Hylke sogn

(H. kom.) omgives af Århus a. (Hvilsted so. i Hads hrd.), en enklave af Fruering so. (Hjelmslev hrd.), Vedslet, Kattrup, Ovsted og Tåning so. samt Skanderborg sø. Gennem so. løber Ringkloster å i et udstrakt engområde, mod v. begrænset af randbakker, hørende til det østjy. isfremstød, og fra Fårbjerg (1683 Faare Bierg, 79 m) er der god udsigt over Skanderborg sø og over de smeltevandsspor, der fra bakkerne strækker sig ud i søen. Det næsten overalt stærkt kuperede terræn når længst i s. i Elbjerg (*1490 Elnebergh) 135 m. I denne del af so. lidt skov og på Lovns (1683 Loffuens, Louens) ved Skanderborg sø en plantage på meget let jord. Ellers er jorderne mange steder ganske gode, når undtages visse bakker. I Skanderborg sø den ubetydelige holm Skt. Helene. Gennem so. går den østjy. længdebane.

Areal i alt 1960: 2870 ha. Befolkning 26/9 1960: 821 indb. fordelt på 254 husstande (1801: 568, 1850: 975, 1901: 872, 1930: 1020, 1955: 927). – Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1960 i flg. grupper: 483 levede af landbr. m.v., 136 af håndv. og industri, 51 af handel og omsætning i øvrigt, 45 af transportvirksomhed, 28 af administration og liberale erhverv, 8 af anden erhvervsvirksomhed og 60 af rente, formue, understøttelse m.v.; 10 havde ikke givet oplysning om erhverv.

I so. byerne: Hylke (*1301 Hylcke; u. 1777) m. Hylke stationsby m. kirke, præstegd., skole (opf. 1905), filial af Banken for Skanderborg og Omegn, andelsmejeri (opret. 1893; fra 1962 sammensluttet m. flere andre mejerier under navnet Fretia), sportsplads, posteksp. og telf.central; Båstrup (*1266 Bostorp; u. 1783); Ustrup (her? 1. halvdel af 1200t. Urchistorp, * 1373 Vstrup; u. 1779); Brørup (*1442 Bryrup; u. 1780) m. Brøruphus husholdningsskole og ml. – Saml. af gde og hse: Tammestrup Øde (1573 Thamestrup); Fejenseng. – Gårde: hovedgd. Nissumgd. (1664 Nissum grd; 20,0 tdr. hartk., 173 ha, hvoraf 6 skov; ejdv. 672, grv. 329); Ringkloster (*1203 Rind, 1311 Monasterii de Rind; 17,3 tdr. hartk., 180 ha, hvoraf 8 skov; ejdv. 380, grv. 227) m. filialbibl. i gl. skole; Lethenborg (6,8 tdr. hartk., 80 ha, hvoraf 7 skov; ejdv. 360, grv. 153); Hjordbjerggd. (*1258 Hiordbergh); Ingergd.; Båstrupgd.; Stougd. (1373 Staugaard); Hylkemølle (1573 Hylcke Mølle(r); mølleriet nedlagt). Det danske Spejderkorps’ rovertræningscenter på Temnæs.

H. so., der udgør én sognekom. og ét pastorat under Voer og Nim hrdr.s provsti, Århus stift, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Ovsted so. So. udgør 4. udskrivningskr., VII. udskrivningsområde, 147. lægd og har sessionssted i Skanderborg.

Den anselige, hvidkalkede kirke består af romansk kor og skib m. sengotiske tilføjelser: tårn mod v. og våbenhus mod s. Den romanske bygn. er opf. af granitkvadre på skråkantsokkel, dog m. nogen anvendelse af rå kamp og frådsten i v.gavlen, der ses bag tårnet. Begge de retkantede døre ses, s.døren i brug, n.døren tilmuret. Flere opr. vinduer ses tilmuret – i korets n.side ét tilmuret i lysningen, i skibet mod n. og s. som indvendige nicher. I sengotisk tid, vist o. 1475, indbyggedes der i koret et krydshvælv m. sært forvredne ribber, og i skibet tre fag krydshvælv på stærkt fremtrædende vægpiller. Noget sen. opførtes af munkesten og genanvendte kvadre det kraftige v.tårn, m. krydshvælvet underrum, som åbner sig mod skibet ved en rund tårnbue. I dets s.side fører en spidsbuet, falset dør ind til et lille rum, der har stået i forb. m. tårnrummet ved en nu tilmuret, fladbuet dør, snarest en slags forhal. Adgangen til tårnets mellemstokv. sker ad en jerntrappe på n.siden til en fladbuet åbning. Overdelen er en del ommuret i slutn. af 1700t., da der opsattes et mansardagtigt pyramidespir m.småkviste. Spirets øvre del er nu kobbertækt. Våbenhuset ud for s.døren er af munkesten, vist fra reformationstiden, men gavlen er ommuret i slutn. af 1700t. m. kantgesims ligesom korgavlen. – Altertavlen er et snedkerarb. i nyromanske stilformer fra 1878 m. maleri, Kvinderne møder den opstandne Kristus, af A. Fritz. En vistnok sengotisk bispefig. fra kirken er siden 1889 i Nordiska Museet, Stockholm. Alterkalk 1608 m. versalindskr., if. hvilken Niels Bertelsøn og hustru Jahan Piersdaater forærede arbejdslønnen til kirken. Oblatæske o. 1720, stemplet af Mikkel Gregersen, Århus (Bøje 1590). Svære barokstager m. vaseled, o. 1650. Romansk granitfont, hvis kumme ved rundstave er delt i fire korsprydede felter (Mackeprang.D. 58, 338). Sydty. fad o. 1550–75 m. Habsburger-våben. God, udsk., barok prædikestol 1641 m. dydehermer, istandsat 1941 (Georg N. Kristiansen). Stoleværk i enkel renæssance, delvis fra 1646. På en af gavlene er indskåret en gravskrift over Kiersten Jenses, † 1629 på Ringkloster. Kirkeskib, »Mågen«, 1932. Klokke 1763. Epitafium i oval bruskbarokramme m. gode portrætmalerier over sgpr. Laurids Pontoppidan, † 1698, hustru og datter, der er begr. i kirken. Slidt, korsmærket, romansk gravsten, hvorpå man har kunnet læse navnet Olaus Top (den stedlige overlevering siger: »Eske Brok og Oluf Top de bygde Hylke kirke op«). På kgden itubrudt, interessant gravsten over barnet Kiersten Christensdatter, † 1589, ni år gl. I tårnrummet fire slidte rokoko-ligsten, deraf en over Anna Henrichsdatter Felsen og Thomas Kattrup. Ligkapel opf. 1910.

Ringkloster var et nonnekloster af benediktinerordenen; det lededes af en priorinde (1345 fru Katerine, 1529 Marine Christensdatter), mens en prior el. forstander forvaltede godset (1203 Niels, 1340 præsten Asser, o. 1430 og endnu 1460 væbneren Jens Kanne, 1492 Las Lunov, o. 1510 rigsråd Niels Clementsen († 1518), 1520–29 rigsråd Knud Henriksen Gyldenstierne, 1529–32 kansler Claus Gjordsen). Klostergodset lå spredt i flere hrdr., men dog især i Voer og Hjelmslev hrdr.; 1430 brændte klosteret, og prioren beskyldtes for at have påsat ilden. 1532 forlenede kongen Mogens Gøye m. R. kloster, og ved hans død 1544 pantsattes det til Herluf Trolle, som skulle sørge for tilbørligt underhold for klosterfrøknerne. Pantet indløstes 1571 hos hans enke Birgitte Gøye; Ring kloster kom under Skanderborg slot, birket nedlagdes 1579 og bygningerne forfaldt og blev efterhånden nedbrudt. Jorden (30 tdr. hartk.) var 1696 udlagt til ryttergods, og gden beboedes bl.a. af oberst, sen. general Jørgen Rantzau († 1713). Den beboedes af amtmand Jørgen Grabow, da den 22/9 1715 nedbrændte; 1716 bevilgedes tømmer til opførelse af 4 gde i st. f. den »atter nedbrændte gd. Ringkloster«. Den nuv. gd. er efter bevilling af 1826 sammenlagt af 2 gde (9 1/2 og 7 1/2 tdr. hartk.), som insp. C. Qvist og P. J. Schandorff 1824 og 1825 skødede til sen. sparekassedir. M. G. Krag († 1885), der 1832 solgte den (17 tdr. hartk.) for 14.800 rbdl. til Carl v. Arenstorff, sen. til Dronninggd. († 1866). Han skødede den 1841 for 23.000 rbdl. sølv til cand. phil. D. C. A. Andersen († 1887), der 1886 solgte den (16 1/2 tdr. hartk.) til sin søn C. F. Andersen († 1914), hvis enke derpå ejede den til sønnen H. Andersen overtog den 1926.

Litt.: C. Neergaard i Kirkehist.Saml. 1889–91. 473–98. Poul Rasmussen. R. klosters jordegods 1573, ØstjyHj. 1956. 49–65. DLandbr. V. 1933. 679–81.

Klostrets bygninger har ligget nogenlunde på nuv. hovedbygnings plads på et lavt næs, der kun hæver sig svagt over søengene. Klostret skal være brændt kort før 1430, og om de bygninger, s. 691 der stod ved reformationen, har vi kun beskeden viden. 1564 sendes en klokke fra klosterkirken til Horsens, og 1582 får Niels Skram til Urup den på altret stående tavle; bygningerne er vistnok ret hurtigt kommet i forfald og kirken opgivet for 1610 at være anv. til lade, hvorfor hvælvene dette år bliver nedbrudt, så der kan blive bedre plads til hø og korn. 1596, 1603, 1617 og 1624 udføres der mindre byggearbejder på de forfaldne huse; 1604 istandsættes fiskedammene, 1615 opsættes en teglovn, og 1637 istandsættes den lange bro og fem mindre. 1638 bliver »det hus i Ringkloster, som i gammel tid har været kirke« nedbrudt, og materialerne anv. ved Skanderup kirke, og ret kort tid herefter synes de øvr. bygn. at være gået til grunde. På den nuv. gd.s grund er fundet grave og talr. murrester, der bl.a. er blevet brugt ved opførelsen af den nuv. hovedbygn., der stammer fra beg. af forrige årh. og er forhøjet m. en etage 1854. Den ganske enkle, hvidkalkede bygn. er i to etager m. cordongesims og sokkel af granitkvadre, hvoribl. en romansk tympanon og andre sten fra klostret. Bygn., der flankeres af to lave, stråtækte sidefløje, udgør sa. m. de gl., stråtækte avlsbygn. af kampesten og bindingsværk en stemningsfuld lille bebyggelse. Egl. udgravninger af klostret er aldrig forsøgt.

Nissumgård (16 tdr. hartk.) blev før 1696 udlagt til ryttergods; den brændte 1714. Ved det skanderborgske rytterdistr.s salg 1767 blev der af en del af N. (8 tdr. hartk.), Tammestrup (15 1/2) og en del af Ringkloster (7 1/2) opret. en hovedgd. (31 tdr. hartk.), som Peter Herschend købte for 1500 rdl.; desuden købte han 150 tdr. hartk. gods for 13.345 rdl. Sen. fraskilte han en del af gdens jorder og solgte den (17 og 15 tdr. hartk.) 1770 for 9500 rdl. til Hans Seyersen († 1773), hvis enke Kirsten Bødker ægtede forv. Niels Gundorff († 1795) og opnåede tilladelse til at udparcellere N. (24 1/2 tdr. hartk.). Efter hendes død 1797 solgtes N. og Hedemølle (25 tdr. hartk.) ved auktion for 15.710 rdl. til Asmus Pape, sen. til Sejlgd., som 1809 skødede gdene til krigsråd Henrik Møller, sen. til Lillerup. 1812 kom de (28 tdr. hartk.) til Peter Herschend til Herschendsgave, og på auktion efter ham 1824 købtes N. (22 tdr. hartk.) for 7560 rbdl. sedler af baron Jens Carl Krag-Juel-Vind-Arenfeldt til Stensballegd. 1826 skødede han den til løjtn. J. C. Døcker († 1829), hvis enke Anna Cathrine Utke 1830 skødede den til exam. jur. O. C. L. Christensen († 1894), hvis arvinger 1895 solgte den (20 tdr. hartk.) for 190.000 kr. til s. 692 Carl Christoffer Wolff. 1912 købte Chr. Teisen til Dronninggd. († 1916) N. for 222.500 kr.; den arvedes af sønnen W. Teisen, hvis søn, H. Teisen, 1962 overtog den.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 678–79.

Den grundmurede hovedbygn. (opf. 1850) er et nydeligt, gulkalket, énetages hus m. hvidkalket, réfendfuget portalparti m. attika. Vinduerne bæres af spinkle konsoller. Det halvafvalmede tag er i nyere tid blevet dækket m. lyse cementsten, hvilket skæmmer den fine, lille bygn.

Lethenborg (4 tdr. hartk.) fik kammerråd Peter Herschend til Herschendsgave 1830 bevilling på at underlægge en gd. i Hvolbæk (3 tdr. hartk.) og 1836 på at underlægge Røjgd., Hvilsted so. (6 1/2 tdr. hartk.). L. var enkesæde under Herschendsgave til 1845, da Peter Herschend († 1853) fik bevilling på at få gden (29 tdr. hartk.) som privat ejd. Efter hans enke Emilie Fischers død 1881 kom L. for 205.000 kr. til sønnen landvæsenskommissær Peter Herschend til Herschendsgave, men købtes 1893 på tvangsauktion for 132.000 kr. af seminarieforstander, landstingsmand Peter Bojsen († 1922). Den overtoges af sønnen E. P. Bojsen, som 1928 udstykkede jord til 14 husmandsbrug. Siden 1936 ejes hpcl. af C. E. Nielsen.

Litt.: DLandbr. V. 1933. 676–78.

Hjordbjerg tilhørte 1477 Voer kloster, lå sen. under Skanderborg slot og udlagdes før 1696 til ryttergods (16 tdr. hartk.). Ved det skanderborgske rytterdistr.s ophævelse 1767 solgtes H. (9 tdr. hartk.) for 1100 rdl. til konsumptionsinsp., kammerråd Hans Nørlem († 1806). 1786 solgte Christen Hansen den for 4950 rdl. til kammerjunker Hans Benzon, sen. til Ålegd., som 1788 skødede den til Peder Rasmussen Daugaard († 1828), fra hvem den m. gdens konge- og kirketiende 1821 for 3510 rbdl. sølv kom til et konsortium, som 1822 skødede den til biskop Andr. Birch, hvis bo 1829 skødede den til prok. Preben Kastrup, tidl. til Haraldslund († 1853). 1842 tilhørte gden Thomas Secher († 1875), hvis søn Niels Edvard Valdemar Secher overtog den 1873.

Rigsråd hr. Niels Brok af Hylke testamenterede 1301 sit gods i H. til Ring kloster.

En genforeningssten, 2 m høj, antagelig en syldsten fra Ringkloster, er 1921 oprejst ved Ringkloster gl. skole.

Ringklosters birk. 11/12 1579 blev der givet kgl. ordre til at afskaffe Ringklosters birk. Bønderne skulle søge Voer herredsting, som de tidl. havde gjort. Birket havde sikkert været større forhen, idet Ring fjerding havde tilhørt klostret. Den bestod af Ring og Vitved so. samt den vestl. del af det nuv. Hylke so. 1573 var Ring og Vitved dog blevet lagt under det nyoprettede Skanderup birk.

Litt.: Mogens Lebech i JySaml. 5. Rk. II. 1935–36. 305, 308.

I so. har ligget en landsby Obbestrup (1573 Obistrup Bygestedt) og en gd. Tykær (*1422 Tykier), der endnu nævnes i matriklen 1688.

Skove: På Lovns ved Skanderborg sø den 1880 anlagte Hjordbjerggård plantage, 55 ha, der ejes af propr. Th. Secher. Spredt i so. forekommer flere mindre skove, der tilh. gde, således Hylke skov (*1485 Hølcke skouff), Bjørnum skov og Ustrup skov. Til Ringkloster hører 8 ha og til Nissumgård 6 ha.

Fredede oldtidsminder: 5 høje. – Sløjfet el. ødelagt: 39 høje, der hovedsagelig lå i so.s sydl. og sydvestl. del. – Ved Ringkloster er der fundet et par mindre bopladser fra ældre stenalder, ved Hylke stat. grave fra ældre romersk jernalder og på Hylkegd.s mark 4 armringe og et stykke af en halsring af sølv fra vikingetiden.

I H. fødtes 1828 officeren J. G. C. Døcker, 1859 skolemanden og politikeren Johan Ottosen.

Litt.: T. Bundgaard Lassen. Fattigvæsenet i H. So. efter Forordningen af 1768, AarbAarh. 1941. 33–41. Sa. H. Sognekald og Skolevæsen omkr. 1800, ØstjyHj. 1939. 34–40. Børge Christensen. H. So. i ældre Tid, smst. 1942. 26–34. Sa. H. So. under Treaarskrigen, smst. 1945. 101–8.