Falling sogn

(Ørting-F. kom.) omgives af Ørting, Gosmer og Gylling so., Horsens fjord samt Hundslund, Torrild og Odder so. En enklave (Damsgård) ligger ml. Odder og Ørting. En dyb, fladbundet dal, der strækker sig forbi Åkær og Odder til Norsminde fjord, og som mod s. afvandes af Åkær å, er formentlig udformet som tunneldal under istiden. V.f. den ligger der et stærkt bakket morænelandskab (Uldrup bakker med Blakshøj (74 m) og Traphøj), rigt på skove (Hestehave, Spåkær, dele af Storskov, Lundhof skov) og plantage (Sondrup plantage) og m. overvejende sandede og grusede jorder, antagelig en israndslinie. Ø.f. dalen, omkr. Falling, er terrænet lavere, jævnt bakket og lermuldet, og herfra strækker halvøen Jensnæs sig ud i Horsens fjord, endende m. en 25 m høj, stejl bakkeknude, hvorover vejen via en dæmning fører til Alrø. De to Ålestrup moser og Fuglemose s. 336 er afdrænede og delvis opdyrkede. De skov- og kratbevoksede Uldrup bakker er et af Østjyllands smukkeste og ejendommeligste landskaber. Gennem so. går jernbanen Horsens-Odder (Falling stat.) og landevejen Horsens-Århus over Odder.

Areal i alt 1960: 2158 ha. Befolkning 26/9 1960: 537 indb. fordelt på 180 husstande (1801: 592, 1850: 835, 1901: 761, 1930: 789, 1955: 607).

I so. byerne: Falling (*1365 Fallingh, 1534 Falling; u. 1794) m. kirke, skole (centralskole for Ørting og Falling so.), bibl. (for de sa. to so., i skolen; opret. 1961; 3200 bd.), forsamlingshus (i det tidl. afholdshotel), andelsmejeri (Kærholm, opret. 1885, omb. 1907), planteskole (Ørting Planteskole, hvis bygn. ligger i F. so.), jernbanestat., posteksp. og telf.central; Ålstrup (1365 Ostrup her?, *1367 Olstrup, 1438 Aalstropp; u. 1794) m. møbelfabr. (i tidl. skole); Amstrup (*1367 Ambstrup, 1534 Amestrup; u. 1794) m. psykopatafdeling fra statsfængslet i Horsens (Annekset, Amstrup; i det tidl. kornpakhus og sommerhotel). – Saml. af gde og hse: Falling Skov m. sportsplads; Ålstrup Mark; Åkær Huse; Halkær Mark (u. 1794); Skoven. – Gårde: hovedgd. Åkær (1386 Akyer, 1398 Akær) m. Damsgd. og Uldrup (1. halvdel af 1300t. Wulwthorp her?) (i alt 117,8 tdr. hartk., 1037 ha, hvoraf 436 skov; ejdv. 3234, grv. 1664, heraf under hgd. 101,5 tdr. hartk., 599 ha; ejdv. 2281, grv. 1356); Lundhof (15,2 tdr. hartk., 173 ha, hvoraf 60 skov; ejdv. 589, grv. 260); Margretelyst (13,2 tdr. hartk., 66 ha, hvoraf 3 skov; ejdv. 291, grv. 165); Halkær (*1436 Haldkier, 1534 Halckier), udstykket; Felshøj, under Åkær; Brændbygge (*1426 Brendbyggested); Vadsmølle (o. 1571 Watzmølle).

F. so., der sa. m. Ørting so. udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 251. lægd og har sessionssted i Odder.

Den meget anselige kirke består af romansk apsis, kor og skib med sengotisk tårn mod v. og våbenhus mod s. samt kapel ved korets n.side fra 1700t. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, idet der dog på apsidens sokkel under skråkanten er en lille rebsnoning. Den retkantede s.dør er i brug, n.døren spores svagt ved siden af en nymodens. Opr. rundbuevinduer ses i apsis mod ø. i brug, og tilmuret som nicher i korets og skibets n.sider. Indvendig står korbuen med omløbende kragbånd, ornamenteret med arkadefriser. I flere kvadre er der stenhuggerfelter, der minder om det meget karakteristiske på Odder kirke (s. 320). I sengotisk tid, snarest i 1400t.s slutn., indsattes i koret ét, i skibet tre krydshvælv på stærkt fremspringende vægpiller, og apsis afskilredes fra koret med en væg. Noget senere tilføjedes det svære tårn i v. Dets fladloftede underrum er forbundet med skibet ved en svagt tilspidset arkade. Det har meget store, fladbuede glamhuller og stærkt fornyede kamtakgavle. Fra sa. tid er våbenhuset, ligeledes med glat kamtakgavl. Kapellet ved korets n.side med valmtag er opf. i anden halvdel af 1700t. som begravelse for Åkærs ejere. En stentavle beretter om et legat fra 1780 til dets vedligeholdelser. – Altertavlen er et godt arbejde i senrenæssance o. 1635 af Peder Jensen Kolding, stafferet 1639 og istandsat 1917–18 (Kr. Due) sammen med det øvr. inventar. Alterstager af messingblik fra beg. af 1700t. I korbuen en stor Kristus-statue i gips af Rasmus M. Andersen 1893. Romansk granitfont af Horsens-type med løver og løvværk, men på kapitælfod (Mackeprang.D. 258–59.) Sydty. fad o. 1550 m. granatæbler. Smuk prædikestol i ungrenæssance fra 1585 med himmel fra 1639 af Peder Jensen Kolding. Lysearm og lysekrone fra 1600t. Skriftløs, unggotisk klokke, o. 1250–1300 (Uldall. 13). – Epitafium 1681 med rig, bruskbarok snitværksramme i Peder Jensen Koldings stil om portrætmaleri, opsat over provst Hans Rasmussen Skjolde, † 1693, med hustru og to sønner (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 91, 121). I kapellet træepitafium over fru Hedevig Margrethe Bornemann, † 1749, og to ægtemænd, etatsråd Bendix Lassen og oberst Matthias Rosenørn til Damgård. Rest af flagdug fra Rosenørns gravfane nu i Nationalmuseet, og på stangen er sat et s. 337 Dannebrog. Gravsten over forv. på Åkær Jacob Rind, † 1762, og hustru. Desuden flere udslidte gravsten fra 1600–1700t. I kirkegårdsmuren mod s. meget anselig køreport og låge med sadeltag, kamtakgavle og blændinger, meget lig den i Odder (s. 320). Mod v. en lille gangport.

På kgd. er bl.a. begr. officeren Mathias Rosenørn, † 1725.

Åkær tilhørte hr. Lars Truedsen i Gylling, hvis datter Cecilie bragte den til sin mand Markvard Rostrup, der levede o. 1350. 1386 tilhørte Å., »der aldrig blev forbrudt p.gr.af udskejelser el. forbrydelser«, hans børn, der sen. skødede den til bispen i Århus. 1398 skødede svigersønnen Ove Krabbe sin hustrus rettigheder i Kærsgård, Svinballe (begge i Hundslund so.) og Å. til biskop Bo og stadfæstede det skøde, som Godskalk og Benedikt Rostrup og deres svoger Jens Allesen havde givet bispen derpå. Af bispens lensmænd og fogder på Å. kendes Jes Palnesen (Godov?) 1417, Mikkel Storm 1423, Henrik Sandberg 1425–41, Christen Steen 1458 og 1470, hr. Gunde Nielsen (Lange) 1460–65, hans søn hr. Niels Gundesen (Lange) 1479–86, Tyge Jensen (Seefeld) 1476–77 og 1488. Ved reformationen tilfaldt Å. kronen og lagdes under Århusgd., men blev 1548 et eget len, hvortil hørte Hads hrd.; det forlenedes til Evert Bild og 1553 til Jørgen Barnekow; fra 1559 var Å. livgeding for dronn. Dorothea, der efter Jørgen Barnekows død 1567 havde Claus Huitfeldt og fra 1571 Birgitte Gøye som lensmænd. Efter dronn.s død 1579 kom Å. under Skanderborg slot (dog 1588–95 forlenet til Christen Skeel, 1596–97 til Albert Friis), men blev 1650 atter selvstændigt len m. Henrik Rantzau og 1660 Niels Banner som lensmænd. Efter 1660 blev lenet omdannet til Å. a., mens gden (81 tdr. hartk.) m. tiender (115) og gods (1642 tdr.) 1661 udlagdes til Joachim Gersdorffs arvinger, af hvilke Frederik Gersdorff på skiftet fik Å., som han kort efter solgte for 32.000 rdl. specier til Peder Griffenfeld, der straks mageskiftede Å. til generalløjtn. Jørgen Bielke mod Samsø; dette er vel ikke gået i orden, for 1674 fik Jørgen Bielke skødet af sin ovenn. svoger Fr. Gersdorff. 1675 skødedes s. 338 Å. for 32.000 rdl. til amtmand Christian Gersdorff, der 1677 mageskiftede Å. (800 tdr. hartk.) mod Isgd. (550 tdr. hartk.) og 15.000 rdl. til sin svoger, gehejmeråd Otte Krabbe († 1719), der 1697 skødede Å. (76, 101 og 466 tdr. hartk.) til etatsråd Bendix Lassen († 1717), der 1696 havde fået kgl. bevilling på at nyde den m. adelig frihed. Hans enke Hedevig Margrethe Bornemann ægtede oberst Matthias Rosenørn til Damgd. († 1725); gden ejedes af hendes søn major Henrik Lasson, adlet 1731, efter hans død 1732 på ny af moderen, og efter hendes død 1749 skødedes Å. (76, 102 og 479 tdr. hartk.) af arvingerne for 55.000 rdl. til hendes svigersøn etatsråd Thøger Lasson til Dybvad († 1772), efter hvis enkes død 1783 Å. (76, 121 og 478 tdr. hartk.) og Dybvad (11, 94 og 254 tdr. hartk.) overtoges af svigersønnen, kmh. rigsgreve Frederik Christian Tønne v. Lüttichau († 1805), kendt for sin kamp mod landboreformerne. 1793 skødede han Å. og Dybvad m. tiender og gods (64, 11, 158 og 634 tdr. hartk.) til rigsgreve, gehejmeråd G. V. A. D. v. Münster-Meinhövel († 1801) for 372.000 rdl. i pistoler (hver 4 2/3 rdl.), og denne skødede dem 1794 m. sa. tilliggende for 310.000 rdl. i pistoler til gehejmeråd, rigsgreve Friedrich Otto v. d. Nath († 1805), hvis bos administratorer 1802 skødede Å. for 133.000 rdl. til kmh. grev Henrik Reventlow († 1848) og kmh., major Andreas Hartvig Berthold Fr. Bernstorff; det meste af godset var da allr. frasolgt. Reventlow blev 1811 for 25.000 rdl. udkøbt af Bernstorff, men købte 1816 hele ejendommen af denne for 176.000 rbdl. sølv og solgte den 1836 (skøde 1838) til Joseph Gerson Cohen for 170.000 rbdl. sølv. 1839 frafaldt Bernstorffs arvinger en forkøbsret, han 1816 havde forbeholdt sig. Cohen solgte 1857 Å. og Dybvad, 3 møller, afbyggergden Uldrup, 2 bøndergde m.m. for 530.000 rdl. til jægerm. Peter Johs. Neergaard til Rantzausgave († 1887), som 1884 for 1.460.000 kr. overdrog Å. og Dybvad til sønnen hofjægerm. Christian Peter Sigvard Neergaard. 1923 kom Å. til hans søn, kmh., hofjægerm. Frode Neergaard til Tirsbæk. – Godsarkiv i NLA.

Litt.: Ejler Haugsted i DSlHerreg. Ny S. III. 1946. 141–45. DLandbr. V. 1933. 759–62. Thorvald Madsen. Bispedatteren på Å., i AarbAarh. 1953. 67–78.

Om den middelald. hovedbygn. på Å., anl. umiddelbart n.f. den vigtige vejpassage over den brede og fugtige ådal, har vi en række spredte efterretninger fra 1500t og 1600t., da gården var sæde for en kgl. lensmand. Desværre synes det ikke mul. at danne sig noget nøjere begreb om anlæggets beskaffenhed el. ælde. Gentagne gange fremhæves bygningernes utilstrækkelighed og brøstfældighed, og nødvendigheden af at foretage byggearbejder, men det synes usikkert, om der er sket nogen større udbygninger el. modernisering af det middelald., biskoppelige anlæg. 1546 fik lensmanden på Århusgård, Peder Ebbesen Galt, kgl. påbud om at bygge på Å., til hvilket formål han måtte hugge tømmer i Maribo klosters skove, et påbud der 1548 gentages overfor den første lensmand, der får sæde på Å., Evert Bille. Sa. m. Dronningborg og Koldinghus bliver Å. livgeding for Chr. III.s dronning Dorothea, der dog ikke synes at have opholdt sig her; 1576 får lensmand Christen Munk pålæg om, »da Å. efterhånden forfalder meget og der ikke er huse m. kamre i, hvor kongen kan opholde sig …. m. det første at lade opføre et hus, hvori kongen kan have en bekvem bolig«, og da samtidig husene i staldgården, bryggergården og ladegården var forfaldne, skulle han der opføre de nødvendige ny bygn. Da flere kgl. breve er udstedt på Å. 1578, er der mul. i mellemtiden blevet opf. et nyt hus, men 1589 omtales bygn. ved Christen Skeels overtagelse af lenet som »meget bygfældige både på slottet og ladegården«, hvorfor lensmanden skal samle byggematerialer til en istandsættelse. 1584 vides »gangbroen og stalden« at være opf. af kongens tømmermand Baltzer Bartelsen, og 1590 får Chr. Skeel missive om at »fuldføre det, han har begyndt at bygge«. 1593 skal »gammelt og ubrugeligt boskab« føres fra Å. til hospitalerne i Århus og Horsens, og 1595 befales det at nedlægge teglværket, da stenenes kvalitet var ringe. 1596 er ladegården så forfalden, at korn og hø ikke kan ligge deri. Da slottet synes 1601, bemærkes det, at »da den runde kvist hvor trappen er, der går ned fra kongens kammer og ud til Jægergården, skal have givet sig ud fra muren på huset«, skal den nedtages, og 1610 sendes 20 læster kalk til byggeriet på Å. og Skanderborg. S.å. bringes tømmer hertil fra Gotland, og en ny lade bygges. 1612 lægges »en god stenbro fra ladegårdsporten til Svend Feldings Vandsted«, men 1613 må »karnappen« på slottet nedtages, og 1615 skal de udblæste og ituslåede vinduer istandsættes. Slottets tilstand synes fortsat elendig; 1617 skal lensmand Laurids Ebbesen udføre større byggearbejder på gården, »det store hus, som er forfaldent og står ml. begge broerne«, skal nedtages og pladsen tillukkes m. en bindingsværksmur, foruden forsk. istandsættelser. 1618 nedtages »det gamle hus på ladegården«, og af materialerne opføres en bol. for salpetersyderen i Skanderborg len. Under Kejserkrigen skal det bygfældige anlæg være blevet ilde medhandlet, og 1632 får Laurids Ebbesen påbud om at »da husene på ladegården er ganske brøstfældige på lægter og tag, s. 339 så det befrygtes, at de vil blive ganske ødelagt, dersom de ikke hjælpes i tide«, skal han lade dem reparere. Hovedbygn. synes derimod at være blevet opgivet og huser 1646 det fattige indbo: fem fyrreskiver(borde), elleve fyrrebænke, to gl. skabe, tre gl. sengesteder, tre gl. kister, et skærmbræt, et gl. ølkar og fem salttruge, samt et bordtæppe af blåt klæde og en gl. himmel af hvidt damask over bordet i fruerstuen. Borggården består af: det sdr. hus m. den hvide sal og derunder skolen, den vestre gavl meget brøstfældig – huset m. prinsens gemak og derunder borgestue og køkken – huset m. portgennemkørsel og fængsel, forsynet m. et par rondeller – samt »det store murede hus m. fruerstuen og kongens gemak« (mul. den 1576 påbudte bygn.); endv. omtales broen ml. slottet og den mellemste gd., møllehuset, bryggerhuset, huset langs m. graven ved vindebroen, ridestalden, møllebroen, samt et fæhus, 51 bindinger langt.

Hvornår dette bygfældige anlæg er gået til grunde, kan ikke siges nøjere, men det kan være sket i forb. m. Svenskekrigene el. kort derefter. Den nuv. hovedbygn., siden 1918 underkastet fredning i klasse B, er en anselig trefløjet bindingsværksgd., anlagt umiddelbart på den gl. borggårdsplads på en høj, muret grund af uens beskaffenhed; hovedfløjen hviler på en kvaderstenssyld hvorover ca. 2 m teglstensmur, de lange sidefløje er derimod anlagt umiddelbart på en kvaderstenssokkel, der hviler på en svær grund af utildannede marksten. Der er utvivlsomt i stor udstrækning benyttet materialer fra de gl. bygn. Mod gårdspladsen er midterfløjen udformet med en bindingsværksfrontispice over en enkeltløbet trappe m. svungne vanger og gl. smedejernsgelænder, samt på hver side af denne to rundt overdækkede fremspringende kælderhalse. Sidefløjene er forsynet m. høje, ensidige fritrapper, og over alle vinduerne er anbragt morsomme, svungne og profilerede trægesimser. Fire vældige gl. træer lukker borggården mod n. og giver hele det maleriske anlæg en egen gammeldags stemning. To sten m. Mathias Rosenørns og Hedvig Margr. Bornemanns forbogstaver og våbner samt årst. 1722 er anbragt på hver side af hovedportalen og angiver utvivlsomt kun en rest. af den noget ældre bindingsværksgd. En sen. rest. er foretaget af Thøger de Lasson. 1941 blev bindingsværket, der indtil da havde stået overpudset, malet op; siden 1955 pågår radikale istandsættelsesarbejder under ledelse af arkt. H. P. Nielsen, Odder. Ved en fornyelse af tagværket er sidefløjenes gavle blevet s. 340 afvalmet i overensstemmelse m. den påviste opr. tilstand, ligesom frontispicen på hovedfløjens haveside, der synes at være af nyere konstruktion. Det må imidlertid beklages, at taget er ført ned over muren uden gesims, hvorved det tynger den lave bygn. I de sen. år er bygningerne blevet funderet og en væsentlig del af det svære egebindingsværk, navnlig i v.fløjen, fornyet. Hovedbygn. har siden 1923 ikke været beboet af herskab. Fra gl. tid opbevares en række genstande, der knyttes til sagnhelten Svend Felding, på Å.; endnu forefindes hans »kæmpesværd«, et stort processionssværd fra 1500t.

Den meget anselige avlsgd. (Å. har fra gl. tid været en af Jyllands største avlsgde) er opf. efter brand 1900 og ligger et stykke v.f. hovedbygn. Den 1918 opførte anselige inspektørbol. tjener for tiden til bol. for ejerens datter, der har forpagtet gården.

Lundhof er opstået af pcl. Lunden af Åkær, som grev Fr. O. v. d. Nath 1797 solgte for 26.000 rdl. til sin søn grev Magnus v.d. Nath, der gav den navnet L.; den (4 tdr. hartk.) tilhørte sen. John Smith til Gyllingnæs († 1813), hvis dødsbo 1817 solgte den for 8000 rdl. til insp. Carl Qvist. 1822 måtte boet atter overtage den, men 1824 solgte det den (jordskyld 4, skovskyld 2 tdr. hartk.) for 8000 rbdl. sølv atter til Qvist († 1830), hvis enke Fr. Cathrine Behmann 1833 skødede den til exam. jur. Christen Lewring († 1859). O. 1842 kom den til exam. jur. P. F. Abell († 1867) og 1866 til G. H. Hagemann, der 1873 mageskiftede den (ansat til 95.000 rdl.) til O. E. van Deurs, som 1874 solgte den for 115.000 kr. til entreprenør Jørgen Larsen, Kbh. († 1880), hvis enke 1894 solgte den for 153.000 kr. til herredsfuldmægtig H. Sommer. Han solgte den 1900 for 170.000 kr. til fideikommisbesidder F. H. V. C. v. Barner, men da han døde 1901, overtog Sommer på ny gden og afhændede den straks til A. Jensen fra Alrø, som 1905 solgte den (9 tdr. hartk., skovskyld 2) for 170.000 kr. til hofjægerm. Chr. Fr. Emil Holstein-Rathlou til Rathlousdal, som fraskilte 107 tdr. land skov og 1906 solgte gden til O. Rasmussen Korsager; af ham købte den nuv. ejer Arne Sørensen den 1936 for 220.000 kr.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 763–65.

Hovedbygn. er en grundmuret længe med gennemgående kvist, opf. efter brand 1884.

I so. nævnes tidl. gden Fuglsang (1661 Fogelsang).

I Mosen lidt SØ. for den saakaldte Røde Bro eller Svend Feldings Bro (i Nærheden a Spaakær Skovs NØ.hjørne) er der 1926 fremdraget Fundamenter, til dels bestaaende af tilhugne Granitkvadre, fra en Bygning, der maalte ca. 11 × 20 m. Aakærs Ejer har ladet en Del af disse Kvadre opstille som et Stykke af en Mur med en Døraabning i Skovkanten ved Vejen ud for det Sted, hvor Bygningsfundamentet blev fremdraget ude i Mosen.

Sagnhelten Svend Feldings Navn er knyttet til flere Lokaliteter paa og ved Aakær. Det her omtalte Fundament siges at stamme fra »Spegelsborg«, hvor Svend Felding skal have boet. Den i Nationalmuseets Herredsindberetning og i Trap, 4. Udgave omtalte Svend Feldings Stald, et Fundament, som »ryddedes« omkring 1850, må vist være identisk med Spegelsborg«s Fundamenter. (ØstjyHj. 1945. 9–19, 1948. 15–19, 1957. 111–14. Eriksen. Bidrag til Hads Herreds Historie. 1928. 18). Paa Dybvad Mølle skal hans Madgryde findes. Som hans Grav udpeges en Langdysse i Spaakær Skov, etc. (se ØstjyHj. 1945. 16f.).

Uldrup blev anlagt i beg. af 1800t. af grev Heinrich Reventlow til Åkær som schæferi. Gården, der ligger ensomt mellem store bakker, er et overmåde velbev. og meget stemningsfuldt bygningsanlæg af en herhjemme sjældent forekommende type og blev 1949 underkastet fredning i kl. B. Hovedbygn. udgør det vestre hus af den firfløjede, stråtækte gård og har efter holstensk skik beboelse i den ene ende og stald i den anden. Det østre hus er en s.k. stub- eller hvalfisklade med et vældigt hvælvet tag over den kun få skifter høje kampestenssokkel. U. har til stadighed hørt under Åkær og drives stadig som schæfergård.

Ved gravning nær ved Åkær hovedbygn. fandtes 1849 35 sølvmønter, hvoraf 15 Næstvedsterlinge fra Erik af Pommern, resten hanseatiske witten og hulpenninge, nedlagt efter 1406.

Litt.: Aarb. 1886. 150 nr. 32.

Skove: En del skov. Nordligst i so. ligger Lundhof skov, 56 ha, hvoraf bøg 25, eg 1, andet løvtræ 3 og nåletræ 27. Terrænet er gennemgående fladt til bølget og jordbunden dels lerblandet sand, dels lerfrit sand. Væksten synes udmærket for bøg, mindre god for gran. Skoven ejes af s. 341 propr. Arne Sørensen, Lundhof. En overvejende del af so.s skove indgår i Åkær skovdistr. (ejer: kmh. Frode Neergaard), hvoraf en mindre del i Ørting so. Distriktets samlede areal er 436 ha, der fordeler sig således til de forsk. træarter: bøg 160 ha, eg 12 ha, andet løvtræ 41 ha og nåletræ 139 ha. 84 ha er ubevokset. Skovene hedder fra n.: Tyrmose, Ma Tunbos Hule, Tammebjerg skov, Spåkær, Kærgårds Hule og Hestehave. Terrænet er gennemgående bakket. Klimaet ret mildt. Jordbundsforholdene meget vekslende, idet ler og stift ler forekommer på ca. halvdelen af arealet. Resten er dels svagere el. stærkere lerbl. sand, dels magert, lerfrit sand. Trævæksten veksler stærkt m. jordbunden. Bøgen udvikler sig fortrinligt på den bedre bund. Af andre løvtræer er asken den betydeligste. Mod s. på magert sand de m. nåletræ beplantede Uldrup bakker. Til mange gde i so. hører mindre skove, således til fx. Halkær 1,4 ha, til Helenesminde 1 ha.

Fredede oldtidsminder: I skoven Spåkær den stærkt restaurerede langdysse Svend Feldings Grav. Dernæst 6 høje, hvoraf de 4 ligger ved Uldrup; de to andre, Pottelåget og Stolpehøj, ligger ved Amstrup og er ret anselige. – Sløjfet el. ødelagt: 3 store stengrave og 8 høje. – I strandkanten ved Jensnæs og neden for Uldrup bakker er der fundet ældre stenalders bopladser (ertebøllekultur). Ved Ålstrup er der fundet en betydelig boplads fra jættestuetid. Fra Åkær kendes en jernalders boplads. I en mose under Amstrup er fundet 270 øskenringe fra keltisk jernalder.

F. var anneks til Halling indtil 1655, da det blev anneks til Ørting, medens Halling blev anneks til Gosmer.

Litt.: Regnar Knudsen. Aakærdalens Gaader, ØstjyHj. 1945. 9–19.