Hviding sogn

omgives af Rejsby og Roager so., af Ribe a. (V. Vedsted so.) samt af Vadehavet. So.s n.grænse falder sammen m. amtsgrænsen, og s.grænsen forløber lidt n.f. Rejsby å, hvilket er ejendommeligt, fordi åerne meget ofte danner sognegrænsen; mod v. findes en randzone af marsk, der mod s. langs Rejsby å når en bredde af ca. 3 km. Også lavningen n.f. Hviding gestområde er mod v. marskklædt. Resten af Hviding so. består af bakkeø med største højder på 24 m ved Lundsmark. Relieffet er svagt udviklet, idet største delen af so. ligger under 10 m kurven. Der er ingen skrænter og bakker; bakkeøformerne er ganske lave og svagt skrånende, således at den rent terrænmæssige grænse ml. gest og marsk ofte er s. 546 vanskelig at erkende. I den østl. del af so. findes adsk. tørvedækkede lavninger. Jordbundsforholdene er meget varierende. Medens den vestl. og nordl. del af bakkeøen har gammel og stabil bebyggelse, har den sydøstl. del indtil vor tid været næsten folketom. Her har man o. 1950 tilplantet ca. 300 ha, hvoraf dog en mindre del sen. er indtaget til dyrkning. Enderup plantage eksisterer ikke mere. O. 1950 er der foretaget en regulering af ejendomsforholdene i dele af so. Det bebyggelsesmæssige centrum ligger v.f. hovedvej 11, hvor man dels har god bakkeøjord og dels rige marskfenner. Sognet gennemskæres af den vestl. længdebane og af hovedvej 11.

Areal i alt 1950: 2854 ha. Befolkning 26/9 1960: 677 indb. fordelt på 202 husstande (1860: 510, 1910: 676, 1921: 590, 1930: 580, 1955: 664). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 337 levede af landbr. m.v., 78 af håndv. og industri, 28 af handel og omsætning i øvrigt, 27 af transportvirksomhed, 92 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 97 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Hviding (*1263 Hwitting, 1291 Hwittingh; u. 1775) m. kirke og præstebol. (opf. 1952, arkt. Skodborg); Hviding stationsby – bymæssig bebyggelse m. 1960: 189 indb., fordelt på 61 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 13 levede af landbr. m.v., 50 af håndv. og industri, 12 af handel og omsætning i øvrigt, 14 af transportvirksomhed, 65 af administration og liberale erhverv, 13 af anden erhvervsvirksomhed og 21 af formue, rente, understøttelse olgn.; 1 havde ikke givet oplysning om erhverv; indbyggerantallet i den samlede bebyggelse Egebæk og Hviding var 1960: 621 indb. fordelt på 153 husstande; fordelingen efter erhverv var 1960 flg.: 37 levede af landbr. m.v., 89 af håndv. og industri, 35 af handel og omsætning, 21 af transportvirksomhed, 230 af administration og liberale erhverv, 22 af anden erhvervsvirksomhed og 182 af formue, rente, understøttelse olgn.; 5 havde ikke givet oplysning om erhverv – sammenbygget m. V. Vedsted (Egebæk) i Ribe a., m. kro, filial af Sydjysk Landmandsbank, jernbanestat., posteksp. og telf.central; Råhede (1440 Rohedheby, 1441 Raahed; u. 1777–78) m. skole (Hviding skole, opf. 1940, bygm. Kr. Olesen) og bibl. (i skolen; opret. 1935; 3300 bd.); Høgsbro (*1475 Høxbro; u. 1775) m. forsamlingshus (opf. 1906, omb. 1956) m. scene; Lundsmark (*1485 Lunssmarck; u. 1793) m. stor grusgrav; Enderup (*1294 Øndrup, o. 1476 Endrup; u. 1775). – Saml. af gde og hse: Råhede Mark; Enderup Mark. – Gårde: Høgsbrogd. (1652 Hoxbroe Edelhoff); Vestergd.; Midtgd.; Østergd.; de sidste 3 i Lundsmark.

H. so., der udgør én sognekom. og sa. m. Rejsby so. ét pastorat under Tørninglen provsti, Ribe stift, hører under 98. retskr. (Ribe) m. tingsted i Ribe, under 66. politikr. (Ribe), 68. amtslægekr. (Tønder), Tønder amtstuedistr. m. amtstue i Tønder, 84. skattekr. (Løgumkloster), amtsskyldkr.s 1. vurderingskr. (Skærbæk) og a.s 5. folketingsopstillingskr. (Tønder). So. udgør 7. udskrivningskr., II. udskrivningsområde, 157. lægd og har sessionssted i Ribe.

Kirken, som syner vidt over marsken nær den gl. ladeplads på Hviding Nakke, er opført på gl. fyldlag, som viser, at stedet har været bebygget siden jernalderen. Kirken består i sin nuv. skikkelse af romansk skib og kor m. apsis, en v.forlængelse fra senmiddelalderen el. reformationstiden samt et våbenhus fra 1907 og en tagrytter fra 1880. Det romanske anlæg, hvoraf ø.partiet til og med triumfmuren er bygget først, antagelig i sidste halvdel af 1100t., er opført af rhinsk tuf over karnisprofileret granitkvadersokkel og fundament af små marksten. Kirken indtager på flere områder en særstilling blandt Ribe-egnens tufstenskirker; således har apsis, som 1907 s. 547 fornyedes i sin gl. skikkelse, ikke halvsøjler, men kun lisener, der deler den i 7 fag, som foroven afsluttes m. tvillingrundbuer. Koret har i hver side to og skibet fire tilsvarende façadeblændinger m. frise bestående af 3–6 rundbuer. Foruden det rekonstruerede apsisvindue er der bev. et opr. vindue (genåbnet 1907) i korets ene n.blænding og spor af endnu et i den anden; korets s.side har antagelig også haft to vinduer, hvoraf det vestre er bev. (genåbnet) i lidt ændret form. I skibets n.side spores tre vinduer. Koret har en nu tilmuret præstedør mod s. Af skibets døre, som begge er tilmurede, er den sdr. stærkt ødelagt, den ndr. derimod velbev. m. karme og tagformet overligger af granit og rundbuet tympanonfelt m. mønstermuret bund og fremspringende prydskifte af tuf. Korbuen, omb. 1907, flankeres af sidealternicher, hvoraf den sdr. gennembrydes af prædikestolstrappen.

I senromansk tid er kirken blevet udvidet m. et stort v.parti af tuf, bestående af to tårne m. kvadratisk grundplan (ca. 8 × 8 m) og ml. dem en forhal m. v.portal. Da v.partiet har været væsentligt bredere end skibet, er der grund til at tro, at et par sideskibe har været planlagt, en antagelse, som bestyrkes af hovedskibets vinduesforhold, som i 1200t.s anden halvdel er ændret på en meget usædvanlig måde, idet de opr. vinduer opgaves til fordel for de endnu i n.siden bevarede, højtsiddende, spidsbuede vinduer m. lysning af form som et syvdelt blad. Vinduerne s. 548 er ganske sikkert tænkt som højkirkevinduer, siddende over sideskibstagene. Det forekommer dog tvivlsomt, om sideskibene er kommet til udførelse, fuldført har de næppe været, da der ikke i kirkens mure findes noget spor af åbninger, som kan have sat skibene i indbyrdes forb. De ejendommelige, unggotiske vinduer er sen. helt ødelagt mod s., i n.siden har de været tilmurede, men genåbnedes 1913. Om v.tårnene beretter præsteindberetn. fra 1638, at kirken har haft »to høje spir, som to tvilling jomfruer skulle have ladet opsætte … og kan det være hen ved 100 år siden de faldt ned midt udi sommeren«. V.forlængelsen, som er opført på tårnenes plads, er overvejende af munkesten. En portal mod v. er indsat 1855, da en del af forlængelsen indrettedes til forhal. Våbenhuset er opført foran en ny s.dør, lidt v.f. den opr. Tagrytteren over skibets ø.ende rejstes første gang i beg. af 1800t. Før den tid fandtes der ved kirken et fritstående klokkehus fra midten af 1600t.

Kirken var i årene 1907–13 genstand for en omfattende restaurering, hvorunder større dele af murene ombyggedes. En ny hovedistandsættelse er påbegyndt 1963 (arkt. Rolf Graae), og i forb. hermed er der af Nationalmuseet foretaget indgående arkæologiske og bygningshistoriske undersøgelser, hvorved man bl.a. er kommet til kundskab om det ovenn. v.parti. Kirken, der har sine gl. tagværker i behold (korets nummereret m. runer), står i blank mur og tækket m. bly. Skib og v.forlængelse har bræddeloft m. malet dekoration (marmorerede felter) fra 1744, i midten Chr. VI.s dronn. Sophie Magdalenes og kronprinsparrets navnetræk. Korloftets bemaling er fra 1913.

En senromansk kalkmaleriudsmykning af høj kunstnerisk kvalitet fremdroges 1907 i apsiden, men billederne, bl.a. en apostelfrise, gik tabt ved apsidens ombygning. I ndr. sidealterniche er fundet spor af en jævnaldrende helgenfigur (Paulus?). Fra senmiddelalderen hidrører forsk. malinger på skibets n.væg, bl.a. en kogge for anker.

Den store, sengotiske fløjaltertavle er et i ikonografisk henseende meget interessant arb., udf. o. 1520 efter et træsnit fra 1514 af Nürnbergeren Erhard Schön. Midtpartiet udfyldes af et mægtigt rosenkransrelief; inden for kransen ses den korsfæstede Frelser omgivet af en talr. skare hellige, anbragt i fire vandrette bælter: øverst Gudfader, Maria og engle, derunder skikkelser fra gamle og ny testamente, profeter og apostle, i næste række mandlige helgener og nederst hellige kvinder. Uden for kransen knæler repræsentanter for verdslighed og gejstlighed. Fløjene indeholder scener fra ærkeenglen Mikaels historie, og i predellaen står de 15 nødhjælpere. Et ekstra fodstykke m. forgyldt skrift er tilføjet 1682. Tavlen blev 1894 rest. og nystafferet. I den ndr. sidealterniche står en sidealtertavle fra slutn. af 1400t. m. tre figurer, Anna selvtredje, Maria Magdalene og en anden hellig kvinde, i midtskabet og malerier af de to sidstn. helgeninder på fløjene; rest. 1900. De to sæt alterstager er begge fra beg. af 1600t. Et lille, middelald. monstransskab er i Flensborg Mus. Den senromanske døbefont af Wesersandsten er antagelig et arb. fra det nordty. Bentheim-værksted; den arkadesmykkede kumme er hugget i ét med foden, på hvis hjørner der sidder fire menneskeskikkelser. Af en fontehimmel fra 1682 er kun bev. nogle figurer. I korbuen hænger, støttet på en (fornyet) tværbjælke, et krucifiks fra o. 1350; rest. og nystafferet 1899–1900. Prædikestol fra 1767 m. figurer (evangelisterne og Paulus) og senbarokt akantusværk. Stolen bæres af en engel m. udbredte vinger. Samtidig himmel; staffering fra 1890. Stolestaderne er fornyet 1889. En gotisk degnestol er i Ribe Museum. Mod v. et pulpitur fra 1782, hvorpå et orgel fra sa. år, bygget af Amdi Worm i Engum ved Vejle, men 1896 omb. og suppleret m. dele fra et orgel i Haderslev domkirke. En ny ombygning (ved Marcussen & Søn) er forestående. En mindetavle fra 1782 beretter om orgelets opbygning. Klokken er en genforeningsklokke fra 1920. En klokke, støbt af Hans van Damme i Hamborg 1589 på foranledning af Ludvig Nielsen (Rosenkrantz) til Høgsbro og Troels Nielsen til Astrup, blev 1902 solgt til Museum f. hamburg. Altertümer. To præsteepitafier, det ene, m. snoede søjler, over Thomas Henrichsen Weile († 1686) og hustru Karen Hansdatter Havervad, det andet over sønnen, sgpr. Hans Wedel († 1706) og dennes svigersøn, provst Clemen Fog († 1763), hvis svigersøn, sgpr. i V. Vedsted I. Höhne vistnok har opsat epitafiet. I kirkegårdsdiget en romansk gravsten m. kors. Flere gravsten fra 1600t. og 1700t. En mindesten for de i 1. verdenskrig faldne fra so. er opstillet i kirkegårdens v.udvidelse.

Litt.: DanmKirk. XXI. Tønder a. 209–28. Skalk, nr. 3. 1964. Martin Madsen. H. Kirkes Hist., SdjyM. 1939–40. 161–84.

På kirkegården er begr. politikeren Hans Jefsen Christensen, † 1956.

Høgsbrogård, tidl. adelsgd., der på reformationstiden tilhørte slægten Rosenkrantz. Ludvig Clausen Rosenkrantz til Kogsbøl i Emmerlev so. skrives til Hviding og nævnes 1469 og 1483; derefter fra ca. 1490 hans søn Niels Ludvigsen Rosenkrantz († 1551); sønnen Ludvig Nielsen s. 549 Rosenkrantz († 1591) fik 1579 ved mageskifte m. Ribe domkapitel 2 gde for gods i V. Vedsted. På hans tid hørte 10 gde under Høgsbro. 1589 skænkede han sa. m. Truels Nielsen til Astrup den store klokke til Hviding kirke. Hans enke Johanne Pedersdatter Galskyt († 1607) bragte godset til sin anden ægtefælle Christoffer Rosenkrantz til Kogsbøl, der blev henrettet 1610 for at have forfalsket gældsbreve, en domfældelse, der har afgivet emnet for Marstrands maleri i Chr. IV.s kapel i Roskilde domkirke. Hans kreditorer solgte derefter 1613 godset (m. 8 gde) for 7000 rdl. til statholder Gert Rantzau († 1627), der knyttede det til Lindeved i St. Vi so. i Sydslesvig. Ejerne var herefter sønnen grev Christian Rantzau († 1663), sønnen grev Ditlev Rantzau († 1697), sønnen Chr. Ditlev Rantzau, der blev skudt 1721 på sin broders foranledning, s. 550 hvorfor denne 1726 blev idømt livsvarigt fængsel, medens hans godser blev inddragne. Søsteren, rigsgrevinde Cathrine Hedvig von Castell-Rüdenhausen, fik dog Lindeved og Høgsbrogård, som ved hendes død 1743 gik over til datteren Frederikke Eleonore, som var gift m. grev Carl Friedrich Theophilus von Castell-Remlingen. Dennes enke i 2. ægteskab, grevinde Sophie Holstein-Holsteinborg († 1772), bragte godserne ved giftermål 1769 til landfoged i Bredsted Gustav Gotthard v. Blücher († 1808), der 1794 solgte dem til kongen for 138.000 mk. kur. 1796 udparcelleredes Høgsbro og blev i administrativ henseende inkorporeret i Haderslev a. Den opr. ladegd. skal have været 5 1/2 otting og var 1670 dannet ved sammenlægning af 2 bøndergde. Forpagteren af ladegden var tillige foged for de under Lindeved hørende høgsbroske gde; sen. blev Høgsbrogd. fæstet bort. Efter Jacob Bjørns konkurs og død 1747 blev den overladt i arvefæste til Hans Petersen Krog i Brøns, der 1748 ved auktion videresolgte den til Andreas Andreasen Schmidt el. Smed fra Brøns († 1763) for 1139 rdlr. kur. Hans søn Peter Andersen tilkøbte sig gden som selveje 1771 og solgte 1774 til broderen Lauritz Andersen, der 1805 overlod den til sønnen Peter Lauritzen. Ved hans død 1853 overtoges gden af datteren Karen, g. m. Niels Jensen Beier, hvis datter Mette Marie og ægtefælle Carl Hostrup havde H. 1863–95; derefter sønnen, amtsrådsmedlem Niels Beier Hostrup 1895–1930, efter hans død enken og sønnen Carl Hostrup; 1958 solgtes den til G. Morthorst Jensen. Ved tilkøb sidst i 1800t. blev gdens areal 187 ha, sen. reduceret ved udstykning til ca. 50 ha.

Om den gl. hovedbygning haves ingen nærmere efterretninger; på Pont.Atlas’ tid (1781) var gden nedlagt og beboet af en fæstebonde. Den nuv. beskedne gård, der vistnok ligger på sa. sted som den gl., består af en med avlsbygningerne sammenbygget rødstenslænge, delvis opført af genanvendte materialer (munkesten og svært egetømmer) og antagelig stammende fra 1700t.s slutn. En gennemgående, mod gden stærkt fremspringende frontispice er tilbygget 1874, og vistnok samtidig er stråtaget erstattet m. tegl. Gden ligger i en lille lund, og der ses ingen spor af grave.

Råhede. Karen Hake, g. 1. m. Benedict Petersen v. Deden til Undevad i Angel, 2. m. amtmand i Løgumkloster Arend v. Pegau, mageskiftede som enke 1583 m. Fr. II, hvorved hun fik kronens herlighed i den selvejergd. i Råhede, som hun og hendes husbond havde tilkøbt sig selvejerrettighederne i. – Da Tønne Rantzau til Vilstrupgd. 1583 solgte denne til Fr. II, medfulgte en gd. i Råhede.

I Hviding so. var der 1599 46 tiendeydere. 80 1/2 ottinger af jorden siges at ligge til Haderslevhus, 10 tilhørte adelen, 9 1/2 domkapitlet i Ribe, og 6 hørte under Riberhus. Antallet af ottinger til Haderslevhus er dog sikkert for stort. I matr. 1688 opføres 5 gde under Schackenborg, 4 i Hviding by, 1 i Råhede. 2 gde i Råhede hørte under lektor Rosenberg i Ribe skole, mens 1 tilhørte kongen. 6/6 1722 fik Cl. Fog, sgpr. til Hviding, skøde på denne gd. Det kongerigske gods var i den gl. matr. sat til 42–6–0–1 og i den nye matr. til 42–3–0–1/2. De schackenborgske ejendomme hørte under Lustrup birk, fra 1812 Riberhus birk, mens de øvr. fra 1735 var tingpligtige under Riberhus birk. 1787 var der 4 kongerigske gde og enkelte huse i Råhede og 4 gde i Hviding by. 1831 var der i so. 3 kongerigske selvejergde, 5 arvefæstere, 1 hus, antallet af beboere var 61, mens der i hele so. var 560. 1860 var der 450 slesvigske undersåtter og 60 kongerigske el. 11,8 %.

De 10 adelige ottinger ejedes 1651 af Chr. Rantzau til Høgsbrogd. og Lindeved. 1726 hørte der 5 gde og 3 mindre ejd. i Hviding by under Lindeved, i Høgsbro foruden Høgsbrogd. 9 andre ejendomme. I Råhede var der en større ejd. under Lindeved samt 1 gd. og 5 mindre ejendomme. 1782 var Høgsbrogd. frikøbt, desuden var der i Høgsbro frikøbt 3 gde og 1 kåd, tilbage var 4 fæstegde og 1 inderst, i Hviding by var 4 gde og 2 kåd frikøbt, mens der var 2 fæstegde og 2 fæstekåd. I Råhede var 2 gde frikøbt, og der var 5 fæstegde. De lindevedske undersåtter var tingpligtige under Hviding hrd. 1796 blev de indlemmet i Haderslev a.

1542 var der 4 gde i Høgsbro, 4 større og 3 mindre ejd. i Hviding, 8 gde i Råhede, 2 gde i Enderup og 3 i Lundsmark, som hørte under Tørning len.

O. 1710 lå flg. gods til Haderslevhus: i Hviding 7 halvgde, 1 kvartgd. og 2 tresekstendedelsgde. I Høgsbro 2 trekvartgde, 1 femniendedelsgd., 1 halvgd., 1 fireniendedelsgd. og 2 landbol. I Råhede var der 1 helgd., 1 trekvartgd., 4 halvgde, 6 kvartgde og 2 landbol. I Enderup var der 5 halvgde og 1 landbol. I Lundsmark var der 3 helgde. De 22 af gdene var selvejergde, de øvr. fæstegde. De haderslevske gde var ansat til 13 17/72 plov.

O. 1825 var der i den slesvigske del af so. 23 helgde, 1 syvottendedelsgd., 3 trekvartgde, 3 treottendedelsgde, 1 kvartgd., 17 forbedelser, 6 kåd, 11 inderster og 3 landbol. Ansættelsen til skattetdr. var i de enkelte byer flg.: Enderup 135, Hviding 388, Høgsbro 256, Høgsbrogd. 69, s. 551 Lundsmark 240 og Råhede 379. Kreaturholdet var: 80 okser, 188 malkekøer, 261 ungkreaturer, 125 heste, 308 får, 42 svin og 96 bistader. Udsæden var: 119 tdr. rug, 153 tdr. havre, 157 tdr. byg og 31 tdr. boghvede (v. Rosen).

I Ribe Oldemoder nævnes o. 1476 noget jord i so. på Kørstorp mark, hvilket formentlig vidner om en forsv. landsby.

I en mose ved Hviding fandtes ca. 1895 en tarentinsk didrachme(?) fra 334–30 f.Kr.

Litt.: 41. Bericht des Museums vaterl. Alterthümer. 1897. 7. Aarb. 1915. 167. Num.For.Mbl. VII. 1924. 177. ActaArch. XXX. 1959. 41.

Stemmetal ved rigsdagsvalgene. 1871: 95 da., 5 ty.; 1884 (Hviding + Rejsby): 106 da., 8 ty.; 1912: 92 da., 35 ty. Ved folkeafstemningen 10/2 1920: 347 da., 70 ty. (tilrejsende 118 da., 45 ty.) Ved de efterfølgende folketingsvalg: 21/9 1920: 188 da., 0 ty., 10 S.; 11/4 1924: 164 da., 0 ty., 25 S.; 2/12 1926: 181 da., 0 ty., 23 S.; 24/4 1929: 187 da., 0 ty., 41 S.; 16/11 1932: 211 da., 0 ty., 43 S.; 22/10 1935: 217 da., 0 ty., 50 S.; 3/4 1939: 287 da., 2 ty.; 28/10 1947: 282 da., 0 ty.; 5/9 1950: 309 da., 0 ty.; 22/9 1953: 318 da., 0 ty.; 14/5 1957: 331 da., 1 ty.; 15/11 1960: 351 da., 0 ty.; 22/9 1964: 372 da., 0 ty.

Skove: Enkelte mindre plantager som Høgsbro plantage, 4 ha, anl. 1900, samt den større, nylig anlagte Lundsmark plantage, 127 ha, erhvervet 1/4 1958 af A/S Plantningsselskabet »Sønderjylland« til tilplantning ved magelæg af arealer ml. nævnte selskab og jordfonden (Statens Jordlovsudvalg). Hviding plantage, 39 ha, der tilh. Tønder amtskom., er tilplantet i årene 1949–54.

Fredede oldtidsminder: To høje, den ene ret stor, begge v.f. Lundsmark, hvor der har ligget 5 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 9 høje, de fleste i sa. strøg som de bevarede. – På Lundsmark hede er der fundet en boplads fra yngre stenalder. Ved Enderup er fundet to bronzehalsringe. En ældre romertids urnegravsplads er fundet s.f. Hviding kgd., en boplads m. hustomt fra yngre romertid ved Enderup.

Under den prøjsiske administration hørte so. først til Toftlund herredsfogderi, fra 1889 udgjorde det sa. m. Rejsby so. Hviding amtsforstanderskab. So. udgjorde også under den prøjsiske administration én kommune.

Personregisterdistr.: Til 1920 Rejsby, derefter selvstændigt distr.

I H. so. fødtes 1859 forretningsmanden i Amerika James Madison, 1865 kirkehistorikeren og politikeren L. Moltesen.

Litt.: Præste-Indberetninger fra 1765 og 1768, SdjyAarb. 1913. 77ff. Vider. III. 27–29.