Hemmeshøj sogn

(Vemmelev-H. kom) omgives af Hejninge, Skt. Peders Landso., SlotsBjergby, Gerlev og Lundforlund so., V. Flakkebjerg hrd. (Fårdrup og Eggeslevmagle so.) samt Boeslunde og Vemmelev so. De temmelig jævne og ikke særlig højtliggende jorder sænker sig i østl. retning ned mod Vårby å, der danner det østl. so.skel, og som flere steder ledsages af engstrækninger. S.f. Hemmeshøj findes en del sandjorder, men i øvrigt er leret moræne overvejende. Gennem det skovløse so. går hovedvej 1, der passerer Vårby å ved Vårby bro; endv. landevejen Slagelse-Skælskør.

Areal i alt 1950: 1327 ha. Befolkning 7/11 1950: 615 indb. fordelt på 170 husstande. (1801: 329, 1850: 722, 1901: 675, 1930: 666).

I sognet byerne: Hemmeshøj (1366 Himmishøwgh; u. 1795 og 98) m. kirke, skole (opf. 1905, udv. s. 847 1943) m bibl. (opret. 1870; 1442 bd.), forsamlingshus og sportsplads; Stude (1388 Stuthæ; u. 1795); Erdrup (1388 Erdorpe; u. 1795); Vårby Mark (*1231 Warby; u. før 1774). – Saml. af gde og hse: Erdrup Enghave. – Gårde: Lindeborg (16,1 tdr. hartk., 76 ha; ejdsk. 265, grv. 142); Gedemarksgd. (13,5 tdr. hartk., 62 ha; ejdsk. 225, grv. 123); Vårbygd. (15,4 tdr. hartk., 85 ha; ejdsk. 265, grv. 129); Stude Møllegd.

Ho. so., der sa.m. Vemmelev so. udgør een sognekom. og det pastorat, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Vemmelev so. So. udgør 2. udskrivningskr., 316. lægd og har sessionssted i Korsør.

Den hvidkalkede kirke ligger på et bakkedrag, der skråner ned mod byen og Vårby å. I ny tid er kgd. udvidet mod s., men begrænses til de andre sider endnu af middelald. hegnsmure med sammenbygget køreport og ganglåge i ø.flanken. Kirken er nu stærkt sammensat af forsk. bygningsdele, men dens opr. romanske ydermure i skib og kor m. flad altervæg er alle bev., blot sen. forhøjede. Murene, opf. af rå og kløvet kamp, stod opr. dækket af grov mørtelpuds. Af de gl. døre ses ingen sikre spor. I skibets n.mur ses et romansk, højtsiddende vindue, indadtil som blænding. Den høje, smalle korbue er bev. I korets s.væg en lille, opr. gemmeniche. Koret er dækket af en tøndehvælving, utvivlsomt fra romansk tid, mens skibet har haft fladt bjælkeloft. De 2 krydshvælv i skibet er indbygget o. 1400. Ved sa. lejlighed forhøjedes kirkens mure og gavle; disse sidste er alle glatte, uden kamtakker, men m. toptinder. Yngre end hvælvene er det lave og brede tårn, fra slutn. af 1400t. Tårnrummet har sen. indbygget krydshvælv, åbner sig m. rundbuet arkade ind mod skibet og har et nu helt fornyet vindue mod v. Opr. stod rummet fladloftet og med indre opgang til de øvre stokv.; en fladbuet dør i mellemstokv. er sen. gennembrudt på n.siden, og det nuv. trappehus her er fra nyere tid; det lave klokkestokv. har fladbuet glamhul til hver side, det østl. sidder forskudt af hensyn til den høje tagryg; tårngavlene har rige og indbyrdes forsk. blændingsmønstre. Ligeledes sengotisk er det store, af en krydshvælving dækkede n.kapel ud for skibets v.fag; de frie hjørner har sen. opf. støttepiller; derover en kamtakket n.gavl m. højblændinger. N.f. koret ligger et sengotisk tøndehvælvet sakristi på høj syld og m. rundblændinger i kamtakket gavl; i n.væggen en lille gemmeniche til opr. vægskab. Ved tårnets s.side et nyt våbenhus. Kirken er rest. 1872, arkt. Hans J. Holm. – Over det murede alterbord, der har forsidepanel m. maleri fra o. 1575 (Treenigheden), står en stor udsk. altertavle i senrenæssance fra o. 1625, opbygget i hoved- og topstykke; hovedstykket, der har sidevinger, er tredelt ved søjler m. en krucifiksgruppe i midtfeltet (nye bifigurer) og i sidefelternes nicher Lukas og Johs. evangelist; det tvedelte topstykke har velsignende Jehova i svunget gavl; tavlen stammer mul. fra et Roskildeværksted. Kalken har fod fra 1300t., kummen er fra 1847; på den sekskantede fod er der indskr. (Ave Maria gratia plena osv.) og pånaglede figurer, Kristus og apostle. Malmalterstager fra slutn. af 1600t. Romansk granitfont af een sten, bægerformet m. savtakornament på den lille kumme (Mackeprang. D. 84); dåbsfad af messing fra o. 1600 m. graveret fremstilling af Jesu dåb og navneciffer: IDMW. I n.kapellet et korbuekrucifiks fra o. 1450 m. lille figur på det større korstræ, gotiske korsblomster langs kanterne og evangelistmedailloner ved enderne. Prædikestol i ungrenæssance fra slutn. af 1500t., som i Sludstrup, m. drejede piller i hjørnerne og portalfelter m. (1872) nymalede våben: Mette Hardenberg og Chr. Friis, lensmand på Antvorskov 1589–96; dertil sgpr. Hans Hansens og 2 kirkeværgers navne, mens Alexander Oxholms navn er tilføjet 1872. Stolestaderne fra o. 1625 har pilastergavle m. lyseholdere og låger m. udsvejede pilastre i portalfelter, stærkt fornyet 1872. I tårnet 2 klokker, fra 1475 m. lat. indskr., støbt af Hans Pedersen i Slagelse (Uldall. 197), og fra 1619 m. da. indskr., støbt af Hans Kemmer i Helsingør. Klokkestol m. indridset årst. 1656 og 1689; dertil 1848, til minde om Chr. VIII.s død.

Litt.: AarbSorø. 1914, 52–67; 1915, 110–16. DanmKirk. V. Sorø a. 744–52.

Fredede oldtidsminder: På Barnebakke ved Erdrup et dyssekammer med dæksten. – Sløjfet: En runddysse, 4 langdysser, en jættestue, 2 ubest. stengrave, 8 høje; i jættestuen blev fundet en del oldsager. – Ved Stude er fundet et offerfund fra yngre bronzealder, bestående af en halsring, 2 armringe, en kæde, et hængekar og en bøjlenål. Ved Erdrup er fundet 2 halsringe fra yngre bronzealder. Under et gammelt stuehus i Stude lå en hellekiste, hvori 3 skeletter og en flintdolk.

I Hemmeshøj holdtes fra gl. tid Slagelse herredsting; det var 24/3 1575–26/7 1580 henlagt til Korsør.

En vildtbanesten står i Erdrup.

Litt.: Jf. Vemmelev sogn.