(Tødsø-E. kom.) omgives af Tødsø so., Sønder hrd. (Elsø og Frøslev so.) samt Ø. Jølby og Galtrup so. Ved grænsen til Sønder hrd. løber Lyngbro bæk, der afvander et stort mose- og engdrag i so.s sydl. del. Her ligger store fiskedamme. Ådalen er en tidl. stenalderfjord, der fra Dragstrup vig strakte sig helt ind til Tødsø. De jævnt bakkede jorder stiger mod n. og er af god, leret beskaffenhed. Den højtliggende kridtundergrund udnyttes i flere brud (Morsø Kridtværk). Gennem det skovløse so. går landevejen Nykøbing-Vilsund.
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
Areal i alt 1955: 1017 ha. Befolkning 1/10 1955: 760 indb. fordelt på 222 husstande (1801: 206, 1850: 421, 1901: 736, 1930: 708).
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
I so. byen: Erslev (*1412 Æærsløf, 1433 Ærsløff; u. 1786–87) m. kirke, skole m. so.bibl. (opret. 1954; 1400 bd.), forskole, Tødsø-Erslev kom.kontor, forsamlingshus, alderdomshjem, afholdshotel, andelsmejeri (ø.f. byen, opret. 1887, sen. ombyg.), bryggeri (v.f. byen), frørenseri, kalkovn, avlscenter (på Erslev Kirkegd.) og maskinstat.; en del af Øster Jølby (resten i Galtrup og Øster Jølby so.) – bymæssig bebyggelse med 1955: 21 indb. fordelt på 11 husstande. – Saml. af gde og hse: Holme. – Gårde: Sanddalgd. (1526 Sandall); Bårupgd. (1475 Baorpæ).
Viggo Hansen afdelingsleder, dr. phil.
So., der sa. m. Tødsø so. udgør én sognekom. og ét pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Tødsø so. So. udgør 5. udskrivningskr., 253. lægd og har sessionssted i Nykøbing M.
Rigmor Skade kontorchef, cand. polit.
Den kullede kirke består af romansk skib og kor af granitkvadre og et sengotisk våbenhus mod s. af rå og kløvet kamp iblandet kvadre. En tømret, bræddetækt klokkestabel (fornyet 1960) er rejst ved v.gavlen. Korets opr. n.vindue er genåbnet, og to romanske vinduesoverliggere er genanvendt i skibets n.vinduer, som i lighed med s.vinduerne hidrører fra en restaurering 1936 (arkt. J. Foged). I korets s.mur ses overliggeren af et spedalskvindue (jf. Elsø og Dragstrup). Skibets retkantede s.dør er i brug, mens n.døren er tilmuret. En billedkvader med mandshoved i relief er indmuret i skibets n.side. Den runde korbue med skråkantede sokkelog kragsten er velbevaret. Kirken har overalt bjælkeloft. Kvadermurene står efter landsdelens skik blanke med en hvidtet stribe under sugfjælen og omkr. s.vinduerne; taggavlene og våbenhuset er ligeledes hvidkalket. Tagene er tækket med bly. – Det fritstående alterbord af granitkvadre har i oversiden en tom helgengrav. Altertavlen er et maleri, Jesu dåb, kopieret af Wenzel Tornøe o. 1875 i samtidig ramme. Af en ældre altertavle (o. 1700) er et nadverbillede og dele af rammeværket bevaret. Sengotiske alterstager, hvilende på tre løver. Romansk granitdøbefont (Mackeprang. D. 185). Dåbsfadet, af tin, er skænket 1728 af Oluf Nielsen og Johanne Jacobsdatter i Nykøbing; deres navne findes også på altersølvet fra 1741. Sengotisk korbuekrucifiks fra o. 1500; korstræ og bemaling er af ny dato. Prædikestol i renæssance med malerier fra 1614 (evangelisterne, Troen og Håbet), opmalet 1905. Nye stolestader i renæssancestil. I s.portalen en jernbeslået dørfløj fra 1600t. Orgel på 5 stemmer. Klokken er støbt af Felix Fuchs 1631. – En trapezformet med et latinsk kors prydet romansk gravsten er indmuret i våbenhusets gavl. – På kgd. et ligkapel.
Erik Skov museumsinspektør, cand. mag.
Litt.: DanmKirk. XII. 2. Tisted a. 1942. 925–31.
Der er ingen fredede oldtidsminder i so., men der har været 25 høje; en af dem, ved Erslev, indeholdt 7 grave fra ældre bronzealder.
Therkel Mathiassen overinspektør, dr. phil.
Mindesten for Danmarks befrielse 1945.
Litt.: Se under Tødsø.