Kindertofte sogn

(K. kom.) omgives af Alsted hrd. (Bromme, Pedersborg og Lynge so.) samt Ottestrup og Sorterup so. Det fra n. til s. langstrakte so. er mod ø. jævnt bakket, dog ved s.grænsen med flere høje fladbakkerhvis indhold af stenfrit, lagdelt ler antyder en isafsmeltningszone. I den ellers flade, vestl. del af so. ligger n.f. Kindertofte en uregelmæssig formet morænevold, krydset af en dal, der fra St. Frederikslund strækker sig mod nø. Heri ligger bl.a. Ulvemose og Vedsø. Dalen fortsætter sig i en tydelig tunneldal gennem Maglesø til Munke Bjergby. Den ret lerede og frugtbare jordbund er mod ø. for s. 831 en stor del dækket af skov (Vedsø Vang, Overdrevsskov, Eickstedtlund og dele af Nyrup skov). Gennem so. går Vestbanen og hovedvej 1.

Areal i alt 1950: 1841 ha. Befolkningen 7/11 1950: 334 indb. fordelt på 90 husstande. (1801: 343, 1850: 483, 1901: 450, 1930: 373). Efter erhverv fordelte befolkningen sig 1940 i flg. grupper: 304 levede af landbrug m.v., 26 af håndværk og industri, 5 af handel og omsætning, 8 af transportvirksomhed, 5 af administration og liberale erhverv og 13 af aldersrente, formue, pension olgn., medens 10 ikke havde givet oplysning om erhverv.

I sognet byerne: Kindertofte (*1205 Kinnertoffte, o. 1370 Kindrætoftæ; u. 1790 og 96) m. kirke, skole og sognebibl. (opret. 1942; 404 bd.); Grøfte (* 1205 Greffte; u. 1790). – Saml. af gde og hse: Madslunde; Rydemark. – Gårde: Hovedgd. St. Frederikslund (i alt 165 tdr. hartk., 1782 ha, hvoraf 1171 skov; ejdsk. 2558, grv. 1551, hvoraf under hovedgården 108 tdr. hartk., 552 ha; ejdsk. 1260, grv. 870); Kindertoftegd.

K. so., der udgør een sognekom. og sa.m. Pedersborg so. eet pastorat under Ringsted og Alsted hrdr.s provsti, har sa. tingsted og hører under de sa. kr. som Slagelse Skt. Peders Landso., dog under amtets 2. folketingsvalgkr. So. udgør 2. udskrivningskr., 325. lægd og har sessionssted i Slagelse.

Den meget lille, hvidkalkede kirke var opr. en romansk teglstensbygn., der bestod af skib og kor, mul. m. en nu forsv. apsis. Teglstenene er lagt i munkeskifte, murene er ret tynde, 55–65 cm. Kirken hviler på en 3 skifter høj sokkel, foroven afsluttet af et rundprofil. S.døren er bev. med tympanon af tegl samt hel- og halvstensstik med tilh. fladskifter om buefeltet. Både på skibets n.- og s.side ses rester af et romansk vindue. Alle profilled er muret af riflede sten. Bag tårnet ses skibets opr., zigzagmurede vestgavl. I slutn. af 1400t. blev kirken overhvælvet. Mure og gavle forhøjedes; der indbyggedes 2 fag hvælv i skibet, et i koret. Samtidig s. 832 er korbuen udvidet. Det sengotiske tårn er opf. efter indbygn. af hvælvene; dets udvendige trappehus er fra 1700t. Tårnrummet m. sparenicher i sidemurene og krydshvælv åbner sig mod skibet m. en spidsbuet arkade. Fra sa. tid som tårnet er våbenhuset mod s.; begge disse tilbygn. har kamtakkede gavle m. spidsbuede højblændinger. Sent i middelalderen nedreves den opr. korslutning, og koret forlængedes mod ø., hvorved det blev længere end skibet. En stor ndr. tilbygn. ved korets v.fag er fra 1741, opf. af små flensborgsten med kraftig gesims og valmtag. – Altertavlen er skåret af Oluf Jacobsen snedker 1741 (jf. Gudum), i høj, enkel form m. flankerende søjler og gavltrekant, omsluttende et sen. indsat maleri af Lucie Ingemann (1853). Fonten m. bred, åben skål er et importeret arb. af gotlandsk kalk. Dåbsfad af messing, sydtysk fra o. 1550. Prædikestolen er af sa. snedker som altertavlen og minder om den i Gudum. Stoleværket er nyt. Ved indgangen til n.kapellet er indsat 2 fyldinger af en skriftestol, som if. nu forsv. indskr. var skænket til kirken 1681 af major Dieterich Roderigo de Pieta og hustru, f. Brandt. I tårnet 2 klokker, fra 1600, støbt af Jost Bodeker i Havelberg, og fra 1723 (Fr. Holtzmann). I kapellets ø.væg en mindetavle over Hans Larsen Fogh, † 1783, forv. ved Antvorskov rytterdistrikt og ejer af kirken.

Litt.: DanmKirk. V. Sorø a. 676–81.

Frederikslund er opstået af enkeltgden Landbytorp (*1205 Landbothorp, 1568 Landbyetorp) og landsbyen Dævidsrød, som begge i 1500t. tilhørte Sorø kloster, hvis foged Jens Hiort 1568 fik livsbrev på L. 1577 fik han det fornyet, denne gang til at nyde gden uden afgift. 1586 henlagdes både L. og D. fra Sorø kloster til Antvorskov len. 1587 er et kongebrev dat. i L. Efter svenskekrigene kom de en tid i privat besiddelse. L. fik sekr. i da. kancelli Povl Nielsen (1679 adlet Rosenpalm, se under Brorup) kgl. skøde på 1673. Hans enke solgte den 1691 til kgl. skovrider Bertel Pedersen, fra hvem den 1719 relueredes af kronen for 496 rdl. (if. gl. matr. ca. 8 1/2 td. hartk.) og lagdes under det antvorskovske rytterdistrikt, for hvilket det blev forvalterbol. D. blev 1669 af kongen afhændet til amtmand over Antvorskov og Korsør amter Hugo Lützow († 1693). Sen. tilhørte det enke efter borgm. Jens Ebbesen i Slagelse fru Cathrine Jørgensen, fra hvem det relueredes 1710 (if. gl. matr. ca. 13 1/2 td. hartk.) og ligesom L. lagdes under Antvorskov. Ved auktionen over distriktets godser 1774 solgtes Landbytorp (i skødet af 1777 kaldet Liselund) med ca. 391 tdr. hartk., hvoraf hovedgdstakst ca. 34, for 28.020 rdl. til den kgl. forv. Hans Larsen Fogh, medens Dævidsrød (i skødet af 1776 kaldet Frederikslund) med ca. 372 tdr. hartk., hvoraf hovedgdstakst ca. 23, solgtes for 24.000 rdl. til birkedommer Christen Sveistrup. 1783 købte statsmin., generalmajor Hans Henrik v. Eickstedt til Boltinggård († 1801) de to parceller, som han sammenlagde og udvidede ved tilkøb af bønder- og kirkegods. På det gl. Landbytorps plads opf. han hovedbygn. og avlsbygn. og kaldte godset Store Frederikslund, medens han på Dævidsrøds plads opret, avlsgden Lille Frederikslund. Allr. 1786 skødede han imidlertid gdene for 132.000 rdl. til oberst, sen. generalmajor, kmh. Jørgen Frederik Castenschiold til Hørbygård († 1819), der 1797 for 35.000 rdl. skødede F. avlsgd. (L. F.) til Frants Hørring († 1831). Den er sen. på ny forenet med St. F. 1813 overgik godset til sønnen major, sen. kmh. Caspar Holten Castenschiold (fra 1826 Grevencop-Castenschiold) († 1854) for 104.000 rdl. Efter ham fulgte sønnen, kmh. Jørgen Frederik Johannes Grevenkop-Castenskiold († 1874), og dennes søn, kammerjunker, sen. hofjægerm. Hans Schack Helmuth Grevenkop-Castenskiold († 1913), som igen fulgtes af sønnen, hofjægerm. Jørgen Adolph Grevenkop-Castenskiold († 1941), der 1929 frasolgte L. F. til godsejer Viggo de Neergaard, i hvis eje den endnu er, og 1935 overdrog St. F. til sønnen, den nuv. ejer Erik Wilhelm Grevenkop-Castenskiold. – Haven og parken er ca. 32 ha. Her en gravhvælving for medlemmer af slægten Grevenkop-Castenskiold.

Litt.: Gunnar Olsen i DSlHerreg. Ny Saml. I. 1944, 563–70.

St. Frederikslunds hovedbygn. er påbegyndt af Eickstedt og fuldendt af hans efterfølger. Herregården består af denne hovedbygn. samt avlsbygningerne smukt og regelmæssigt beliggende omkr. et firkantet gårdanlæg. Avlsbygningerne omslutter gårdens sider mod n., ø. og v.; mod s. ligger hovedbygn. som et fritliggende langhus med gavle ø.v.; den er sandsynligvis opf. af arkt. A. Kirkerup. På Nationalmuseet findes et sæt tegninger udført af arkt. som forslag til bebyggelsen. Bygningen er dog ikke opf. efter disse tegninger. Den er bygget i nyklassisk stil og består af kælder og to stokv., murene er pudsede og hvidkalkede, taget er afvalmet og dækket af tegl. Begge langsiderne er prydet med midterrisalit på tre fag. I risaliten mod havesiden er det vertikale fremhævet med fire toskanske pilastre, der understøtter en trekantgavl, mens i risaliten mod gården det horisontale er fremherskende med et kraftigt bånd ml. etagerne og gesimsen, på hvilken en overbygning hviler på en høj arkitrav. Endvidere er muren i s. 833 stueetagen opdelt af rustikfuger (»å refends«). Avlsbygningerne var opr. opf. af egebindingsværk, men er sen. erstattet af murede bygninger.

Lille Frederikslunds hovedbygn. er opf. 1862 af J. F. J. Grevenkop-Castenskiold.

O. 1440 nævnes gården Witzø, endnu i matr. 1688 Widsøegaard.

Skove: Henved halvdelen af so. er dækket af skove, alle tilh. St. Frederikslund gods. Længst mod n. ligger Vedsø Vang (104 ha), der af Vedsø adskilles fra Dyrehaven (64 ha), hvor der findes mange gl. og store træer. Sydligere Overdrevsskoven (264 ha), der går helt ud til hovedvej 1. S.f. denne Eickstedtlund (326 ha) samt endelig sydligst for sig selv Grøftevang (36 ha) og en mindre del af Nyrup skov. Terrænet i disse skove er bakket og temmeligt højt. Jordbunden er lerblandet sand. Hovedtræarten er bøg, men de gl. bøgebevoksninger er under den sidste krig i stor udstrækning blevet afløst af nåletræskulturer. Ved hovedvej 1 mærkes en meget smuk gl. eg, der ved hjælp af en stensætning er blevet bev. ved vejens udvidelse.

Fredede oldtidsminder: Ved Grøfte ligger lige s.f. banen tæt sammen 3 langdysser; den ene med eet kammer uden dæksten, den anden med 2 kamre med dæksten; af den tredie er der kun de 2 kamre med dæksten tilbage; i det ene af disse fandtes ved undersøgelsen en dysseflaske. N.f. jernbanen et dyssekammer. – Sløjfet: 2 dysser.

Litt.: C. Rise Hansen og Axel Steensberg. Jordfordeling og Udskiftning. 1951.