); 1631 kom øen, »hvorpå kan fødes mindst 18 hopper«, ved mageskifte m. kronen til Frands Rantzau til Rantzausholm († 1632). Sen. hørte H. under stamhuset Gl. Estrup, hvis ejer Jørgen Scheel († 1786) m. stor bekostning oprettede et nyt stutteri på øen. Stamhuset overgik 1921 til fri ejendom, og H. arvedes 1926 af grev Jørgen Scheel til Gl. Ryomgd. Nu ejes den af Århus Sten- og Gruskompagni. 1855 købte staten 5 ha land, hvorpå fyret byggedes.

Litt.: N. Nielsen. H., AarbRanders. 1931. 140–45. Otto Blom. Er der mon skudt m. Bøsser mod Borgen paa H.?, Hist. Tidsskr. 1895–97. 782–88.

Paa Hjelm findes tre Voldsteder. Det mindste og efter sin Type at dømme ældste er Skaadebakken ved det sydøstlige Hjørne af den høje Del af Øen. Voldstedet er anlagt yderst ved den stejle Havbrink paa en Aas, der strækker fra Vest ind mod Havet og umiddelbart Nord herfor findes den lettest tilgængelige Adgangsvej til Øens høje Plateau. Den runde Borgbanke (ca. 20 m i Diam.) er for den øverste Dels Vedkommende kunstigt opkastet. Fra Aasryggen er den isoleret med en tør Halsgrav. Voldstedet er undersøgt af Nationalmuseet 1894 og 1952. Ved den sidste Lejlighed fandtes ca. 3 m dybe Stolpehuller hidrørende fra en Træbygning, hvis Stolper har været ført gennem den kunstigt opkastede Del af Borgbanken ned til oprindelig Overflade. Efter at denne Bygning er forsvundet, har der midt på Bankens Topflade staaet en Bageovn opført af Munkesten. Ved Undersøgelse 1894 blev der paa Voldstedet fundet en Mønt, præget i Oslo for Herlig Håkon (1280–99).

Kastelsbanken er en naturlig Bakkeknude (ca. 65 × 35 m og 8 m høj), der ligger helt ud til Strandbrinken mod Vest. Den omgives paa de tre Sider af en nu næsten helt udjævnet tør Grav. Paa Bankens skraanende Topflade er der fundet Spor af en spinkel Bebyggelse samt Brolægning. Paa Marken syd for Kastelsbanken er de betydeligste Fund af Mønter og Møntblanketter gjort.

Midt paa Øen, paa dennes højeste Punkt, ligger det tredie og betydeligste Voldsted, typologisk vel nok det yngste, almindeligvis anset for Marsk Stigs Borg. Det bestaar af en betydelig rektangulær Borgbanke omgivet af tørre nu indtil 7 m, men opr. vel dybere Grave. Borgbankens Topflade optages næsten helt af Fyretablissementet. Ved en Prøvegravning 1894 fandtes her stærkt ødelagte Fundamenter af en Bygning af daarligt brændte Munkesten.

På Fyrbakken og Kastelsbanken er fra 1854 til 1952 fundet i alt henved 100 mønter fra Erik Klippings og Erik Menveds tid, delvis forfalskede af de fredløse, samt henved halvandet hundrede blanketter til mønter foruden barrer og stumper, alt af kobber, som må antages at være levn fra et falskmønterværksted. På Skådebakken og ved anlægget af fyret 1854 er fundet to no. mønter, slået i Oslo for hertug Håkon (1280–99); en tredje samtidig no. mønt fra kong Erik Præstehader er fundet på Kastelsbanken (G. Galster i Nationalmus.A. 1928. 38–48).

Skove: Flere mindre skove og plantager, således Elsegårde skov, der er opdelt i flere parceller m. forsk. ejere. Andre plantager tilh. Ebeltoft kom. (s.d.).

Fredede oldtidsminder: En runddysse m. sammenfaldet kammer ved Elsegårde og 36 høje, hvoraf Gydhøj sø.f. Elsegårde og de to Keldinghøje ved kysten s.f. Skovgårde er ret store. Ved denne kyst ligger også de 6 ret små Sværthøje på et naturfredet areal. – Sløjfet el. ødelagt: 48 høje.

E. landdistr. adskiltes 1868 fra købstaden.

Litt.: N. Nielsen. Hjelm, i AarbRanders. 1931. 140–45.