Givskud sogn

(G. kom.) omgives af Tørrild hrd. (Jelling og Gadbjerg so.) samt Give, Ø. Nykirke og Hvejsel so. Grundlaget i terrænet er et højtliggende bakkeland, som ved smeltevandsvirksomhed i istidens slutn. er blevet splittet op i isolerede bakker, adskilt af mellemliggende sandede el. mosefyldte lavninger. Der er spor af et par isafsmeltningslinier. Den ene kan følges fra Skolding over de smukke, kratbevoksede Ris bakker (127 m) mod n. til Tinnet krat, mens en yngre har forløbet fra Harresøgårde til Sdr. Kollemorten ø.f. Givskud. Til værn mod muldflugten er der anl. et stort antal læplantninger og småplantager. Gennem so. går hovedvej A 18.

Areal i alt 1960: 3627 ha. Befolkning 26/9 1960: 1155 indb. fordelt på 328 husstande (1801: 160, 1850: 669, 1901: 872, 1930: 1143, 1955: 1195). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 692 levede af landbr. m.v., 164 af håndv. og industri, 47 af handel og omsætning i øvrigt, 60 af transportvirksomhed, 37 af administration og liberale erhverv, 15 af anden erhvervsvirksomhed og 126 af formue, rente, understøttelse olgn.; 14 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Givskud (o. 1330 Gygscoot; u. 1795) m. kirke, præstegd., baptistkirke (opf. 1914, flere gange udv.), centralskole (opf. 1940, arkt. Bertelsen), bibl. (opret. 1940; 1500 bd.), missionshus (opf. 1940), forsamlingshus (opf. 1905), afholdshotel, Givskud Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1871; 31/3 1963 var indskuddene 1,2 mill. kr., reserverne 95.000 kr.), andelsmejeri (opret. 1889, omb. 1909–11 og 1939), sportsplads, lystanlæg m. lille scene, brevsamlingsst. og telf.central; Harresø (*1499 Harresøe; u. ml. 1785 og 1805) m. forskole og kro; Ris (*1488 Riisz; u. 1787) m. forskole og plejehjem. – Saml. af gde og hse: Givskudlund (1460 Gywskoth lwnd); Skolding m. forskole; Lerager (*1488 Leerager; u. 1801); Ris Mark; Østerhoved (*1499 Østerhofuet); Givskud Mark; Nørmark; Østermark; Harresøholm; Kulhede; Birkebæk (1610 Bierckebeck). – Gårde: Harresøgd.; Østerlund.

G. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Nørvang og Tørrild hrdr.s vestre provsti, Ribe stift, hører under 54. retskr. (Vejle herredsret) m. tingsted ved kr.s bitingsted (Give), under 59. politikr. (Vejle), 31. lægekr. (Vejle), 37. skattekr. (Bjerre m. fl. hrdr.s), amts-ejendomsskyldkr.s 3. vurderingskr. (Nørvang hrd.) og a.s 4. folketingsopstillingskr. (Give). So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 91. lægd og har sessionssted i Give.

Den lille, hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib m. sengotisk tårn i v. og våbenhus fra 1847 ved skibets s.side. Den romanske bygn. er opført af frådsten og rå kamp på en lidet fremtrædende skråkantsokkel af frådsten. Begge de opr. døre er bev., den rundbuede s.dør i brug, den tilmurede n.dør indvendig m. plankeoverdækning. Ved en hovedistandsættelse 1923 er fire romanske vinduer genåbnet i korets og skibets n.mure. Indvendig står korbuen til dels muret af munkesten, men den kan være den opr. Den har ved hver side mod skibet haft to små blændinger, hvoraf de ndr. er bev. Skib og kor har bjælkelofter. Det sengotiske tårn af røde munkesten har krydshvælvet underrum, der i sin fulde bredde åbner sig mod skibet ved en rund bue. Det er, uvist hvornår, skåret ned til lav højde, og ved istandsættelsen 1923 blev det atter forhøjet m. to m. Våbenhuset af røde mursten er fra 1847. – Det murede alterbord blev 1923 befriet for træbeklædning, og i st. f. altertavle opsattes et forgyldt kors. De tidl. altermalerier, det ene en kopi efter tavlen i Vejle Skt. Nicolaj kirke (s. 796), det andet malet 1906 af Niels Wiwel: Kristus åbenbarer sig for kvinderne ved graven, er ophængt i kirken. Små, balusterformede barokstager. Romansk granitfont af Horsens-type m. løver i fladt relief (Mackeprang.D. 258, 260). Enkel, snedkret prædikestol af nyere dato. Interessant klokke fra slutn. af 1200t. uden indskr., men m. rige spiralornamenter dannet af vokstråde på modellen (Uldall. 17). Gravsten i smuk rokokostil over Jørgen Pedersen Riis og hustru, Johanne Jensdatter, † 1765, sikkert et arb. af Jens Jensen d. y.

Givskudlund solgte provst i Odense mag. Anders Glob 1529 til hr. Mogens Gøye, der 1530 af prior og konvent i Skt. Hans kloster i Horsens fik tilskødet gden Lerager.

Ved Givskudlund har der mul. ligget en landsby Kastrup (*1499 Caestrup Mark). Der synes at have ligget en kirke el. et kapel i so.s vestl. del ved Lerager, benævnt Vester Kirke i to dokumenter 1488 og 1499. Efter sammenhængen i dokumenterne kan det ikke være kirkenavnet Vester ndf. s. 1069.

Skove: Der findes en række plantager, varierende fra helt små til op til ca. 30 ha. En plantage i so.s nordl. del på 28 ha tilh. kommunen. Den overvejende del af plantagerne tilh. i øvrigt egnens landmænd. Mange af plantagerne er anlagt el. udvidet i de sen. år. I Ris krat er 1920 rejst en genforeningssten.

Fredede oldtidsminder: 27 høje, hvoraf flere er ganske anselige: Storehøj og Lillehøj nær hinanden nø.f. kirken og en høj ved Givskudlund. – Sløjfet el. ødelagt: Ikke mindre end 249 høje; større grupper har ligget nø.f. Ris og Østerhoved. – På Gilhøjgård i Skolding er der påvist stenalderbopladser m. mange tværpile. Nø.f. Givskud er der en udstrakt jernalderboplads.

Givskud so. var anneks til Hvejsel, indtil det ved reskr. af 25/5 1895 blev et selvstændigt pastorat; i kommunal henseende vedvarede forbindelsen til 1/1 1903.

I G. so. fødtes 1874 borgmesteren Peder Hedebol.

Litt.: Hans Kau. Jørgen Birkebæk. Et Bidrag til de kloge Mænds Saga, AarbVejle. 1908. 90–107. P. Johnsen. Fra Givskud Skole i ældre Tid, smst. 1913. 200–08. G. Baptistmenigheds Historie 1849–1942. 1942.