Engum sogn

(E. kom.) omgives af Hedensted og Daugård so., Vejle fjord samt Nørvang hrd. (Hornstrup og Ø. Snede so.). Det ujævnt småbakkede landskab mod v. (Bredal hede) hører til den østjy. israndslinie, der herfra strakte sig i en bue mod sø. (via Assendrup) og derefter mod nø. i retning af Hedensted, og på den flodterrasse, der fra Assendrup kan følges over Engum og Bredal, søgte i sin tid smeltevandet bort i nordvestl. retning til den dav. Gudenå, men efter at isen endeligt var smeltet bort fra Jylland, fandt vandet vej gennem den nuv. Gesager å og via Bygholm å til Horsens fjord. Vandskellet ml. Horsens og Vejle fjorde ligger dog stadig kun 2 km fra Vejle fjord på dette sted, og dette forhold har været medvirkende til det kraftigt udformede erosionslandskab, der ligger ml. jernbanen og fjorden, og som ved sin smukke kyststrækning og sine skove (Storskov, Kongeskov) er blevet et yndet badeog udflugtssted (Ulbæk, Tirsbæk). Gennem so. går den østjy. længdebane, hovedvej A 10 (E 3) og en landevej fra Vejle mod Juelsminde henh. mod Horsens.

Areal i alt 1960: 2184 ha. Befolkning 26/9 1960: 945 indb. fordelt på 273 husstande (1801: 523, 1850: 859, 1901: 930, 1930: 942, 1955: 954). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 542 levede af landbr. m.v., 166 af håndv. og industri, 37 af handel og omsætning i øvrigt, 32 af transportvirksomhed, 40 af administration og liberale erhverv, 19 af anden erhvervsvirksomhed og 101 af rente, formue, understøttelse olgn.; 8 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne : Engum (*1420 Enghom, 1468 Engom; u. 1797) m. kirke, præstegd., s. 1022 centralskole (opf. 1963, arkt. P. Hempel), bibl. (i skolen; opret. 1869; 2500 bd.), alderdomshjem m. kom.kontor (opf. 1953, arkt. Malling Pedersen) og sportsplads; Assendrup (*1339 Hassmindrup, *1420 Asendrup; u. 1797) m. forsamlingshus (opf. 1911), låsefabr. og telf.central; Bredal (*1409 Breydall, *1420 Bregedall; u. 1797) m. missionshus (opf. 1894, omb. 1961), kro, andelsmejeri (opret. 1916) og vognfabr. – Saml. af gde og hse: Tornsbjerg; Assendrup Nørremark; Skibsholt; Skovhave; Bredal Hede. – Gårde: hovedgd. Tirsbæk (*1415 Tyrsbeck, 1420 Tyrsbek, 1421 Tirsbek; 39,5 tdr. hartk., 394 ha, hvoraf 190 skov; ejdv. 1575, grv. 586) m. vandml.; Julianebjerg (12,7 tdr. hartk., 74 ha, hvoraf 5 skov; ejdv. 338, grv. 165); Engumgd. Ved Vejle fjord Ulbækhus badehotel og en restaurant ved Tirsbæk.

E. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Bjerre og Hatting hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Hedensted so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 142. lægd og har sessionssted i Vejle.

Den hvidkalkede, blytækte kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn i v. og våbenhus i s. Den romanske bygn. er opf. af frådsten uden synl. sokkel. Af opr. enkeltheder ses nu kun den runde korbue m. hulkantprofilerede kragsten, og to højtsiddende rundbuevinduer spores i skibets n.mur. I gotisk tid, vist o. 1400, er der i skibet indbygget tre fag krydshvælv m. profilerede ribber. Skibets n.side har fire, s.siden tre stræbepiller. Noget sen. ombyggedes korets gavl m. hjørnelisener og stigende rundbuer i gavltrekanten, svarende til korgavlen på Daugård. Samtidig indsattes et krydshvælv i koret. Det sengotiske tårn har krydshvælvet underrum m. bred spidsbue mod skibet. Klokkestokværket har mod hvert verdenshjørne to små, rundbuede glamhuller i spidsbuespejl, ø.gavlen foroven tre cirkelblændinger om dobbelt glug i spidsbuespejl. Dets v.gavl er glat og har synl. fodtømmer. Det sengotiske våbenhus har glat kamtakgavl men er ellers uden karakteristiske enkeltheder. – I koret og på korbuen fremdroges 1895–96 romanske kalkmalerier, i koret spredte farvespor, samt over korbuen rest af majuskelindskr.: AVDIRE AQVA. På korbuens underside fandtes i n.vangen Abel, og ved rest. 1897 nymalede J. Kornerup i s.vangen en Kain, der er en kopi efter denne fig. i Tyvelse kirke (IV. 256. Nørlund-Lind.K. nr. 66). – Kirkens inventar præges i vid udstrækning af den rokoko-indretning, som gennemførtes o. 1760–70 af kirkeejerne Jørgen Hvass, adlet Lindenpalm, og hustru Maren Loss. Altertavlen fra 1759 er et prægtigt rokokoarb. m. rigt billedskærerarb. af Jens Jensen d. y., sammenkomponeret m. præste- og degnestol i korets ø.hjørner. Sengotiske malmstager på høje løvefødder. Romansk granitfont m. glat kumme og på foden grove hjørneblade. Sydty. fad o. 1575 m. fremstilling af bebudelsen. Prædikestolen er i sin kerne et enkelt renæssancearb., forbedret m. mageligt henslængte dydeskikkelser fra 1765. Ved korbuen to store englefigurer. Stoleværket er hovedsagelig i renæssance fra o. 1600–25, i 1700t. stafferet m. allegoriske malerier vist af Henrik Møller. Indgangspaneler i ungrenæssance o. 1575. Orgelpulpitur bemalet m. bibelske billeder og orgel fra 1765, udf. af Amdi Worm. Dele af en stor, halvrund herskabsstol er nu i Nationalmuseet. Skibsmodel, femmastet bark, af ny dato. – Gravsten over Ove Lunge, Tirsbæk, † 1540, m. to hustruer, figursten m. kriger og to kvinder (CAJensen. Gr. nr. 263; stenen er afbildet i Mar. Hansen. Tirsbæk. 1923. 53). Mindetavle over sgpr. Jens Jensen Krag, † 1705. I gulvet udslidt baroksten.

Litt.: Otto Norn. En østjydsk Billedskærerslægt, Nationalmus.A. 1939. 51 ff.

Tirsbæk tilhørte 1415 Nisse Laurentsen, der vel er identisk m. den Jens Lavesen (Dyre), der ejede gden 1420 og endnu 1432. Hans søn hr. Iver Jensen (Dyre) havde gden til 1462, og dennes søn hr. Vincent Iversen (Dyre) besad den endnu 1494; hans søn Ove Lunge (Dyre) antog moderens slægtsnavn, og efter hans død 1540 arvedes T. af sønnen Iver Lunge (Dyre) († 1587) og sønnesønnen Ove Lunge (Dyre) († o. 1608). Efter sidstn.s enke Birgitte Billes død 1611 kom gden til hans svoger Ejler Bryske til Dallund († 1614), hvis datter Lisbeth Bryske († 1674) bragte den (1638: 99 tdr. hartk.) til sin mand Henrik Bille († 1655). 1667 mageskiftede deres søn Knud Bille til Skerrildgd. sin halvdel af gden til sin bror Steen Bille († 1686), hvis svigersøn Anders Rosenkrantz til Landting († 1742) før sin død afstod T. til sin svigersøn Niels Linde til Kærgårdsholm († 1746). Den ejedes derefter af sønnen Christen Linde († 1756), hans enke Maren Loss († 1778) og dennes 2. mand, forv. på T. Jørgen Hvass. Han adledes 1761 m. navnet s. 1023 Lindenpalm og døde 1782, men havde 1774 skødet T. (43, skov- og mølleskyld 20, tiender 150 og bøndergods 304 tdr. hartk.) til sin svigersøn brigadér William Halling, som 1776 solgte den (63, tiender 89 og gods 287 tdr. hartk.) til generalløjtn., kmh. grev Casper Hermann Gottlob Moltke († 1800), og han solgte den (63, 150 og 304 tdr. hartk.) 1780 for 85.000 rdl. til kmh. Christian v. Benzon til Christiansdal († 1801). 20/11 1782 stadfæstede kongen, at T. skulle være stamhus, men 1792 blev der givet bevilling til at afhænde det, hvorefter der bortsolgtes for 58.970 rdl. bøndergods, og 1798 købtes T. (43, skov- og mølleskyld 20, tiender 150 og gods 161 tdr. hartk.) for 27.030 rdl. af sønnen kmh. Peter Ulrik Frederik Benzon († 1840), der 1800 fik tilladelse til at udparcellere gden (jf. ndf.). 1804 købtes T. (52, tiender 68 og gods 62 tdr. hartk.) af broderen kammerjunker Jacob Benzon († 1842), og han solgte den (52, tiender 68) 1807 til Hans M. L. Ammitzbøll, tidl. til Fårup, og Hans Lorentzen, tidl. til Skovgd. i Kollerup so., som afhændede tienderne og 1811 skødede gden m. 7 tdr. hartk. gods for 185.000 rdl. og 200 dukater til hofagent Alexander Carl Becker, Altona, der 1812 for 30.000 specier og 200 dukater overdrog den til sønnen, generalkrigskommissær Carl Frederik Becker († 1858). 1840 kom T. for 71.200 rdl. til kammerråd, birkedommer Chr. Christensen, 1841 for 89.000 rdl. til baron Christian Ulrich Magnus Brockdorff og 1861 til etatsråd Andreas Nicolai Hansen († 1873), hvis arvinger 1879 solgte den for 500.000 kr. til Johanne C. C. Krogh, enke efter grev Otto Schack til Schackenborg. Efter hendes død 1910 solgte boet T. 1912 til premierløjtn., kmh., hofjægerm. Frode Neergaard, der endnu ejer den. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: T. Becker i Orion I. 1843. 150 ff. Marius Hansen. T. Gods og Ejere 1421–1921. 1923. Chr. Axel Jensen i DSlHerreg. IV. 507–16. DLandbr. V. 103–05.

Hovedbygningen ligger meget smukt ud til Vejle fjord ved Tirsbækken i et dalstrøg under høje, skovklædte, af kløfter gennemfurede bakker. De nuv. bygn. er som helhed opf. i 1500t.s midte på den nordl. del af et lavt, firesidet voldsted, der omgives af brede, vandfyldte, stensatte grave, og har opr. udgjort et vistnok meget tårnrigt og festligt udsiret anlæg, af hvis ydre pragt nu kun spor er tilbage, men hvis hovedform endnu lader sig erkende og af den nuv. ejer efter et årh.s forsømmelse og forvanskning er smukt konserveret og holdt vel ved magt. Af det to stokv. høje, trefløjede bygningsanlæg, der er opf. af røde munkesten, og som har portgennemkørsel i s. 1024 n. og åbner sig i s., er ndr. og østre fløj ældst og opf. i sa. byggeperiode, vistnok i 1540erne, af Iver Lunge, men synes delvis rejst over et ældre bygningsanlæg, hvis høje grund og delvis også mure af rå marksten på ydersiderne i uregelmæssige tunger delvis er bev. ml. nedre stokv.s vinduer. Hensynet til disse og andre ældre, nu forsv. bygn. i v. og s. kan delvis forklare de store og påfaldende skævheder, der præger det uregelmæssigt opbyggede anlæg, hvis mure sjældent mødes i rette vinkler.

Nordfløjen, der fremtræder som hovedfløj, løber igennem fra den nu stærkt ødelagte ø.gavl til v.fløjen. Opførelsen af såvel ndr. som østre fløj synes påbegyndt fra nø.hjørnet, idet murværket hér er i en blanding af munke- og krydsskifte, medens de nedre ender af fløjene er helt i krydsskifte. Murværket er udformet i rig, men uregelmæssig blindingsdek., hvor foruden cirkulære, rundbuede og firpasblindinger også findes det særegne patriarkalkors, der mul. berettiger en tilskrivning af bygningerne til den s.k. Villestrup-mester. Den snævre og ikke helt rette portgennemkørsel er på n.siden ført frem i et tårnagtigt fremspring, i hvis flankemure der til hver side er et skydeskår. Porttårnet er rigt dek. m. cirkel-, firpas- og rundbueblindinger samt savskiftegang og foroven et fremspringende, muret bånd og er afdækket m. et valmtag. Et ligeledes afvalmet tårn af noget sværere dimensioner end porttårnet stod indtil etatsråd A. N. Hansens ombygning i 1860erne på fløjens nordvestre hjørne. Der er kun kælder under n.fløjens vestre del. Ved siden af de dekorative murblindinger bidrager spor af de små, opr. vinduer og hele det uensartede murværk til at give façaden et overordentligt uroligt udseende, der sandsynligvis altid tidl. har været skjult bag berapning og kalk. På n.fløjens gårdfaçade er i de cirkulære blindinger fundet kalkmalede dekorationer (fantasihoveder), der nu dog er stærkt afblegede. Østfløjen, der tidl. viste sig m. fuld gavl også mod n., er uden brud muret i ét m. n.fløjen og som denne nærmest nø.hjørnet hovedsageligt i munkeskifte. Bortset fra en sekskantet blinding m. aftrappede sider og et par tilmurede, små, opr. fladrundbuevinduer er der ikke som i n.fløjen dekorative blindinger, derimod skyder kampestensgrunden sig også her op ml. nedre stokv.s vinduer. S.gavl og gårdfaçade står nu stærkt ommuret og uden gl. enkeltheder. Ved bygningernes istandsættelse 1915 blev der i en afstand af en m fra fløjens gårdfaçade i hele dennes længde afdækket et godt meterbredt kampestensfundament, men om dettes forb. m. de nuv. bygn. kan intet nøjere siges, – ej heller lader beliggenheden af de to tårne, der if. T. A. Becker skal have stået i borggården, sig nu fastslå. Noget yngre end de andre fløje er vestfløjen, opf. af lidt mindre munkesten i krydsskifte over syld af rå kamp, der på ydersiden er ret høj. Ejendommelig for v.façaden er de mange nedløbskanaler for »hemmeligheder«, i alt seks, der delvis er ført ned gennem muren. V.fløjen er ført ind på n.fløjen i en spids vinkel og løber igennem, men n.gavlen træder lidt tilbage, mul. p.gr.af det forsv. nordvestre tårn. Gavltrekanten er nu ommuret, men har ligesom den velbevarede s.gavl været smykket m. høje, parstillede rundbueblindinger, hvis type kan være overtaget fra de ældre fløjes helt ommurede gavle. Vinduerne sidder på deres opr. pladser og viser større regularitet end de ældre fløjes. Med opførelsen af det firkantede trappetårn i borggårdens nv.hjørne afsluttede Iver Lunge byggearbejderne og lod over tårndøren sætte en nu noget forvitret sandstenstavle m. sit og sine to hustruers våben og navne, samt årst. 1577. Tårnet, der er yngre end v.fløjen, er i tre stokv., hvoraf det øvre krager let ud over en fladbuefrise, hvilende på profilerede konsoller. Tårnet var o. 1800 blevet forhøjet, men sen. atter nedbrudt til under tagåsen; ved restaureringen 1915 fik det øverst en buefrisegesims som den nedre og derover et kobberklædt kuppelspir. Borggården skal tidl. have været lukket af en sydfløj, hvoraf grundsten lejlighedsvis skal være påtruffet, men som ellers ikke kendes nærmere. Mul. hidrører såvel denne som det ud for ø.fløjen fundne fundament fra et middelald. anlæg.

Ved 1700t.s midte underkastedes hele anlægget en gennemgribende omdannelse; foruden storstilet anlæg af ladegård og park (se ndf.) gennemførtes under Niels de Linde og hans efterfølgere en modernisering af hovedbygn. efter tidens fordringer. Bygningerne regulariseredes, fik pilastre, gevændere og ny gesims og stod hvidpudsede m. blåt tegltag; det indre blev udstyret m. megen pragt, hvorom et fint stukkeret, hvælvet loft m. bladværk og Christen de Lindes og hustrus spejlmonogrammer samt en nu opdelt sal i v.fløjen m. stukloft og fint panelværk endnu vidner. Flere ombygninger i 1800t., spec. den af etatsråd A. N. Hansen o. 1866 gennemførte modernisering, var derimod lidet heldige og berøvede m. cementpuds, »gotiske« schabranger over vinduerne og nedrivning af det nordvestre tårn ganske det maleriske anlæg det hist. præg. Med stor bekostning lod kmh. Frode Neergaard ved arkt. Gotfred Tvede imidlertid 1915–16 m. megen følelse for den ærværdige gl. herregd. denne gennemgå en omfattende rest. og konservering, hvorved de røde mure m. deres mange fine detaljer blev fremdraget og tag og s. 1025 tårnafdækning fornyet, uden at forsv. arkitekturled dog søgtes retableret. Hovedbygn. blev 1918 underkastet fredning i kl. A.

Den anselige ladegård, der om et stort gårdsrum åbner sig mod hovedbygn., er opr. opf. o. 1740 af Niels de Linde af bindingsværk m. rød, muret tavl, og består af en vældig agerumslade m. side- og tværfløje. 1918 blev anlægget m. bevarelse af væsentlige hovedtræk fornyet m. grundmurede ydersider. To fløjhuse til domestikker opførtes af Jørgen Hvas de Lindenpalm.

På den sdr., ubebyggede del af borgholmen har der vistnok siden 1500t. været have, men i tiden 1740–70 lod Niels de Linde og hans 2 efterfølgere anlægge et storstilet parkanlæg i det stærkt stigende terræn ø.f. hovedbygn. Omgivet af et 2 m højt, svært kampestenshegn stiger haven ad store stensatte terrasser m. hække og alleer op til en ved kunst forhøjet udsigtsbakke, et anlæg, der herhjemme søger sin lige i grandiositet og leder tanken hen på ital. villahaver, skønt kaskaderne nu mangler. På bakken er af kmh. P. U. F. von Benzon rejst et smukt monument af marmor og poleret granit m. lang inskription over hans 1802 afdøde hustru Juliane Wilhelmine, f. Wedell-Jarlsberg.

Litt.: Chr. Axel Jensen i DSlHerreg. IV. 507–16. – Indberetning af sa. i Nationalmuseets 2. afd.s. arkiv.

Tirsbæk birk er fortsættelsen af Ege el. Egebjerg birk (*1492 Ighæ-, Ighi Birketing), der blev bekræftet ved rigsrådets dom af 1533 (se under Hornstrup so.). 10/12 1582 fik Iver Lunge tilladelse til, at det gods, han havde erhvervet i Assendrup, Engum og Bredal, måtte lægges under det birk, som tidl. konger havde givet hans forfædre til Tirsbækgård. 1751 hørte under birket foruden disse 3 byer Bredballe i Hornstrup so., Egelund hus, Ll. Lysholt og Harbohus, i alt 27 hele gde, 12 halve og 4 kvartgde.

Efter at kmh. Benzon havde tilbudt kongen at overdrage ham birket, blev det nedlagt 12/4 1799. Ejendommene blev lagt under herrederne.

I skoven n.f. Tirsbæk findes Tinghøj.

Litt.: T. A. Becker i Orion I. 1843. 288–90. Marius Hansen. Tirsbæk. 1923. 67. 212 ff.

Julianebjerg (tidl. kaldet Lille Tirsbæk) er dannet af 68 småparceller af Tirsbæk (11 1/2 tdr. hartk.), der 1802 købtes af bygm. Søren Møller († 1826) for 7500 rdl. Gden opkaldtes efter sælgerens, ovenn. P. U. F. Benzons hustru komtesse Juliane Wilhelmine Wedel-Jarlsberg. Den kom 1811 til svigersønnen Jørgen Thomsen († 1826), tidl. til Alsted, hvis enke Bodil Sophie Møller 1832 afstod den (1844: 16 1/2 tdr. hartk.) til sin svigersøn Frederik Wilken Kyhl († 1874), hvis søn Theodor Fr. Kyhl derpå overtog den for 75.000 rdl. Han solgte den (19 tdr. hartk.) 1912 for 160.000 kr. til J. Munkedal og Jacob Knudsen, af hvilke sidstn. sen. blev eneejer og 1927 overdrog den til sin svigersøn A. Rothausen († 1960), hvis søn J. E. Rothausen nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 101–03.

Hovedbygningen udgør sa. m. den trefløjede ladegård et stærkt omb. bindingsværksanlæg, opf. 1802 af bygm. Søren Møller. 1842 blev stuehusets bindingsværk omsat i grundmur, og o. 1930 har avlslængerne fået tag af pandeplader. Gden er til dels bygget af gl. tømmer fra den nedrevne ladegård på Tirsbæk; herfra stammer således en egeplanke m. årst. 1575 og Iver Lunges og hans hustruers våben, der er indsat over ladens gennemkørselsport.

1339 afstod Jens Revel sin arvelod i Løgismose til sin bror Peder Rytze mod at få dennes pantegods i Assendrup.

I en af Tirsbæks Marker, »Alemtang«, har ligget en Ladegaard »Bimmerborg«, hvoraf Grundvold tidl. var at se.

Midt i Assendrup by er der 1914 rejst en mindesten, en 16 t tung granitblok m. inskription, over kampen ved A. 29/3 1864, hvor 22 preuss. garderhusarer blev taget til fange.

På Tirsbæk mark lå en bebyggelse Høgholt (1539 Høgholt). En gd. el. mul. kun en mark Blaksholm (*1413 Blacksholmb) i Assendrup nævnes flere gange i 1400t.

Skove: Tirsbæk skovdistr., i alt 190 ha, omfatter Kongeskov, Tyktorn skov, Hestehave, Storskov m m., der alle ligger s. i so. ved V. fjord på meget kuperet terræn. Jordbunden veksler fra magert sand til stift ler. Træartsfordelingen er: bøg 105 ha, eg 14 ha, andet løvtræ 15 ha og nåletræ 47 ha. I Kongeskov ved Vejle fjord findes restauration. Her bemærkes endv. en 4-stammet bøg, kaldet »Maren Loss’ bøg«. Ejendommen tilh. kmh., hofjægerm. Frode Neergaard, Tirsbæk. Andre skove som Assendrup skov (*1477 Asendrop schouff) og Bredal Kær er hver især opdelt i mange parceller, der tilh. egnens gde. Præstegårdens skov, 17 ha, tilh. præsteembedet.

Fredede oldtidsminder: I præstegd.s skov ved Assendrup en høj m. en delvis ødelagt jættestue, hvoraf der haves et betydeligt fund af flintøkser og andre flintsager. Dernæst to mindre høje. – Sløjfet el. ødelagt: 20 høje. – Ved gden Frydenlund ved Bredal er der fundet mange lerkar fra keltisk jernalder, antagelig en urnegravplads.

I E. so. fødtes 1812 hist. og æstetisk forf. Tyge Becker, 1866 præsten og forf. J. K. Carlsen, 1873 forf. og harmoniumfabrikanten Anton Berntsen.