Hundslund sogn

(H. kom.) omgives af Falling so., Horsens fjord, Skanderborg a. (Søvind, Gangsted og Vedslet so. i Voer hrd.) samt Torrild so. Odder å skiller so. fra Torrild, mens Møllebæk danner grænse til Søvind. Den nordl. del er et højtliggende, ujævnt bakket landskab (Risbjerg ved Hadrup 99 m) m. ofte ret svære jorder og en del skov (Hadrup skov, Oldrup krat, dele af Tornsbjerg skov). Men s.f. Hadrup udplaneres overfladen lidt for s.f. Hundslund at afløses af et stærkt kuperet, lyng- og skovklædt landskab, som af et lavere parti omkr. Sondrup er delt i to rygge. I den nordl. når Bavnebanke 92 m (trig.stat.), mens den sydl. når 78 m. På denne ligger Sondrup plantage. De smukke, afvekslende bakkedrag er randmoræner fra et isfremstød gennem Kattegat fra sø. (Storebæltsgletscheren?) og hører til de mest attraktive egne s. 331 i Østjylland. Bakkerne afløses igen ud mod Horsens fjord af en bølget moræneflade (bundmoræne) m. ganske gode jorder og m. store frugtplantager og skov (Skablund skov). Her ligger Sondrup Strands smukke, lille bebyggelse. Gennem so. går jernbanen Horsens-Odder (Hundslund stat.) og en landevej ml. de sa. byer.

Areal i alt 1960: 2971 ha. Befolkning 26/9 1960: 1388 indb. fordelt på 447 husstande (1801: 837, 1850: 1420, 1901: 1401, 1930: 1538, 1955: 1473). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig i flg.grupper: 865 levede af landbr. m.v., 278 af håndv. og industri, 58 af handel og omsætning i øvrigt, 54 af transportvirksomhed, 58 af administration og liberale erhverv og 146 af aldersrente, pension, formue olgn.; 12 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Hundslund (*1264 Hunfund, *1285 Hunzlund; u. 1793) – bymæssig bebyggelse m. 1960: 414 indb. fordelt på 149 husstande (1930: 349, 1955: 389); fordelingen efter erhverv var flg.: 79 levede af landbr. m.v., 150 af håndv. og industri, 28 af handel og omsætning i øvrigt, 40 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv og 64 af aldersrente, pension, formue olgn.; 3 havde ikke givet oplysning om erhverv – m. kirke, præstegd., centralskole (opf. 1958–61, arkt. H.P. Nielsen), bibl. (i skolen, 3500 bd.), forsamlingshus (opf. 1902), kom.kontor, 2 privatejede alderdomshjem, sportsplads, hotel m. biograf, Hundslund Sogns Spare- og Laanekasse (opret. 1872; 31/3 1962 var indskuddene 860.000 kr., reserverne 35.000 kr.), filial af Odder Bank, møbelfabr. Elite, plastic- og lædervarefabr., gartneri, jernbanestat., rutebilstat., posteksp. og telf.central; Oldrup (*1384 Vldrup, *1408 Oldrup, 1488 Aldrup; u. 1802) m. andelsmejeri (Bækkelund, opret. 1855, omb. 1914, arkt. Fussing), stænkskærmfabr. (i gl. skole) og jernbanehpl.; Hadrup (1488 Hardrup; u. 1799); Sødrup (*1425 Søderup, 1534 Sødrup); Kærsgårde (1398 Kærsgard; u. 1792); Torup (*1462 el. 1472 Thoerup; u. 1793); Trustrup (*1426 Thrudstrup; u. 1790); Svinballe (1398 Swinebaligh; u. 1794 og 1797); Sondrup (*1384 Sondrup; u. 1793) m. filtunderlagfabr. (i nedlagt mejeri), emballagefabr. (i gl. skole) og flere frugtplantager. – Saml. af gde og hse: Tendrup (1534 Tærndrvp, Terustrup; u. 1792); Skablund (1438 Skoblingh; u. 1784); Husrækken; Heden; Brokgraven; Sondrup Strand m. sommerhusbebyggelse og feriekolonier; Damledet. – Gårde: Ovdrup (*1489 Ogedrup, 1534 Agdrup; 15,9 tdr. hartk., 118 ha, hvoraf 10 skov; ejdv. 520, grv. 297); Øster Skovgd.; Vester Skovgd.; Rusland; Frankrig; Karisenlund (el. Tyskland); Elkær (1534 Elker).

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Hads og Ning hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Saksild so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 256. og 257. lægd og har sessionssted i Odder.

Den meget anselige kirke består af romansk kor og skib med sengotiske tilføjelser – tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, og de opr. muråbninger er usædvanlig godt bevaret: Den kilestik-rundbuede s.dør med profilerede kragsten er i brug, mens den tilsvarende i n. er tilmuret. På korets s.side er der en i 1931 genåbnet præstedør, hvis tympanon har fordybet, halvrundt felt, foroven ledsaget af fordybet bånd. Koret har mod ø. ét og mod n. to rundbuevinduer, skibet tre alle i brug, mens to tilsvarende tilmurede skimtes på skibets s.væg. Indvendig står den brede korbue med profilerede kragbånd. I sengotisk tid er der i koret indbygget to krydshvælv, mens skibet beholdt sit bjælkeloft. Ved sa. tid opførtes mod v. af munkesten og genanvendte kvadre det kraftige tårn, hvis underrum med otteribbet hvælv åbner sig mod skibet ved en spids tårnbue. Tårnets kamtakgavle, der vender i ø.-v., har smalle, tætsiddende højblændinger, hvis øvre afslutninger er ommuret i ny tid. Våbenhusets mure er ligeledes sengotiske, hovedsagelig af munkesten, men s. 332 gavlen er ommuret sidst i 1700t. med taggesimser. – Altertavlen er et snitværk i renæssance fra 1613 (CAJensen. Snedkere og Billedsnidere. 73), if. malet indskr. på bagsiden udført af Mikkel Snedker i Vrold og Laurids Andersen Riber, der har malet dens korsfæstelsesbillede, som efter istandsættelse 1929 (Povl Jensen) atter sidder i storfeltet, mens det tidl. alterbillede fra 1891 af Chr. Dalsgaard, Kristi dåb, er ophængt over døren til våbenhuset. Alterbordets panelværk og sidepanelerne er o. 1700 bemalet med store apostelfigurer, fremdraget 1924. Alterstager i senrenæssance, balusterformede med vaseled. Romansk granitfont af Horsenstype med løver og løvværk (Mackeprang.D. 258). Sølvfad efter tegn. af Lor. Frølich, skænket til minde om politikeren dr. Geert Winther. Det tidl. dåbsfad, sydty. fra o. 1550 med bebudelsen, er opsat i korbuen. Ganske godt sengotisk korbuekrucifiks. Prædikestol i enkel højrenæssance udført år 1600 og givet af Esben Jørgensen i Tendrup. Tremastet kirkeskib, »Samsø«, fra 1908–9. Orgel 1890. – Stort, rigt udskåret epitafium i bruskbarok o. 1670, opsat af Morten Mikkelsen Haderup, sandsynligvis 1673 og i hvert fald ikke 1613, som der står. Tavlen er sen. forsynet med en fortegnelse over hans gårds ejere indtil 1864, og den er istandsat 1889. I våbenhuset to romanske granitgravsten med navnene Eline og Martin (Løffler. Gr. pl. IV), og en lignende sidder i tårnets n.mur. Ved kirken udslidt præstegravsten fra 1600–1700t. samt en stor sten med barokblomster fra 1700t., begge ulæselige. Kirkegårdsmonument over sgpr. Jens Møller Vogelius, † 1861. – Ved kirkegårdsporten fra sø. står fire vildtbanesten fra 1757 fra Åkær.

Hundslund kirke blev af biskop Tyge i Århus henlagt til kantordømmet i Århus, efter at kirkeværgen havde dræbt provsten Ugot og derved forbrudt sin jus patr., hvilket stadfæstedes 1284 af ærkebispen i Lund.

† Oldrup kirke på Søderup mark var annekskirke til Hundslund. Sognet, der omfattede Oldrup, Søderup, Haderup og mul. Ovdrup, bestod endnu 1579, da der udgik kongebrev om, at sognepræsten i Hundslund, der havde en præstegård i annekset, hvoraf der svaredes landgilde til Århusgd., indtil videre fritoges herfor. Endnu 1808 stod der bygningsrester. Stedet kaldes endnu Kirkegården, og en del grundsten af kirken, der sikkert har været en romansk granitkvaderbygn., blev optaget 1903. Der er nu ingen synlige spor på stedet.

Skablund ejedes 1542 af Rasmus Skade, der endnu levede 1547, 1546 og sen. af hans svigersøn Niels Madsen († 1566), hvis søn Mads Nielsen (Skade) 1583 mageskiftede S. m. ml. til kronen, som straks delte den i 2 gde og lagde den under Åkær, sa. m. hvilken den (12 1/2 tdr. hartk.) 1661 blev udlagt til Joachim Gersdorffs arvinger.

Ovdrup var tidl. en by på 3 gde og en vandml., Tueml.; den samledes 1772 af Andreas Woetmann, forvalter på Åkær, som 1775 solgte den til kmh. Frederik Ludvig Christian Beenfeldt til Serridslevgd. († 1801). 1790 tilhørte den (10 tdr. hartk.) Poul Sørensen, 1845 Søren P. Poulsen, 1850 (17 tdr. hartk.) hans enke Abelone Pedersdatter, 1860 deres søn P. Chr. Sørensen, der 1894 solgte den for 175.000 kr. til J.C. Leth, som 1903 solgte den for 145.000 kr. til Jens Peter Munkedal Petersen. Af ham købtes den (17 tdr. hartk.) 1905 for 151.000 kr. af C.V. Grandjean, der 1917 afstod den for 265.000 kr. til Chr. Lund og A. Høyer. 1918 kom den til A.H. Neergaard, 1923 for 290.000 kr. til M.P. Overgaard († 1943), hvis sønner M.P. og K.P. Overgaard nu ejer den.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 756–58.

Hovedbygn. er opf. el. ombygget 1846. Det er en enetages grundmuret længe, der på gårdsiden har fået påbygget et bredt kvistparti med vertikale murbånd.

Kærsgård og Svinballe, se under Åkær, s. 337.

En genforeningssten er 1928 rejst i et lille anlæg i H. ml. præstegd. og sognevejen.

I Oldrup by findes et mindesmærke for lærer Jens Rasmussen († 1907) og i Sondrup plantage et for propr. Chr. Søltoft, Glibinggd. († 1914), der sa. m. andre af egnens folk startede plantningen.

På ø.siden af Sondrup Bavn var der en hellig kilde, der efter sigende tabte sin kraft, da en mand badede sin skabede hest i den.

Landsbyen Møldrup (*1384 Møllerup) forsvandt i middelalderen.

Skove; N. i so. ligger en del, ca. 80 ha, af Tornsbjerg skov, i alt 170 ha, med bl.a. Oldrup krat. Skoven hører under Rathlousdal skovdistr. (jf. Odder so. s. 326). Mod sø. ligger den 1882 anlagte Sondrup plantage, 102 ha, der tilh. Sondrup plantningsselskab. Terrænet er her bakket, og blæsten kan, trods det milde kystklima, virke skadelig på de mest udsatte og højtliggende dele af plantagen. Jordbunden er sand og grus uden ler el. muld. Plantagen er anlagt på opgivet agerjord og på tidl. lyngbakker. Skablund skov, 83 ha, hvoraf bøg 10, eg 20, andet løvtræ 10, nåletræ 28 og ubevokset areal 15 ha, ligger på ret fladt terræn. Jordbunden er gennemgående let. På bakkerne magert sand. Den ejes af skovejer Kaare Nielsen Høj, Skablund. Andre skove er Ovdrupgård skov, 10 ha, og Ellasminde skov, 11 ha, men derudover findes der mindre skov- og plantagearealer til et meget stort antal af so.s gde (A. Steen. Da Sondrup Bakker blev skovklædte, ØstjyHj. 1944. 104–8).

Paa Bakkehældet, der fra Hundslund By strækker sig mod Ø. ned mod Aakærdalen, ligger ved Landevejen Kærsgaard Voldsted, bestaaende af en nærmest firesidet, ca. 3,5 m høj Borgbanke, hvis Side ved Foden maaler ca. 25 m, ved Toppen ca. 11 m, omgivet af en Voldgrav og en svag Ydervold el. Dæmning, der dog i S. er skjult under Vejdæmningen. Graven er ca. 10 m bred, dog smallere mod Ø., hvor ogsaa Yderdæmningen mangler. Paa denne Side har Ladegaarden sandsynligvis ligget paa en rektangulær, af Grave omgivet flad Plads, hvor der oppløjes Munkesten. Hele denne Del af Anlægget er dog forstyrret ved Anlægget af Landevejen. Et Kildevæld har kunnet sætte Gravene, der nu kun er Sumpe, under Vand.

1947 paabegyndte Odder Museum en Undersøgelse af Borgbankens Topflade. 1949 afsluttedes Undersøgelsen i Samarbejde m. Nationalmuseet. Det blev herved fastslået, at der paa Topfladen har staaet en kvadratisk Bindingsværks- el. Bulhusbygning, 6 × 6 m, hvis Kampestenssyldsten var bevarede. Det var tydeligt, at Borgen var ødelagt ved Brand. Blandt en Del Enkeltfund (i Odder Museum) fandtes ti Mønter, hvoraf de yngste er fra Christoffer II.s Tid. Det er sandsynligt, at Borgens Ødelæggelse maa sættes i Forb. m. Uroligheder før 1332 (se ovf.).

Under Borgbanken fandtes en svær Stenkastning, og Spor af Stolpehuller ned gennem Borgbankens Fyld kunde tyde paa, at Stenkastningen har baaret Bankens opr. Træbygn., hvis bærende Stolper har fortsat op gennem Banken. Sen. er saa denne første Træbygn. blevet erstattet m. den paa Syldstenene hvilende Bygn. (ØstjyHj. 1950. 125–32, AarbAarh. 1952. 5–22).

Der er ingen fredede oldtidsmindesmærker i so., men der har været 5 stengrave og 8 høje, hvoraf et par indeholdt stenalders enkeltgrave m. stridsøkser. – Lerkargrave fra ældre romersk jernalder er fundet ved Oldrup og Ø. Skovgård; af de første rummede én sporer og en guldring, en anden en bronzekasserolle (C. L. Vebæk. Bronzekasserollen fra Oldrup, AarbAarh. 1954. 239–40).

I H. so. fødtes 1813 politikeren Geert Winther, 1860 redaktøren Chr. Søndergaard, 1879 statskonsulent S. Sørensen.

Litt.: R.P. Rasmussen. Fra Dagliglivet i Hadsherred i Halvfjerdserne, ØstjyHj. 1943. 106–13. N. Kragh. Af H. Præstegd.s Historie, smst. 1947. 48–56. Sa. Om H. So.s Præster efter Reformationen I, smst. 1949. 135–46. J.F. Engberg, sa. titel II, smst. 1950. 108–12. R.P. Rasmussen. Erindringer fra et langt Liv i Hads Hrd., smst. 1960. 76–81.